Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.3.2008
 Dækvalg til Australiens Grand Prix
 
11.3.2008
 David Richards sur på Williams
 

Hop til top13.3.2008

Dækvalg til Australiens Grand Prix

Det sorte guld er en temmelig væsentlig faktor når bilernes setup skal laves. Bridgestone har annonceret hvilke compounds som man vil stille til rådighed i den første halvdel af sæsonen.

Bridgestone har annonceret hvilke dæk man vil stille til rådighed til den første halvdel af 2008 sæsonen. Sammenligner man med den foregående sæson, er billedet det at man i langt de fleste tilfælde beholder samme compound som i 2007. Dog med enkelte undtagelser. Største undtagelse er Bahrains Grand Prix hvor man går et trin i retning af en blødere compound. En mindre undtagelse er Grand Prixerne i Monaca og Canada. Her vil den super soft compound som man fik stillet til rådighed i 2007, blive modificeret, men ellers er det de samme compounds som man fik til rådighed i 2007.

Bridgestones dækvalg til de første 9 Grand Prixer:
Grand Prix:Bane:Super Soft:Soft:Medium:Hård:
AustralienAlbert Park
X
X
MalysiaSepang
X
X
BahrainSakhir
X
X
SpanienCatalunya
X
X
TyrkietIstanbulPDL  

 

Hop til top11.3.2008

David Richards sur på Williams

David Richards og hans Prodrive F1 team har som bekendt trukket sig fra deltagelse i hvert fald i 2008. Nu får Williams F1 et surt opstød med på vejen. Måske berettiget. Døm selv.

David Richards langer ud efter Williams teamet, eller rettere ledelsen i førnævnte team. Williams teamet var ihærdige modstandere af at eksempelvis Prodrive F1 skulle deltage i Formel 1 serien, udelukkende med anvendelse af kundebil. Faktisk var Williams ledelsen klar til at gå i retten for at få stoppet denne praksis.

En række ændringer i den nye, men ikke færdigt skrevne Concorde aftale, åbnede ellers op for at det skulle være muligt at deltage i Formel 1 serien med anvendelse af kundebiler. Men da Concorden aftalen endnu ikke er færdigskrevet og endeligt vedtaget, er det ikke tilladt. Der er åbnet en dør, som der dog ingen sikring har været på.

Det har vakt David Richards harme og han langer ud efter Williams teamets ledelse, som han mener ikke ser ud i fremtiden.

"For mig virker det som at Williams forsøger at beskytte deres position, en position som for længst har overskredet sidste salgsdato. Det klæder dem dårligt, især når man ser deres egen økonomiske situation. Teamet bliver drevet af mennesker som ønsker at køre race, men som samtidig ikke ønsker at drive en forretning."

Samtidigt udtrykker David Richards også at FIA og andre skal tænke sig godt om før de nedfælder de sidste detaljer i den nye Concorde aftale. Især punkterne der vedrører anvendelsen af kundebiler.

"Jeg tror at vi om ca. 2 år vil sidde og mangle 2 fabriksteams og udtrykke - Hvorfor gjorde vi ikke sådan? Umiddelbart er der ikke andre muligheder for at få nye teams ind i Formel 1. Når den nye Concorde aftale en gang er færdig, så vil det være umådelig svært at få den ændret."

Man kan måske mene at David Richards løb en stor risiko ved at ville deltage efter et reglement som endnu ikke er færdigskrevet og vedtaget. Modsat må FIA tage arbejdstøjet på og få defineret fuldt ud, hvad man vil med den mulighed man selv har åbnet for med hensyn til anvendelsen af kundebiler.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk