Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
9.2.2006
 Gerhard Berger køber halvdelen af Toro Rosso
 Derfor er det belgiske GP aflyst
 Jerez test - onsdag
 Jerez test - onsdag
 
8.2.2006
 Michael Schumacher godt tilfreds med tests
 Jerez test - tirsdag
 Fiorano test - tirsdag
 Silverstone test - tirsdag
 

Hop til top9.2.2006

Gerhard Berger køber halvdelen af Toro Rosso

Red Bull Racing har netop udsendt en pressemeddelelse der fortæller at Gerhard Berger har købt 50 % af Scuderia Toro Rosso.

Halvdelen af Scuderia Toro Rosso teamet er overtaget af den tidligere Formel 1 stjerne, Gerhard Berger. Eller rettere af hans private motorsportsfirma. Til gengæld er 50 % af Bergers shippingfirma overgået til Red Bull. Handlen er sket med øjeblikkelig virkning.

Gerhard Berger vil selv blive involveret i Toro Rosso teamet. Det sker i en rådgivningsrolle, som også involverer arbejde for Red Bull Racing. I pressemeddelelsen fortælles det også at det er lidt af en treenighed der her bliver samlet. Gerhard Berger bliver igen involveret i Formel 1. Både via sin egenskab som rådgiver for Toro Rosso og Red Bull Racing som helhed, men også at hans shippingfirma skal indgå i Red Bulls aktiviteter. Mht. shippingdelen er det planen at Berger delen skal indgå med bidrag til formidling af globale logistiske kontrakter når det gælder fragt og transport.

Gerhard Berger og Red Bull ejeren, Dieter Mateschitz har kendt hinanden i en lang årrække, og begge udtrykker stor glæde over at de udover at være personlige venner, nu også kan kombinere det med det forretningsmæssige. Faktisk siger Mateschitz at Berger var den første af de helt store idrætsmænd der drak Red Bull drikken fra starten. Og Mateschitz lægger da heller ikke skjul på at synenergi effekten i Berger navnet skal udnyttes forretningsmæssigt. Berger udtrykker også at det for hans vedkommende både er en forretningsmæssig interesse, og også det at han igen direkte kan være involveret i motorsport, samtidigt med at de begge kan drive en forretning parallelt hvor de begge tjener hinandens interesser.

Man må sige at det tidligere Minardi hermed har oplevet noget af en omvæltende tilværelse siden det belgiske GP sidste år, hvor det blev kendt at Red Bull havde købt teamet.

PDL  


Hop til top
Derfor er det belgiske GP aflyst

Som nævnt onsdag er det belgiske Formel 1 Grand Prix i år blevet aflyst, men hvorfor, er det sikkert mange der spørger.

Det belgiske Formel 1 Grand Prix er aflyst. Grand Prixet har været lidt i farezonen længe og har balanceret meget på grænsen mellem aflysning eller gennemførelse. Nu kom dommen så fra FIA. Grand Prixet er aflyst i 2006 men ventes tilbage i 2007. Men forud er der sket meget mellem dokumenttasker, mobiltelefoner og skriveborde.

I 2006 var der færre tilskuere til det belgiske Formel 1 Grand Prix end tidligere. Billetpriserne har tilsyneladende været for høje. Det tog man konsekvensen af i Frankrig som har haft et lignende problem. Man sænkede priserne og fik straks langt flere tilskuere. Det har man ikke gjort i Belgien - endnu. Tværtimod gik promotoren for Grand Prixet konkurs, og får at få dækket underskuddet gik den wallonske delstatsregering ind og betalte regningerne - også dem hos FOM. Og så begyndte forhandlingerne. I Belgien var indstillingen at man i første omgang ville klare sagerne selv, men det viste sig at det næsten var en umulig opgave. Bernie Ecclestone vil gerne beholde det belgiske Grand Prix på kalenderen - ligesom mange kørere vil det - og er gået ind og har overtaget promotorrettighederne, selvfølgelig mod betaling, som han også har fået.

Et andet problem er, at Spa banen - ligesom Silverstone - ikke er opdateret godt nok i mange år. Mange af faciliteterne er utidssvarende ligesom mange tilskuerforhold er mildest talt kritisable. Der er så fra flere sider stillet krav om at mange forbedringer skal laves inden der igen kan køres GP'er på banen. Det er den wallonske delstatsregering helt med på, men det tager tid at få lavet ændringerne - især på faciliteterne i pitområdet som er noget kompakte. Men også tribunerne skal opdateres samt visse andre ting. Alt i alt er det en kæmpeopgave at få udført, og man vil ikke kunne nå at få alt dette klaret til dette års GP. Det har bl.a. RACB - det belgiske nationale sportslige råd - taget konsekvensen af og har meddelt FIA at man aflyser GP'et i år.

FIA meddeler i deres pressemeddelelse at Grand Prixet er aflyst fra belgisk side, og årsagen er angivet til at være ombygningen af banen. FIA meddeler også at man forventer at Grand Prixet er tilbage på kalenderen i 2007.

I de sidste par uger har der hersket stor tvivl om GP'et. Meget forsigtige udtalelser fra belgisk side har indikeret at GP'et nok ikke blev til noget, mens Bernie Ecclestone har hældt lidt i den anden retning. FIA havde indtil i år udtalt, at de ikke havde hørt andet end at GP'et blev gennemført.

Ombygningen omfatter en forbedring af banen, nyt paddockområde, et nyt kontroltårn samt nye og bedre tilskuerpladser. Det anslås at regningen løber op i godt ? 20 millioner. Det er dog ikke første gang at det belgiske GP er ude. For få år siden var GP'et også ude, men det var på grund af den daværende belgiske regerings forhold til tobaksreklamer. Et forhold som var langt forud for det EU på daværende tidspunkt havde anbefalet og havde lavet love om. Nu er GP'et væk igen - i hvert fald for i år - men mange venter at den klassiske bane, med sine stejle bakker, specielle sving og lange stræk igen er tilbage - helst i næste sæson.

PDL  


Hop til top
Jerez test - onsdag

Tretten kørere deltog i Formel 1 testen på Jerez banen i Spanien i går, blandt den var det den regerende verdensmester, Fernando Alonso fra Renault teamet, der viste sig som den hurtigste.

Med den hurtigste tid, fortsatte Alonso og den nye Renault R26 model trenden fra sidste uges test på Valencia, hvor han de tre sidste dage var hurtigste kører på banen.

Alonso var dog tæt fulgt af Jenson Button (Honda) og Juan Pablo Montoya (McLaren), på henholdsvis 2. og 3. pladsen, de satte alle tre deres hurtigste tider sidst på dagen under korte stints.

På 4. pladsen kom McLaren teamets testkører Pedro de la Rosa, der var dagens eneste kører med V10 motor, han var samtidig den kører der kørte flest omgange.

Onsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamDækTidOmg.
1Fernando AlonsoRenaultM1:16,95690
2Jenson ButtonHondaM1:17,11458
3Juan Pablo MontoyaMcLarenM1:17,27353
4Pedro de la RosaMcLarenM1:17,425109
5Rubens BarrichelloHondaM1:17,492
AN  


Hop til top
Jerez test - onsdag

Tretten kørere deltog i Formel 1 testen på Jerez banen i Spanien i går, blandt den var det den regerende verdensmester, Fernando Alonso fra Renault teamet, der viste sig som den hurtigste.

Med den hurtigste tid, fortsatte Alonso og den nye Renault R26 model trenden fra sidste uges test på Valencia, hvor han de tre sidste dage var hurtigste kører på banen.

Alonso var dog tæt fulgt af Jenson Button (Honda) og Juan Pablo Montoya (McLaren), på henholdsvis 2. og 3. pladsen, de satte alle tre deres hurtigste tider sidst på dagen under korte stints.

På 4. pladsen kom McLaren teamets testkører Pedro de la Rosa, der var dagens eneste kører med V10 motor, han var samtidig den kører der kørte flest omgange.

Onsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamDækTidOmg.
1Fernando AlonsoRenaultM1:16,95690
2Jenson ButtonHondaM1:17,11458
3Juan Pablo MontoyaMcLarenM1:17,27353
4Pedro de la RosaMcLarenM1:17,425109
5Rubens BarrichelloHondaM1:17,492
AN  


 

Hop til top8.2.2006

Michael Schumacher godt tilfreds med tests

Efter at have testet den nye 248 F1 på Valencia banen i sidste uge, så er Michael Schumacher godt tilfreds med den nye bil.

Ferrari testede i 3 dage på Valencia banen i sidste uge. Blandt kollegaerne var det lidt bekymrende at det regnede den første af dagene, men det gør ikke noget for Ferrari og Michael Schumacher. Tværtimod så var Ferrari teamet faktisk glade for regnvejret som gjorde at man kunne få lavet en nødvendig test af bil og regnvejrsdæk. Faktisk gjorde regnvejret at man kunne færdiggøre den planlagte test. Det var endda lige før at man godt ville have haft regnvejr alle dagene.

Michael Schumacher:
"Det havde ikke gjort noget. Faktisk skal vi teste rigtig meget i Bahrain, således at vi også får en rigelig mængde data i godt vejr også inden sæsonen starter."

"Alt i alt er jeg absolut tilfreds med hvad vi har opnået hidtil. Der er stadig ikke grund til ikke at være optimistiske. Selvfølgelig har vi haft nogle småproblemer undervejs i vores tests, men det drejer sig om at finde problemerne og få dem løst under test. Alt i alt ser det dog godt ud."

Om konkurrencen og vurdering af konkurrenterne for den kommende sæson, siger Michael Schumacher blandt andet:

"Renault ser ud til at være det stærkeste team, men Honda og os selv er ikke langt efter. Det er sådan det ser ud lige nu."

Ferrari tester videre på Jerez inden man tager til Bahrain for at teste der inden sæsonstarten.

PDL  


Hop til top
Jerez test - tirsdag

I går startede Formel 1 teamne en ny testrunde på Jerez banen i Spanien, her var fire teams med på førstedagen.

Williams teamets nye testkører Alexander Wurz var den hurtigste kører ud af de otte kørere der var på banen. For perfektionisten Wurz var det første gang han testede med den nye FW28 model.
Teamets faste kører Nico Rosberg testede også i en FW28 model, han sluttede dagen med at køre 4. hurtigste tid.
For begge kørere var der tale om fortsat udviklingstest på Williams nye 'seamless shift' gearkasse.

Næsthurtigst var Honda køreren Jenson Button, fulgt af sin nye teamkollega Rubens Barrichello, der begge benyttede dagens test til at køre lange stints.

5. og 6. pladserne gik til de to Toyota testkørere, Ricardo Zonta og Olivier Panis, der kørte dæktest for Bridgestone.

De to sidste pladser gik til Midland kørerne Christijan Albers og Tiago Monteiro.
Christijan Albers testede i den nye MF1 M16 racer, mens Tiago Monteiro testede i en 'gammel' Jordan EJ15 racer.
Albers sluttede dagen med røde øre, da han fem minutter før 'lukketid' begravede den nye M16 racer i et af banens sandfang.

Tirsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Alexander WurzWilliams1:18,14448
2Jenson ButtonHonda1:18,250141
3Rubens BarrichelloHonda1:18,626112
4Nico RosbergWilliams1:18,73584
5Ricardo ZontaToyota1:20,162
AN  


Hop til top
Fiorano test - tirsdag

Michael Schumacher afløste i går Felipe Masse, ved Ferrari teamets testkørsler, på deres egen bane - Fiorano.

Schumacher fortsatte testen i nummer to af de nye 248 F1 racere, og der var tele om ren udviklingstest.
I løbet af dagen blev det til ialt 121 omgange på Fiorano, og Schumacher sluttede med en bedste tid på 0:57,652.

Ferrari teamet fortsætter testkørslerne i dag, igen med Michael Schumacher ved rattet.

AN  


Hop til top
Silverstone test - tirsdag

Et enkelt team testede på Silverstone banen i går, det var Red Bull Racing. Testen foregik på en meget kold bane, da temperaturene knapt var over frysepunktet.

Dette forhindrede dog ikke teamets testkører, Robert Doornbos, i at køre 85 omgange med den nye RB2 racer.

Dagens program var fortsat arbejde med at løse køleproblemerne på RB2 modellen, sideløbende hermed blev der testet både setup samt bremser.

Inden Robert Doornbos sluttede dagen af med en hurtigste tid på 1:25,600, så var der også blevet tid til at teste nogle pitstop.

Testen på Silverstone fortsætter i dag, hvor det er Christian Klien der skal køre i RB2 raceren.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk