Premier1 som skulle have haft sin debut i år, men som har udskudt premieren til næste år, er i gang med at opbygge organisationen. Det skal ske i et stort samarbejde med de fodboldklubber som danner fundamentet i serien. De 4 klubber som allerede nu har tegnet aftale med Premier1 var i sidste uge samlet til møde med Premier1. Desuden deltog nogle franske og engelske klubber som er tæt på at tegne aftale med Premier1 også.
Dagsordenen for dette møde var bl.a. at få styr på markedsføringen, merchandise, licenser og samarbejdsaftaler i forbindelse med det førnævnte. De foreløbige udtalelser tyder på stor tilfredshed med forløbet af mødet.
Chris Woerts, Feyenoord Rotterdam:
”Det er helt klart at Premier1 har en meget professionel indstilling til markedsføringen og til at udvikle denne nye serie. Det er forbløffende at se hvor meget man allerede har opnået. Det må være rimeligt at sige at forberedelserne er kommet meget længere end vi havde forestillet os. Vores fans vil få nogle oplevelser når serien starter næste år.”
Olivier Bernadeau, Olympique Lyon:
”Der er helt klart et godt samarbejde med de involverede parter. Der er ingen tvivl om at Premier1 har et enormt potentiale og vi vil i et nært samarbejde med de andre klubber kunne bidrag til at gøre denne meget lovende serie til en stor succes.”
Christian Scholbrock, Markedsføringsdirektør i Premier1:
”Vi har haft en serie gode og konstruktive samtaler med de førende markedsføringseksperter fra nogle af de førende klubber. For at etablere den kommercielle side af markedsføringen af klubberne og Premier1, vil vi nu nedsætte en markedsføringskomite samt ansætte en markedsføringsekspert til at håndtere hvad der vil blive en massiv uddeling af licenser og salg af merchandise.”
Olympique Lyon er en af de klubber som er tæt på at underskrive en kontrakt med Premier1 om deltagelse i serien. Men mange andre sidder også ved forhandlingsbordet. Noget tyder også på ud fra Scholbrocks udtalelser at man fra starten af vil have alt klart når det gælder merchandise, salg af reklamer, salg af billetter, merchandise osv. Man er også i forhandlinger til flere sider om tv-dækning. Medierne betyder meget ved lanceringen af en ny serie.
Og Jimmy Jacobsson, der skal køre for team ADM (Alfred Dittberner's team), satser hårdt fra start af.
Han lægger ud med at teste allerede i marts enten i Frankrig eller Italien, så både han og raceren er i topform når sæsonen starter.
Det er ADM og Jimmy's plan at deltage i hele det danske mesterskab samt i nogle af løbene i det europæriske mesterskab.
Toyotas talentudvikling er godt i gang. Toyota har fået "anbragt" nogle af de nye talenter, der er på vej frem, i Formel 3000 og i Formel Renault. Den 20 år gamle australier, Ryan Briscoe, er efter at have vundet den italienske Formel Renault serie, blev rykket op i klasserne og skal i 2002 køre for Nordic Racing. Og i den italienske Formel Renault serie, kommer der 2 nye talenter fra Toyotas talentfabrik. 2 17 årige får deres debut i den kommende sæson i denne serie. Begge kommer fra gokart. Det drejer sig om franskmanden Franck Perera og svenskeren Alex Storckenfeldt. De skal begge køre for Prema Powerteam. De to unge kørere skal også deltage i 6 løb i Formel Renault Eurocup serien.
Men det er ikke kun på banen der sker noget for Toyota. Også administrativt sker der noget. Den hidtidige vicepræsident i Toyota Motorsport Gmbh, Ichiro Kowada, forlader posten til fordel for Toshiro Kurusu. Kowada skal i stedet have den overordnede ledelse for hele Toyotas Motorsport division, som bl.a. har forskellige former for samarbejde med Toyota Motorsport Gmbh. Specielt er der meget fokus på Formel 1 projektet fra Toyota Motorsport Divisionen. Kurusu kom til Toyota Motorsport Gmbh i januar og er allerede nu blevet forfremmet til vicepræsident.