Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.3.1999
 Rygterne om Jason tager til
 Tilfredshed hos Bridgestone
 
10.3.1999
 Ford justerer forventningerne
 "The American Dream"
 Så er der ballade igen!
 Panis: "Jeg kommer tilbage!"
 Blandede følelser hos BAR
 

Hop til top11.3.1999

Rygterne om Jason tager til

Så er det ikke længere blot en nyhed i lille Danmark, men nu begynder flere internationale reportere at pege på Jason Watts muligheder for et test hos Arrows. Som bekendt er det især storaktionæren, prins Malik Ado Ibrahim der muligvis vil føre en af hans store drømme ud i virkeligheden og få en mørk racer ind i Formel 1 - og det er Jason Watt topfavorit til, og så meget desto mindre bør det være en anspore for Jason til at gøre det rigtig godt i Formel 3000. Danskeren er selvfølgelig interesseret i at få en chance i Formel 1, og måske kan det være hos Arrows, men der ligger på dette tidspunkt ikke noget fast. formel-1.dk har været i kontakt med Arrows-teamet for at få en kommentar, men det engelske team vil ikke kommentere spekulationerne, og siden det ikke afvises er der da håb!
BB  


Hop til top
Tilfredshed hos Bridgestone

Det kom ikke som nogen overraskelses for Bridgestone at de vandt løbet, så det eneste den japanske dækleverandør kan se på er hvordan deres dæk klarede sig i weekenden. Bridgestones tekniske direktør er først og fremmest glad for Eddie Irvines sejr. Dækkene bliver også rost for at de var holdbare gennem hele løbet på trods af de varme forhold. Det eneste skår i glæden kunne være Michael Schumachers punktering, men efter løbet blev dækket undersøgt og punkteringen skyldtes vragdele der lå på banen - så der var de uden ansvar.

Frentzen kørte med Bridgestone en flot andenplads hjem

Tilgengæld er de fleste kørere ikke i tvivl om at den nye fjerde rille i hele 1999 vil gøre racerene langsommere end sidste år. Dette hænger naturligvis sammen med at den ideelle compound er blevet hårdere og at der ikke er konkurrence mellem to leverandører... Kørerne får i marts måned mulighed for at teste på de europæiske baner, hvor de første officielle Bridgestone tests begynder den 15. på Silverstone.

BB  


 

Hop til top10.3.1999

Ford justerer forventningerne

En femteplads i det første grand prix får Ford til at ændre forventningerne til dette års sæson. Den store motorfabrik har ikke vundet et løb siden 1994, hvor de stod bag Michael Schumachers første VM-titel. Dengang var det også med deres V8'er, men efter at de introducerede deres V10'er har de ikke vundet en eneste sejr. Men nu vejrer man at foråret er på vej...

Det er ikke fordi de ligger under for janteloven - Nick Hayes siger om styrkeforholdet som det ser ud nu: "Mercedes og vores motor er de stærkeste. Ferrari'en er også god, ligesom Honda'en er det, men vi mener at vi er bedre!" For første gang i meget lang tid er det lykkedes Ford at bygge en motor der samtidig er holdbar, og lægger man den i en Stewart-racer der er blevet væsentligt i forhold til sidste år, ser det ikke dårligt ud for teamet, og med Barrichello i topform kan teamet meget vel blive denne sæsons overraskelse. Men Formel 1 står ikke stille, så der skal arbejdes for at holde den nuværende styrke.

BB  


Hop til top
"The American Dream"

Der er mange der ser frem til at Formel 1 vender tilbage til USA for første gang siden 1991 - hvor der blev kørt på Phoenix-banen i staten Arizona. Det er meningen at der allerede skal køres løb til næste år på en ombygget bane på Indianapolis - hvor der bygges en bane i inderkredsen af den berømte/ berygtede oval, men det er endnu ikke blevet bekræftet. Samtidig spekuleres der kraftigt i at der kommer en amerikansk kører med til næste år. En af navnene der flere gange er blevet nævnt er Jeff Gordon, der er en af de allerbedste i den amerikanske NASCAR-serie. Han var et emne hos BAR, men amerikaneren var mest interesseret i at blive i den amerikanske serie der en med rette kan betegnes som en publikumssucces - amerikanerne er vilde med de voldsomme racere. Det er især Jackie Stewart der sætte i forbindelse med Gordon - og skotten er en meget varm fortaler for Formel 1 i USA - og mon ikke han ser muligheder i eventuelle amerikanske sponsorer? Craig Pollock har også mange gode kontakter i den amerikanske ChampCar-serie, men med den nuværende sammensætning af kørere er det ikke sandsynligt at det bliver i det team at der kommer en amerikansk kører. BAT der sponsorerer teamet har især interesser i at reklamere i Sydamerika, hvorfor Ricardo Zonta blev hyret. Men der spekuleres mere i amerikanske kørere end i mange forgående sæsoner.
BB  


Hop til top
Så er der ballade igen!

