Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.3.2009
 Brawn GP kan stadig skifte farve
 Ross Brawn: Der var intet andet valg
 Barcelona test - tirsdag
 
10.3.2009
 Barcelona test - mandag
 

Hop til top11.3.2009

Brawn GP kan stadig skifte farve

Da det nye team i Formel 1 sammenhæng blev præsenteret kom Brawn GP på gaden med et farvemix af gul, sort og hvid. Men sådan bliver det nok ikke ved med at være.

For teamet har stadig brug for at blive farvet rigtigt i forhold til sponsorer, så hvis den rigtige kommer og har andre farver, så bliver racerne tilpasset. "Det er kun nogle neutrale farver som giver masser af muligheder i fremtiden. Nu skal vi have klaret den første udfordring af at sikre teamet på den korte bane og så må vi se på den længere bane og forsøge at finde partnere og sponsorer der kan støtte teamet," forklarer Ross Brawn.

så når teamet først begynder at rulle og skabe opmærksomhed kan det lokke nye partnere og sponsorer til. Men teamet lever helt sikkert på kanten i 2009.

BB  


Hop til top
Ross Brawn: Der var intet andet valg

Ross Brawn blev manden der reddede resterne af Honda teamet. Stumperne er samlet og nu hedder det Brawn GP. Og hovedmanden der kender historien om Hondas fald indefra, peger på at der var ikke andre muligheder. Derfor måtte han selv træde til - og dermed blev Brawn GP en realitet.

Brawn er hovedmanden bag teamet, men han peger selv på at det kun er lykkedes at få samlet det hele fordi alle hovedpersonerne i teamet ikke forsvandt da Honda drejede nøglen om og sagde farvel. "Hvis ikke ledelsesgruppen havde påtaget sig opgaven, fordi det handler ikke kun om mig, så ville der ikke været noget team," siger han. Selv tror han meget på det nu private-team. "Tingene kan gå galt, men vi er optimistiske og hvis vi kan få resultater ud af raceren og den kommer til at se godt ud, så tror jeg teamet har en fremtid. Hvis raceren var dårlig så kan vi kun give os selv skylden," siger han.

Netop i et faldende økonomis klima kan det blive svært at få alle detaljer til at falde på plads, men teamet kæmper derudaf. Det bliver spændende at se hvordan de klarer sig i direkte konkurrence med de øvrige private teams og ikke mindst om hvor længe de kan klare sig. For et nemt liv får teamet bestemt ikke!

BB  


Hop til top
Barcelona test - tirsdag

Tirsdag var den anden testdag for samtlige ti Formel 1 teams på Circuit de Catalunya, hvor Toro Rosso teamet som de eneste havde to kørere på banen, så man kom op på ialt 11 kørere. Blandt disse 11 kørere var det Kimi Raikkonen fra Ferrari teamet der satte dagens hurtigste tid.

Ferrari teamet's finske kører lagde ud med den hurtige tid allerede om formiddagen, og skøn han senere fik problemer med køleanlægget til KERS systemet på Ferrari F60 raceren, og derfor kun nåede at køre 55 omgange, så holdt tiden dagen ud.

På en noget overraskende 2. plads kom Kazuki Nakajima fra Williams teamet, han var dog over et halvt sekund fra Raikkonen's tid.
Yderligere en positiv overraskelse var der på 3. pladsen, hvor det var Rubens Barrichello der placerede sin Brawn GP racer.

Flittigste tester i går på Circuit de Catalunya var Nick Heidfeld fra BMW Sauber teamet, han nåede at køre 127 omgange.

Som nævnt i indledningen var Toro Rosso teamet ene om at have to kørere på banen, men selv om man lægger deres omgange sammen, var teamet alligevel dem med færrest omgange.
Om formiddagen testede Sébastien Bourdais i STR4 raceren, men han nåede kun 16 omgange, før der opstod et problem på forhjulsophænget. Da disse problemer hen på eftermiddagen var blevet løst, sendte teamet Sebastien Buemi på banen, men han nåede kun at køre 6 omgange, før nye mekaniske problemer satte en stopper for teamets kørsler.

