Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.3.2001
 Irvine håber igen på succes i Malaysia
 Hårde tider for Ferrari forud for Sepang
 Red Bull bliver hovedsponsor for Arrows
 Er Irvines dage talte?
 Frentzen udvider kritikken
 
10.3.2001
 Blundell til Prost?
 

Hop til top11.3.2001

Irvine håber igen på succes i Malaysia

Eddie Irvine, som kører for Jaguar teamet, har kigget tilbage på sine løb i Malaysia, og han håber at han kan gøre det lige så godt, som han har gjort i de sidste par år.

"Jeg ser frem til dette løb. Jeg vandt for et par år siden det Malaysiske Grand Prix, og sidste år kom jeg ind på en 6. plads. Jeg ved godt at man ikke kan vinde et løb på minderne, men det giver en god fornemmelse forud for løbet.

Eddie Irvine er blevet under de sydlige himmelstrøg. Imens har Tomas Scheckter og Pedro de la Rosa taget sig af udviklingsarbejdet med R2.

"Jeg har ikke testet siden Australien, så jeg har brugt min tid på at holde mig i form, og så vidt jeg ved, så gælder det om at være i endnu bedre form end sidste år, da det kan blive endnu varmere end da vi kørte i oktober.
På et så tidligt tidspunkt i sæsonen, så er så varmt vejr ikke det vi har brug for, men i Melbourne fik vi vist at vores racere er pålidelige, og nu kan vi bruge vores kræfter på at gøre raceren hurtigere." slutter Eddie Irvine.

BKP  


Hop til top
Hårde tider for Ferrari forud for Sepang

Ferrari har sendt en af de nye F2001 tilbage til Italien, efter åbningsløbet i Australien. Rubens Barrichello skal bruge den til at teste i, når den er blevet repareret. Pga. af fly problemer i Bangkok, blev turen hjem til Italien forlænget med en dag, og det betyder at men ikke regner med at kunne gennemføre hele den planlagte test.

Da Rubens Barrichello endelig nåede tilbage til Italien, begyndte han sammen med Ferraris testkører Luca Badoer at teste i en gammel F300 og i sidste års model F1-2000. Da det ikke regnede under testen, og man gerne ville teste på våd bane, var man nødt til at lave en kunstig våd bane, og det gjorde man ved at vande banen konstant. Man sendte også en del motorer tilbage til fabrikken, og her er de blevet modificeret forud for det Malaysiske Grand Prix, og testet i en testbænk, hvor man var yderst tilfredse med resultatet.

Efter en 1. og en 3. plads i åbningsløbet, hvor begge kørere fik vist hvor hurtig den nye F2001 er, så er begge kørere taget til Malaysia, hvor de er ved at forberede sig til årets andet Grand Prix.

I.flg. Ferraris talsmand Claudio Berro, så forventer man ikke at alting vil gå lige så nemt som det gjorde i årets første Grand Prix, da det nu er for første gang man skal afprøve raceren under ekstreme forhold.

BKP  


Hop til top
Red Bull bliver hovedsponsor for Arrows

I.flg. de seneste rygter, så skulle Red Bull have skrevet en sponsor kontrakt med Arrows teamet, som skulle gælde fra d.d. Kontrakten skulle beløbe sig til 3 millioner engelske pund. (ca. 35 millioner danske kr.)

Der har også været rygter om at, fra næste sæson så vil Red Bull poste 17 millioner engelske pund (ca. 195 millioner danske kr.) i Arrows teamet, og så skal teamet omdøbes til Red Bull Arrows, men disse rygter er endnu ikke bekræftet.

BKP  


Hop til top
Er Irvines dage talte?

Noget tyder på at Jaguars kører line-up til 2002 ikke bliver den samme som i år. Burti vil alt andet lige altid sidde på et yderligt mandat, men Eddie Irvine er heller ikke fredet.

Eddie Irvine har ellers kontrakt med Jaguar frem til og med 2002, men de seneste rygter mener at ireren har en præstations-klausul, som kræver en vis indsats af ham for at kontrakten gennemføres. Med den form som Jaguar har vist, er det svært at sige om Irvine lever op til det, hvorfor han kan være på vej ud af teamet.

Læg dertil at Bobby Rahal er vild efter at få Franchitti ind i teamet, og at Niki Lauda har lovet Pedro de la Rosa et sæde i 2002. Omvendt har vi så også hørt fra Irvine at han var med til at få lempet de la Rosa ind i teamet som testkører - jo, tak: der er virkelig gang i den hos Jaguar.

BB  


Hop til top
Frentzen udvider kritikken

Heinz-Harald Frentzen kom efter løbet i Melbourne med nogle kommentarer vedrørende den lyd som Petronas-motoren har. Det blev af tyskeren tolket til at der må være en skjult traction control i motorerne.

Men nu udvider han kritikken til i det hele taget at omfatte Ferrari generelt. "I de sidste 18 løb har jeg haft mange muligheder for at ligge efter Ferrari-racerne eller racere der var drevet af Ferrari-motorer. Og en ting der var meget bemærkelsesværdigt: ud af snævre sving, havde disse racere en utrolig acceleration, kombineret med en mislyd i motoren," forklarer han. Denne lyd – som får det til at lyde som om motoren slår ud – var kendt fra tiden før 1994, hvor traction control blev anvendt af de større teams.

"For mig er der ingen tvivl om at Ferrari på en eller anden måde har udviklet en software til motor, som reducerer kræften i en vis grad, så det drevne hjul ikke spinder. Det kan ikke ignoreret at noget som dette findes, og der er ingen grund til at diskutere det," siger han direkte og åbner dermed op for det tabu som der har været i Formel 1 – at der nok alligevel har været traction control i flere år, selvom det har været forbudt.

Men Frentzen er dog villig nok til at lade kritikken perspektivere – for det har ikke været muligt for FIA at påvise at der findes traction control. Det kan kun være fordi det har været muligt at konstruere motorer der indeholder helt unik teknologi. "Man kan på den anden side diskutere om det er lovligt eller ulovligt. Jeg mener at Formel 1, takket være geniale ingeniører, er kommet ind i et område hvor det er svært at få definitioner fra FIA. Det er er derfor de valgte det rigtige ved at ændre reglementet så traction control er tilladt i fremtiden," siger Frentzen, der dog tidligere har givet til kende at det ikke vil være noget som hans eget Jordan-team får det helt store ud af.

BB  


 

Hop til top10.3.2001

Blundell til Prost?

Efter at have "mistet" Pedro de la Rosa, er der nu rygter om en ny testkører til Prost teamet. Rygterne taler om Mark Blundell.

Spekulationerne kører videre flere steder. Nu går der ud over Prost teamet igen. Ifølge et par udenlandske medier, skulle Mark Blundell være på vej til Prost teamet som testkører. Og der tales endda om, at han muligvis skal erstatte Gaston Mazzacane, hvis det viser sig at han ikke slår til.

Mark Blundell har tidligere kørt i Formel 1. Det var tilbage i 1995. Den gang var det hos McLaren. Derefter tog han turen over Atlanterhavet, og har siden kørt i Cart serien. Og nu går der altså rygter om, at han er på vej tilbage til Formel 1.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk