Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.3.2001
 Barrichello skifter chassis
 Michael Schumacher i fin form
 Tre i en for Luca di Montezemolo
 Hvilken hjelm bruger Michael Schumacher?
 Arrows rundede af
 BAR er klar
 
28.2.2001
 Endnu et indbrud i en Schumacher-sag
 En drøm opfyldes
 Badeferie til Jaguar
 Alonso populær
 De andres fejl
 Rigtige Arrows-mænd
 Irvine forsigtig om chancerne
 Todt og Rubens til Tic-Tac møde
 Ferrari flyver til Australien
 Hvem er det?
 Nye regler dræber udviklingen
 Prost klar til 2001
 European-Minardi PS01 præsenteret
  Ferrari -
 

Hop til top1.3.2001

Barrichello skifter chassis

Vel ankommet til Albert Park, har der hos Ferrari vist sig at være nogle småproblemer. Bl.a. må Barrichello skifte fra det oprindelige chassis til et andet.

Ferrari har godt vel 29 tons udstyr med til Australien, der iblandt ikke mindre end 13 motorer og 3 chassiser. Og netop et af chassiserne har man i første valgt fra. Michael Schumacher skal som oprindeligt planlagt køre i chassis nr. 208. Rubens Barrichello skulle oprindeligt have kørt i chassis nr. 209, men hos Ferrari har man valgt han i stedet skal køre i chassis nr. 206. Og så bliver nr. 209 til reservebil i stedet. Årsagen skulle være den, at nr. 209 ikke har kørt ret mange meter, og at man derfor ikke tør satse på, at den kan holde til hele weekenden. Modsat er der så heller ikke lavet et setup på nr. 209, hvis det viser sig, at der bliver brug for den.

Ferrari har også i allersidste øjeblik bestået den obligatoriske crashtest, som alle biler skal igennem, for at de må deltage i et Grand Prix. Det forlyder fra det australske fra ikke officielle kilder, at Rory Bryne i de sidste dage inden afrejsen til Australien, havde meget travlt med at få gennemført denne crashtest. Max Mosley antydede i sidste uge at der for nogle teams havde været visse problemer med crashtesten. Om Ferrari skulle være et af disse teams, er der ikke oplyst noget om.

PDL  


Hop til top
Michael Schumacher i fin form

En meget vigtig ting for en Formel 1 kører, er at være i total topform fysisk. Michael Schumacher er kendt for at være lidt af en træningsnarkoman.

Og det har ikke ændret sig. Udover at træne i fitnesscentret, træner MS også med andre ting. Bjergklatring og boksning er også på programmet. Og så selvfølgelig fodbold. Som en del af den daglige træning i Australien, har MS været på besøg hos en af de lokale fodboldklubber, og fik lov til at deltage i træningen. Han gik ind og deltog på lige fod med de andre spillere, og mange var overrasket over hans fysiske form.
Som en af lederne af klubben sagde efter træningen: "Han forstår spillet. Han fandt hurtigt ind som en hvilken som helst anden spiller. Som en af spillerne sagde - han svedte stort set ikke efter træningen."

MS sagde selv efter træningen, at det ikke var så slemt, varigheden af den træning han deltog i, var af samme længde som et alm. Grand Prix løb, nemlig omkring de halvanden time. Han har samtidigt erfaret, at netop fodboldtræningen har gjort hans benmuskler større og stærkere. Specielt efter operationerne efter ulykken på Silverstone, har det vist sig at have en gavnlig effekt. Desuden indrømmer han, at han træner meget for at holde så lav en forsvarlig vægt som muligt. Det giver teamet større mulighed for at anbringe balanceklodser på de rigtige steder i bilen.

PDL  


Hop til top
Tre i en for Luca di Montezemolo

Der sker som bekendt altid et eller andet hos Ferrari, der kan lave avisoverskrifter. Noget er positivt, noget andet er ikke så positivt.

Med til den positive afdeling hører følgende lille historie som dog er ganske vist. Luca di Montezemolo har på Geneve biludstillingen fornyelig præsenteret en ny Maserati model. Det er absolut ikke noget der sker hver dag. Maserati er ligesom Ferrari, Alfa Romeo og andre mærker, ejet af Fiat koncernen. Maserati er samtidigt et datterselskab under Ferrari. Og det var derfor naturligt at det var Luca di Montezemolo der præsenterede den nye bil. Ved pressekonferencen fik Luca di Montezemolo overrakt to priser. Nemlig en pris fra det meget prestigefyldte amerikanske bilmagasin "Automobile Magazine". Montezemolo fik titlen "Man of the year 2001". Titlen blev givet til Montezemolo med følgende begrundelse: "År 2000 må have et meget specielt år for en mand, som for ni år siden valgte at sætte sig i det varme sæde hos Ferrari. Samtidig præsenterer den nuværende modellinje den bedste nogensinde hos Ferrari. Efter 20 forgæves forsøg, lykkedes det for Ferrari, at genvinde verdensmesterskabet for kørere. Vores valg af "Man of the year" har ikke alene beskæftiget sig med Ferrari, han har også hevet Maserati tilbage i søgelyset."

Udover at Montezemolo fik denne pris og titel, modtog han også på vegne af Ferrari, titlen for årets bedste GT bil. Valget faldt på Ferrari 456M. Igen udvalgt af det amerikanske blad "Automobile Magazine".

PDL  


Hop til top
Hvilken hjelm bruger Michael Schumacher?

Det har tidligere været fremme, at Michael Schumacher sammen med sin lillebror, Ralf, vil skifte hjelmfabrikat. Men det har ikke været uden sværdslag.

Sagen er den at de to Schumacher brødre har valgt at skifte fra deres tidligere mærke, i Michael Schumachers tilfælde "Bell" til det tyske mærke "Schuberth Helme" som er valgt fordi firmaet kan tilbyde lettere og mere sikre hjelme. Men det har Bell ikke villet finde sig i, og har hevet MS i retten. Sagen skulle have været for retten tirsdag, men blev af dommeren udsat til onsdag. Hvor vidt sagen blev gennemført, endnu ikke. MS er som bekendt i Australien, og om dommeren har villet "nøjes" med MS's advokat vides ikke.

Bell Helmets mener at de har en kontrakt med MS også for 2001, men oplyser også at man altid har haft et godt og harmonisk forhold til Michael Schumacher, og at man er kede af at skulle afgøre det i en retssal. MS skulle, ifølge Bell have tegnet kontrakt for 2001.

Modsat siger MS's advokat, at MS altid kun har tegnet kontrakt med Bell Helmets for et år adgangen, men der er ikke oplyst om der vitterligt er tegnet en kontrakt med Bell for i år. Et eller andet kunne dog tyde på det. Sagen er ikke afsluttet endnu. Hvilken hjelm vi for at se på Michael Schumachers hoved i weekenden, er ikke afgjort endnu.

PDL  


Hop til top
Arrows rundede af

I rækken af præsentationer, blev det Arrows der som de sidste kunne præsentere deres racere i fuld bemaling. Det skete, ligesom for Prost, i pitten i Melbourne.

I store træk har raceren beholdt farverne fra sidste år - der er dog kommet en ekstra sponsor på, nemlig Red Bull, der som bekendt betaler Formel 1-chancen til Enrique Bernoldi. Sidste år blev Arrows nummer 7 - primært som følge af at have et godt chassis, men også en rimelig velfungerende motor i Supertec. Nu hedder det imidlertid Asiatech. "Vi havde en god sæson i 2000, men vi føler at vi kan gøre det bedre i 2001. Jeg håber at det tekniske samarbejde med Arrows, Asiatech og Bridgestone vil levere de resultater som OrangeArrows og alle vores partnere, både gamle og nye, helt sikkert fortjener," siger Tom Walkinshaw.


De to kørere som skal sikre Arrows succes

Den første kører der prøvede den nye A22 var Jos Verstappen. "Det er svært at sige præcis hvordan raceren vil være efter kun et par få ture, men jeg kan sige at den føles meget lig sidste års racer, og det er godt da A21'eren var en god racer. Vi har stadig arbejde at udføre, men raceren og Asiatech-motoren har kørt godt, så det er gode tegn," siger den hollandske kører.

Mike Coughlan forklarer at A22-raceren er en videreudvikling af sidste års racer. "Det vigtigste for teamet i år, er at holde den stigende kurve, og vi håber at det udviklede design være en platform for dette," siger Coughlan.

Det er lige værd at bemærke at Arrows' sponsor, Eurobet alligevel figurerer på raceren, selvom de har fortalt at de ville trække sig som sponsor. De havde ellers annonceret at de ville trække sig, efter at de har fået tæv i forbindelse med satsning på bookmaking via internet.


Her er den - Arrows A22

Læs mere - Arrows mister sponsor

BB  


Hop til top
BAR er klar

Et af de teams som der stilles forventninger til leverer en god indsats er BAR. Efter at være kommet godt i gang med samarbejdet med Honda, er teamet klar til at komme skridtet videre.

Teamet føler sig da også klar til den første udfordring. Sidste år sikrede BAR sig de første point netop i Melbourne, og de håber at de kan fortsætte den tendens. "Det er dejligt at være tilbage på den bane hvor BAR scorede de første points nogensinde. Men det er nu at vi skal til at vise at vi er blevet bedre," siger chefingeniør Steve Farrell. Teamet har været igennem et intensivt testprogram, men ved ikke præcis hvor de står i forhold til alle andre.


BAR og Villeneuve har blandt andet testet på Kyalami i Sydafrika

Men de er godt forberedt. "Vi har dog gjort hvad vi kunne i løbet af vinteren. Vi mener at vi kan forsætte hvor vi slap sidste år," siger Farrell videre. Teamets topkører Jacques Villeneuve er enig. "Jeg forventer at det første løb bliver lige så godt som sidste år. Jeg elsker at komme til Melbourne. Der er en god stemning. Det er ofte et af de bedste løb i hele sæsonen, så jeg ser frem til at være der igen."

De første frie træninger vil give en første indikation af hvor de enkelte teams står.

Læs mere - Albert Park - BAR preview

BB  


 

Hop til top28.2.2001

Endnu et indbrud i en Schumacher-sag

Michael Schumacher vader i øjeblikket i retssager - først var det plagiat-Schumacheren der blev tosset over et indbrud på sit kontor, som skulle være forårsaget af tyskerens advokatfirma. Så kom 'hjelm-sagen', og nu er der endnu et indbrud.

Det er Schumachers tidligere hjelmleverandør, Bell Helmets der har anlagt sag mod tyskeren for kontraktbrud, da han skiftede til et andet mærke. De skulle have været mødt i retten i Bruxelles. Schumachers advokater bad om udsættelse i ti dage så de kunne forbedrede deres sag. Det afslog dommeren.

Partnerne skulle så i dag havde mødtes til det første juridiske slagsmål, men så måtte anklageren fortælle hvad der var sket. "Vores advokatkontor var blevet udsat for indbrud i går aftes, hvor det var totalt gennemrodet og harddisken til computeren var blevet stjålet," siger en talsmand fra Bell. Problemet er at advokaterne har al information til retssagen på den harddisk. Så nu er det dem der har et problem, plus at det gør sagen endnu mere betændt.

Schumacher indblandet i prekær sag
Schumacher afviser indblanden

BB  


Hop til top
En drøm opfyldes

Når de formodede 22 racere holder til start ved det australske grand prix, vil der være en kører der er mere nervøs end nogen anden. Kimi Räikkönen kører sit første grand prix.

Det er selvfølgelig meget stort for den unge finne, der ikke har en særlig lang karriere bag sig. Men han ser meget frem til at komme i gang med at køre Formel 1-race. "Jeg glæder mig til at få gang i min Formel 1 karriere," siger Räikkönen. Han har været i Australien et stykke tid for at komme sig efter jet-lag'et. "Jeg har fået et træningsprogram med, som skal hjælpe mig i sådanne situationer," forklarer han.

Det er selvfølgelig det første grand prix der bliver den største udfordring. "Mit første grand prix bliver en stor udfordring, men jeg er klar til at møde den. Jeg har fået et kort over banen, og har fået forskellige tips af bl.a. Jacky Eeckelaert, men jeg skal helt klart ud at se banen. Det er noget helt andet at se den rigtigt," forklarer han og har været i gang med at studere banen og de data som teamet har fra forrige år.

Derfor kan han dårlig nok vente på at det bliver fredag og den første træning. "Det er en drøm der nu går i opfyldelse, nemlig at blive Formel 1-kører, og jeg vil selvfølgelig prøve at gøre det bedst muligt for teamet," forsikrer han. Räikkönen har fået en særlig tilladelse af FIA til at stille til start, og efter fire løb bliver den revurderet, men det forventes at Räikkönen fortsætter sæsonen ud. Lad os nu se hvad han kan!

BB  


Hop til top
Badeferie til Jaguar

Mens Arrows' kørere troppede op til at sparke rundt efter en bold på en knoldet græsplæne og Alonso gav gokartopvisning, så tog Jaguar på badeferie.

Eller rettere - de to kørere fik lov til at tage en dag på standen for at slappe af. Her fik de lov til at sejle rundt med i redningsbåde. De havde således en dag sammen med 'North Bondi Surf Life Saving Club' - og de to kørere stillede op til en dyst mod hinanden.


Irvine giver den som Jaguar? Tjek lige stilen.

De to kørere var ikke blege for at sige ja tak til at komme ud og have en dag fri, og så blev der ellers dømt rent badeferie til Jaguar.

BB  


Hop til top
Alonso populær

Stort set alle kørere er i gang med en eller anden form for promotion og afslapning forud for det australske grand prix. Debutanten Fernando Alonso har brugt tiden til at forøge sin fanskare.

Den spanske kører stillede således op til at køre gokart med lokale skolebørn der fik lov til at være passager mens Alonso drønede rundt på banen og gav de unge fans en chance for at mærke hvad det vil sige at køre race.


Alonso øger lokalkendskabet til skolerne i Melbourne og omegn...

Dermed steg teamet lidt mere i popularitet, og de har i det hele taget slået meget på deres nye australske rødder. Således har teamet som bekendt fået en australsk ejer i Paul Stoddart.

BB  


Hop til top
De andres fejl

Efterhånden som Bobby Rahal har fået styr på tropperne har han kunne danne sig et billede af det team som han leder. Amerikaneren arbejder hårdt for at teamet kan komme frem i rækkerne.

Selvom det har været hårdt, så har det indtil videre været en spændende tid for den tidligere CART-teamchef. "Det har været godt indtil videre, men der er ikke nok timer i døgnet," siger arbejdsslideren Rahal. Efterhånden som han har fået analyseret teamet er han nået frem til nogle konklusioner - teamet har haft manglet ansvarlighed. "Da jeg ankom manglede der ansvarlighed - det var altid nogle andre fejl. Der var meget med at pege fingre, og det var det værste at have. Hvis man skal vinde skal man have folk som er villige og som ønsker at give noget samt at deltage - og så være ansvarlige for det," siger Rahal.

Flere af alle disse mere ansvarlige folk er så kommet ind i teamet, og nu skal teamet frem over stepperne efter en kedelig 2000-sæson. De kan ikke udfordre de bedste teams lige nu, men går efter en solid placering i midten af feltet. Han vil derfor gerne se en fokuseret indsats fra starten. "Jeg ønsker ikke blot at tage til Australien for at være der - raceren skal være så god som mulig. Hvis man ser på historien i Formel 1, så tager teams til Australien og samler stadig racerne - det er ikke den måde man sikrer sig point, eller vinder mesterskaber," siger Rahal.

Derfor er målsætningen at begge racere når i mål. "Det vil være en god start."

BB  


Hop til top
Rigtige Arrows-mænd

De to Arrows-kørere fik muligheden for rigtig at prøve en mandesport - australsk fodbold, som ud fra et æstetisk synspunkt ikke ligefrem er en køn sport.

Ikke desto mindre fik Jos Verstappen og Enrique Bernoldi muligheden for at træne med sammen med en lokal klub, hvor der blevet trænet noget andet end i fitnesscenteret. Under de varme forhold i Melbourne kunne spillerne give et par gode råd til træning (selvom det er tvivlsomt om det vil hjælpe det helt store.)

Det hele handlede mest af alt om at få tid til at være fri for at tænke på Formel 1, men i stedet have et par timers fri. Så da de havde fået sparket godt og grundigt rundt, kunne de så vende tilbage. Jos Verstappen håber på at det varme vejr fortsætter, og ser frem til at finde ud af hvor teamet står.

BB  


Hop til top
Irvine forsigtig om chancerne

Selvom Jaguar har gennemført flere forandringer igennem vinteren, er ireren stadig ikke sikker på at det vil få nogen stor betydning lige med det samme.

Irvine har direkte kritiseret Jaguar-raceren for at være for langsom, men har vist fået et par ord med på vejen af Bobby Rahal om ikke at lave for meget ravage i pressen. "Vores præstation i test har været flertydigt, for vi ved ikke rigtig hvor hurtige vi er. For at være ærlig, så ved jeg ikke hvordan vi klarer os i forhold til de andre teams," siger Irvine der i 1999 sejrede i Melbourne for Ferrari.

Teamet er stadig i en opbygningsfase (det har de jo været siden 1997, så.) men fokus er allerede sat på 2002. "Jeg tror at vi begynder lidt langsomt og bygger langsomt videre. At bygge videre på raceren er en stor ting som vi forsøger at nå i år," forklarer han videre. Det som Jaguar håber at kunne klare sig igennem på, er holdbarhed. Men flere tests har imidlertid vist at det ikke er Jaguars force.

Stadig Jaguars mand

Der har derudover været flere rygter gående på at Irvine var ved at miste tiltroen til teamet (eller også at det var omvendt.) Men det afviser han. "Vintertesttiden har givet en masse arbejde til alle, og i modsætning til de seneste spekulationer i medierne, er mit engagement og fokus på race med dette team stadig højt," lyder meldingen fra Irvine.

BB  


Hop til top
Todt og Rubens til Tic-Tac møde

Det var det sidste officielle arrangement før afrejsen til Australien. Tic-tac producenten Ferrero havde arrangeret et møde i deres hovedsæde nær Torino. Som altid, når der holdes pressekonference udenfor de hellige haller i Maranello, var pressen mødt talstærkt op. Flere hundrede mennesker, både journalister og Tifosi, var spændte på at høre hvad deres helte havde at sige.

Både Jean Todt og Rubens Barrichello virkede selvsikre til dette møde. Som altid giver Todt indtrykket af at være en far for både Michael og Rubens, "Michael og Rubens er essentielle for dette team", startede han. Han kan ofte være hård ved dem, men samtidig retfærdig og meget stolt. Det er ganske tydeligt.

"Den nye bil? Den er god, og jeg er sikker på at den vil være et fremskridt i forhold til F2000. De første indtryk får vi jo i Melbourne, men jeg er fortrøstningsfuld, mht til vores rivaler, så tror jeg vi vil opleve den samme situation som sidste år".

Adspurgt om hvordan han havde det med at stå i spidsen for det mest populære sportsobjekt i Italien og resten af verden, svarede han" Ferrari er som et nationalt fodboldhold. Der er røde flag overalt og det er fantastisk. Jeg har altid elsket racing og Ferrari har altid stået som en slags præference for mig".

Rubens, som altid høflig og smilende, ønskede ikke at sætte forhåbningerne i vejret. "Jeg kører uden at tænke på mine mål. Køre og føle bilen, det er vigtigt for mig. De tests vi har haft var positive, så de første 3 løb må vise om vores bil holder i sammenligning med vores konkurrenter".

Retfærdigvis kritiserede Rubens journalisterne mht at skabe en form for rivalisering imellem ham og Michael. "jeg er en simpel og enkel mand, der gerne ser det samme fra andre. Hvis jeg har problemer med nogen, så konfronterer jeg denne direkte og personligt. Jeg bryder mig ikke om "politik" imellem folk. Det er altid bedre at tage tingene direkte".

En journalist spurgte "Hvordan starter du i år", Rubens smilede og replicerede " I år starter vi godt".

Gordon Poulsen

BKP  


Hop til top
Ferrari flyver til Australien

Så er det igen tid til de rigtige Formel 1 løb, fyldt med Pole positioner, omgangstider og sejre. Hele teamet flyver, via Bangkok, til Australien. Et Alitalia fragtfly medbringer alt hvad teamet behøver for at gøre succes; de tre biler (206,208,209), mere end 29 tons materiale og sammenlagt 65 personer.

Michael Schumacher og Rubens Barrichello er allerede i Australien, så de har mulighed for at tilvænne sig klimaet og tidzonen. De medbringer begger deres respektive familier, dog har Michael Schumacher overladt børnene til bedsteforældrerne hjemme i Kerpen. Alt er forberedt ned til mindste detalje, således at løbene i Australien, Maylasia og Interlagos kan overstås. Der er ekstra reservedele til alle bilerne (vinger osv), så der ikke behøves ekstra transport fra Maranello til Melbourne eller Sepang. Ferrariteamet er væk i en hel måned, så der er brug for at spare tid og energi. Bilerne vil også blive gennemgået og visse dele udskiftet efter Australien og Maylasia. Dette arbejde vil ske direkte i pitten.

Til denne rejse er der forberedt en helt ny container, der indvendigt er indrettet som en præcis kopi af værkstedet i Fiorano. Der er de samme værktøjer til stede, som ville de arbejde hjemme i Fiorano, hvilket sparer megen tid og mekanikerne arbejder i vante omgivelser.

Dog har det ikke været muligt at få alting med til denne rejse. De australske love giver ikke tilladelse til indførelse af pasta og parmesan ost. Problemet har dog fundet sin løsning; I Melbourne er der en stor Italiensk koloni som vil sørge for at alle får lidt at spise, også Tifosi.

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Hvem er det?

Det følgende billede er tikket ind på redaktionen.

Det skulle - så vidt vi er oplyst - være en 'kendt' Formel 1-kører der er ved at blive pint og plaget i et jagerfly, og han ser nu ikke ud til at nyde oplevelsen...

Et lille hint findes her.

BB  


Hop til top
Nye regler dræber udviklingen

Ifølge Ferraris tekniske direktør, Ross Brawn, vil de nye regler skabe forvirring i starten af den nye sæson. Han mener bl.a at når alle ser hvad andre har gjort, vil det stabilisere sig i løbet af et par løb. Det beror selvfølgelig på hvor radikalt man er gået til værks i de forskellige teams. Hvis det er indviklede ændringer, vil det dog ofte tage længere tid end normalt.

De nye regler er dog ikke så radikale i forhold til tidligere tiders strenge krav, så spørgsmålet er om det overhovedet har nogen virkning i den sidste ende. Ross Brawns frygt går bl.a på at bilerne pga regelændringerne vil nærme sig sidste års niveau og derfor vil 1 års udviklingsarbejde være tabt.

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Prost klar til 2001

Prost-teamet har præsenteret deres nye AP04-racer, som kommer til at gå under navnet Prost-Acer. Den nye Prost har beholdt den blå farve, men har fået lidt nye sponsorer.

Blandt andet har de fået PSN og Parmalat ind som de mest markante sponsorer. PSN betaler Mazzacanes sæde og Parmalat er Pedro Diniz' bidrag. Teamet har gode forventninger til den kommende sæson. "Jeg føler at vi endelig er klar til at stige op og nå gode ting i år. I forsæsonen har teamet og dets tekniske partnere i Ferrari og Michelin arbejdet meget hårdt og deres indsats har givet noget," siger teamchef Alain Prost.


Prost præsenterede AP04'eren i pitten i Melbourne

Raceren har sat nogle meget hurtige tider, selvom det har været kendt at det var tider der blev sat med meget lidt benzin. Ikke desto mindre har de vist en stor holdbarhed, efter at de modtaget Ferraris aflagte motorer og gearkasser. "Vores primære fokus har været på holdbarhed, og det ser vi ud til at have nået. Vores næste mål er at forbedre vores allerede gode præstation fra vinterens test," siger Prost videre.

Nu går teamet videre mod succes. "Jeg er sikker på at Prost Grand Prix og dets partnere vil se positive resultater fra det første løb i sæsonen," siger Prost.


Prosts tropper - Alesi og Mazzacane skal køres Prost til tidlig succes

BB  


Hop til top
European-Minardi PS01 præsenteret

På den store trappe foran det Australske parlament i Melbourne præsenterede European-Minardi teamet klokken 10:45 lokal tid i dag deres 2001 model.

Efter at Paul Stoddart har overtaget og dermed reddet det økonomisk trængte team, så har de på rekordtid fået klargjort 2 racere til det Australske Grand Prix. Og det var den ene af disse der i dag blev brugt til den officielle præsentation. Teamet indrømmede også at raceren endnu ikke er færdig udviklet, og at der til Spaniens Grand Prix vil komme en opdateret version af PS01'eren.
Motoren i racerne er en Ford, omdøbt til European.
Teamet har valgt at køre på Michelin dæk i denne sæson.

Raceren er sort og hvid, og bærer tydeligt præg af at teamet ikke har alle sponsorerne på plads endnu.

Paul Stoddart udtalet ved præsentationen blandt andet: "Dette er ikke bare en ny sæson, det er et nyt kapitel i Minardis historie".

Kørere for teamet i år er Fernando Alonso og Tarso Marques, som også begge to var med ved præsentationen.

AN  


Hop til top
Ferrari -

Efter sidste uges tests på Mugellobanen, sluttede Michael Schumacher med en gearkassefejl efter 41 runder og en bedste tid på 1.24.157 med den nye Ferrari F2001.

Derefter skiftede Schumacher til Fioranoabanen og testede med F1-2000 fra sidste sæson. Udover 82 runder trænede han også 29 starter og 7 pitstops. I alt har Michael Schumacher tilbagelagt mere end 4000 testkilometre i den nye F2001 og diagnosen var flg. " Bilen føles virkelig god. Bilen har vist god fart fra starten. Der har dog været få tekniske problemer, men de ser du til at være løst. Hellere have problemerne nu end senere. There is nothing to worry about".

Ferrari har allerede afsendt chassis 206, 208 og 209 fra Malpensa lufthavn til Australien. Chassis no. 207 bliver sendt afsted senere

Gordon Poulsen

XT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk