Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.2.2000
 Ferrari præsenteres i morgen
 Testprogram for februar
 
5.2.2000
 Ferrari sidste testdag på Vairano
 McLaren præsentation
 Mercedes køber andel i McLaren
 Frentzen sluttede på toppen
 Knas med McLaren-racer
 Sauber styrer!
 Reynard har store planer
 Mansell - igen-igen
 Derfor venter Toyota
 Første testkørsel i McLaren MP4-15
 

Hop til top6.2.2000

Ferrari præsenteres i morgen

I følge Ferrari er det i morgen at den nye F320 bliver præsenteret. Der har ellers været mange rygter om at de ikke vil nå det på grund af det dårlige vejr der har huseret i europa den sidste måned. Men andre rygter går også på at Ferrari simpelthen har nået at få bygget deres nye racer færdig. Men det er jo Ferrari, de vil sikkert bare have lidt opmærksomhed, som om de ikke har tifosi's nok...
PH  


Hop til top
Testprogram for februar

Her er så et oversigt hvor man kan se hvor og hvornår der skal testes inden sæsonstarten om ca. 6 uger.


8 - 14 februar (Kyalami, syd Afrika) BAR og Williams

8 - 13 februar (Barcelona, Spanien) McLaren, Jordan, Jaguar, Benetton, Prost, Sauber og Arrows

9 - 12 februar (Fiorano, Italien) Ferrari

14 - 29 februar (Mugello,Italien) Ferrari

17 - 22 februar (Barcelona,Spanien) Benetton, Jordan, Prost, Arrows og Minardi

23 - 25 februar (Jerez, Spanien) McLaren, Jaguar, Williams, Benetton, Prost, Sauber og BAR

29 februar (Silverstone,England) McLaren, Jordan, Jaguar, Williams, Benetton,BAR
BKP  


 

Hop til top5.2.2000

Ferrari sidste testdag på Vairano

Bane: Pista di Vairano.
Kører: Luca Badoer.
Bil:F399 chassis no. 194
Vejert: Luft temp. 8 °C.
Bane Temp. 8 °C.
Tåget og overskyet

Fre var 3. og sidste dag Ferrari teamet skulle teste på Vairano.

Der skete ikke så meget nyt i dag, Luca Badoer forsatte med at teste nogle aerodynamisk dele til F320, han fik afprøvet alt det der skulle afprøves, og køret sammenlagt 207 km på 3. dagen
BKP  


Hop til top
McLaren præsentation

Så skete det. Det mange formel 1 fans verden over har ventet på, nemlig præsentationen af McLaren MP4-15. Den ligner rigtig meget MP4-14, og McLaren siger da også selv, at det er en evolution af MP4-14. De største ændringer udvendig er af aerodynamisk karakter. Under skjoldet har McLaren i lang tid arbejdet med forbedringer i gearkassen og i det hydrauliske system. Man havde i første halvdel af sidste sæson mange problemer i netop de to områder. En del af forbedringer er sket i samarbejde med Mercedes som leverer den nye motor. Der er også udviklet et nyt udstødningssystem, men der var dog intet at se til dette. Men det eksisterer ifølge Adrian Newey. Det kunne tyde på, at man vil "gemme" det til senere af hensyn til konkurrenterne.

Derudover præsenterede man også teamets testkører, Olivier Panis, og to nye sponsorer, Deutsche Telekom, og Catia CAD.

Ron Dennis fortalte lidt om hvad McLaren forventer i fremtiden: "Vi ser frem til udfordringerne i den kommende sæson. Vi har haft et intensivt udviklingsprogram i gang siden sidste efterår, og det bliver interessant at se resultaterne af dette. Mika og David er begge velforberedte, og vi er sikre på at år 2000 bliver endnu et godt år for McLaren."

Norbert Haug: "Selvfølgelig, efter at have vundet to VM for kørere, så er vi ivrige efter at lave hattrick. Det er en udfordring for os alle, og vi vil give alt for at opnå dette. For at øge chancerne er motoren forbedret på flere områder, nemlig ydelse, vægt, størrelse og forbrug. Jeg er ikke i tvivl om at vi kan være med til at gøre MP4-15 til en endnu bedre bil en den Mika Hakkinen vandt i sidste år."

Mika Hakkinen: "Teamet har arbejdet meget hårdt i vinter på den nye bil. Jeg ser naturligvis frem til sæsonen, og efter at have vundet 2 VM, er det min ambition at vinde det 3 VM også. Det er mit mål at gøre ligesom min gode ven Tommy Makinen, nemlig at vinde flere VM, han giver en masse ekstra motivation."

PDL  


Hop til top
Mercedes køber andel i McLaren

Daimler-Chrysler som ejer Mercedes, har købt 40% af aktierne i TAG McLaren Group, som er moderselskabet for McLaren. Ron Dennis og TAG Group S.A. ejer hver 30 % efter handlen.

Det betyder, at vi er på vej til at have endnu et bilfirma direkte involveret i formel 1. I forvejen er Fiat via Ferrari og Ford via Jaguar repræsenteret.

Og ifølge udtalelser fra parterne, vil der p.g.a. det ændrede ejerskab ikke ske ændringer i formel 1 teamet. Tværtimod vil det skabe et endnu bedre og tættere samarbejde. Det betyder også at de planer der er lavet om ny superbil - McLaren-Mercedes SLR bliver ført ud i livet.

PDL  


Hop til top
Frentzen sluttede på toppen

Sidste dag i Barcelona - og Frentzen sluttede af med den hurtigste tid. Tyskeren satte den bedste tid - 1:21,90 - men dagen var ikke helt nem for tyskeren der fik problemer med fysikken. Tyskeren er endnu ikke kommet ordentligt i gang med fitnesstræningen - en lang ferie, bryllup og deres en lang bryllupsrejse har gjort at Frentzen ikke er på toppen, rent fysisk. Frentzen klagede over en del nakkesmerter under testen. Jordan tester videre i næste uge, hvor også Jarno Trulli er med hos Jordan.

Men selvom testen er gået meget godt for Jordan og Frentzen, er tyskeren påholdende med at vurdere racerens chancer. "Jeg må bede om lidt mere tid," siger han. Men han vil gerne sige noget om dækkene. Han mener at de ikke holder alt for godt. "Dækkenes præstation falder markant efter en omgang. Benetton ser ud til at have det samme problem," siger Frentzen. Om EJ10'eren er han påholdende: "Jeg behøver flere indtryk før jeg kan sige noget om EJ10'eren!"

Arrows har i de seneste testdage været helt væk, men teamets nye kører, Jos Verstappen kom på banen mens raceren var på sit bedste under denne test. Teamet fik forståelse for hvad der skulle ændres og teamet fik fra basen hjemme i England sendt nye dele til Barcelona som blev klar til at kunne testes fredag. Hollænderen nåede at køre 18 omgange indtil raceren fik problemer med elektronikken. Bedste tid for Verstappen var 1:22,12 som var dagens næsthurtigste tid - og det er over et halvt år siden Verstappen sidst har været ude at teste en Formel 1-racer. Hollænderen var især glad for to ting: Supertec-motoren og for at han er tilbage i Formel 1. Han føler også at der var mere i vente fra ham og raceren.

Efter en rimelig start for Benetton, sluttede testen i Barcelona langt fra optimalt. Gennem hele testen har det været Wurz der har kørt den nye B200-racer, mens Fisichella har kørt i B199'eren med dele til 2000-raceren. Wurz fik problemer med olielækager og deraf følgende problemer med koblingen. Wurz var i stand til at gennemføre 2/3 af en løbsdistance inden han måtte opgive at køre 305 km. "Raceren reagerer godt til set-up ændringerne, så vi har gjort rimelig gode fremskridt på det område. Vi bliver nødt til at presse, men det er positivt at testprogrammet går efter planen," siger Alexander Wurz.

Hans holdkammerat, Fisichella fik problemer med motoren som satte ham tilbage. Den anden B200 er tæt på at være færdigkonstrueret men skal lige runde Danielson-banen for at udføre aerodynamiktest. En tredje racer følger derefter og er klar midt på måneden.

Testtider fra Barcelona, fredag den 4. februar 2000:

KørerTeamBedste tidOmg.Notat
H.-H. FrentzenJordan-Mugen1:21,9042EJ10
Jos VerstappenArrows-Supertec
BB  


Hop til top
Knas med McLaren-racer

McLaren tester for sig selv på Jerez-banen i den sydlige del af Spanien. Indtil videre har teamet ikke haft videre stor succes med den nye racer, der næsten ligesom sidste år lader til at være meget ustabil og uholdbar - måske McLarens allerstørste problem som det tager måneder for dem at løse. Hakkinen var i aktion med den nye racer, men fik flere problemer - først med ophænget og siden med motoren. Ikke gode tegn for verdensmesteren. Finnen kørte fredag 38 omgange.

David Coulthard kørte imidlertid i sidste års racer, der kørte 72 omgange. Men heller ikke skotten var uden problemer. Også han havde nemlig problemer med motoren om formiddagen, men en ny motor blev lagt i raceren som der ikke var problemer med.

Teamet har kørt med den nye Mercedes-motor, men som testen har vist, er den endnu ikke helt pålidelig. Teamet har også opfundet en ny udstødning som blandt andet har gjort at raceren lyder markant anderledes. Flere rygter ville vide at Mercedes faktisk testede en V12'er på grund af den markante lyd, men David Coulthard har dementeret dette og henvist til at det er den nye udstødning der gør det. På trods af problemerne har MP4-15'eren fået OK-stemplet af Hakkinen. "Den er utrolig. Der er masser af potentiale. Teamet har formået at løse alle problemer som vi havde sidste år," siger Mika Hakkinen.

Testtider fra Jerez, fredag den 4. februar 2000:

KørerTeamBedste tidOmg.Notat
David CoulthardMcLaren-Mercedes1:23,6172MP4-14
Mika HakkinenMcLaren-Mercedes1:24,4038MP4-15

BB  


Hop til top
Sauber styrer!

Så kan det ikke siges bedre - i hvert fald når det drejer sig om teamets præsentation af den nye 2000-racer. Teamet valgte nemlig ikke at lade præsentationen være begrænset til kun at omfatte journalister fra hele verden. Præsentationen i Zürich var "offentlig", sådan at menigmand selv havde mulighed for at overvære præsentationen - og det blev en ubetinget succes. 7000 mødte frem til præsentationen - totalt udsolgt! Præsentationen markerer også at Peter Sauber har været med i motorsport i 30 år, men i Formel 1 mangler han endnu at vinde det første løb. Selve præsentationen var også anderledes udtænkt - selvfølgelig med musik, film og lysshow. Men hele teamet blev også præsenteret som et hele - ikke blot de sædvanlige kransekagefigurer og de to kørere - men hele teamet.

Men ud over at Sauber ellers åbnede dørene op for offentligheden, så har Sauber placeret sig som nummer 1 når det kommer til præsentationer. Teamet forsøger at gamble ved at ændre raceren adskillige steder, hvilket de som det eneste team har lagt op til. Derudover har teamet udvidet - og ikke mindst renset ret meget ud - sådan at det ikke kun er Leo Ress der står for designet af raceren. Ress er nu kun teknisk leder, og udviklingen af den nye racer er sket i samarbejde med argentineren Sergio Rhinland der har haft flere jobs i Formel 1, blandt andet for Benetton. Men raceren ser - hvis man skal tro teamets kørere - ud til at kunne tage et godt skridt fremad. "Den motor vi bruger hos Sauber er den samme, med de samme kræfter og køreegenskaber som den motor jeg brugte sidste år, selvom den føles en lidt stærkere end den sidste motor jeg brugte på Nürburgring," siger Mika Salo der allerede kender meget til Ferrari-motoren.

BB  


Hop til top
Reynard har store planer

Reynard har sat sig som mål at blive de største på en af verdens mest berømte baner - Indianapolis. Reynard har i sinde at være med til at vinde i verdens tre største racerserier - Formel 1 løbet til efteråret, samt Indy 500 der køres i Indy Racing League-serien. Men der stopper planerne ikke.

Nu vil Reynard nemlig ind i USA's mest populære serie - NASCAR. "Vi er ikke med i NASCAR i øjeblikket. Vi taler med et par NASCAR-team og nogle af vores ChampCar-teams kører NASCAR," siger Adrian Reynard, der indtil videre ikke har haft stor succes med arbejdet i Formel 1. Mon ikke Reynard gaber over lidt for meget til at udvide med flere serier?

BB  


Hop til top
Mansell - igen-igen

Så er han tilbage igen! Nigel Mansell er klar til at køre Formel 1 igen. Men denne gang er det ikke Williams, McLaren eller Jordan der vil have fat på Mansell - det bliver kun i klassiske Formel 1-racere.

Det sker når Silverstone afholder deres historiske bilfestival i slutningen af juli hvor den tidligere verdensmester er i aktion for at vise et par ældre racere frem. "Grand prix'et i 1992 havde flest tilstedeværende på banen og vi er glade for den mulighed for at se racer og kører sammen i aktion her på Silverstone," siger Roger Etcell. Silverstone-banen marker 50 år med Formel 1 under festlighederne. Flere andre topkørere gennem tiderne ventes at stille til start.

BB  


Hop til top
Derfor venter Toyota

Der ventes meget af Formel 1's kommende tolvte team der, hvis alt gik så godt som perfekt, ville stille til start i næste sæson. Men allerede kort tid efter at de havde deponeret et beløb hos FIA for at booke den sidste plads, fortalte teamet at man med meget stor sandsynlighed skulle vente indtil 2002 før teamet ville deltage i et grand prix, så i grunden er der ikke noget overraskende eller decideret negativt i at Toyota ikke bliver klar i 2001!

Teamet har mulighed for at stille til start næste sæson, men spørgsmålet er om det er fordelagtigt for teamet. Det er især deres motor som er afgørende for hvornår de vil være klar til at deltage i et grand prix. Den motor som Toyota ville arbejde for at få klar til den kommende sæson ville først være færdigudviklet sidst på sommeren - og så ville det være en for Formel 1 ret svag og tung motor der slet ikke kan være med i forhold til Ferrari og Mercedes. Toyota har købt sig til en ældre og udrangeret motor fra konkurrenten Mugen, men i stedet har Toyota langt større planer - og derfor venter Toyota til 2002.

Man har nemlig sideløbende arbejdet på en ny og i Formel 1 anderledes motor. For det første vejer den under 100 kg. hvilket i Formel 1 efterhånden er et krav og derudover har den hestekræfter der matcher de bedste motorer. Men Toyota går også andre veje når det drejer sig om motorens placering - den skal placeres på tværs, lige modsat af hvad der er normalt i Formel 1. Toyota mener at de gennem dette og andre ideer er i stand til at forbedre racerens tyngdepunkt.

Den revolutionerende motor vil sandsynligvis først være klar kort tid før sæsonen 2001 begynder og med et anderledes chassis og en racer der er markant anderledes end en konventionel racer, er det ikke sandsynligt at de vil gå med i et grand prix uden at have prøvet deres racer. Der er nemlig stor fare for at det kommer til at gå som det gik for blandt andet BAR-teamet, og Toyota har næppe i sinde at sætte deres rygte over styr for hovedkulds at komme ind i Formel 1.

BB  


Hop til top
Første testkørsel i McLaren MP4-15

Straks efter præsentationen af MP4-15 tog McLaren teamet til testbanen for at teste den nye bil.

Men det var dog ikke den vilde succes. Mika Hakkinen som kørte i den nye MP4-15, måtte nøjes med kun at køre 34 omgange, som absolut ikke var optimale, idet man kæmpede med softwareproblemer. Det gav en bedste tid på 1.25.32. David Coulthard som kørte i en modificeret MP4-14 kørte derimod 93 omgange, bedste tid 1.24.42.

Efter sagde Mika Hakkinen: "Selvom jeg ikke fik kørt det jeg skulle, er jeg imponeret, min tro på at vi kan vinde i år igen, er ikke blevet mindre."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk