Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.3.2007
 Australiens GP - Spyker preview
 
11.3.2007
 Australiens GP - BMW Sauber preview
 

Hop til top12.3.2007

Australiens GP - Spyker preview

Spyker er som et af de mindre teams ikke favorit til noget som helst. Men derfor kan man da godt gøre en god figur. Dette og så placeringer midt i feltet er de absolutte mål for Spyker teamet.

Teamet har lidt en noget omvæltende tilværelse, i hvert fald når det gælder ejerforhold. Den nye ejer, Spyker, har en tradition indenfor motorsport, men det gælder faktisk kun i klasser hvor man kører med tag på. I slutningen af sidste sæson, købte man så Midland teamet - tidligere Jordan, og vil nu forsøge sig i Formel 1 klassen.


(Foto: Spyker F1)

Udover at købe et team, har Spyker også ansat Mike Gascoyne, som er kendt af de fleste. Hvordan det vil gå teamet, kan være svært at spå om, men der er masser af intentioner i teamet. Først og fremmest hyrer man Mike Gascoyne, dernæst får man aftale med Ferrari om levering af motorer. De hollandske firmaer har været flinke til at lægge sponsorpenge i teamet, og nu er man så klar til at indlede en større opbygning og udvidelse af teamet. Alt sammen skal munde ud i sejre, men ikke i den første sæson. Al opbygning i Formel 1 er svær og tager tid. Det er der andre der har erfaret.

Målsætningen for det australske Grand Prix er klar. Få begge biler i mål, og helst så tæt på toppen som muligt. Ganske enkelt, men svært at udføre i praksis. Spyker har testet som alle andre hen over vinteren. Dog kom man lidt senere i gang end de fleste. Der er dog ingen tvivl om at man vil noget. Udover de 2 Grand Prix kørere, Christijan Albers og Adrian Sutil, så er der faktisk hele 4 testkørere: Fairuz Fauzy, Giedo van der Garde, Adrian Valles og Markus Winkelhock. Til det australske Grand Prix har teamet nomineret Markus Winkelhock som den tredje kører.


(Foto: Spyker F1)

Det bliver Sutils første Grand Prix. I sidste sæson nåede han at være med som fredagskører 3 gange, men i år gælder det for alvor. Han føler sig dog ret godt hjemme i bilen efterhånden idet at han har kørt godt 2400 km i bilen i år. Christijan Albers kender vi fra Minardi og i sidste sæson Midland. Kørerne er spændte på at komme i gang. Adrian Sutil glæder sig selvfølgelig ekstra meget fordi det netop er hans første Grand Prix. Begge kørere er fortrolige med bilen og oplever den som at være meget stabil og pålidelig. Farten i bilen har udviklet sig hurtigt og måske hurtigere end i de fleste andre teams, idet man har testet i kortere tid end de fleste andre. Der hersker en rigtig god stemning i teamet. Nu gælder det om at komme godt fra start i søndagens australske Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top11.3.2007

Australiens GP - BMW Sauber preview

Årets første Formel 1 Grand venter om ikke så mange dage. Alle er spændte og vel nok også lidt nervøse. Hos BMW Sauber er der megen forsigtig optimisme at spore.

BMW Sauber er et af de teams som mange venter sig meget af i 2007. Alle har udråbt teamet som et af de teams som vi skal regne med i år. Testresultaterne har også været fine, men Dr. Mario Theissen der står i spidsen for teamet, vil gerne nedtone de forventninger der er. Der har trods alt været visse holdbarhedsproblemer under test. Til trods for det, har teamet nogle temmelig hurtige biler. Og det har lagt et vist pres på teamet.

Mario Theissen:
"I sidste sæson klarede vi os godt i Albert Park, og det håber vi selvfølgelig at gentage. Men det er vanskeligt at lave forudsigelser. Flere af vore konkurrenter har rost os mange gange, men glem ikke at vi også har haft en del problemer under tests. Som vanligt er det altid et kapløb med tiden for at få bilen helt klar til sæsonens første løb."


Underspiller BMW Sauber deres styrke?
(Foto: Bridgestone)

Kørerne er enige med Mario Theissen. Nick Heidfeld siger det endda så klart som at man skal være heldige med at få begge biler i mål. Det er måske at underspille situationen, men hvem ved? Robert Kubica er glad for at det kun er en delvis bybane. Han føler sig mere tryg når der er afkørsels-arealer. Han har også noteret sig at der ikke er meget vejgreb, og at banen er temmelig ujævn visse steder. Og dermed siger han så også indirekte at banen er en midlertidig bane, hvor der rigtig mange steder skal køres gummi i asfalten før der er et tilfredsstillende vejgreb.

Willy Rampf som står med det tekniske ansvar, udtaler blandt andet at det faktisk først var ved testen i Bahrain at man præcist vidste hvor man stod. De forventninger man havde til bilen, blev nået. Nu er der så spørgsmålet om den endelige holdbarhed under løbsbetingelser der huserer i baghovedet. Willy Rampf afslører også at man faktisk har nogle nye dele med til bilen, som endnu ikke er blevet testet. Fredagens test kan måske bruges til dette. Willy Rampf siger også at denne gang er hans forventninger større end tidligere år. Både hos BMW og også da teamet tidligere hed Sauber. BMW Sauber kan meget vel gå hen og blive en af de store positive overraskelser i år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk