Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
15.3.1999
 FIA flytter til Schweiz
 Schumacher skadet
 Ny asfalt er OK
 
13.3.1999
 BAR slap for straf
 Katayamas 2. karriere
 

Hop til top15.3.1999

FIA flytter til Schweiz

Nu er FIAs officielle adresse blevet flyttet fra Paris til Geneve i Schweiz, selvom landet har et meget anstrengt forhold til motorsport. Dermed er mange af de helt store sportsorganisationer samlet i alpelandet. Præsidenten for FIA, Max Mosley indrømmer at der også ligger politiske overvejelser til grund for flytningen. FIA bliver i øjeblikket undersøgt indgående af EUs konkurrencekommisær, Karel van Miert som en fransk avis endda har kåret til "Europas mægtigste mand." Eftersom Schweiz er et neutralt land vil det være stort set umuligt for EU at ramme FIA og forbyde deres monopol på Formel 1. "Vi får ikke noget problem med myndighederne her, fordi der er slet ikke nogen motorsport," siger Mosley om FIAs nye hjemland. Schweiz har et totalforbud mod motorsport, efter en større ulykke på Le Mans i 1950'erne.
BB  


Hop til top
Schumacher skadet

Michael Schumacher har ikke været ude og teste for Ferrari efter løbet i Melbourne. Han skulle ellers have kørt test på Fiorano og testen den nye asfalt på Monza, men måtte aflyse de tests. Nu melder tyskeren yderligere af til testen i Barcelona. Han blev skadet da han var ude på en lille løbetur, og kan derfor ikke teste. Skaden er dog ikke alvorlig, og han vil hurtigt blive klar igen, siger Ferrari-talsmænd.
BB  


Hop til top
Ny asfalt er OK

Eddie Irvine stod for test og bedømmelse af den asfalt som FIA har fået anlagt på Monza-banen. Den nye asfalt kan 'suge vandet væk, så det minimere nogle af de gener der er ved kørsel i regnvejr. Vinderen af det australske grand prix gav sin godkendelse til den nye asfalt, fordi det blandt andet giver mere vejgreb og hjælper på udsynet. Specielt det sidste vil være med til at højne sikkerheden. Flere kørere kunne ikke se noget som helst i regnkaskaderne, hvilket resulterede i det store sammenstød under det belgiske grand prix sidste år. Hvorvidt resten af Monza-banen bliver nyasfalteret afgøres i den nærmeste fremtid. FIA vil sandsynligvis lægge op til at det bliver ny standard.
BB  


 

Hop til top13.3.1999

BAR slap for straf

British American Racings teamchef, Craig Pollock har undskyldt at teamets advokater gik så vidt til at de ville gå til EU kommissionen med den uenighed som der har været mellem BAR og FIA. Men det var ikke ham der stod bag dette forslag, og derfor gav han en undskyldning til FIA. Kort tid efter blev der afsagt dom i tvisten, hvor FIA mente at BAR-teamet havde betvivlet FIAs autoritet. Der var forventning om at BAR skulle betale en enorm bøde, eller i værste fald blive udelukket fra et vis antal løb - men hvor utroligt det end lyder så slipper BAR for videre tiltale, mod at Craig Pollock måtte på knæ og undskylde for al den ballade som der har været omkring hans team og deres sponsorer. "Vi er glade for at det nu er afsluttet. Jeg har undskyldt overfor motorsportsrådet for de misforståelser som der har været omkring vores handlemåde og teamet kan nu fokusere på forberedelserne til det næste grand prix i Brasilien," siger en lettet Craig Pollock.

Så mod alle forventninger lykkedes det for BAR at vende en hård straf til en mindre påtale der kunne 'betales' med en undskyldning - godt gået Pollock og co.

BB  


Hop til top
Katayamas 2. karriere

Han forlod Formel 1 forrige år og er nu tilbage i Formel 1. Ukyo Katayama er klar til at tage hul på sin anden karriere indenfor motorsport - som journalist. Den lille japaner der var så lille at han i nogle af Tyrrells racere dårligt nok kunne se ud af cockpittet skal nu se det hele fra en anden synsvinkel, og han har allerede kommenteret de nye dæk, og mener at det hæmmer de mindre holds muligheder for at indhente de forreste teams. Ukyo var i sin tid kendt som en japaner der havde store problemer med det engelske og var totalt uforståelig når han udtalte sig - hvordan skal kunne begå sig som journalist er noget af en gåde...
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk