Kanaan brugte det meste af onsdagen til en shake-down af teamets helt nye Reynard-Honda Champ Car. Torsdagen test-kørsel blev derefter brugt til en videreudvikling af bilen, og sammenlagt blev det til mere end 480 km. på banen i Florida.
"Det har været et par rigtig gode dage for os. Det hele har bare klappet.
Bilen var hurtig lige fra den allerførste omgang. Selvfølgelig spiller det en rolle, at det er 4. gang i løbet af denne vinterperiode, at vi tester her i Florida, og derfor har vi meget godt styr på setup'et.", udtaler en tilfreds Kanaan efter de to test-dage.
Kanaan's team-kammerat, Alex Zanardi, var også godt tilfreds med hans indsats. Hans hurtigste omgangstid lød på 51,1 sekunder.
Fernandez Racing havde store problemer med den ene af deres Reynard-Honda Champ Cars.
Adrian Ferandez kom slet ikke på banen den første dag p.g.a. problemer med koblingen, og det blev kun til 37 omgange i går. Hans team-kammerat, Shinji Nakano, fik derimod kørt en del omgange, og hans hurtigste omgangstid lå på omkring 51 sekunder.
Der var også gang i test-kørslerne på Homestead ovalbanen i Miami. Her var Michael Andretti fra det nye Team Motorola hurtigst i hans Reynard-Honda Champ Car med en omgangstid på 26,8 sekunder.
Bryan Herta fra Zakspeed Racing i hans Reynard-Ford var 2. hurtigst med en omgangstid på 27,1 sekunder. Samme tid opnåede Dario Franchitti fra KOOL Green i hans Reynard-Honda. Han var dog plaget af problemer med gearkassen, og fik derfor ikke kørt så mange omgange.
Spanske Oriol Servia, der i sidste uge officielt blev annonceret som kører hos det nye team, Sigma Racing, var godt tilfreds med igen at sidde i en Champ Car. Hans hurtigste omgangstid i en Lola-Ford var omkring 27,4 sekunder. Han blev tæt efterfulgt at Michel Jourdain Jr. fra Bettenhausen teamet (ligeledes i en Lola-Ford), med en omgangstid på 27,5 sekunder.
Castroneves kørte den 2,7 km. lange Florida-bane i tiden 50,5 sekunder, hvilket var ca. 3/10 hurtigere end Tony Kanaan fra Mo Nunn Racing teamet.
Kanaans team-kammerat, Alex Zanardi deltog også i test-kørslen. Hans hurtigste omgangstid var 51,4 sekunder, og det må absolut siges at være tilfredsstillende for den tilbagevendte italiener.
Cristiano da Matta fra Newman/Hass Racing, Paul Tracy fra Team KOOL Green, Max Papis fra Team Rahal, Scott Dixon fra PacWest Racing kørte alle banen i tiden 51,9 sekunder. Derefter kom Shinji Nakano fra Fernandez Racing med tiden 52,3 sekunder.
Castroneves og Penske Racing teamet tester igen i dag, men dennegang på ovalbanen i Phoenix. Her skal han teste teamets IRL-bil - dvs. den bil, som Penske stiller op med i Indy 500 løbet i Indianapolis i slutningen af maj måned.
Ferran skal efter planen køre i dagens test-kørsel i Florida, men det afhænger helt og holdent af, om han er fit-for-fight efter de to alvorlig ulykker. Han skulle desuden have deltaget i det kommende IROC løb (International Race Of Champions), men p.g.a. skader er det meget tvivlsomt, om han stiller til start i dette løb.
CART organisationen har nemlig meddelt, at de agter at benytte sig af en klausul i kontrakten der muliggør en aflysning af løbet. Den 25. januar gav CART kommunen i Rio meddelelse om, at de havde de næste 10 dage til at "kurere" problemet. Den 6. februar havde CART ikke fået nogen besked, og derfor er det nu juridisk muligt evt. at aflyse løbet.
Den tidligere CART-mester, Emerson Fittipaldi, der mere end nogen anden har en stor andel i den succes, som serien har opnået i Brasilien, vil hurtigst muligt rejse til USA for at drøfte evt. alternative løsninger.
"Rio de Janeiro har ikke opfyldt de kontraktmæssige betingelser, og det kan vi kun beklage. Vi har levet 100% op til vores del af kontrakten, og den situation som både de brasilianske kørere i serien og ikke mindst de brasilianske fans nu er sat i, er på alle måder ulykkelig og beklageligt.", udtaler præsidenten for CART-organisationen, Joseph Heitzler.
Rio de Janeiro har været en del af CART løbskalenderen siden 1996. Den forsvarende CART mester, Gil de Ferran, er fra Brasilien, og ikke mindre end 10 af de 31 kørere, der forventes at køre i dette års serie, stammer også fra samba-landet. Det ville være et gevaldig anti-klimaks, hvis der ikke bliver kørt et løb på brasilianske jord i denne sæson.
Området nord for Karlstad, hvor verdenseliten i de kommende dage skal kæmpe om værdifulde VM-point, er dækket af sne og is - ideelt for VM-seriens eneste rigtige vinterrally, men fuldstændigt uprøvede forhold for Henrik Lundgaard.
- Det nærmeste jeg har prøvet, som ligner Swedish Rally, er Monte Carlo rallyet, fortalte Henrik Lundgaard forud for starten i Karlstad. Men hér i Sverige er det hele is og sne, og den slags kræver utrolig rutine og erfaring af en art, som jeg først skal til at tilegne mig.
Derfor er det heller ingen tilfældighed, at "Det Svenske Vinterrally", som det tidligere blev kaldt, sædvanligvis domineres af svenskere og finner, der tilnærmelsesvis er født og opvokset med sne under hjulene. Og derfor er Swedish Rally også den ubetinget største udfordring for det danske rallyhold i dets forsøg på at nå en topplacering i årets uofficielle verdensmesterskab for privatkørere, Teams Cup. Swedish Rally er nemlig ikke bare årets VM rally nr. 2 men også første afdeling af Teams Cup.
- En placering blandt de bedste privatkørere og de bedste i kampen om Teams Cup vil være absolut tilfredsstillende, fastslår René Mouritsen fra Toyota Danmark, der sammen med bl.a. Castrol og Michelin har gjort det muligt for danskerne at køre det uofficielle VM. For vi er ikke urealistiske. Med stribevis af erfarne finner og svenskere blandt deltagerne vil det være en næsten utænkelig præstation, at Henrik skulle blande sig mellem fabrikskørerne, der har meget større ressourcer til rådighed, end vi kan mobilisere.
Foruden fabrikskørerne tæller deltagerlisten i såvel Teams Cup som Swedish Rally kørere som den tidligere verdensmester, den svenske veteran Stig Blomquist, og den unge og meget dygtige finne Pasi Hagström. Blomquist deltager i en Mitsubishi Lancer Evo VI mens Hagström kører en Toyota Corolla WRC identisk med Lundgaards. Blomquist har vundet Swedish Rally tidligere, og selv om hans Mitsubishi er tunet på et lavere niveau end Lundgaards, vil svenskerens store erfaring kunne kompensere for antallet af hestekræfter.
Swedish Rally slutter sent søndag eftermiddag i Karlstad. Til den tid har rallyfeltet tilbagelagt 1932 kilometer, hvoraf de 379 kilometer er hastighedsprøver på sne- og isbelagte veje.
Listen over favoritter til totalsejren tæller bl.a. verdensmesteren Marcus Grönholm i Peugeot 206 WRC, som vandt i fjor, og den tidligere firedobbelte verdensmester, Tommi Mäkinen, i Mitsubishi Lancer Evo, som har vundet rallyet tre gange tidligere, samt finnen Harri Rovanpera i Peugeot 206 WRC.
/ritzau/