Tirsdagens tider:
Pl. KørerTeam TidOmg.
1Kimi Raikkonen Ferrari 1:20,31455
2Kazuki Nakajima Williams-Toyota 1:20,90766
3Rubens Barrichello Brawn-Mercedes 1:20,966111
4Jarno Trulli Toyota 1:21,182121
5Mark Webber Red Bull-Renault 1:21,34766
6Nick Heidfeld BMW Sauber 1:21,615127
7Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:21,83482
8Fernando Alonso Renault 1:21,937111
9Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes 1:21,99188
10Sebastien Bourdais Toro Rosso-Ferrari 1:23,03914
11Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari No time6

Testkørslerne fortsætter i dag og i morgen.

AN  


 

Hop til top10.3.2009

Barcelona test - mandag

I går startede den sidste Formel 1 testrunde før sæson starten i Australien sidst på måneden. Alle 10 teams var tilstede på Circuit de Catalunya uden for Barcelona i Spanien, hvor der blev budt på to nyheder.

Den første var naturligvis at Brawn GP her testede for aller første gang i denne sæson, det er jo kun få dage siden at det tidligere Honda team blev overtaget af Ros Brawn.
Brawn GP havde Jenson Button i deres BGO 001 racer, og under debut testen kørte han 82 omgange, i det der bedst kunne beskrives som en shakedown test.
På trods af at det var første gang bilen var på banen, sluttede Jenson Button med dagens 4. hurtigste tid.

Den anden nyhed var da Toro Rosso teamet præsenterede deres nye STR4-02 racer, som Sebastien Bourdais umiddelbart efter kørte ud på banen, hvor han kørte 86 omgange i den hen over dagen.
Sebastien Bourdais sluttede mandagen på 6. pladsen ud af de 10 kørere der var på banen.

Dagens hurtigste kører var Nick Heidfeld der havde over et halvt sekunds luft ned til køreren på 2. pladsen.
Heidfeld testede forskellige setup på F1.09-04 modellen rettet mod banen i Albert Park, samt øvede pitstop og starter.

Næsthurtigste kører kom fra Ferrari teamet, de havde Kimi Raikkonen bag rattet i deres F60'er, og han brugte dagen med setup, pålidelighed samt testede forskellige aerodynamiske dele op mod hinanden.

På 3. pladsen kom Jarno Trulli i sin Toyota TF109-04.
Trulli kørte 121 omgange på den 4,655 km. lange bane, hvorunder han testede aerodynamiske tiltag samt bremser og diverse setup.

4. hurtigst var som nævnt Jenson Button i Brawn GP raceren, og på 5. pladsen finder vi Renault køreren Nelson Piquet Jr. der testede forskellige nyudviklede dele på Renault R29-01 raceren.

6. pladsen blev besat af Sebastien Bourdais i den nye Scuderia Toro Rosso racer, og bag ham kom Red Bull køreren Mark Webber.
Webber testede i RB5 - 03 chassiset, som her fik sin første shakedown test. Derudover testede han forskellige mekaniske komponenter, samt nye aerodynamiske dele.

Adrian Sutil fra Force India F1 teamet kørte sig til 8. pladsen i løbet af de 129 omgang han nåede under sin test af forskellige dæktyper, både under kvalifikations og løbs konditioner.

På 9. pladsen kom Kazuki Nakajima fra Williams teamet, og han kørte blandt andet en hel løbsdistance for teamet, som forberedelse til Australien Grand Prix.

Sidste mand på banen i går var Heikki Kovalainen fra McLaren teamet der havde fokus rette mod lange stints i MP4-24 raceren, der var blevet udstyret med ny frontvinge, ny øverste karrosseridel samt en ny udformet bund.

Mandagens test på Circuit de Catalunya var den første test hvor samtlige 10 teams var tilstede og på banen samtidig, men da der blev testet mange forskellige ting og på forskellige tider af dagen, skal man nok være forsigtig med at bruge mandagens tider som en rettesnor for styrkeforholdet i Formel 1 feltet.

Mandagens tider:
Pl.KørerTeam TidOmg.
1Nick Heidfeld BMW Sauber 1:20,33992
2Kimi Raikkonen Ferrari 1:20,90880
3Jarno Trulli Toyota 1:20,937118
4Jenson Button Brawn-Mercedes 1:21,14082
5Nelson A. Piquet Renault 1:21,662124
6Sebastien Bourdais Toro Rosso-Ferrari 1:22,15896
7Mark Webber Red Bull-Renault 1:22,246115
8Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:22,452127
9Kazuki Nakajima Williams-Toyota 1:22,813111
10Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes 1:22,94887

Testkørslerne på Circuit de Catalunya fortsætter til og med torsdag.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk