Teamet valgte nemlig om eftermiddagen at pakke sammen, da vejret blevet dårligere og det blev frostvejr - ikke så smart at køre en Formel 1-racer i bindende kulde. Om formiddagen nåede teamet dog at køre udvikling på oliesystemet og derudover at øve pitstops, og for at få lært det nye benzinpåfyldningsmateriel at kende.
Teamet fortsætter i næste uge med at teste i Valencia hvor de håber på lidt mildere vejr.
Igen dukker der rygter op om, at Pedro de la Rosa skal erstatte Gastón Mazzacane. Pedros kontrakt gælder for 2 år, og det skulle så være meningen at fra næste år skulle Pedro overtage Gastóns sæde i Prost raceren hvis han ikke gør det godt. Der har også været rygter om at Pedro skulle overtage Gastóns sæde efter årets første 4 løb, men de rygter bliver afvist af Prost teamet. PSN som er en sponsor Gastón har taget med til teamet, har tegnet sponsorkontrakt med Prost teamet for et år, og de ville nok ikke blive glade hvis teamet fyrer deres mand efter de 2 løb i Sydamerika.
B201 blev for første gang testet i sidste uge i Spanien, og på fredag skal raceren igennem den helt store test, når det går løs på Estoril banen i Portugal.
Briatore siger: "Vi besluttede os for at lave en helt ny motor til i år. Derved har vi hele året til at teste den i. Det er sådan med nye motorer, at der altid er nogle 'børnesygdomme' som man skal have rettet. Så vi tænkte, at hvis vi skal satse på en ny motor og nye dæk, så skulle det være i år."
For at sætte tingene i perspektiv, så siger Paul Stoddart ” Vores faciliteter er kun halvt så store som Jordans. Hvis man lægger de 2 anlæg sammen, så er det kun halvt så stort som de 2 topteams. Hvis man ser på hvor mange personer man har i et moderne Formel-1 team til kun at tage sig af racerne, så har de store teams mellem 150 og 250 personer, mens Jordan og Minardi tilsammen har ca.150 til at holde styr på racerne.”
Paul Stoddart indrømmer at der nok vil gå et par måneder inden man har helt styr på organisationen, men at man er helt klar til årets første løb i Melbourne. Dog skal man nok arbejde meget hårdere end de andre teams der ligger i den tunge ende, da man endnu ikke har fået testet raceren 100 %.
Paul Stoddart siger ” Penge er selvfølgelig et nødvendigt onde, og vi vil selvfølgelig tage imod alle de penge vi kan skrabe sammen. Men det betyder ikke at pengene kun skal være en motivation for at få et sæde besat, for det er det absolut ikke. Vi har ikke kæmpet så hårdt for at få dette team, for så at ødelægge det hele ved at sætte et par kørere ned i vores racere, som overhovedet ikke kan køre dem. Vores mål er at få en ung og urutineret kører til teamet, og det er lykkedes med Fernando Alonso. I det andet sæde, håber vi at vi i næste uge kan præsenteret en kører med erfaring. Vi er i øjeblikket i gang med de sidste forhandlinger med en kører, men I må altså vente til næste uge med navnet.”
BAR Honda har I de sidste tests vist styrke, og Olivier Panis lagde sig hurtigt i front. Panis testede BAR Honda 002 - bilen fra sidste år, og Jacques Villeneuve testede BAR's nye racer BAR Honda 003. Selvom man nok ikke skal lægge for meget i Panis' præstation, så var den gamle racer udstyret med den nye motor, gearkasse og andre nye komponenter, og når disse er tilpasset den nye bil, så bliver BAR sikkert et team man skal holde øje med. Villeneuve koncentrede sig om den nye racer, og klarede den dag i Barcelona at 95 problemfrie omgange med den nye Honda motor.
Jordan Honda har ligesom BAR gjort en god figur i de seneste tests i Barcelona. Barcelona testen i perioden 22-26 februar, så da også Jordans ene kører, Jarno Trulli, som den hurtigste af alle der kørte i 2001 racere. Stemningen omkring den nye EJ11 racer hos både Jordan og Honda har da også været særdeles positiv, og det virker som om at samarbejdet mellem de 2 parter fungerer perfekt. Jarno Trulli var som sagt hurtigst af alle kørere i 2001 specificerede biler.
Honda er yderst tilfreds med udsigterne for den kommende sæson, og ambitionerne fejler da absolut heller ikke noget. "Den nye RA001E motor har haft god ydelse i både BAR og Jordan biler." siger Kazutoshi Nishizawa, som er teknisk chef hos Honda Racing Development. "Vi har indsamlet fortræffelige data fra begge teams og vi imødekommer vore præsæson mål. Vi er glade for at have vores biler kørende hurtigt og pålideligt, og det er fortrinligt at begge hold har kunne gennemføre fuld løbs distance simulationer med de nye biler denne uge."
Honda har fået stor indflydelse på både BAR og Jordan, og de japanske interesser i motorsportens fornemmeste klasse skal naturligvis varetages. Hondas administrerende direktør, Takefumi Hosaka, har gennemtrumfet ansættelsen af Takuma Sato hos BAR, og Hosaka har store planer med Sato der skal blive Japans fremtidige Formel 1 verdensmester. Sato blev 3'er i det britiske Formel 3 mesterskab sidste år. Sato skal delvist teste for BAR og delvist køre Formel 3 for Carlin Motorsport i 2001, og Hosaka mener at det vil blive det første skridt for Sato, mod en stjernestatus i Formel 1.
