Da Rubens Barrichello i går eftermiddags ankom til Sepang banen, fik han sig noget af en forskrækkelse. Kort efter han var gået igennem portene ind til banen, blev hele området ramt af et tropisk uvejr. Lynene glimtede og et af lynene slog ned ca. 10 meter fra Rubens Barrichello. Han blev selvfølgelig noget forskrækket, men senere på dagen kunne han spøge med oplevelsen.
Hvad værre er at vejrudsigten for området, foreløbig lover en stor del regn søndag.
Toyota vil ind i Formel 1. Det er der ikke noget nyt i mere. Af forskellige årsager er debuten blevet udskudt med et år. Debuten sker til næste år, og allerede nu er man i fuld gang med diverse tests. Nu er man nået så langt, at man har den første deciderede racer klar. Den skal dog kun bruges til test. Man vil i resten af året teste rundt omkring på de europæiske Grand Prix baner.
Præsentationen finder sted på den tidligere franske Grand Prix bane Paul Ricard. Når Toyota debuterer i Formel 1 vil det være som en del af den udvikling der sker i Formel 1 i disse år. Mange bilfabrikker er ved at finde ind i Formel 1. På nuværende tidspunkt er Mercedes, Fiat, Ford og Honda allerede dybt involveret.
Luciano Burti er en af de nye drenge i Formel 1 i år. Med kun 2 Grand Prix'er rygsækken, kræver det en grundig forberedelse hver gang han kommer til en ny bane. Sidste år fik han fornøjelsen af, at afløse Eddie Irvine i det østrigske Grand Prix, da Irvine havde maveproblemer.
Men hvordan forbereder han sig? Jo, det gør han såmænd ved at studere kort og tegninger, samt ved at kikke på tv-optagelser af tidligere løb. Og mon ikke også at Eddie Irvine trods alt hvisker ham nogle ting i øret. Det og så så meget tid på banen som muligt under de frie træninger, er måden som Burti har valgt at forberede sig på.
Luciano Burti:
"Ligesom det var tilfældet med Albert Park, så har jeg aldrig kørt på Sepang banen før. Banen er endnu en ny udfordring for mig. I løbet af fredagens sessioner, skal jeg være meget opmærksom og lære banen bedst muligt at kende."
Luciano Burti lavede en helt god præstation under selve Grand Prix'et på Albert Park, og sluttede på en 8 plads, 3 placeringer foran Irvine.
Fredagens fri træninger burde være forskånet for meteorologiske uroligheder. Først senere på eftermiddagen skulle der komme regn, og om natten er mulighed for torden. Værre ser det ud for lørdag, hvor uvejret kommer ind over træningerne, men skulle være ovre til kvalifikationen. Søndag er tør, indtil først på aftenen, hvor teamene pakker sammen og kørerne har forladt banen. Statistikken taler for regnvejret: Det har regnet den 18. marts fire år ud af fem.
For tilskuerne herhjemme er de svingende vejrforhold et velkomment element, der kan give et lidt andet billede end den sædvanlige rød/grå-front, men kørerne glæder sig ikke. De høje temperaturer bliver hårde, især for debutanterne og de mindre fitte kørere, der også skal kæmpe med en luftfugtighed der kan komme helt op på 90%. Varmen vil også komme til at tynde pænt ud blandt feltets motorer.
"Efter min mening findes der ingen bedre i en F1-bil end Olivier. Det var en skam at han fik den straf i Australien, men han sluttede stadigvæk som nr. 4 i løbet og var konkurrencedygtig hele weekenden igennem. Villeneuve får det ikke let i år,” advarer Trulli, der i sin tid kom fra Minardi til Prost som vikar for Panis, der havde brækket begge ben i det canadiske GP i 1997.
"Olivier og jeg er rigtig gode venner. Det har vi været siden vi begge kørte for Prost, og vi har holdt venskabet ved lige, selvom vi kører for rivaliserende team, og vi ser hinanden en hel del mindre end før,” fortæller italieneren. "Der er to grunde til at vi er venner. For det første var vi begge i en desperat situation hos Prost, og det andet var vi begge intelligente nok til at forstå, at samarbejde var den eneste måde at overleve på. Vi har altid været parate til at ønske hinanden tillykke med et godt resultat og forbedre bilen i fællesskab, selv hvis det betød at videregive vigtig information til holdkammeraten, der så kunne gå ud og slå dig på banen.”
De kan tigge og bede, men beslutningen ligger fast. Udmeldingen fra banens direktør Basir Ismail er helt klar: "Vi har brugt mange penge på at afholde arrangementet, og vi er nødt til at sælge billetter og i Sepang for at dække for udgifterne. Vi solgte 65,000 billetter i 1999, men i år har vi kun solgt omkring 30,000 indtil nu. Oven i al det kommer at vi tabte 22 millioner ringgit (dvs. omkring $5,8 millioner) sidste år. Så hvis malaysierne vil se løbet direkte, kan de købe en billet og komme og se det her!"
Basir Ismail sammenligner situationen med Australien, som har et mindre befolkningsantal end Malaysia, men alligevel kunne præstere 400,000 fremmødte over de tre dage. Problemet er måske, at det kun er 5 måneder siden det malaysiske GP sidst blev afholdt, og det var endda ikke et voldsomt spændende løb. Mere end et GP om året kan være svært at få afsat. Hvis Sepang står med samme problem næste, vil der automatisk blive stillet spørgsmålstegn ved, om der overhovedet skal afholdes Formel 1-løb i Malaysia. Det ville være et hårdt slag for landet og investorerne, for hele anlægget har været svinedyrt at anlægge, for nu at udtrykke det mildt. Men Onkel Bernie og sponsorerne er ikke glade for at gå glip af sendetid.
Jaguar havde knapt fået fingre i Pedro de la Rosa som testkører fra Prost, før Niki Lauda fortalte, at spanieren bliver fast løbskører for teamet i 2002. Da intet team må deltage med mere end to biler, skal man ikke tænke længe for at indse at enten Eddie Irvine eller Luciano Burti får sparket efter denne sæson. Det har nok heller ikke taget mange sekunder for de to herrer selv at opdage, at de pludselig står meget yderligt i teamet. Det er et hårdt pres at lægge på Burti allerede inden hans egentlige F1-debut, og også temmelig groft for Stewart/Jaguar har stået bag brasilianeren nærmest hele hans professionelle karriere.
Rahal tager det ganske afslappet, mens hans sætter lus i skinpelsen for at motivere sine kørere.
Heller ikke Eddie Irvine kan vide sig helt sikker. Nordireren er i voldsom modvind i den engelske presse, der beskylder ham for at være uduelig, umotiveret og uhyrligt overbetalt. Sandt at sige har Irvine (og hans lidt for store mund) ikke været Jaguars største aktiv. Til gengæld må Irvine siges at have valgt et temmelig kvikt modtræk på Rahals udtalelser i form af en pressemeddelelse, der får det til at lyde som om det er Irvine, der trækker i trådene. I pressemeddelelsen benægter Irvine nemlig, at han har i sinde at forlade teamet pga. de skuffende resultater i teamets debutsæson. Spørgsmålet er altså hvem, der dropper hvem.
I en pressekonference i dag holdt Bobby Rahal ellers fat på sit: "Pedro kommer til at køre for os næste år," forsikrede han. "Som jeg fortalte vores kørere, bør vi kun bekymre os om i dag. Det vil sørge for i morgen."
Det er Laureus Foundation der står bag titlen - 'World Sportsman of the Year' - og her er Schumacher blevet nomineret af en lang række journalister verden rundt. Den 22. maj vil vinderen blive fundet og Schumacher er nomineret sammen med tre olympiske mestre - svømmerne Pieter van den Hoogenband og Ian Thorpe (australieren med de store fødder!) samt roeren Steve Redgrave. Derudover kommer en anden hård konkurrent til Schumacher, nemlig golffænomenet Tiger Woods.
Williams' chef-designer, Gavin Fisher, der begyndte F1-karrieren i teamet i 1989 og altså er en lærling af Adrian Newey, mener fra et designmæssigt synspunkt, at FIA gør det rigtige når reglementet ændres år fra år, men at det desværre sker på den forkerte måde. "Det er frustrerende, når man mener at de bevæger sig i den forkerte retning," siger Fisher. "At være tvunget til forandring er en god ting. Det vender op og ned på alting, og man er nødt til at starte forfra. Hvad jeg godt kunne tænke mig var, at reglerne udviklede sig sådan at det stillede krav, i stedet for påtvungne design-rammer. Så i stedet for at blive fortalt hvilken størrelse det må og skal have, bliver man bedt om at det skal kunne klare den belastning eller være i stand til det og det, og det giver design-frihed."

Denne racer holder sig inden for reglementets grænser, lover Fisher.
Men der er også andre ting, Fisher ikke bryder sig om ved sit arbejde. Snyd, f.eks.: "Det mest frustrerende er når man mistænker andre mennesker for ikke at holde sig inden for lovens rammer. Det kan være en gangske svær situation at forholde sig til. Fra et personligt synspunkt, er jeg glad, når jeg vinder inden for reglerne. Der ville ikke være nogen glæde over at vinde, hvis man ved at man har overskredet grænsen."
"Det er ikke så simpelt. Motorsport er anderledes end andre sportsgrene, fordi det er så incestuøst," siger Dave Robertson, der forklarer hvad han mener med det: "Det ville være svært at tage sig af mere end et par af kørerne, fordi der så få pladser i alle serierne. Derudover tror vi på, at man må være der fireogtyve timer om dagen, hvis man vil sørge ordentligt for køreren. Det er utroligt specialiseret, og vi er nødt til blive ved med at være specialiserede, hvis vi blive ved med at udføre det rette arbejde."
"Det knuser ens hjerte nogle gange, for der er ingen let måde at sige nej på. Men det er man nødt til, fordi indsatserne er så høje. Der er alt for mange penge, der kan blive tabt på den forkerte kører i det forkerte team - eller simpelthen den forkerte kører. Det er et ufatteligt antal mennesker, der mister deres formuer på unge fyre, der aldrig nogensinde vil slå igennem," fortælles der videre. Men netop med Button og Raikkonens foreløbige succes har Robertson selv været med til at sætte denne bølge i gang. Til gengæld behøver familien vist ikke længere at frygte for deres egen økonomiske fremtid.
Som situationen er nu, skal kabler sørge for at dækkene ikke kommer på afveje og kommer til skade for nogen. Desværre er det igen og igen set, at dette ikke er nok. Dækkene sidder ikke meget bedre fast på bilerne end før. Fra 2000 til 2001-sæsonen er kravene til de kevlar-belagte kabler ellers fordoblet. Nu skal de have en brudstyrke på 5 tons - det er mere end hvad to store, fuldvoksne asiatiske hanelefanter vejer.
Johnny Herbert hører til dem, der forsvarer FIA. Med sine mange års erfaring i F1 har han en realistisk holdning til problemet. "De kan klare en massiv belastning," fortæller Herbert om kablerne, "men jeg tror, at når vi har en ulykke af den størrelse, bliver de bare flået af. Det er meget, meget svært nogle gange at stoppe disse ting fra at gøre den skade, som de gør. Men FIA forsøger meget hårdt på at sikre at disse ting bliver på bilen."
Jacques Villeneuves ulykke satte selvfølgelig sit præg på teamet efter løbet. Samtidigt måtte Olivier Panis se sig deklasseret pga. en protest fra Sauber teamet. Ellers ville sæsonens første points have været i hus. Men pga. ulykken hvor en marshall blev dræbt, har teamet ikke haft nogle test i den mellemliggende periode. I stedet er der fokuseret på at få Jacques Villeneuve klar igen. Også en ny bil har skullet klargøres.
"Craig Pollock:
"Vi har valgt ikke at teste i perioden mellem de 2 Grand Prix'er. I stedet har vi gjort alt for at hjælpe Jacques bedst muligt. Som en god ven, ved jeg at han plejer at sige, at det var en god en, eller at det var en stor en, når han er kørt galt. Det har han ikke gjort denne gang. Det er ligesom om, at han denne gang har set hvor alvorligt det var. Et dødsfald i forbindelse med en ulykke hvor han selv var involveret, har fået ham til at betragte sin ulykke meget anderledes. Men jeg ved at han igen er ved frisk mod og er klar til at køre i Malaysia igen. Vi har også haft travlt med at klargøre en ny bil. Den forulykkede bil har været til teknisk undersøgelse hos FIA, og vi har bygget en ny i stedet for. Vi er endda nået så langt, at vi muligvis vil have en fjerde bil klar også. Ellers vil den være klar til Brasiliens Grand Prix."
Det forlyder fra flere medlemmer af teamet, bl.a. Villeneuves løbsingeniør, at det er første gang at man har oplevet ham sådan, men også at de seneste dage har vist, at han fuldt ud klar til at køre i Malaysia. Tankerne fra det tragiske uheld i Australien er blevet skubbet i baggrunden, og hans fokusering er nu på det kommende Grand Prix.
En helt anden ting som teamet skal arbejde med, er konkurrencen fra "søsterteamet" fra Jordan. Jordan viste ved flere lejligheder i Australien, at man var hurtigere end BAR. Og ifølge Jock Clear, løbsingeniør i BAR, så er man fuldt ud klar over det. Som han ser det, er det fordi at man hos BAR bl.a. ikke har fokuseret så meget på holdbarhed som hos Jordan. Men han siger også, at de forskellige måder at man arbejder på, vil give et positivt resultat for BAR senere i sæsonen, fremfor for Jordan.
FIA vil i bund og grund gerne have farten reduceret, og indførte op til denne sæson ændringer af front- og bagvinger. Det skulle bl.a. sænke hastighederne i svingene. Men uheldigvis for FIA, så er Michelin kommet ind i billedet. Det har betydet en skærpet konkurrence, og som følge af det, også en hastigere udvikling. Resultatet er blevet at man kører med dæk som er ekstra bløde, og som har nye egenskaber, så som en meget højere vedhængsevne. Resultatet så vi i Australien. Michael Schumachers pole tid var godt 4 sekunder hurtigere end sidste år.
Nu bliver der så nogle steder i baglandet, snakket om at man kunne indføre V6 motorer med en maksimal størrelse på 2500 ccm. Hvad vil det betyde rent praktisk? Man kunne forstille sig en lettere motor, og det giver mulighed for at placere endnu flere balanceklodser rundt omkring i bilen. Det vil selvfølgelig være til gavn for kørerne, som dermed opnår en meget bedre balance i bilen. Der er helt sikkert andre muligheder også. Formålet skulle være at reducere farten, men vil det lykkedes? Det er i hvert fald opfattelsen flere steder. Martin Whitmarsh, administrerende direktør i McLaren, siger bl.a. at jo mere sikre bilerne er, jo mere sikre føler kørerne sig, selvom det kun er en marginal sikkerhed der er. Man så det i civiltrafikken da sikkerhedsselerne og også ABS systemet blev indført. Bilisterne tager større risici end sikkerhedssystemerne kan leve op til.
Martin Whitmarsh:
"Jeg tror, at ingeniøerne vil finde det ret frustrerende hvis det bliver indført. I bund og grund arbejder de jo efter at lave en samlet pakke som er velfungerende. Dette skaber problemer for dem i forhold til den nuværende løsning. Jeg tror dog ikke, at vores partner, Mercedes, vil have de store problemer i at lave en ny motor. Personligt er vil jeg gerne støtte tanken om en 2,5 L motor."
Helt på linje med dette er bl.a. McLarens Adrian Newey, som siger at han hellere vil have en reducering i motorstørrelsen, fremfor en dækkrig, som oftest vil medføre den modsatte effekt. En anden som også er på linje med Martin Whitmarsh, er Eddie Irvine: "At reducere præstationerne er altid vanskeligt, men jeg tror at ved at reducere motorstørrelsen, og indføre eksempelvis V6 motorer, så kunne man reducere farten. Det vil heller ikke gøre noget i forhold til tilskuerne. De kommer for at nyde lyden af motorerne, ikke for at opleve farten. Jeg kunne forestille mig, at en V6 ville køre med ca. 20.000 omdrejninger. At bilen så måske ikke kører helt så stærkt, gør ikke så meget for tilskuerne. De kommer for at høre motorerne. De vil se at der sker noget. Det fornemmes bedre med en motor der ikke har så mange hk, end ved en motor der har mange hk, men som til gengæld også har tracktion control. Folk vil se bilerne kører sidelæns ud af svingene."
Nu kan man måske sige, at reducere farten i Formel 1 ikke gavner sikkerheden. Det er nok relativt, at i og med at en lavere fart ikke skaber helt så voldsomme sammenstød. Dermed skulle muligheden for vildfarne hjul og andre vragdele være formindsket. Men som vi så ofte har set. Ingeniørerne har en næsten vidunderlig evne til at finde fart i bilerne alligevel. Alt det tekniske kan ændres og udvikles, så bilerne egentlig ikke mister så meget fart som intentionerne i en sådan begrænsning ellers lægger op til. Men lad os nu se, hvad der sker.
Disse rygter opstod bl.a da Irvine udtalte sig negativt om deres bil for denne sæson, R2, og dens konkurrencedygtighed. Jaguar bekræftede kort før Melbourne, at Pedro vil få et fast sæde i 2002, hvilket unægtelig satte en del spekulationer i gang. For kort tid siden blev det yderligere forstærket, da det kom frem at Irvine evt. har en klausul, der kræver en vis placering eller antal point for denne sæson. Irvine benægter dog alt dette og undrer sig over al den tumult, når teamet er klar over at sidste sæson gik galt pga bilen og teamet ved at det er bilen der skal forbedres kraftigt til denne sæson.
"Alle rygterne om at jeg måtte forlade Jaguar, er falske. Selvfølgelig må teamet forbedre sig og opnå bedre resultater, men man skal erindre at sidste sæson var Jaguars første i Formel 1 og de har indrømmet at det var bilen der ikke levede op til forventningerne og ikke kørerne".
Gordon Poulsen
Man er efter dækkampen mellem Bridgestone og Michelin blevet mere opmærksom på højere hastigheder. Michael Schumachers pole-tid fra Australien har skabt meget røre i motorsportens verden - den var hele 4 sekunder hurtigere end Hakkinens tid fra sidste år.
De 2 næste løb i Malaysia og Brasilien, vil være ekstra i fokus - og viser det sig, at hastighederne også her er forøget betydeligt, så er der stor chance for, at FIA griber ind. Hvilke følger det kan få, er jo svært at spå om - den positive effekt kan blive, at risikoen for nedbremsningsfejl og generelle fejlvuderinger af hastigheden begrænses - omvendt kan den negative effekt blive, at man reagerer for hårdt, hvilket kan medføre radikale ændringer på flere fronter. Og der skal jo ikke meget til, før vi motorsports-fans lader os fornærme - det er jo trods alt hastigheden, som er med til at gøre det hele så spændende.
SHN
Endnu mere spændende er det for netop Michael Schumacher, som med en sejr i denne weekend igen kan gå over i historien. Hvis Schumi vinder løbet på søndag, så vil han være den eneste nulevende F1-kører, som har vundet 6 løb i træk! Ja, så lang tid har Schumi faktisk været ubesejret. I sæsonen 1952-53 tog Alberto Ascari hele 9 sejre i træk, og siden da har både Jim Clark, Nigel Mansell, Jack Brabham og nu altså Schumi præsteret 5 sejre i træk. Spændende om det skal blive alle gode gange 6.
Samtidig skal det også blive spændende at se, om den lynhurtige F1-2001 fortsat kan stå sin styrke - ikke bare i hurtighed, men også i holdbarhed. Man ved endnu ikke ret meget om den nye bils holdbarhed og stabilitet. Faktisk var løbet i Australien den første fulde løbsdistance, som Michael Schumacher har gennemført i F1-2001 - Barrichello har dog gennemført en fuld distance under en test i Mugello før det australske gp. I følge Ferraris talsmand Claudio Berro, så vil Ferrari i den kommende weekend introducere nogle få modifikationer på bilerne - og det kan jo snildt gøre tingene endnu mere spændende.
SHN