Daniel Ricciardo der sluttede på 2. pladsen i sidste års Formula Renault 3.5, er blevet stillet i udsigt at han i år som testkører for Toro Rosso teamet, skal deltage i alle fredagens frie træninger på Grand Prix weekenderne, hvor han på skift skal erstatte teamets to faste kørere.
Udover at Daniel Ricciardo skal teste i formiddag på Jerez, ser Toro Rosso's testplan således ud:
Torsdag eftermiddag: Jaime Alguersuari.
Fredag: Jaime Alguersuari.
Lørdag og søndag: Sébastien Buemi.
Skal en Formel 1 kører eller andre kørere på absolut topniveau have lov til at deltage i andre farefulde sportsgrene eller andre motorsportsklasser?
Det spørgsmål har rejst sig efter Robert Kubicas ulykke i søndags.
Der er vel kun tre svar på det: ja, nej, ved ikke. Og ret beset kan man begrænse det til to, nemlig ja eller nej.
Det må være teamets afgørelse i og med at det er dem der betaler lønnen og har ansvaret overfor sponsorer. Følger man diverse fora på internettet, er der også bred uenighed. Det er der også blandt profilerne i Formel 1 sporten.
Holder vi os til Formel 1 sporten, så pågår der mange forskellige former for fysisk træning. Blandt er der en del kørere der kører mountainbike. Men alt dette foregår under kontrollerede forhold som er godkendt af både kørerens fysiske træner samt af teamet.
I tilfældet Robert Kubica så måtte han ikke deltage i rallyløb for sin tidligere arbejdsgiver BMW-Sauber, selvom at rally er Robert Kubicas store passion ved siden af Formel 1. Det har han fået lov til af Renault teamet, der mener at rally er med til at skærpe køreren.
Her er hvad flere ledende profiler indenfor Formel 1 sporten siger:
Sir Jackie Stewart:
"Man må passe på sin investering. Det kan være en udfordring at stoppe en kører i at deltage i sådanne ting, især ligefør starten på en ny sæson."
Dr. Mario Theissen:
"Hvad er lige meningen med at sikre en så høj sikkerhedsstandard som der i Formel 1, hvis en kører så bliver skadet i andre former for motorsport? Køreren er nøglen til succes for teamet. Det er kun hans præstationer der viser den indsats som flere hundrede medarbejdere i teamet har lavet."
Martin Brundle og Patrick Carpentier er enige om det at deltage i andre risikofyldte ting:
"Det var for dumt af Robert Kubica at køre rally imellem de vigtige tests forud for sæsonen. Skal man bebrejde nogen må det være teamet, som har givet ham lov til at deltage i rally."
Jacques Lafitte har en modsat holdning idet han siger at kørerne der hver anden søndag kører meget risikofyldte løb, skal have frihed til at gøre hvad de vil. Han ved også godt at mange er meget uenige med ham i det.
Modsat er der så teams der lader kørere køre på ski på nuværende tidspunkt. Ferrari er kendt for at lade dem gøre det, og i søndags var Fernando Alonso på løjperne i Val Gardena i Italien. Også Marussia Virgin kørerne Timo Glock og Jerome d'Ambrosio har været på bjergskråningerne for at løbe på ski. Her var en del af teamet med da det gik for sig.
Desuden følger man dette års trend med en høj og tynd næse på bilen. Sidekasserne ligner lidt fra sidste år omend at man har gjort luftindtagene her smallere og mindre, og virker også som at de er trukket længere ind.
Force India VJM04
(Foto: Force India)
Man bibeholder at udstødningsgasserne bliver ledt bagud via diffuseren. Front- og hækvingerne er ingen hemmelighed idet de blev anvendt på sidste års model da man i sidste uge testede i Valencia. Man har kun ændret en smule på bemalingen, den virker dog mere moderne ind i sidste sæson.
Force India VJM04
(Foto: Force India)
Teamet vil ikke starte sæsonen ud med KERS systemet. Det skal dog anvendes senere, men teamet har endnu ikke sat nogen dato på - officielt - hvornår det sker. Det bliver selvfølgelig Mercedes udgaven af systemet der skal anvendes til den tid.
Teamets tre kørere
(Foto: Force India)
I en måske lidt forsigtig udtalelse af Adrian Sutil hedder det sig at da man testede i sidste uge med den gamle bil med nye vinger kunne der mærkes en markant forbedring. Adrian Sutil er ganske overbevidst om at denne forbedring også kan mærkes i den nye bil når man på torsdag påbegynder den næste test på Jerez banen.
Det ser ud til at Robert Kubicas tilstand er ganske god. Igår havde han mens han var ude af comaen et besøg af hans far, ligesom han fik kontrolleret om han kunne bevæge fingrene på den kraftigt skadede højre hånd. Det er hånden som faktisk vækker den største bekymring i forhold til Robert Kubicas fremtid.
Ifølge de seneste rapporter, er der indtil nu ikke tegn på at der er opstået infektioner. Det forlyder også at blodgennemstrømningen i hånden er generelt gode, og at lægerne derfor ser meget optimistiske på den videre helingsproces. Men man vil ikke sige ret meget konkret før tidligst i starten af næste uge.
Robert Kubicas co-driver i bilen, Jakub Gerber, er nu kommet med en udtalelse om hvordan uheldet faktisk skete, og retter samtidig stor kritik mod både løbsarrangører og for så vidt også mod motorsportsforbundene omkring sikkerheden.
"Vi vidste at vejen var glat på grund af den høje luftfugtighed og det var vi helt klar på. Bilen skred lidt og nærmest lænede sig op af autoværnet og blev skubbet ud fra dette. Dernæst ramte vi enden af det næste autoværn, som nærmest borede sig igennem hele bilen."
"Jeg kunne med det samme se at det var helt galt med Robert. Udover at være ramt af autoværnet, havde han også sår og mærker i hovedet efter at have ramt rattet. Robert mistede bevidstheden, mens jeg kunne klatre ud af vinduet."
Jakub Gerber rettede samtidigt en kraftig kritik mod i første omgang løbsarrangørerne. Det er hullet mellem to autoværn som han mener ikke bør være der.
"Den åbning som var - og er - mellem de to autoværn burde slet ikke have været der. Samtidigt må forbundene ændre det tekniske regelsæt. Det burde ikke være tilladt at køre i biler med så lidt beskyttelse i forenden. Det er jo ikke første gang at der sker en ulykke af denne type. Forbundene må gøre noget for at sikre kabinerne i bilerne noget bedre."
Team Lotus vil give Karun Chandhok en chance for at vise sit værd som Formel 1 kører, eller rettere som Formel 1 testkører.
Derfor var han gæst hos teamet i forbindelse med testkørslerne på Valencia banen i sidste uge, for lige at 'snuse til teamet'.
Karun Chandhok har vinket farvel til Hispania Racing Team, skal han i år køre hos Team Lotus i stedet?
(Foto: Hispania F1)
Teamchef Tony Fernandes fra Team Lotus har besluttet at Karun Chandhok skal deltage i de to næste Formel 1 testsessions der skal Køres på Jeres og Catalunya.
Efter disse testsessions vil Tony Fernandes vurdere om Karun Chandhok's indsat har været god nok til at teamet vil ansætte ham som test- og reservekører til den kommende sæson.
Team Lotus har skrevet kontrakter med Heikki Kovalainen og Jarno Trulli til den kommende sæson, mens teamets test- og reservekører fra sidste år Fairuz Fauzy i år er rykket over til Renault teamet.