Det er IT-firmaet GERICOM, som har tegnet en sponsorkontrakt med European Minardi. Firmaet gør meget i notesbook og i internetopkoblinger. Dermed har endnu et IT-firma valgt at bruge Formel 1, som udstillingsplads.
Paul Stoddart, Minardi:
"Vi kom til at kende GERICOM sidste år da de blev sponsor for vores F3000 team, og vi lagde straks mærke til deres store interesse og entusiasme. Vi er utroligt glade for at de nu har valgt at samarbejde med os i Formel 1. Som med de andre sponsorer, vil vi gøre alt for at vi kan promovere firmaet bedst muligt igennem vores indsats."
Herman Oberlehner, stifter og bestyrelsesformand i GERICOM:
"Det er svært at forestille sig noget som passer bedre sammen end Formel 1 og GERICOM. Formel 1 er en højt profileret og højt teknologisk aktivitet, som repræsenterer det ypperligste indenfor motorsport. Det kræver klare hjerner, fremsyn og en klar forståelse af hvordan den seneste teknologiske udvikling kan sammensættes, så vi kan få en fordel fremfor vore konkurrenter. Det er den indgang vi har til den hårde konkurrence i branchen. Vores selskab og vores produkter er allerede kendte på markedet, men vi ønsker at de skal blive endnu mere kendte. Vi tror, at ved at involvere os i samarbejdet med European Minardi, at det vil hjælpe os til at opnå dette. Det er et ungt og nyt team med én fælles ambition. Nemlig evnen og viljen til at få succes over de etablerede konkurrenter. Det er noget som vi hos GERICOM kan identificere os med, så vi er glade for at kunne samarbejde."
Det oplevede Olivier Panis 2 gange. Ved træningen fredag kørte franskmanden i gennem pittet med en fart af 68,2 km/t. Det gav en bøde på $ 2250,00 udstedt af FIA. Og for at FIA ikke skulle glemme ham, gentog han bedriften lørdag, hvor han dog ikke kørte helt så stærkt. Denne gang kørte han "kun" 64,5 km/t. FIA kvitterede med en bøde mere på $ 1250,00.
Panis må have "glemt" at højeste hastighed i pittet, når der ikke er Grand Prix, er 60 km/t.
Men lad os begynde ved begyndelsen. Som ved enhver kaotisk indledning til et løb var der ikke en men to starter. Michael Schumacher er den første kører i problemer, da en fejl i hans Ferrari tvinger ham over i reservebilen. Ferrari-mekanikerne når lige at ham på plads, inden pitlane lukker. På opvarmningsomgangen går det galt for Heinz-Harald Frentzen, og Giancarlo Fisichella når kun halvvejs ind på sin plads, da bilerne holder klar til start. Parkeret på tværs af banen, er gået i stå. Samtidig har løbsledelsen Jos Verstappen under observation for en eller anden forseelse under opvarmningsomgangen. En ny omstart fastsættes 4 minutter senere.
Starten er gået. Ralf Schumacher er allerede på vej forbi Barrichello, mens Kimi Raikkonen kan skimtes langt nede på banen.
Da man går i gang igen står en banemedarbejder og vifter med de gule flag foran Frentzen. Han kunne ligeså godt have stået foran Juan Pablo Montoya, for colombianeren rykker sig ikke en cm. Williams-mekanikerne begynder panisk at hive raceren tilbage, og Montoya skynder sig tilbage til pitten efter den reservevogn, som er sat op til teamkollegaen Ralf Schumacher. Samme Schumacher kommer ikke langt, da starten går, nærmere betegnet første sving, hvor Rubens Barrichello skubber ham af i en duel om 2.-pladsen. Kimi Raikkonen får heller ikke mulighed for at udvide sit bekendskab med Sepang-banen. Finnen, der klarede morgenens warm-up så strålende, er gået stå.
Stillingen i top 6 er nu: M. Schumacher, Barrichello, Trulli, Coulthrad, Frentzen og Verstappen. Olivier Panis er den næste, der får lov til at se resten af løbet fra sidelinien. Det sker med ildebrand i Honda-motoren, da franskmanden kører ud i gruset. Og så – svip! – indenfor sekunder er der vendt op og ned på situationen. Begge Ferrari’er kører af banen i samme sving, som var det en ny motorsportsgren, kaldet ’Formel Synkron’.
Efter at Ralf Schumacher var blevet verfet af, så feltet sådan her ud.
Og så kommer regnen. Det styrter simpelthen ned. Alle sætter kurs mod pitten efter regnvejrsdæk, hvor Ferrari-folkene allerede står klar. Den førende Trulli mister kontrollen over sin Jordan og spinder af i regnen. Feltet bliver endnu tre kørere fattigere, da Jacques Villeneuve, Nick Heidfeld og Enrique Bernoldi fortsætter synkron-afkørslerne.
Hos Ferrari er der opstået en næsten absurd situation. Som på en anden tankstation holder racerne i kø for at komme til! Bedre bliver det ikke af, at Rubens Barrichellos stop tager 1 minut og 12 sekunder. Efter fem omgang er der kun 15 kørere tilbage. Sikkerhedsvognen er kommet på banen, men bag den førende David Coulthard, så sikkerhedsvognen må lade de andre kørere komme forbi, for at rette op på situationen.
På 10. omgang kører sikkerhedsvognen ind. Det er stadig vådt, men regnen er stilnet af, og situationen er under kontrol. Så snart løbet er givet frit igen, kaster de to Ferrari’er sig ind i kampen om placeringerne. Schumacher kommer forbi Hakkinen og Verstappen, ikke uden kamp, men dog inden for få omgange. Næste mand er David Coulthard, og mens tordenen rumler i baggrunden, gør Schumacher det også af med denne forhindring. Et par pladser længere nede går Barrichello forbi Jos Verstappen i en ren overhaling. Snart er han også forbi Coulthard, og derved i Ferrari-fronten genoprettet.
Banen er efterhånden tørret o
Fernando Alonso fik en kedelig begyndelse på dagen, da hans Minardi kun nåede lige nåede ud på banen, før den gav op. Forholdene var ellers ikke nær så hårde som de andre dage, hvor temperaturen har ligget omkring de 35 grader. Denne skribent har oplevet Malaysia i marts måned og har derfor ikke svært ved at sætte sig ind problemet. At dertil være afskåret fra at springe i vandet eller slappe lidt af i skyggen, må være et sandt helvede. Hertil morges var temperaturen dog kun 25-27 grader, for regnen var netop holdt op med at falde, da warm-up'en gik i gang.
Himlen så stadig mørk og truende ud, da kørerne, her David Coulthard, kørte ud på banen.
Mens Alonso gik den korte vej tilbage til mekanikkerne, gjorde de andre kørere sig klar til at indtage banen. Der var stadigvæk meget vådt, hvilket gjorde tidskørslen ekstra spændende, fordi Bridgestone og Michelin ikke tidligere har været oppe mod hinanden under de forhold. Testene i vinters antydede, at Michelin har en fordel i vejret, og den franske dækfabrikant har ikke lagt skjul på, at en mørk sky eller to ville være velkommen i løbet.
Eddie Irvine har nok ikke følt sine Michelin-dæk som nogen fordel. Han var en af de første kørere ude på banen efter de obligatoriske tilvænningsomgange, og det tog ham ikke lang tid at parkere Jaguar'en i græsset. Juan Pablo Montoya, også på Michelins regnvejrsdæk, var den første kører til at sætte en tid. Kort tid efter satte Mika Hakkinen en tid 0,3 sekund langsommere end Williams-køreren, hvis erfaringer med regnvejr nok ikke er helt friske efter to år i ChampCar. Noget rigtigt må Michelin vel gøre.
Efterhånden som banen tørrede, forbedredes tiderne markant. Efter et kvarter så listen sådan ud: Michael Schumacher, Barrichello, Coulthard, Montoya, Hakkinen og Frentzen. Endnu fire kørere manglede at sætte en tid. Det drejede sig om Jenson Button, Eddie Irvine, Ralf Schumacher og Fernando Alonso, der ved dette GP er i en lidt heldigere situation end det forrige. Denne gang har Minardi-teamet nemlig haft mulighed for at medbringe reserveracer.
Regnvejr har aldrig været Jacques Villeneuves favorit, og Olivier Panis var klart hurtigere end holdkammeraten tidskørslen igennem. Ca. 20 minutter inde satte han 3.-bedste tid. Allerhurtigst var de to Ferrari'er, der egentlig ikke mødte større modstand fra David Coulthard i McLaren. Hakkinen var endnu mere stille af sig, og de to Jordan-kørere var langt mere dominerende på tidstavlen end sølvpilene.
Også Sauber-kørerne havde fart på. Både Nick Hedfeld og Kimi Raikkonen lå i top 10, da finnen i tidskørslen sidste minutter satte 2.-hurtigste tid bag Rubens Barrichello, der netop havde forbedret sin bedste tid. David Coulthard kom ind som 2'er på sin sidste omgang, men da warm-up'en blev flaget af, havde Barrichello og Trulli stadig en omgang at fuldføre. Som et tegn på hvor hurtigt banen nu tørrede, udnyttede de begge chancen og satte henholdsvis 1.- og 3.-bedste tid. Barrichellos tid var mere end et sekund bedre end Coulthards. Tiderne lå lang fra dem, vi så i kvalifikationen - 1:35,220 mod 1:49,763 - men havde tidskørslen forsat blot lidt længere endnu ville tiderne have nærmet sig endnu mere. Hvordan vejret arter sig til løbet er ikke til at sige endnu. Det kan gå begge veje, men nu har team og kørere da i det mindste oplevet regnvejrsdækkene i brug.
Rubens Barrichello var hurtigst i warm-up'en op til det malaysiske GP. Dette billede er dog fra lørdagens træninger.
Se hele resultatet her.
Jacques Villeneuve har forholdt sig meget stille siden ulykken på Albert Park. Det er vel meget forståeligt, specielt når der er tab af menneskeliv involveret. I mellemtiden har nogle ytret sig om JV's andel i ulykken, og fremstillet det som værende hans skyld. Nu er det blevet nok for canadieren. Således har han til flere medier sagt, at han fra første færd har prøvet at udtale sig så neutralt som muligt, for at andre ikke skulle kunne føle sig bebrejdet for noget. At andre så har haft travlt med at pege fingre, finder han helt uacceptabelt.
Nogle har taget før nævnte udtalelse fra Jacques Villeneuve til sig, og føler sig alligevel beskyldt for nogle ting. En af dem er Ralf Schumacher, som var den anden part i ulykken. Deres øjensynlige kontrovers er kommet efter noget uenighed om, hvor Ralf Schumacher egentlig påbegyndte sin nedbremsning. Hvorvidt det bliver opklaret endeligt, kan man ikke vide. Det eneste der hidtil er kommet frem, er at nogle telemetriudskrifter har vist, at Ralf Schumacher efter alt at dømme, ikke har bremset tidligere før det pågældende sving, end han havde gjort omgangene forinden. Ralf Schumacher siger i hvert fald, at han ikke har snakket med JV og heller ikke vil gøre det. For hans eget vedkommende er den sag ude af verdenen. Problemet er bare at JV påstår, at Ralf Schumacher bremsede ca. 30 meter før alle andre. Men antyder også selv, at det var fordi Ralf Schumacher havde problemer med dækkene. Men siger også, at hvis alle andre bremser på det samme punkt, så forventer man ikke at én kører bremser tidligere. Så er der ingen der kan nå at reagere - ifølge Jacques Villeneuve.
Jacques Villeneuve vil ifølge forlydender, for øvrigt komme med en ny hårfarve - igen. Det er for at markere en ny start - siger han. Sjovt nok har han de sidste to år, netop ved det Malaysiske Grand Prix haft nye farver i håret. Måske en ny tradition? Det kan være at Eddie Irvine hopper med på den ide også.
Enrique Bernoldi er blevet flyttet til sidstepladsen fra sin oprindelige 19 plads. Det sker efter, at officials ved et af de obligatoriske tekniske tjek har fundet, at bilen afviger fra det reglementerede. Angiveligt skulle bilens frontvinger være lavere end de 100 mm og 50 mm, som er de lovlige laveste mål. Altså den laveste afstand fra asfalten til vingen målt ved snuden på bilen og ved den yderste kant.
Der skulle også være fundet andre afvigelser på bilen, men det er endnu ikke kommet frem hvilke. Der er heller ikke kommet nogle kommentarer fra Arrows. Men det forlyder, at man overvejer at indgive protest.
Bilen er altså ikke blevet godkendt, men alligevel har banens officials valgt at give Bernoldi starttilladelse, men fra sidstepladsen. Og selvfølgelig skal den bil som Bernoldi så starter i, i morgendagens Grand Prix, så opfylde de mindstemål som FIA har i regelsættet.