De kan ikke holde sig fra at spille op til ballade. De to store rivaler, McLaren og Ferrari har allerede åbnet op for den første tvist, som handlede om hvorvidt der var noget galt i placeringerne på grid'en. Som bekendt kom Michael Schumacher ikke afsted, og Mika Hakkinen havde også sine problemer. Mekanikerne må ikke hjælpe køreren inden at de allersidste bil har forladt grid'en - og ifølge Ferrari blev der arbejdet på Hakkinens McLaren lige efter, hvilket gjorde at han ikke skulle starte som den allersidste. Hos Ferrari var naturligvis ærligheden selv: "Vi havde et problem og vores mekanikere ventede respektfuldt ude i siden af banen, men McLaren arbejdede på Hakkinens racer, da det grønne lys var på, og det virker ikke rigtigt," siger Ross Brawn og selvfølgelig fortalte man det til løbsledelsen - og så er der ellers lagt op til adskillige bataljer mellem Ferrari og McLaren...
BB  


Hop til top
Panis: "Jeg kommer tilbage!"

Efter at have været et rimelig hot navn i begyndelsen af 1997-sæsonen har han det seneste års tid været meget anonym i Formel 1. Han har ellers en enkelt sejr på kontoen, da han vandt et meget kaotisk løb i Monaco i 1996. Men hans alvorlige ulykke i Canada hvor han brækkede begge ben har han ikke rigtig været med fremme, og mange peger på at han kan have fået et alvorligt chok der stadig sidder i baghovedet. Umiddelbart kunne det også se ud til at franskmanden var på vej mod en katastrofesæson da han lagde relativt svagt ud i løbet i Melbourne. Men han er stadig vild med Formel 1, på trods af alle de forskellige problemer, blandt andet også med en næsten umulig 98-racer. "Jeg vil gerne vende tilbage til det niveau jeg var på i begyndelsen af 1997, så jeg er klar til år 2000," siger Panis. Han forventer at Prost vil gå endnu mere frem i denne sæson.
BB  


Hop til top
Blandede følelser hos BAR

Det blev alligevel ikke til nogen sejr i debutløbet til BAR. Selvom ingen af de to BAR-kørere fuldførte teamets første GP, var der dog ingen skuffelse at spore hos teamchef Craig Pollock, der som sædvanlig virker som om han er immun, over for alt der blot kunne minde om nederlag. Til gengæld kan han glæde sig over debutanten Zontas flotte kørsel, trods en ellers problemfyldt testning, og et gnidningsløst samarbejde fra hele teamets side. Jacques Villeneuve derimod, som ellers kunne glæde sig over den smukke popstjerne Natalie Imbruglias besøg i pitten, var langt fra tilfreds. Han udgik på 14 omgang da bagvingen knækkede af, Zonta på 46ende med en overophedet gearkasse.

Jacques Villeneuve: "Det var ikke sådan jeg ønskede at min sæsonstart skulle ende. Crashet så sandsynligvis værre ud end det var fordi jeg styrede direkte mod muren, efter at vingen faldt af, men jeg har det fint. Det er skuffende for bilen kørte virkeligt godt og jeg var ved at indhente bilerne foran. Det så lovende ud for den anden halvdel af løbet, men sådan gik det bare ikke denne gang."

Ricardo Zonta: "Jeg er meget glad for mit resultat. I starten af løbet var jeg lidt nervøs for der var mange kørere der havde problemer. Jeg tog mit pitstop fire omgange tidligere p. g. a. safety-car'en var ude og da jeg kom tilbage i løbet havde jeg vundet flere positioner. Jeg havde et problem med overstyr så bilen var meget svær at køre og jeg vidste det ville være let at begå fejl. Jeg prøvede at køre på grænsen, uden at lave nogle fejltagelser. Senere, kom jeg ind til to pitstop til og forsøgte at slutte på en 6. plads da jeg blev kaldt ind til pitten igen, for at tjekke bagvingen efter hvad der skete men Jacques bil. Desværre, p. g. a. overophednings problemet kunne jeg ikke foresætte. Alt i alt, er jeg tilfreds med mit første løb."

Craig Pollock: "Dette var en excellent opvisning i teamwork. Vi mener at med Jacques havde vi en perfekt strategi og hvis det ikke havde været for bagvingen, havde vi været oppe og slås om topplaceringerne. Riccardo viste i dag at, han, trods manglende f1-erfaring, kan være en meget god kombattant."
CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk