Det er Craig Pollock nye team, som ventes at ville indsætte to racere i CART-serien. Den ene bliver BARs tidligere testkører og gode ven med Villeneuve og Pollock, franskmanden Patrick Lemarie. Han håber at der kan blive plads til to racere i teamet. "Teamet har skrevet kontrkt med Patrick for et par måneder siden. Jeg er her for at holde øje med dem og se om de kan gøre noget så de kan indsætte en anden racer," siger Salo der blev fyret af Toyota efter 2002-sæsonen til fordel for Olivier Panis og CART-mesteren Cristiano da Matta.
En anden mulighed kan være at komme til DTM, hvor han måske kan køre en Audi TT. Her er han dog i skarp konkurrence med Christian Pescatori.
"Jeg er glad for at se vores forretningsforbindelse med Hanjin fortsætte. Det er en stor tilfredsstillelse at vi kan have dem som partnere i længere tid og jeg ser frem til at dele succes og resultater med Hanjin," siger Flavio Briatore. Patrick Faure siger næsten det samme der er formand for Renault teamet.
I en ekstrem kort pressemeddelelse siges der: Ferrari annoncerer at de har underskrevet en aftale med køreren Felipe Massa som vil komme til Scuderia Ferrari i 2003-løbssæsonen, som en testkører, hvor han arbejder ved siden af testkører Luca Badoer.
Det var ordene fra Ferrari. Massa har kørt 16 Grand Prix'er for Sauber i 2002, hvor han scorede fire point i løbet af sæsonen, hvilket rakte til en 12. plads i mesterskabet. Bedste resultat er en femteplads i det spanske Grand Prix.
På sin hjemmeside, lucianoburti.com, fortæller den tidligere Jaguar og Prost-kører at han stopper. "Jeg er glad for at Ferrari gav mig chancen i 2002. Det var en fantastisk erfaring, og det gav mig mulighed for at forbedre min teknik, erfaring og fart. Jeg havde en aftale med dem til 2003-sæsonen, men jeg har valgt at vende tilbage til at køre race. På grund af mine gode relationer til teamet, har de accepteret at fritstille mig, og vi vil holde kontakt for fremtidige muligheder med Ferrari og Maserati," siger Burti der dermed ikke forlader teamet og smækker med døren.
Hvad planerne for 2003 ellers går på, er stadig ukendt. "Mit mål for 2003 er at køre i en god serie, hvor jeg kan vinde løb og mesterskaber, hvilket er min største motivation i motorsport. Jeg vil annoncere mine planer for denne sæson meget snart," siger brasilianeren der til slut takker Ferrari for alt og ønsker dem held og lykke.
En plads i CART, Formel 3000 eller Formel Nissan er de mest oplagte emner for Burti.
VW har snart mange gange været på tale som et muligt team i Formel 1. Specielt efter at det blev "populært" at bilfabrikkerne deltager aktivt i sporten. FIA indførte for nylig en række foranstaltninger som skal gøre omkostningerne væsentligt mindre med det formål at skabe en fornuftig økonomi for de små teams - og indbyde til nye deltagere.
VW er dermed igen kommet i søgelyset i medierne, især de tyske som gerne ser den tredje store bilfabrik i Tyskland i Formel 1 også. VW har via Audi i de seneste 3 totalt domineret Le Mans og til en vis grad også ALMS. Det næste store må være Formel 1. Det var den model som BMW valgte da de trak sig fra sportsvognsracing og kastede sig over Formel 1 i stedet. Til den tyske avis "Die Welt" siger bestyrelsesformanden for VW, Bernd Pischetsrieder:
"Hvis vi kunne være i Formel 1 i morgen, ville det være perfekt."
Det betyder at VW absolut ikke har tabt interessen for Formel 1, som man ellers har forsøgt at give indtryk af. Men en ting er at have interessen. Noget ganske andet er at få etableret en afdeling i koncernen som skal køre et så stort projekt igennem. Godt nok har man en vis erfaring fra sportsvognene, men det store praktiske arbejde var udlagt til Joest Racing. Men intet er umuligt for tyskerne hvis de først ser sig varm på sådan et projekt. Det kan måske skabe en plads for Tom Kristensen selvom dåbsattesten ikke er af nyere dato. Evnerne er der til gengæld som vi har set det på Le Mans og i ALMS.
Hvad der også kan være interessant er, at der løber en masse rygter om at Peter Sauber flere gange har været i tæt kontakt med VW om en evt. motorleverance, eller måske endda om at indgå i et endnu tættere samarbejde. Det kunne jo være i form af et fælles team under en eller anden form.
Ralph Firman fik det ledige sæde hos Jordan. Nu mangler der kun en brik i puslespillet hos teamet mht. kørere, nemlig en testkører. En testkører i teamet venter man dog lidt med. Det kunne ellers være en god ting at have nu hvor kvalifikationsafviklingen bliver anderledes.
Eddie Jordan:
"Det har taget nogle måneder at finde den kører som skal være makker med Fisichella, så nu tager vi en lille pause inden vi går videre. Det er meget muligt at vi kun koncentrerer os om Giancarlo og Ralph i de første tre løb, fordi disse løb er vanskelige nok i sig selv. Efter disse løb langt væk fra Europa, vil vi igen se på hvem der skal være behjælpelig i den højere arbejdskvote der kommer om fredagen."
Én mulighed kunne jo være Felipe Massa, som var den sidste som blev sorteret fra. Hvis han da ellers er ledig til den tid. Ferrari og Sauber har fingrene ude efter Massa som testkører.
Siden 1996 har teamet sikret sig en lille håndfuld sejre, men har de seneste to år bevæget sig ned ad rangstigen i Formel 1 og tilhører nu den hårdtprøvede del af feltet hvor økonomien strammer så hårdt at eksistensgrundlaget er truet. Ikke desto mindre kommer støtten fra Benson & Hedges, måske også som følge af at en af kørerne i teamet blev en brite, på det helt rigtige tidspunkt. "Jeg er glad for at bekræfte at Benson & Hedges vil være hos os for ottende sæson i træk," siger Eddie Jordan ved pressemødet på Dorchester Hotel i London.
En del af grunden til at Benson & Hedges fortsætter, er de nye tiltag som FIA har gjort for at gøre sporten mere spændende. "De seneste træk fra FIA for at genetablere spænding og konkurrence i Formel 1, har sikret at sporten forbliver spændende," siger Neil England.
Sponsoratet menes at give teamet 200 millioner kroner i kassen - penge som er vitale for teamets eksistens. Samtidig bliver det også sikkert at teamet nu vender tilbage til den gule farve, efter at teamet har testet i en rå sort farve.
Igen i går var Ferrari teamet markant hurtigere end de øvrige teams der deltog i testen, Michael Schumacher var kun en tiendedel sekund fra sin egen rekord på banen, og begge Ferrari kørere var over et sekund hurtigere end de resterende kørere!
Ferrari teamet testede dagen igennem nye elektroniske komponenter samt kørte dæktest for Bridgestone.
Sauber køreren, Heinz-Harald Frentzen, var 3. hurtigst i går, og han er tydeligvis hurtigt faldet godt til i Sauber teamet.
Frentzen testede i går med en C22 model og med 111 problemfrie omgange på banen, var han den kører der kørte flest omgange. Testprogrammet for Sauber teamet var koncentreret om aerodynamiske justeringer, specielt blev der arbejdet meget med bagspoileren.
Williams teamet ser nu ud til at have fundet lidt mere fart i deres nye FW25 racer, hvilket gav Juan Pablo Montoya 4. bedste ti i går. Ud over Montoya, så var teamets testkører, Marc Gene, også på banen, han testede i en FW24 model.
Olivier Panis var ene mand i går for Toyota teamet, og igen viste teamet at deres nye racer kan være med fremme i feltet, og Panis sluttede dagen med 5. hurtigste tid.
Det blev til 61 omgange til Panis, med dæktest samt aerodynamiske justeringer på Toyota raceren, før mekaniske nogle problemer fik teamet til at afbryde testen.
McLaren var på banen med begge deres kørere, David Coulthard og Kimi Raikkonen, og de plaserede sig som henholdsvis nummer 7 og 8 på tidstabellen.
Det var McLarens første ud af tre testdage i denne omgang.
Jaguar køreren Mark Webber kørte som den solo for teamet i går, og han var den kører der "sluttede" tidstabellen af.
Teamet afbrød deres testprogram, og pakkede sammen for denne gang, da de opdagede en skade på selve monocoquen som det ikke var muligt at reparere på banen.
Onsdagens tider:
| Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. | |||||||||||||||||||
| 1 | Michael Schumacher | Ferrari | 1:15,103 | 105 | |||||||||||||||||||
| 2 | Rubens Barrichello | Ferrari | 1:15,405 | 54 | |||||||||||||||||||
| 3 | Heinz-Harald Frentzen | Sauber | 1:16,336 | AN Barcelona test - tirsdagIgen i går var det Ferrari der satte sig på de markant hurtigste tider. De to røde racere fra Maranello kørte uden problemer, mens der var mange for de øvrige teams, hvoraf de fleste tester med deres nye racere.Flere kørere var på banen i 2003-racerne, men måtte stoppe undervejs på grund af tekniske problemer. Mens Ferrari kørte sit eget løb oppe foran på tider der var næsten to sekunder bedre end alle andres, så var det Olivier Panis der var best of the rest. "Det var rart og positivt for mig at være tilbage i den nye racer, efter at have taget over efter Cristiano. Han har været igennem en lang liste af forskellige ting gennem de sidste to dage, og teamet har fundet nogle interessante resultater. Jeg har stadig meget at gøre, blandt andet noget dæktest i morgen (i dag - red.) med vores partner Michelin," siger Panis der er meget glad for Toyota TF103'eren. Nick Heidfeld tikkede ind på fjerdepladsen og formkurven holder godt for det schweiziske team. Vinden drillede dog teamet en del. "Vinden var til tider generende i dag, men igen var raceren holdbar og vi fik en masse omgange i den. Som vores forståelse af C22'eren bliver bedre, kan vi fortsætte vores fremskridt," siger Heidfeld. Renault havde deres småproblemer med deres racer, men alligevel kørte Trulli ind på en femteplads, og teamets nye testkører Allan McNish var også i aktion. "Jeg er tilfreds med styringen af den nye racer," siger Trulli som konklusion på to dages test. Derudover var det første gang at McNish rigtigt fik prøvet R23'eren. "Det var min første rigtige test med R23'eren. Jeg føler den let og er meget glad for balancen i chassiset. Vi kørte nogle lange stints begge dage, hvilket gav mig gode kilometer og en god forståelse for raceren," siger McNish der i næste uge tester videre i Valencia. Hos BAR havde man igen Jenson Button ved rattet, og briten - som nu efterhånden begynder at få konkurrence af flere landsmænd - var et halvt sekund bedre end Villeneuve der sluttede på testens sidsteplads. Det var teamets sidste testdag i Barcelona i denne omgang. Pizzonia stod for arbejdet hos Jaguar og kørte på 7. bedste tid - i dag overtager Mark Webber sædet. Skuffende må det siges at Williams nye racer har vist sig at være. Tiderne indikerer ikke at de kan være med fremme med den nye FW25. Men Montoya afviser. "Tro mig - I kommer ikke til at se den samme racer i Melbourne. Vi har meget arbejde at udføre og flere ting der kommer. I næste uge i Valencia vil vi se mere af det. Hvis vi har de samme problemer i Valencia, vil vi være noget i vildrede," siger colombianeren der dermed indikerer at ikke alt er som det skal være. Teamet har dog testet med aerodynamikken fra 2002 - blandt andet for ikke at give Ferrari og de øvrige teams for meget at kigge på! Men alligevel - speeden mangler! Testtider fra Barcelona - tirsdag den 4. februar 2003
| |||||||||||||||||||