Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
1.3.2010
 Barcelona test - søndag eftermiddag
 
28.2.2010
 Barcelona test - søndag - formiddag
 Jacques Villeneuve på vej mod comeback
 

Hop til top1.3.2010

Barcelona test - søndag eftermiddag

McLaren køreren Lewis Hamilton sluttede dagen af som den hurtigste kører i feltet. Han fik dog kamp til stregen da top 3 alle var inden for lige knap 70/1000 sekund. Det virkede som at flere af kørerne kørte en form for kvalifikationskørsel med henblik på årets første Grand Prix. Red Bull Racing som lørdag havde store problemer, kørte noget mere fejlfrit søndag. Og Ferrari testede den smagsmæssige diskutable hajfinne som også McLaren m.f. har på deres biler.

Sidste testdag inden det for alvor går løs i Bahrain, blev afsluttet søndag eftermiddag. Lewis Hamilton var hurtigste kører i et program der mindede meget om kvalifikationskørsel. Der var dog også andre teams der forsøgte sig den vej.

Red Bull Racing havde en næsten problemfri dag, hvor det lørdag var en kamp at få kørt. Teamets testprogram har været ændret flere gange, men søndag lykkedes det endelig at få kørt en fornuftig test.

Ferrari eksperimenterede med en hajfinne a la McLaren og flere andre teams. Om den kommer på bilen senere i sæsonen er ikke afgjort endnu. De fleste smagsdommere bryder sig dog ikke specielt meget om designet.

Og selvfølgelig brugte alle teams muligheden for at få lavet diverse justeringer. Sidste øjebliks ændringer i aerodynamikken blev afprøvet, alt i mens at der blev holdt øje med især Mercedes teamet. Ingen fik dog afsløret om Mercedes som rygterne i øjeblikket taler meget om, virkelig har udviklet en ny superdiffuser.

Søndagens tider fra Circuit de Catalunya:
Pl. Kører Team Tid Diff. Omg.
1 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:20,472 134
2 Mark Webber Red Bull-Renault 1:20,496 0,024 59
3 Felipe Massa Ferrari 1:20,539 0,067 113
4 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:20,611 0,139 99
5 Sebastian Vettel Red Bull-Renault 1:20,667 0,195 76
6 Michael Schumacher Mercedes 1:20,745 0,273 122
7 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:20,870 0,398 83
8 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:20,911 0,439 67
9 Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari 1:22,135 1,663 87
10 Robert Kubica Renault 1:23,175 2,703 106
11 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:25,251 4,779 65
12 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:26,160 5,688 47

PDL  


 

Hop til top28.2.2010

Barcelona test - søndag - formiddag

Den tidligere verdensmester, McLaren køreren Lewis Hamilton, lagde ud i flot stil her i formiddags på Circuit de Catalunya i Spanien, hvor Formel 1 deltagerne er ude i deres allersidste testdag inden sæsonstarten den 14. marts på Sakhir banen i Bahrain.
Hamilton satte den hurtige tid allerede på sin 4. omgang, ud af de 53 omgange som han nåede at køre her i formiddag.

I følge de oplysninger som vi har fået fra banen, valgte flere af topteamne at teste på næsten tomme tanke først på dagen, måske som en slags kvalifikationstest, og der var da også kun 0,067 sekund mellem Hamilton på 1. pladsen og Ferrari køreren Felipe Massa på 2. pladsen.

Tilgengæld var der større afstand ned til kørerne på 3. og 4. pladserne der blev besat af Sebastian Vettel fra Red Bull teamet foran Mercedes GP køreren Michael Schumacher.

Formiddagens tider:
Pl. Kører Team Tid Diff. Omg.
1 Lewis Hamilton McLaren 1:20,472 53
2 Felipe Massa Ferrari 1:20,539 +0,067 55
3 Sebastian Vettel Red Bull 1:20,667 +0,195 76
4 Michael Schumacher Mercedes 1:20,745 +0,273 55
5 Rubens Barrichello Williams 1:20,925 +0,453 40
6 Sebastien Buemi Toro Rosso 1:22,135 +1,663 46
7 Kamui Kobayashi Sauber 1:22,713 +2,241 32
8 Adrian Sutil Force India 1:23,079 +2,607 60
9 Robert Kubica Renault 1:24,293 +3,821 35
10 Heikki Kovalainen Lotus 1:25,251 +4,779 58
11 Lucas di Grassi Virgin 1:26,790 +6,318 35

AN  


Hop til top
Jacques Villeneuve på vej mod comeback

Den tidligere canadiske verdensmester i Formel 1, Jacques Villeneuve, kan være på vej til et comeback i Formel 1. I hvert fald rapporteres det flere steder at Jacques Villeneuve mandag i Köln skal lave en sædetilpasning. Han har igennem længere tid været i tæt kontakt med Stefan GP, og det er netop hos Stefan GP at sædetilpasningen skal foretages. Stefan GP har tidligere lavet kontrakt med Kazuki Nakajima og nu er Jacques Villeneuve måske på vej også.

Kazuki Nakajima har allerede kontrakt med Stefan GP, og nu er Jacques Villeneuve sandsynligvis også godt på vej til det samme. Og så rygtes Pastor Maldonado i øvrigt også til teamet som test- og reservekører. Pastor Maldonado har i de seneste par sæsoner kørt i GP2 med flere sejre på porteføljen.

Ifølge flere forlydender er Jacques Villeneuve angiveligt så tæt på en kontrakt med Stefan GP, at han i morgen mandag er i Köln for at få foretaget sædetilpasning til teamets racer. Det er for så vidt meget passende i og med at det forventes at teamets racer officielt vil blive præsenteret onsdag.

Præsentationen som Stefan GP havde håbet vil blive gjort på Bridgestone dæk, vil i stedet angiveligt blive lavet på Avon. Bridgestone må ikke levere dæk til et team som ikke er godkendt til deltagelse i Formel 1, og det er Stefan GP ikke endnu.

Stefan GP bekræfter endvidere at man har talt med US F1 om en sammenlægning af de to teams, men disse forhandlinger er tilsyneladende strandet på grund af interne forhold hos US F1. Det er tilsyneladende et par af investorerne i teamet der har modsagt sig disse planer. Så indtil videre må Stefan GP afvente og se om der kommer frafald.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk