Toyotas talentudvikling er godt i gang. Toyota har fået "anbragt" nogle af de nye talenter, der er på vej frem, i Formel 3000 og i Formel Renault. Den 20 år gamle australier, Ryan Briscoe, er efter at have vundet den italienske Formel Renault serie, blev rykket op i klasserne og skal i 2002 køre for Nordic Racing. Og i den italienske Formel Renault serie, kommer der 2 nye talenter fra Toyotas talentfabrik. 2 17 årige får deres debut i den kommende sæson i denne serie. Begge kommer fra gokart. Det drejer sig om franskmanden Franck Perera og svenskeren Alex Storckenfeldt. De skal begge køre for Prema Powerteam. De to unge kørere skal også deltage i 6 løb i Formel Renault Eurocup serien.
Men det er ikke kun på banen der sker noget for Toyota. Også administrativt sker der noget. Den hidtidige vicepræsident i Toyota Motorsport Gmbh, Ichiro Kowada, forlader posten til fordel for Toshiro Kurusu. Kowada skal i stedet have den overordnede ledelse for hele Toyotas Motorsport division, som bl.a. har forskellige former for samarbejde med Toyota Motorsport Gmbh. Specielt er der meget fokus på Formel 1 projektet fra Toyota Motorsport Divisionen. Kurusu kom til Toyota Motorsport Gmbh i januar og er allerede nu blevet forfremmet til vicepræsident.
Specielt i 2001 havde folkene bag Premier1 Grand Prix serien meget travlt med at planlægge, klargøre osv. for at serien skulle starte op samtidigt med VM i fodbold. Men flere ting forårsagede en udsættelse. I stedet starter serien til næste i marts måned.
I mellemtiden ligger organisationen dog ikke stille. Tværtimod arbejdes der videre. Flere fodboldklubber som er dem som skal være "navnene" i serien, skal involveres. Manglende tilslutning i første omgang var vel en af problemerne til udsættelsen. Foreløbigt er der kun 4 teams eller klubber tilmeldt. Det er Anderlecht fra Belgien, Benfica fra Portugal, Feyenoord fra Holland og Leeds fra England.
Her i februar måned kommer et af de første større tiltag i 2002. Premier1 Grand Prix har nemlig inviteret alle store topklubber i Europa til møde i Zürich hvor man skal diskutere serien. Det være sig marketing osv.. Der er planlagt at der skal findes svar på nogle af de mange spørgsmål vedrørende marketing, reklamering og licensering af merchandise og andre rettigheder. Også salg af billetter og kontakt med de mange forventede fans skal diskuteres og planlægges.
Robin Webb, Premier1 Grand Prix:
"Vi har haft nogle gevaldige kampe i opbygningen af denne serie i de foregående år. Vi har nu nogle af de største fodboldklubber med på listen som deltagere i dette mesterskab. En del af deres involvering vil måske løfte nogle ekstra øjenbryn rundt omkring."