Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.3.2003
 Pedro de la Rosa får nyt arbejde
 Barrichello meget utilfreds med HANS
 Fuji banen skal bygges om
 
11.3.2003
 Villeneuve ønsker kvalifikationen ændret
 Michelin den store sejrherre i Australien
 Mekanikerne glade for de nye regler
 

Hop til top12.3.2003

Pedro de la Rosa får nyt arbejde

Den tidligere Prost, Jaguar og Arrowskører, Pedro de la Rosa, har fundet nyt arbejde. Det er i Formel 1, om end det indtil videre er af midlertidig karakter.

McLaren skal være Pedro de la Rosas nye arbejdsgiver. McLaren mangler en testkører udover Alex Wurz i den uge hvor teamet tester i Spanien. De to Grand Prix kørere vil ikke være til stede ved testen.

Arbejdsopgaven for de la Rosa bliver at forbedre setuppet på MP4-17D som i øjeblikket anvendes i race. Alex Wurz skal nemlig koncentrere sig om det forsatte udviklingsarbejde med McLarens nye MP4-18, som endnu ikke er blevet hverken præsenteret eller har fået sin debut.

Pedro de la Rosa var i januar måned på besøg i Woking hos McLaren hvor det tilsyneladende er blevet aftalt at han kunne teste for teamet. Om det fører yderligere testarbejde med sig udover denne uges test, er der endnu ikke sluppet noget ud om. McLaren lavede en lignende ting sidste år, hvor Jean Alesi gjorde "comeback" for en kort bemærkning, sjovt nok på nøjagtigt samme tidspunkt på året.

PDL  


Hop til top
Barrichello meget utilfreds med HANS

Barrichello kan ikke lide HANS. Den nye obligatoriske sikkerhedskrave får skylden får Barrichellos uheld i det australske Grand Prix.

Barrichello har aldrig kunnet lide HANS, og nu efter det australske Grand Prix, er deres forhold til hinanden blevet endnu dårligere. HANS får nemlig skylden for Barrichellos uheld i Grand Prix'et.

Rubens Barrichello mere end antyder at HANS giver for mange smerter i nakkepartiet under kørsel og det påvirkede ham så meget at koncentrationen forsvandt.

Barrichello:
"Det var umuligt for mig at koncentrere mig om løbet. Kraven trykkede rigtig meget på mine kraveben, så det gjorde meget ondt."

Barrichello var i sidste måned plaget af en rygskade, og under de seneste tests han deltog i, klagede han over HANS. Kraven generede så meget at han faktisk glemte at han havde ondt i ryggen. Barrichello er ikke den eneste der har problemer med kraven. Tidligere har bl.a. også Nick Heidfeld, Frentzen og Jacques Villeneuve udtrykt deres utilfredshed med kraven.

PDL  


Hop til top
Fuji banen skal bygges om

Den tidligere Grand Prix bane, Fuji International Speedway, skal bygges om og gøres længere. Arbejdet går i gang sidst til efteråret.

Fuji International Speedway, som for øvrigt har fået Toyota som ny hovedaktionær, skal ombygges til efteråret. Det ventes at arbejdet vil tage godt 18 måneder. Efter ombygningen vil banen være 4,55 km lang. Det er godt 150 m længere end i det nuværende design. Hvordan den endelige udformning kommer til at se ud, er endnu ikke offentliggjort. Men man har oplyst at den meget lange langside med start/mål forbliver i sin nuværende længde. Dvs. godt 1,5 km. Det arkitektoniske er lagt i hænderne på den berømte tyske banearkitekt Tilke. Arbejdet ventes færdig så man kan indvie den nye bane i april 2005.

PDL  


 

Hop til top11.3.2003

Villeneuve ønsker kvalifikationen ændret

Efter det første Grand Prix med de nye sportslige regler, er der blevet tid til eftertanke. Flere kørere har brokket sig over det nye format som de finder kedeligt - især om lørdagen.

Det er ikke så meget udfordringen ved kun at have én omgang at sætte tiden på - det vil altid være en udfordring som de kan gå efter. Men formatet passer måske ikke så godt til det faktum at man ikke aner om nogle er hurtigere end andre, og derfor er det ikke åbenlyst at pege på hvem der er bedre end hvem.

Fredag køres der på tid for at sikre sig en god placering i rækken af kørere til lørdagen - og det sker på absolut lette tanke, hvorfor det kun er om fredagen at de rigtig hurtige tider bliver sat. Lørdag er bilerne tungere, eller for nogle vedkommende ekstremt tunge! "Fredagens format er godt, men om lørdagen hvor man skal kvalificere sig med benzinmængde fra bil til bil, er forkert. Der er mindre grund til at tage en chance i kvalifikationen fordi køreren foran en som nok er hurtigere, måske har mindre benzin end en selv," siger canadieren.

BAR havde deres kørere godt med fremme, men kunne ikke i løbet omsætte resultatet til point, blandt andet som følge af en dårlig strategi. "Nu skal vi beslutte om vores strategi skal være enten at køre med mindre benzin og sikre os at vi starter nær spidsen, eller at køre med en løbsdistance af benzin og så rode rundt nede bagi." Blandt andet kan det fremhæves at vinderen i Melbourne, David Coulthard startede fra 11. pladsen, mens Kimi Raikkonen var endnu længere tilbage.

BB  


Hop til top
Michelin den store sejrherre i Australien

For første gang i nyere tid var det Michelin på alle pladser på podiet. Siden Michelins comeback har man ventet på denne succes.

Michelin fik sin hidtil største succes i Formel 1 siden comebacket da man erobrede alle pladser på podiet. Desuden var der flere af de efterfølgende placeringer der også stod Michelin på. En anden taktik hos Bridgestone teamene kunne dog have ændret billedet. Men sådan blev det ikke. Michelin var den store sejrherre i årets første Grand Prix.

Efter Grand Prix'et var der da også store smil på munden hos Michelins racerchef, Pierre Dupasquier:
"Dagens resultat var delvist påvirket af vejret og delvist af perioderne med sikkerhedsbilen, så det er svært at drage direkte konklusioner. Men det står fast at vores dæk er meget hurtige, konstante og holdbare. Fire af de fem forskellige compounds som vi havde med, blev anvendt i løbet, og det er selvfølgelig meget tilfredsstillende at se at alle fem teams på Michelin dæk var meget konkurrencedygtige. Vi tog et bestik af situationen kort før løbet og anbefalede vores teams at det bedste ville være at bruge tørvejsdæk. Den endelige afgørelse ligger selvfølgelig hos dem. Det beviser at vi havde ret i vores formodninger, også selv David Coulthard startede på regnvejsdæk."

PDL  


Hop til top
Mekanikerne glade for de nye regler

Selvom mange teams klager over de nye regler, så er der også nogen der er glade, nemlig mekanikerne. De slipper for meget arbejde natten mellem lørdag og søndag.

De nye regler om at bilerne ikke må røres efter den endelige kvalifikation, er meget omdiskuterede. Efter kvalifikationen bliver bilerne anbragt i garager, totalt isoleret fra mekanikere, ingeniører og andre. De eneste tilstedeværende er nogle vagfolk som skal sørge at bilerne ikke røres. Det betyder en meget større frihed til mekanikerne som dermed bliver fri for meget arbejde om aftenen og natten mellem lørdag og søndag. Men der kan være en vis risiko for at reglerne måske bliver omgået.

Ron Dennis:
"Jeg håber og tror at vi alle er ærlige og respektable mennesker. Vi havde nogle mennesker (observatørerne) som normalt ikke befinder sig i vores garage og jeg ved ikke hvor de normalt opholder sig, men jeg er sikker på at vi sagtens kunne finde ud af noget med dem."

Patrick Head:
"Vi havde nogle pæne og flinke australier til at opholde sig i vores garage, vi har hverken givet dem te eller brune konvolutter eller lignende, men jeg ser mange muligheder."

Sjovt nok er de to teamchefer nogle af de største kritikere af de nye regler. Reglerne skal senere tages op til vurdering. Men lige nu nyder mekanikerne godt af de nye regler. Flere steder bag paddock blev der afholdt grillfester lørdag aften, så de har virkelig nydt det, de hårdtarbejdende mekanikere.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk