Frentzen deltog i dagens test på Valencia banen i Spanien, hvor han kørte i teamets nye A23 racer.
Det blev til ialt 33 omgange og en bedste tid på 1:15,124, hvilket var dagens 11 hurtigste tid ud af de 16 kørere der var på banen.
Få timer efter offentliggørelsen af Heinz-Harald Frentzen som ny Arrows kører var han bag rattet på Valencia banen i Spanien.
(Foto: Orange Arrows)
Efter testen udtalte Heinz-Harald Frentzen:
"Det er rart igen at være i en racer efter så lang en pause. Nu skal jeg vænne mig til mit nye team - og de skal vænne sig til mig. Dagens testkørsel foregik med de småproblemer der altid er med nyudviklede racere, men intet unormalt. Jeg ser frem til sæsonen, og er optimistisk med den nye racer."
Orange Arrows teamet fortsætter testkørslerne på Valencia banen i morgen, og herefter tager teamet til Circuit de Catalunya.
Om den officielle præsentation af deres nye racer udtaler teamet, at det endelige design først bliver præsenteret i Australien.
"Vi er meget glade for at Heinz-Harald nu er med i teamet" - udtaler Tom Walkinshaw, og fortsætter - "Han er en topkører hvilket han har vist ved blandt andet at vinde tre Grand Prix løb. Vi er inde i vigtig udviklingsface i øjeblikket hos Orange Arrows, og vi føler at Heinz-Harald har den nødvendige viden og erfaring til at hjælpe os videre."
Heinz-Harald Frentzen der er 34 år gammel, debuterede i Formel 1 sporten i 1984 hos Sauber teamet hvor han kørte i tre sæsoner.
Herefter skiftede han til Williams, hvor han i 1997 kørte sig til sin første Formel 1 sejr, det var i San Marino's Grand Prix, også 1998 sæsonen bleb jørt hos Williams.
1999 og 2000 sæsonerne kørte Frentzen hos Jordan teamet, og med dette team scorede han yderligere to Grand Prix sejre.
I sidste sæson, 2001, kørte Frentzen for det nu krakkede Prost Grand Prix.
Oplysningen om at Arrows har skrevet kontrakt med Frentzen, kommer bare dagen efter at deres nye racer A23'eren havde sin "debut" ved testkørslerne på Valenciabanen i Spanien. Der er dog stadig intet nyt om hvornår teamet officielt præsenterer deres nye racer.
Den store opmærksomhed var onsdag rettet mod præsentationen af den nye Ferrari. Men der skete også lidt i Valencia. 8 teams testede på banen onsdag. Nye på banen var Arrows som havde deres nye A23 med. Den enlige bil blev kørt af Enrique Bernoldi, men mon ikke at der snart kommer besøg af teamets nye kører.
Arrows testede onsdag for første gang den nye A23. Bilen blev kørt af Bernoldi. 16 omgange blev det til for Bernoldi. Men mon ikke at der vil blive kørt mange flere omgange i de næste uger inden afrejsen til Australien.
BAR skulle ifølge visse oplysninger have testet nogle nye aerodynamiske dele på bilen samt en ny Honda motor, men det skete ikke - i hvert fald ikke onsdag. BAR vil i denne omgang teste med 4 biler. 3 af den nye 004 og en enkelt af den gamle. Olivier Panis og Jacques Villeneuve kører den planlagte 5 dages test helt igennem, mens de to testkørere, Ryo Fukuda og Anthony Davidson hver skal teste 2 dage. Mekaniske problemer gjorde at JV ikke fik kørt så mange omgange som ønsket. De to BAR kørere skulle primært satse på at finde et grund setup til resten af testen.
Jaguar var kun repræsenteret af Pedro de la Rosa. Ingen problemer den første dag udover nogle kraftige vindstød som flere teams beklagede sig over. Eddie Irvine vil sandsynligvis første teste i næste uge hvor der ventes at Jaguar har en ny ændret bund klar til bilen. Andre Lotterer tester på Lucy Levis banen i Frankrig.
Jordan havde fornøjelsen af at have Fisichella som banens hurtigste mand onsdag. Fisichella gennemførte en test af motoren og en mindre dæktest for Bridgestone. Det skete både i EJ11 og i EJ12 modellerne. Sato testede i EJ12. Hans arbejde onsdag bestod af at finde et setup og teste traction control. Han røg af banen under denne test, men der skete ingen skader på bilen.
Minardi havde begge teamets kørere på banen. Begge skulle finde et setup til bilen. Desuden skulle man indsamle så mange data som muligt til videre brug. Mark Webber havde nogle problemer onsdag formiddag med gearkassen. Ellers forløb onsdagen for Minardi som ventet.
Renault testede både i den nye og gamle model. Jenson Button kørte i den nye. For begges vedkommende drejede onsdagens test sig om at få bilen til opføre sig så roligt som muligt. Bilen har indimellem været lidt urolig at håndtere, nu mener Renault at de har fundet en løsning på problemet, og ingen af kørerne beklagede sig til teamet i går.
Sauber viser tilsyneladende igen i år at de vil frem i verdenen. Tiderne fra onsdag indikerer at Sauber vil være med fremme igen i år hvor man vil forsvare den flotte fjerdeplads fra sidste år. Begge kørere testede nogle aerodynamiske ændringer på bilen, noget tyder på at ændringerne har virket.
Sidste team er Williams som 3 kørere på banen onsdag. Nemlig Montoya, R. Schumacher og Marc Gene. Efter de seneste dages kritik af bilen, ser det igen ud til at der er kommet fart i bilen. I hvert fald blev Montoya dagens næsthurtigste mand med de 2 andre mindre end et sekund efter. Williams må næsten efter den seneste kritik bl.a. fra Gerhard Berger, gøre et eller andet ved bilen, og de første små ændringer tyder på at det virker. Men et endeligt resultat kan først ses når de to største konkurrenter også er på banen på samme tid som Williams.
For begge kørere var der tale om test af elektroniske komponenter til 2002 modellen samt dæk test. De kørte begge i 2001 modeller, og selve testen foregik på en både kold og våd Mugello.
Dagens tider:
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
1 | Luca Badoer | Ferrari | 1:33,198 | 56 |
2 | Luciano Burti | Ferrari | 1:33,378 | 34 |
Testkørslerne fortsætter i dag, hvor det er Michael Schumacher og Rubens Barrichello der overtager racerne efter de to testkørere.
Hurtigste mand på banen i går var Jordan køreren Giancarlo Fisichella.
Plac. | Kører | Team | Tid | Omg. |
1 | Giancarlo Fisichella | Jordan | 1:13,297 | 65 |
2 | Juan Pablo Montoya | Williams | 1:13,649 | 47 |
3 | Nick Heidfeld | Sauber | 1:14,102 | 36 |
4 | Ralf Schumacher | Williams | 1:14,125 | 65 |
5 | Felipe Massa | Sauber | 1:14,264 | 39 |
6 | Marc Gene | Williams | 1:14,440 | 72 |
7 | Jenson Button | Renault | 1:14,670 | 5 AN 6.2.2002 Forbedret Ferrari 2002-klarSe billeder fra Ferrari's præsentation af deres nye racer der skal føre Michael Schumacher til sin femte VM-titel. Ifølge teamet det den bedste racer - nogensinde!Og hvis den profeti holder stik, så er der næppe nogen der kan følge med i den nye sæson. Der er bygget videre på sidste års racer der må betegnes som Ferraris bedste i umindelige tider. Rory Byrne der har stået for designet af raceren har da også forklaret at der er blevet arbejdet på at videreføre sidste års racer, således at F2002 er et skridt videre. Alle dele er blevet redesignet og forbedret, således at alt er blevet optimeret, men udgangspunktet og grundfilosofien bag raceren er fortsat den samme.
Jean Todt er meget begejstret for den nye racer som han er meget betaget af, men erkender at det selvfølgelig ikke blive ren walk-over i 2002. "Vi skal kæmpe hårdt fordi vi ikke kan garantere succes, så let som det har været tidligere," siger teamchefen.
Den forsvarende verdensmester er også klar til at tage udfordringen op - og ikke mindst til at tage mere succes for Ferrari. "Der er ikke noget bedre end at vinde for Ferrari. De er min familie og jeg vil gøre mit bedste for at Ferrari kan forblive med at være nummer 1," siger Schumacher. Også Barrichello er opsat på at klare sig godt - han vil arbejde for at Ferrari kan vinde begge VM-titler. BB Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|