Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.2.2006
 Michael Schumacher godt tilfreds med tests
 Jerez test - tirsdag
 Fiorano test - tirsdag
 Silverstone test - tirsdag
 
7.2.2006
 RB2 har stadig problemer med kølingen
 Fiorano test - mandag
 

Hop til top8.2.2006

Michael Schumacher godt tilfreds med tests

Efter at have testet den nye 248 F1 på Valencia banen i sidste uge, så er Michael Schumacher godt tilfreds med den nye bil.

Ferrari testede i 3 dage på Valencia banen i sidste uge. Blandt kollegaerne var det lidt bekymrende at det regnede den første af dagene, men det gør ikke noget for Ferrari og Michael Schumacher. Tværtimod så var Ferrari teamet faktisk glade for regnvejret som gjorde at man kunne få lavet en nødvendig test af bil og regnvejrsdæk. Faktisk gjorde regnvejret at man kunne færdiggøre den planlagte test. Det var endda lige før at man godt ville have haft regnvejr alle dagene.

Michael Schumacher:
"Det havde ikke gjort noget. Faktisk skal vi teste rigtig meget i Bahrain, således at vi også får en rigelig mængde data i godt vejr også inden sæsonen starter."

"Alt i alt er jeg absolut tilfreds med hvad vi har opnået hidtil. Der er stadig ikke grund til ikke at være optimistiske. Selvfølgelig har vi haft nogle småproblemer undervejs i vores tests, men det drejer sig om at finde problemerne og få dem løst under test. Alt i alt ser det dog godt ud."

Om konkurrencen og vurdering af konkurrenterne for den kommende sæson, siger Michael Schumacher blandt andet:

"Renault ser ud til at være det stærkeste team, men Honda og os selv er ikke langt efter. Det er sådan det ser ud lige nu."

Ferrari tester videre på Jerez inden man tager til Bahrain for at teste der inden sæsonstarten.

PDL  


Hop til top
Jerez test - tirsdag

I går startede Formel 1 teamne en ny testrunde på Jerez banen i Spanien, her var fire teams med på førstedagen.

Williams teamets nye testkører Alexander Wurz var den hurtigste kører ud af de otte kørere der var på banen. For perfektionisten Wurz var det første gang han testede med den nye FW28 model.
Teamets faste kører Nico Rosberg testede også i en FW28 model, han sluttede dagen med at køre 4. hurtigste tid.
For begge kørere var der tale om fortsat udviklingstest på Williams nye 'seamless shift' gearkasse.

Næsthurtigst var Honda køreren Jenson Button, fulgt af sin nye teamkollega Rubens Barrichello, der begge benyttede dagens test til at køre lange stints.

5. og 6. pladserne gik til de to Toyota testkørere, Ricardo Zonta og Olivier Panis, der kørte dæktest for Bridgestone.

De to sidste pladser gik til Midland kørerne Christijan Albers og Tiago Monteiro.
Christijan Albers testede i den nye MF1 M16 racer, mens Tiago Monteiro testede i en 'gammel' Jordan EJ15 racer.
Albers sluttede dagen med røde øre, da han fem minutter før 'lukketid' begravede den nye M16 racer i et af banens sandfang.

Tirsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Alexander WurzWilliams1:18,14448
2Jenson ButtonHonda1:18,250141
3Rubens BarrichelloHonda1:18,626112
4Nico RosbergWilliams1:18,73584
5Ricardo ZontaToyota1:20,162
AN  


Hop til top
Fiorano test - tirsdag

Michael Schumacher afløste i går Felipe Masse, ved Ferrari teamets testkørsler, på deres egen bane - Fiorano.

Schumacher fortsatte testen i nummer to af de nye 248 F1 racere, og der var tele om ren udviklingstest.
I løbet af dagen blev det til ialt 121 omgange på Fiorano, og Schumacher sluttede med en bedste tid på 0:57,652.

Ferrari teamet fortsætter testkørslerne i dag, igen med Michael Schumacher ved rattet.

AN  


Hop til top
Silverstone test - tirsdag

Et enkelt team testede på Silverstone banen i går, det var Red Bull Racing. Testen foregik på en meget kold bane, da temperaturene knapt var over frysepunktet.

Dette forhindrede dog ikke teamets testkører, Robert Doornbos, i at køre 85 omgange med den nye RB2 racer.

Dagens program var fortsat arbejde med at løse køleproblemerne på RB2 modellen, sideløbende hermed blev der testet både setup samt bremser.

Inden Robert Doornbos sluttede dagen af med en hurtigste tid på 1:25,600, så var der også blevet tid til at teste nogle pitstop.

Testen på Silverstone fortsætter i dag, hvor det er Christian Klien der skal køre i RB2 raceren.

AN  


 

Hop til top7.2.2006

RB2 har stadig problemer med kølingen

Red Bull Racing har ikke fået kørt det ønskede antal testkilometre. Årsag: Manglende køling af Ferrari motoren.

Red Bull Racing har slet fået testet igennem i år endnu. Man har haft store problemer med køling af Ferrari motoren. Der har i et stykke tid været arbejdet med problemet uden at en endegyldig løsning er nået. Nu tyder alt dog på at man er ved at nærme sig noget.

Designerne i teamet har fået til opgave at konstruere et nyt bodywork. Designere og ingeniører har i et stykke tid arbejdet med dette projekt, dog mest i forhold til reglementet for at se hvad der kunne gøres. Nu ser det ud til at man har fundet en løsning på problemet. Teamets tekniske direktør, Mark Smith, forsikrer at man nu har fundet løsningen, men også at man nok ikke når at få testet den nye pakke ordentlig igennem inden sæsondebuten i Bahrain. Dog vil bilen med den nye pakke blive testet senere i denne måned, men meget afhænger selvfølgelig for Red Bull Racing af at testen forløber tilfredsstillende.

Det bliver måske lidt af en satsning i første omgang, men Mark Smith er fortrøstningsfuld. Han støtter sig til at Ferrari ikke har haft problemer med køling af deres egen udgave af motoren.

"Ferrari har kørt med den samme motor, så de har en god forståelse af motorens holdbarhed."

PDL  


Hop til top
Fiorano test - mandag

Ferrari teamet har nu den anden af de nye 248 F1 racere klar, igår kørte Felipe Massa den første shake down test med den på Fiorano banen.

Af en shake down test at være, må gårsdagens nok betegnes som en særdeles grundig en af slagsen - Felipe Massa kørte ikke mindre end 100 omgange på Ferraris private testbane, hvilket svarer til næsten 300 kilometer, tæt på en normal Formel 1 løbsdistance.

Felipe Massa kørte 0:58,242 som dagens hurtigste tid.

Testkørslerne på Fiorano banen fortsætter i dag, hvor det er Michael Schumacher der skal stå for kørslen.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk