Men nu vil de gerne tilbage igen. Det er primært Peugeots motorsportschef Corrado Provera der gerne vil tilbage. Derfor ventes det at Peugeot vil byde på at blive det 12. team i Formel 1.
Dog bliver det ikke ved et opkøb af deres tidligere partnere Prost som gik konkurs henover vinteren. I stedet har de fokus på at komme ind i Formel 1 igen i samarbejde med Asiatech - det noget hemmelige asiatiske firma der overtog motorerne fra Peugeot da de lukkede. Asiatech skulle være indstillet på at danne sit eget team, og det ser Peugeot som en chance for at komme tilbage i Formel 1.
Peugeot har i øjeblikket stor succes i rally-VM og tidligere i Le Mans inden de kastede sig over Formel 1 uden den store succes. Men de kan føle sig presset til at være med igen eftersom rivalerne fra Renault har pæn succes i Formel 1. Nu skal Provera så overbevise ledelsen i Peugeot om at der skal stilles store summer penge til rådighed til deres eget team - noget som Peugeot tidligere har tænkt på da de havde succes i Le Mans, men som det ikke lykkedes den daværende Peugeot-boss Jean Todt at overbevise ledelsen om! Nu forsøger de igen!
Mika Salo der var startet fra 10. position, havde en intens fight med Jenson Button i Renault om femtepladsen da han blev tvunget til at køre i pit på grund af et elektronikproblem.
"De første omgange gik fint for mig, og jeg havde ikke svært ved at følge med kørerne foran mig. Jeg fik foretaget et par overhalinger da der efter første pitstop opstod en elektronisk fejl der stammede fra bilens traction control. "Dette medførte at jeg ikke turde satse" udtaler Mika.
"Det var virkelig en skam for ham" udtaler chefdesigner Gustav Brunner. "Det var først og fremmest et elektrisk problem der forårsagede at motoren tabte kraft. Vi checkede diagnosen og forsøgte at nulstille nogle komponenter, men da han kom tilbage på banen, var der fortsat problemer og bilens traction control virkede ikke konstant. Mod slutningen af løbet opstod der nogle gearproblemer der også var relateret til elektronikken, men det lykkedes ham at komme i mål på en 12. plads tre omgange efter den førende Williams BMW".
(Foto: Toyota F1)
Allan McNish gjorde rent bord ved at lave en imponerende start. Efter skuffelserne i forbindelse med kvalifikationen hvor han var nødsaget til at anvende en af reservebilerne, lykkedes det for ham at køre fra en startposition som nr. 19 og at avancere til en 11. plads allerede på første omgang.
Han var naturligvis skuffet over ikke at opnå point, men han var meget tilfredshed med bilen og er fuld af forhåbninger forud for næste løb i Brasilien. "Jeg var uheldig med at komme i pit umiddelbart efter at Mika var kørt ud, og mine dæk var ikke gjort klar. Teamet påfyldte brændstof, og for at spare tid fik jeg de samme dæk på igen og var således nødsaget til at fuldføre løbet på det samme sæt dæk.
På positivsiden tæller dog at vi gjorde store fremskridt i løbet af weekenden", fortsætter McNish. "Jeg var ikke særlig glad for at skulle køre lørdagens kvalifikation i reservebilen, og min oprindelige bil var ikke sat rigtigt op, men vi lærte en masse fra Mikas bil. Da jeg kørte ud til opvarmningen søndag morgen, fornemmede jeg straks at bilen var godt sat op. I løbet af racet var jeg i stand til at køre op mod biler der var kvalificeret foran mig, og det tegner godt for fremtiden".
Resultatet af grandprixet i Malaysia blev en 1 -2 sejr til Williams-BMW med Michael Schumacher, Ferrari som 3'er. Panasonic Toyota Racing kom i mål med McNish på en 7. plads 1 omgang efter og med Salo på en 12. plads 3 omgange efter.
I den kommende uge vil Panasonic Toyota Racing teste på banen i Barcelona med Mika Salo og den nye testkører Ryan Briscoe.
Næste F1 Grand Prix afvikles den 31. marts på Interlagos banen i Brasilien.
f1.toyota.dk
Williams tog sig én 1-2 sejr i Malaysia. Ferrari bliver efterhånden presset, og det er da dejligt at se. På trods af det så har man åbenbart ikke travlt med at anvende F2002 modellen, endnu da. Men der sker noget. Ferrari har besluttet at teste både F2001 og F2002 i Barcelona inden det bliver besluttet hvilken af bilerne man vil bruge i Brasilien. Michael Schumacher har bl.a. sagt følgende til BBC:
"Vi er ikke under noget egentligt pres for absolut at skal anvende F2002 endnu. Vi har brugt den gamle til de 2 første løb i år og havde egentlig ikke regnet med at få 14 points ud af det. At få 4 points i Malaysia er godt nok, det har jeg det fint med. Sæsonen indeholder 17 løb og selvom den nye ikke er klar til Brasilien, så er jeg sikker på at vi også får points der alligevel."
Jean Todt:
"F2002 skulle gerne være hurtigere end den modificerede 2001 model også selv om denne endnu en gang har vist sig at være meget konkurrencedygtig. Vi ved at årets mesterskab bliver en meget tæt kamp, det blev bevist i Malaysia. Det var en spændende kamp mellem store teams, motorfabrikanter og dækfabrikanter."
Det betyder at en afgørelse om at anvende F2002 nærmer sig. Viser det sig at den er på højde med F2001 kan det meget vil vise sig at den får sin debut i Brasilien. Ellers må vi vente til det næste løb på Imola hjemme i højborgen i Italien.
Ferrari havde nok ventet sig et større udbytte af det malaysiske GP end dét det blev til. Men der er endnu ingen bekymring at spore. Forberedelserne løber videre som planlagt.
Jean Todt:
"Vi er da glade for de 4 points. Men alligevel må det betegnes som en skuffelse. Set i lyset af kvalifikationen kan det kun beskrives som en skuffelse."
To ting skabte skuffelsen. Først og fremmest kollisionen mellem Montoya og Michael Schumacher. Det kostede et ekstra pitstop for tyskeren der skulle have monteret en ny frontvinge på bilen. Barrichello tog selvfølgelig muligheden for at bringe sig i spidsen af løbet. Men en anderledes pitstopstrategi og ikke mindst en motor der eksploderede ødelagde hans chancer i søndags.
"Det er yderst sjældent det sker for os. Det er virkelig en skam for Rubens. Det er ekstra ærgerligt for ham, det er nu ikke lykkedes for ham at score points i 2 løb."
Der var meget stor fokus på sammenstødet mellem Montoya og Michael Schumacher. Jean Todt betegner det som en løbshændelse. Men som så mange andre var han ikke tilfreds med afgørelsen fra løbets officials.
"Vi må acceptere officials's afgørelse. Det ville helt sikkert være bedre med klare regler, men jeg tror også at det er svært at lave klare regler."
Adspurgt om fremtiden siger Jean Todt bl.a. flg.:
"Vi arbejder ikke under noget pres. Presset er på de andre. De andre er stærke, de presser sig på, men ligeså snart at vi er sikre på den nye F2002 bliver den indsat. Sammenlignet med de foregående løb, så er det næste igen en ny situation. Det er aldrig det samme. Mange ting er forskellige. Banen, temperaturerne, vejret, asfalten og dækkenes konstruktion og compound er forskellige. Efter at Williams fik deres nu berømte 1-2 sejr i Malaysia, må vi anse dem for at være vores største konkurrenter. Vi ved at det kan skifte hurtigt, jeg har endnu ikke afskrevet McLaren".
BAR teamet kan vel næsten betegnes som en form for kriseramte. Det har teamchefen David Richards allerede sagt at han vil gøre noget ved. Det forlyder at David Richards vil satse videre med Olivier Panis i den ene af bilerne. Det betyder at Olivier Panis næsten er sikret en forlængelse af sin kontrakt som udløber efter denne sæson.
Olivier Panis er den næstældste i feltet. Men han indeholder mange kvaliteter som gør ham attraktiv. Han har formået hele tiden at være meget tæt på Jacques Villeneuve, sommetider endda hurtigere. Spørgsmålet om Jacques Villeneuve er vist endnu så åbent at det bliver ren spekulation. En ting er sikkert - Jacques Villeneuve er dyrere at have ansat.
Olivier Panis er en erfaren herre. En af hans mange kvaliteter er at han er utrolig god til at give feedback til ingeniørerne. Han er også god at have med i udviklingen af bilerne. Det var bl.a. disse kvaliteter som Ron Dennis gerne ville have beholdt. Ron Dennis kæmpede en sej, men forgæves kamp for at beholde Panis hos McLaren, men Panis ville hellere køre løb og det kunne han få lov til hos BAR. Meget tyder på at Panis næsten er sikret endnu et år hos Panis.
Det mest interessante ved dagens test var at Ferrari testede deres to racere op mod hinanden - den nye F2002 blev kørt af Barrichello mens Luca Badoer kørte F2001'eren. Ikke overraskende var det den nye model der kørte hurtigste tid. Mon ikke Ferrari vælger at tage raceren med til Brasilien, selvom de trækker det lidt ud?
Fernando Alonso udførte yderligere arbejde for Renault - der synes at have tegningen til en god sæson. Dog havde spanieren problemer med motoren som eksploderede en enkelt gang. Noget kunne tyde på at motorens holdbarhed er et mindre problem for Renault.
Williams endte i bunden af tabellen med Juan Pablo Montoya foran testkøreren Marc Gene. Testen udvides i dag hvor flere teams kommer til - BAR, Jaguar, Jordan, Sauber og Toyota ventes til start i dag eller i løbet af testperioden.
Testtider fra Barcelona, tirsdag den 19. marts 2002
Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
1. | Alexander Wurz | McLaren-Mercedes | 1:19,204 | 89 |
2. | Rubens Barrichello | Ferrari | 1:19,310 | 87 |
3. | Luca Badoer | Ferrari | 1:20,255 | 92 |
4. | Fernando Alonso | Renault | 1:20,711 | 32 |
5. | Juan Pablo Montoya | Williams-BMW | 1:20,907 | 57 |
BB 19.3.2002 DC ikke bekymret for RäikkönenDavid Coulthard har ikke fået så meget ud af det i år hidtil. Hans holdkammerat Kimi Räikkönen har klaret sig meget bedre.
Også ved det netop overståede malaysiske GP var Räikkönen på papiret bedre. DC var meget uheldig. Fredag bød på en motorbrand for DC. Og ikke nok med det. Under kvalifikationen lørdag havde DC ret meget overstyring i bilen, så den absolut ikke kørte optimalt. Pga. af disse forhold fik Räikkönen kørt flere omgange og fik et bedre tag på bilen. Det er ikke noget der passer DC, men indtil videre tager han det roligt.
David Coulthard: DC skal nok passe på med at undervurdere Räikkönen. Han har allerede sidste år vist at talentet er der, ret kraftigt endda. Talentet rækker tilsyneladende også til at køre en McLaren. Og måske bedre end DC har haft tanker om. PDL Resultaterne har ladet vente på sig hos BAR - også i år. Alene det at kvalificere sig i en rimelig god position har været vanskeligt.Den nye boss hos BAR teamet, David Richards, fornemmer at der er flere ting der skal ændres i teamet hvis de forventede resultater skal opnås. Bedste placering hidtil i år er en ottende plads i det malaysiske GP. Jordan som får leveret de samme motorer fra Honda som BAR gør, har været foran BAR hidtil. Så det ser ikke godt ud. David Richards har her efter det malaysiske GP efterrationaliseret og fundet at der skal ske noget i teamet. David Richards: Der kommer sikkert til at ske noget. Bestyrelsen for BAR har allerede indsat netop David Richards som teamchef i stedet for Craig Pollock, der fik sparket i December 2001. Nu hvor David Richards har haft nogle måneder i teamet, har han haft tid til at se hvor det eventuelt er galt, og måske har han en ide til hvad der skal gøres. Det er ikke usandsynligt at der vil ske omrokeringer i teamet og måske at nogle risikerer at blive fyret. Om en måneds tid vil offentligheden blive bekendt med hvad der sker i teamet. PDL Jenson Button kørte et flot og fornuftigt løb i søndags. Længe lå han til at erobre 3 pladsen og hans første podieplacering, men på sidste omgang gik det galt.Jenson Button viste igen talentet da han i søndags kørte sig ind på en 4 plads. Længe lå han til en 3 plads takket være en strategi der bød på kun ét pitstop. Men på de sidste 2 omgange gik det galt. Affjedringen i bilen begyndte at gøre knuder. Det betød at han mistede over 10 sekunder i forhold til Michael Schumacher der på det tidspunkt var på 4 pladsen. På sidste omgang blev Jenson Button overhalet af M. Schumacher og måtte "nøjes" med 4 pladsen.
Det var trods alt en kærkommen opmuntring til Jenson Button som efter en god debut for Williams i 2000, blev lånt ud til Benetton sidste år. Det var en nedtur for Jenson Button. Alt og alle skældte ud på ham pga. manglende resultater. 2 points blev det til sidste år. Nu hedder teamet Renault efter et større udviklingsarbejde med at få lavet en ordentlig bil i de sidste par år. 4 pladsen for Button betyder at han allerede nu efter 2 løb har flere points end hele sidste år. Men uden defekten havde han haft ét point mere på kontoen. Jenson Button: Hvis Renault og de to kørere kan forsætte fremgangen er der utvivlsomt flere points til teamet - og Jenson Button. PDL Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|