Takefumi Hosaka: "Jeg håber at det vil blive godt. Det vil være meget godt for Japan at have en kører I Formel 1, og han (Takuma Sato) bliver definitivt den næste. Det er en meget god situation for Japan and håber at han "vokser" meget hurtigt. Kun tiden vil vise det, men jeg er sikker på at han kan blive en mester."
"Jeg kan kun gætte mig til de andre teams, men et skud fra hoften: Jeg ved at vi [vores motor] er bedre end ét teams. Det ville være forkert af mig, at nævne dét team - men vi er bedre end én anden motor, og det er sikkert en meget bred definition, men vi har mellem 10 og 30 HK mindre [end de andre teams]. Men [vi er] i hvert fald bedre end én, og jeg mener at jeg bør understrege dette."
Hvad er mon er den mystiske motor, som Stoddart tænker på? Lad os hjælpe ham lidt på vej: Peugeot, Peugeot, Peugeot, Peugeot, Peugeot, Peugeot, Peugeot, Peugeot........
Men alt har ikke været fryd og gammen med den nye model - det er omtalt tidligere her på Formel-1.dk - men stadigvæk kan DC se potentialet i den nye bil, og det har absolut ikke bremset hans forventninger, der som sædvanligt går ud på at vinde et VM. "Jeg må tilstå, at det er den bedste første optræden (inden præsentationen) jeg endnu har oplevet ved en ny bil. Jeg kan ikke sige om vi vinder, men den føles meget konkurrencedygtig indtil videre." Vi skal nok lige tilføje, at DC har kørt ca. 120 omgange i bilen, inden den officielt blev præsenteret.
DC har tidligere udtalt, at hans ambitioner om at vinde VM aldrig har været større, men hvor længe vi skal vente på at se ham øverst på podiet når sæsonen er slut, må han selv og omstændighederne vise. I hvert fald er der noget der tyder på at han gerne vil. Ved præsentationen af bilen, sagde Ron Dennis bl.a. at DC er villig til at udsætte brylluppet med hans kæreste, fotomodellen Heidi Wichlinski, for at ikke miste koncentrationen om at kan det maksimale for teamet. DC bekræftede det egentlig selv ved at udtale efterfølgende: "I Grand Prix serien har vi alle et meget travlt og tæt program. Det gælder også for både Heide og jeg. Jeg ønsker at koncentrere mig om at gøre det bedste jeg kan, og uden at blive forstyrret af alle mulige andre ting, såsom bryllupsarrangementer."
Dette har han imidlertid stadig til gode, og eftersom Renault kommer til at være totalstyrende i fremtiden, bliver der ikke givet flere chancer til Fisichella. Han skal med andre ord til at tage sig sammen. Han forventer da også at i år skal det være. "Mit mål er at vinde mit første løb i Formel 1, og at teamet skal slutte i top-3 i konstruktørernes mesterskab. Det er godt at være hos Renault og jeg er sikker på at vi bliver et godt team," siger Fisichella, der således sætter forventningerne noget højere end holdkammeraten Jenson Button.

Fisichella i den nye B201-racer - som han håber kan give ham den første sejr
Fisichella og co. tester i øjeblikket i Estoril, Portugal hvor teamet kører de første kilometer i den nye B201-racer med den nye Renault-motor.
Dagen begyndte med at banen var våd efter et regnvejr, men senere på dagen tørrede banen op. Dette gav også mulighed for at der kunne testes regnvejrsdæk og opsætning til regnvejr. Bernoldi satte tiden 1:22,997 hvilket var godt halvandet sekund bedre end de tre andre deltagere. Jean Alesi viste rigtig god form i Prost-Ferrari raceren. Han kørte 60 omgange og satte tiden 1:24,484 i sin nye Prost-racer. Den lover godt for teamet der sidste år havde en miserabel sæson. Arrows havde også taget deres nye A22-racer med til Portugal hvor Jos Verstappen fortsatte testarbejdet. Hollænderen satte en tid der var lige godt en tiendedel dårligere end Alesis tid. Raceren kørte de 40 omgange uden problemer.

Bernoldi var hurtigst i gårsdagens test - men i en ombygget 2000-racer
Benetton havde også taget deres nye racer med, som netop var blevet præsenteret i et stort opsat show i Venedig. Giancarlo Fisichella kørte 67 omgange, og kunne ikke rapportere om nogle dårlige oplevelser med den nye racer og den nye Renault-motor. "Vi er meget tilfredse med dagens kørsel. Vi har gjort fremskridt hver dag vi har kørt med den nye racer, og vi er på rette vej med udviklingsprogrammet, så det ser meget positivt ud," siger Mike Gascoyne.
Testtiderne fra Estoril, onsdag den 7. februar 2001
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
| 1. | Enrique Bernoldi | Arrows-Asiatech | 1:22,997 | 59 |
| 2. | Jean Alesi | Prost-Ferrari | 1:24,484 | 60 |
| 3. | Jos Verstappen | Arrows-Asiatech | 1:24,568 | 40 |
| 4. | Giancarlo Fisichella | Benetton-Renault | 1:24,585 | BB Renault vil vinde VM. Disse ambitioner blev offentliggjort af Renaults motorsportsdirektør, Patrick Faure, ved præsentationen af den nye Benetton for nylig. |