Pitsladder
Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk
Dato Indeks
10.3.1999
Ford justerer forventningerne
"The American Dream"
Så er der ballade igen!
Panis: "Jeg kommer tilbage!"
Blandede følelser hos BAR
9.3.1999
Der ER fleksible vinger i Formel 1!
Arrows får ram på pointene
Ros til Frentzen
10.3.1999
En femteplads i det første grand prix får Ford til at ændre forventningerne til dette års sæson. Den store motorfabrik har ikke vundet et løb siden 1994, hvor de stod bag Michael Schumachers første
VM-titel. Dengang var det også med deres V8'er, men efter at de introducerede deres V10'er har de ikke vundet en eneste sejr. Men nu vejrer man at foråret er på vej...Det er ikke fordi de ligger
under for janteloven - Nick Hayes siger om styrkeforholdet som det ser ud nu: "Mercedes og vores motor er de stærkeste. Ferrari'en er også god, ligesom Honda'en er det, men vi mener at vi er bedre!" For første gang i meget lang tid er det lykkedes Ford at bygge en motor der samtidig er holdbar, og lægger man den i en Stewart-racer der er blevet væsentligt i forhold til sidste år, ser det ikke dårligt ud for teamet, og med Barrichello i topform kan teamet meget vel blive denne sæsons overraskelse. Men Formel 1 står ikke stille, så der skal arbejdes for at holde den nuværende styrke.
BB
Der er mange der ser frem til at Formel 1 vender tilbage til USA for første gang siden 1991 - hvor der blev kørt på Phoenix-banen i staten Arizona. Det er meningen at der allerede skal køres løb til næste år på en ombygget bane på Indianapolis - hvor der bygges en bane i inderkredsen af den
berømte/ berygtede oval, men det er endnu ikke blevet bekræftet. Samtidig spekuleres der kraftigt i at der kommer en amerikansk kører med til næste år. En af navnene der flere gange er blevet nævnt er Jeff Gordon, der er en af de allerbedste i den amerikanske NASCAR-serie. Han var et emne hos BAR, men amerikaneren var mest interesseret i at blive i den amerikanske serie der en med rette kan betegnes som en publikumssucces - amerikanerne er vilde med de voldsomme racere. Det er især
Jackie Stewart der sætte i forbindelse med Gordon - og skotten er en meget varm fortaler for Formel 1 i USA - og mon ikke han ser muligheder i eventuelle amerikanske sponsorer? Craig Pollock har
også mange gode kontakter i den amerikanske ChampCar-serie, men med den nuværende sammensætning af kørere er det ikke sandsynligt at det bliver i det team at der kommer en amerikansk kører. BAT der sponsorerer teamet har især interesser i at reklamere i Sydamerika, hvorfor Ricardo Zonta blev hyret. Men der spekuleres mere i amerikanske kørere end i mange forgående sæsoner.BB
De kan ikke holde sig fra at spille op til ballade. De to store rivaler, McLaren og Ferrari har allerede åbnet op for den første tvist, som handlede om hvorvidt der var noget galt i placeringerne på grid'en.
Som bekendt kom Michael Schumacher ikke afsted, og Mika Hakkinen havde også sine problemer. Mekanikerne må ikke hjælpe køreren inden at de allersidste bil har forladt grid'en - og ifølge Ferrari
blev der arbejdet på Hakkinens McLaren lige efter, hvilket gjorde at han ikke skulle starte som den allersidste. Hos Ferrari var naturligvis ærligheden selv: "Vi havde et problem og vores mekanikere
ventede respektfuldt ude i siden af banen, men McLaren arbejdede på Hakkinens racer, da det grønne lys var på, og det virker ikke rigtigt," siger Ross Brawn og selvfølgelig fortalte man det til
løbsledelsen - og så er der ellers lagt op til adskillige bataljer mellem Ferrari og McLaren...BB
Efter at have været et rimelig hot navn i begyndelsen af 1997-sæsonen har han det seneste års tid været meget anonym i Formel 1. Han har ellers en enkelt sejr på kontoen, da han vandt et meget kaotisk løb i Monaco i 1996. Men hans alvorlige ulykke i Canada hvor han brækkede begge ben har
han ikke rigtig været med fremme, og mange peger på at han kan have fået et alvorligt chok der stadig sidder i baghovedet. Umiddelbart kunne det også se ud til at franskmanden var på vej mod en
katastrofesæson da han lagde relativt svagt ud i løbet i Melbourne. Men han er stadig vild med Formel 1, på trods af alle de forskellige problemer, blandt andet også med en næsten umulig 98-racer. "Jeg vil gerne vende tilbage til det niveau jeg var på i begyndelsen af 1997, så jeg er klar til år 2000," siger Panis. Han forventer at Prost vil gå endnu mere frem i denne sæson.BB
Det blev alligevel ikke til nogen sejr i debutløbet til BAR. Selvom
ingen af de to BAR-kørere fuldførte teamets første GP, var der dog ingen
skuffelse at spore hos teamchef Craig Pollock, der som sædvanlig virker
som om han er immun, over for alt der blot kunne minde om nederlag. Til
gengæld kan han glæde sig over debutanten Zontas flotte kørsel, trods en
ellers problemfyldt testning, og et gnidningsløst samarbejde fra hele
teamets side. Jacques Villeneuve derimod, som ellers kunne glæde sig
over den smukke popstjerne Natalie Imbruglias besøg i pitten, var langt
fra tilfreds. Han udgik på 14 omgang da bagvingen knækkede af, Zonta på
46ende med en overophedet gearkasse.
Jacques Villeneuve: "Det var ikke sådan jeg ønskede at min sæsonstart
skulle ende. Crashet så sandsynligvis værre ud end det var fordi jeg
styrede direkte mod muren, efter at vingen faldt af, men jeg har det
fint. Det er skuffende for bilen kørte virkeligt godt og jeg var ved at
indhente bilerne foran. Det så lovende ud for den anden halvdel af
løbet, men sådan gik det bare ikke denne gang."
Ricardo Zonta: "Jeg er meget glad for mit resultat. I starten af løbet
var jeg lidt nervøs for der var mange kørere der havde problemer. Jeg
tog mit pitstop fire omgange tidligere p. g. a. safety-car'en var ude og
da jeg kom tilbage i løbet havde jeg vundet flere positioner. Jeg havde
et problem med overstyr så bilen var meget svær at køre og jeg vidste
det ville være let at begå fejl. Jeg prøvede at køre på grænsen, uden at
lave nogle fejltagelser. Senere, kom jeg ind til to pitstop til og
forsøgte at slutte på en 6. plads da jeg blev kaldt ind til pitten igen,
for at tjekke bagvingen efter hvad der skete men Jacques bil. Desværre,
p. g. a. overophednings problemet kunne jeg ikke foresætte. Alt i alt,
er jeg tilfreds med mit første løb."
Craig Pollock: "Dette var en excellent opvisning i teamwork. Vi mener at
med Jacques havde vi en perfekt strategi og hvis det ikke havde været
for bagvingen, havde vi været oppe og slås om topplaceringerne. Riccardo
viste i dag at, han, trods manglende f1-erfaring, kan være en meget god
kombattant."CBA
9.3.1999
Det har længe været et emne som har været varmt det seneste stykke tid. Er de mange uheld med afbrækkede vinger et resultat af at flere teams eksperimenterer med bagvinger der er fleksible? "Nej, det gør vi ikke," bebudede alle teams inden løbet i Melbourne, men flere observatører er sikre på at indtil flere teams eksperimenterede med disse vinger. Indtil da har alle været afvisende over for
dette, men nu har et team taget mod til at stå frem. Det er Sauber-teamet der siger at de har lavet en bagvinge der er "en lille smule" fleksibel, og det schweiziske team siger at det allerede var udbredt i
slutningen af sidste sæson. Derfor rettes opmærksomheden især mod de to duellanter i dette års VM, McLaren og Ferrari - hvor Ron Dennis dog har sagt at teamet ikke bygger en 'stiv' bagvinge, men at
designet giver rum for at den er noget fleksibel - men hvor meget? Emnet skal nok nå at blive endnu mere behandlet inden vi når frem til det brasilianske grand prix, og spørgsmålet er om FIA vil gribe
ind og give en klar definition på hvor fleksible vingerne kan være og hvilket materiale der ikke må anvendes for at gøre vingen mere 'blød'.BB
Arrows fik en meget overraskende start på sæsonen 1999, da teamets nybegynder, Pedro de la Rose sluttede på en 6. plads, og dermed scorede det første point til teamet. Toranosuke Takagi kørte en 7.
plads hjem i sit første løb for Arrows, selvom han måtte starte bagerst efter ikke at være kommet afsted ved den anden start. Pedro de la Rosa siger om sin debut: "Det er unødvendigt at sige at jeg er meget lykkelig for mit resultat, som ikke kunne være opnået uden teamets hårde arbejde. Jeg følte mig meget afslappet gennem løbet, og raceren var god at køre og jeg formåede at holde mig fra ballade. Jeg var gennem hele weekenden sikker på at raceren var pålidelig nok til at køre godt i løbet, og det viste sig at være rigtigt."
Den anden Arrows-kører, Takagi der sluttede lige efter de la Rosa siger om sit debutløb for sit nye team: "Jeg nød løbet og vores strategi var med til at give et godt resultat. Det var et meget begivenhedsrigt løb for mig, da motoren gik i stå ved den anden start, men jeg vandt alligevel adskillige pladser inden det første sving, og var på 13. pladsen. Jeg var på 6. pladsen da jeg blev ramt bagfra af en BAR-racer, hvorefter min racer blev ustabil. Jeg er dog glad
for at jeg fik raceren sikkert hjem og give teamet vigtige data."
Den nye storaktionær i teamet, prins Malik Ado Ibrahim siger om teamets præstation i sæsonens første løb: "Det er et fantastiks
resultat for hele teamet som har arbejde meget hårdt vinteren igennem for at levere en stabil og pointgivende racer. Begge vores kørere klarede sig usandsynlig godt, specielt Pedro der kørte sit første grand prix."
Selvom der blev point til Arrows er der dog ikke grund til at tro at teamet nu ligger til at blive konstante pointscorere, men at de især kunne profitere af det store mandefald. På
den anden side blev stabilitet også belønnet, men teamet mangler fortsat mere power for at gøre sig gældende.
BB
Ikke mindre 7 af de 8 kørere, der fuldførte weekendens GP, er eller har
været Jordan-kørere. Men af denne sæsons Jordan-chauffører var det kun
Heinz-Harald Frentzen der fik bilen hjem, hvilket til gengæld
resulterede i 6 points. Damon Hill, derimod havde et skuffende jubilæum.
Melbourne var Hills GP nr. 100, men han nåede ikke engang en enkelt gang
rundt inden han blev skubbet af i andet sving. Dette er hvad de to
kørere og Eddie Jordan havde at sige:
Heinz-Harald Frentzen:
"Jeg er meget tifreds med mig selv og alle i mit nye team og Mugen-Honda. 2. plads er et fantastisk resultat. Bilen har kørt godt
hele weekenden og jeg sagde igår at jeg var meget tryg ved bilens pålidelighed, for jeg vidste Jordan havde gjort et godt arbejde. Jeg mente vi ville ende i pointene, så at slutte som nr. 2 er virkelig den bedste måde at slutte sæsonen på.
Eddie kørte et fantastisk løb idag. Han var virkelig hurtig og jeg prøvede at holde trit med ham, men det var svært at slå ham idag. Jeg troede han ville ind til sit andet pitstop, for jeg vidste han var på bløde dæk, men han forsatte bare der ud af! Så min taktik var simpelthen at køre mit eget løb. Min start var ikke så god, men jeg besluttede ikke at skubbe for hårdt på, for jeg kunne godt huske fra sidste år, hvor tæt det blev i første sving, her på banen."
Damon Hill:
"Jeg er meget skuffet med dagens løb. Jeg havde en brilliant start men
blev skubbet af en eller anden som bemsede sig selv ud. Alt jeg kunne se var, at jeg var på vej ind i det andet hjørne da nogen stødte ind i mig - det var umuligt for ham at komme forbi og det var umuligt at vi begge to skulle komme videre. Det var meget frustrerende, for i starten kom
jeg både forbi Ralf (Schumacher) og (Giancarlo) Fisichella og ved første
sving lå lige under Heinz-Haralds gearkasse. Idag var tydeligvis ikke min dag - lad os håbe mit GP nr. 101 går bedre!"
Eddie Jordan:
"Idag var fantastisk - vores bedste sæson start nogensinde. Det er utroligt tilfredstillende at være nr. 2 her i løbet og i konstruktørerenes mesterskab; det er en vidunderlig måde at starte sæsonen på. Heinz-Harald gjorde et bemærkelsesværdigt job. Han virker
som om han nyder at arbejde for vores team og jeg tror vi har en sand mester hos os. Den dreng var med mig tilbage i F3000 og han har et stort talent. Jeg prøvede at få ham ind i Formel 1 for lang tid siden og nu er han her endelig. Han kørte stærkt hele dagen. Jeg har set en forvandling
med ham i løbet af de sidtse par måneder og jeg er sikker på at idag vil gøre meget for hans selvtillid."
CBA
Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk