Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.3.2005
 Malaysias GP - Teams preview - nederste 5
 Nyt tilbud fra Bernie?
 Fiorano test - tirsdag
 ´Smuthul´ lukkes
 
15.3.2005
 Malaysias GP - Dæk preview
 Antitobakslov i Malaysia
 Midland-Jordan lander ny sponsor
 

Hop til top16.3.2005

Malaysias GP - Teams preview - nederste 5

De nederste fem placerede efter det australske GP har for et par teams vedkommende noget at få forbedret. Bare spørg BAR teamet.

Hos mindst et par af teamene blandt de nederste fem, var der skuffelse at spore efter årets første GP. BAR var et af dem ligesom Sauber heller ikke var tilfredse med udkommet.

Toyota:
Toyota havde et stort problem i Australien. Faktisk flere, men det væsentligste var at bilen sled for hårdt på dækkene. Der dannede sig varmeblærer og det gik udover Trulli, som efter en flot startplacering, gled stille og roligt ned gennem feltet. Ralf Schumacher skal have sikret at sikkerhedsselen ikke går løs igen. Toyota har kreeret en ny frontvinge i håb om at det kan fjerne det største dækslid. Desuden har man fundet på nogle flere småændringer rundt omkring på bilen. Dernæst er den største bekymring motorerne. I Australien blev motorerne brugt godt. Ralf kørte ca. 570 km med sin motor og Trulli ca. 670 med sin. Det er allerede omkring dobbelt løbsdistance, men Toyota mener at med ekstra køling til motorerne, kan de godt holde til distancen i Malaysia. Kørerne ser frem til gensynet med Sepang banen, og håber begge på en noget bedre præstation end i Albert Park.

Sauber:
Hjemmebane for Sauber teamet. Næsten da. Inde i Kuala Lumpur holder teamets hovedsponsor, Petronas, nemlig til og der er altid store forventninger til teamet og des populære teamchef Peter Sauber. Det er i år det tiende år at Petronas sponsorer Sauber. Men Peter Sauber har ikke været tilfreds efter det australske GP. Der har været skuffelse at spore i hans udtalelser om Jacques Villeneuve, men mon ikke de får talt ud om det indbyrdes? Willy Rampf udtaler at Sauber vil køre med den højeste maksimale downforce man kan hente ud af bilerne under det nye regulativ. Jo tak, så er det op til kørerne at spare på dækkene. Køling bliver også en af de primære opgaver at varetage. Men mon ikke at også Sauber har en løsning på det? Kørerne er begge glade for banen, men frygter mere eller mindre de høje temperaturer og den høje luftfugtighed. Massa fremhæver især sving 9 og 11 som vanskelige idet de skal køres på en lidt atypisk måde. En god bane, men et vanskeligt løb er kørernes mening om dette.

BAR:
BAR skuffede i Australien, især sig selv. Testteamet har da også haft travlt siden da på Jerez hvor Anthony Davidson og Enrique Bernoldi har kørt masser af testkilometer. Bl.a. har teamet haft det problem at de sled dækkene lidt for hurtigt. På Jerez testede man bl.a. en ny type vinge, faktisk den fjerde af slagsen allerede i år. Om det hjælper under løb, vil vise sig. BAR gjorde sig ellers noget bemærket ved at udgå på sidste omgang i Australien. Det giver iflg. reglementet mulighed for at skifte motorer. BAR har da også indrømmet at, det gør man. Man håber på højere temperaturer i Malaysia idet man forventer at højere temperaturer vil være bedre for dækkene og dermed bilernes præstation. Kørerne er lidt skeptiske efter skuffelsen i Australien. Sato er dog fuldstændig klar til den nye udfordring. Button virker lidt mere resignerende i hans udtalelser. Fredagen skal selvfølgelig gå med lige at vænne sig til de nye vinger og deres egenskaber. Der er dog ingen tvivl om at hele teamet forventer en noget bedre indsats i Malaysia.

Jordan:
Jordan fik begge biler i mål i Australien, men efter løbet blev det klart for flere i teamet, at de to nye kørere i teamet, behøver fysisk træning, og det har stået på kørernes spiseseddel lige siden. Teamets fysioterapeut har herset med dem og har efterhånden dem i stand til at klare de hårde fysiske forhold der kan herske i Malaysia. Det nye team må først og fremmest arbejde med stabiliteten som tidligere var lidt af et problem, men måske med de nye Toyota motorer at det lykkedes bedre. Der er kommet en god del nye folk i teamet, og de kan være med til at skabe nye ideer og holdninger som kan være med til at bidrage til en stigende formkurve for teamet. Man skal nu prøve Toyota i dere

PDL  


Hop til top
Nyt tilbud fra Bernie?

Formel 1 sportens 'Superpremo' - Bernie Ecclestone - har indkaldt til møde med alle teamcheferne i forbindelse med Malaysias Grand Prix i Kuala Lumpur den kommende weekend.

Det er Bernie Ecclestone's håb at han på dette møde kan få sat en stopper for udbryder serien en gang for alle, således at planerne om 'Grand Prix World Championship' bliver totalt skrinlagt.

Med sig har Ecclestone et udkast til en ny Concorde aftale, som skal strække sig udover 2008.

Også Paul Stoddart har noget han vil fremføre på mødet - en mulig opbakning fra de tre banker bag SLEC, angående et krav om at FIA præsident Max Mosley enten træder tilbage, eller forpligter sig til at stoppe med alle sine regelændringer!
Der tales i krogene om at det var 'Mad Max' der stod bag alle Minardi's problemer i forbindelse med Australiens Grand Prix.

Alle teams - inklusiv Ferrari - har oplyst at de kommer til mødet, selv om ingen af dem ser optimistisk på en eventuel løsning med Ecclestone (og Mosley), så chancerne for at der arbejdes videre med GPWC er store.

AN  


Hop til top
Fiorano test - tirsdag

Formel 1 feltets nok mest trofaste testkører, Ferrari's Luca Badoer, testede i går på teamets egen bane - Fiorano banen i Italien.

Badoer testede i den nye F2005 model, og dagen blev brugt på et mix af test af nye komponenter, samt test af forskellige setup muligheder på den nye Ferrari F2005 racer.

Under testen kørte Badoer 151 omgange på den 2976 meter lange bane, samt 3 omgange på det korte layout (1413 m.).
Han sluttede dagen med en bedste tid på 57,936 sekunder.

Badoer fortsætter testkørslerne i dag.

AN  


Hop til top
´Smuthul´ lukkes

Efter årets første Formel 1 Grand Prix i Australien, så benyttede BAR teamet et 'smuthul' i reglerne, for at have muligheden for at skifte deres motore inden weekendens løb i Malaysia.

Da begge BAR kørerne var uden for pointene i Australiens Grand Prix, så valgt teamet at lade dem køre i pit på sidste omgang, frem for at krydse målstregen.
Reglerne giver nemlig de teams som ikke 'kan' fuldføre løbet en mulighed for at skifte motorene i de racere, motore der eller skulle holde til mindst to på hinanden følgende Grand Prix løb.

Dette smuthul har FIA nu delvist lukket, idet det nu indskærpes for Formel 1 teamne, at de skal kunne bevise at de reelt har motorproblemer, ellers skal de alligevel stille op med de samme motore i det efterfølgende Grand Prix.

AN  


 

Hop til top15.3.2005

Malaysias GP - Dæk preview

Det første GP blev for dækkenes vedkommende afviklet uden de helt store problemer, men nu kommer den første af to store prøver, nemlig varmen i Malaysia.

Dækfirmaerne har været spændte på hvordan deres sorte guld ville klare sig gennem et helt løb. Èn ting er test, noget andet virkeligheden. Lidt firkantet sagt, kan man sige at det første GP blev afviklet uden de store problemer. Et par enkelte teams klagede over for hurtigt nedslidte dæk og varmeblærer, men i hvert fald det ene team er klar over at det er deres bil der er noget galt med, ikke dækkene. Men nu kommer så to GP'er i træk hvor man kan få "testet" dækkene under varme forhold. Det er ikke just høje temperaturer der har præget diverse vintertests i Europa inden sæsonen startede.

Bridgestone:
Bridgestone udtrykker for så vidt stor optimisme forud for det malaysiske GP. Man erkender at man ikke har fået testet dæk under de ekstreme varme forhold der normalt hersker i Malaysia. Sidste år nåede asfalttemperaturen over de 40 grader. Men alligevel er man fortrøstningsfuld. Hisao Suganuma, teknisk chef hos Bridgestone udtaler, at man har støttet sig meget til dataene fra de sidste to år da man skulle lave dækket til Malaysia. Bridgestone siger det ikke direkte, men man har faktisk lavet specielle dæk der skal anvendes i Malaysia og Bahrain. Bridgestone har valgt - sikkert sammen med Ferrari - at tage tre forskellige typer tørvejrsdæk med til Malaysia. Alle tre typer ligger i medium området lidt hældende til den hårdere ende af den skala. Hos Bridgestone er man egentlig ikke så nervøs for udkommet af den kommende weekends strabadser på Sepang banen.

Michelin:
Michelin holder kortene til tæt kroppen når det gælder compounds. Men alligevel røber de lidt. De fortæller at de har studeret data fra det australske GP indgående og har bl.a. ud fra de erfaringer valgt de compounds de vil tage med til Malaysia. Williams teamet har testet to forskellige compounds i den forgange uge, men mon ikke at der bliver mindst én compound mere at vælge imellem. Mike Gascoyne fra Toyota fortæller at et af problemerne forud for det kommende GP vil være at finde ud af hvordan man holder dækkene afkølet tilstrækkeligt. Pudsigt nok var Toyota det team der havde flest problemer med dækkene i Australien. Toyota siger da også at man har et alt for stort dækslid skabt af bilen. Michelin chefen, Pierre Duspasquier, siger også at varmen kan være et problem. Selv under de kraftige regnstorme der huserer i området kan asfalttemperaturen nå op omkring de 40 grader.

Der er vel ingen grund til ikke at sige at de to kommende GP'er skal fortælle de to dækfirmaer - og os andre - hvor langt Bridgestone og Michelin er kommet i forhold til det nye dækreglement. De to har vist at de godt kan lave dæk der holder, men hvordan er effekten i dækkene under varme forhold. De to varmeste GP'er kommer nu.

PDL  


Hop til top
Antitobakslov i Malaysia

Også østen tager man FN's antitobakslov op. Det malaysiske parlament vil i lighed med de fleste andre lande også indføre forbud mod tobaksreklamer.

Når 2005 slutter, vil Malaysia tilslutte sig FN's antitobaksholdning. Det betyder at man forbyder tobaksreklamer angiveligt fra 1. januar 2006. Desuden vil man indføre restrektioner i forhold til salg og anden markedsføring. Igen et sted der rammer tobaksfirmaerne i bl.a. Formel 1. Den videre søgning efter nye typer af sponsorer intensiveres.

AN  


Hop til top
Midland-Jordan lander ny sponsor

Det ser ud til at de økonomiske problemer, som det "gamle" Jordan team kæmpede med, er helt og holdent løst efter at multimillionæren Alex Shnaider trådte til, og opkøbte teamet.

Rygter lyder på at teamet ligger i seriøse forhandlinger med en ny pengestærk sponsor. Shnaider har siden launchen af den nye bil, forhandlet med Siegfried Wolf som er administrerende direktør hos Magna Steyr. Et firma som bygger erhvervskøretøjer.

I mellemtiden skulle Jordan bilerne igen, til Malaysias Grand Prix fremstå i den velkendte gule farve, da den gamle sponsoraftale med langtidssponsoren Benson&Hedges efter forlydende skulle være fornyet, efter sigende en aftale, som indbringer teamet 5 millioner dollars.

KD  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk