Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.3.2000
 F3 - Sidste test før debut
 
21.3.2000
 F3000 - Kristian uheldig
 

Hop til top22.3.2000

F3 - Sidste test før debut

I mandags var det Nicolas Kiesas sidste test før hans debutløb i den kommende weekend.

Morgenens første test forløb bestemt ikke som Nicolas havde håbet og forventet, eftersom hans vinge bukkede.

Ifølge Nicolas var dette også klart dagens mest dramatiske begivenhed. Han kunne forklare til formel-1.dk at pga. at vingen bukkede, løftede bilen sig nærmest. Dog ikke så dramatisk som vi så Mercedes-racerne gøre under Le Mans sidste år! Senere, da bilen kom i pit, kunne mekanikerne da også erfare at vægten på baghjulene, som normalt er omkring 400, var røget ned på –11!

Croft, hvor testen blev kørt, er en utrolig krævende bane, og det var bestemt en udkørt (mest sigende ord at bruge) Nicolas jeg snakkede med kort efter testen. En af de ting han lagde vægt på var fascinationen over et bestemt sving. "Man drejer bilen med én hånd, mens man skifter til 5. gear med den anden," fortalte en glad Nicolas. Og Nicolas har god grund til at være glad, for i løbet af alle testene forud for sæsonstarten, har han holdt sig i top 3, så det ser uden tvivl lovende ud for den danske F3 debutant!

MEL  


 

Hop til top21.3.2000

F3000 - Kristian uheldig

Autosport rapporterer fra Imola at danske Kristian Kolby sluttede som en af bundpropperne, men tiden viser ikke at Kristian var meget uheldig med de 2 dage på Imola, som også er den første bane i dette års internationale Formel 3000.

"Jeg havde problemer den første dag," siger Kolby. Materiellet i hans DAMS ville ikke som han ville og det blev blot til 5 omgange på den italienske bane. "Der var problemer med gearkassen, hvor jeg kun kunne køre rundt i 3. og 4. gear, så derfor blev den første dag ødelagt," forklarer Kristian Kolby.

På andendagen skulle det have gået bedre – først ud på de gamle dæk. Det så meget fornuftigt ud og Kristian lå indenfor de 6 første på dagen. Efter frokost skulle der sættes hurtige tider. "Vi skiftede til nye dæk og så ændrede vi også frihøjde på raceren," siger Kolby. På anden omgang gik det galt. "Jeg lavede nøjagtig det samme som Jan gjorde i 1997," siger den unge dansker med henvisning til Jan Magnussens exit i San Marinos grand prix i 97, hvor Stewart-raceren slog bunden mod asfalten. "Det samme skete for mig og jeg spandt af," forklarer han.

"Men jeg tror faktisk at raceren er der," siger han optimistisk og ser gennem de mange problemer som der var på testdagene. "På min hurtige omgang, på andendagen med de nye dæk, var jeg allerede 8 tiendedele bedre end min bedste tid," siger han om den første halvdel af banen. "Hvis jeg havde fortsat på omgangen var den måske blevet forbedret med halvandet sekund, og så havde jeg været med fremme," siger Kolby og bemærker sig i øvrigt at tiderne fra testen er "lidt underlige" og måske mere er misvisende end vejledende.

Nu står den på yderligere end test. "Vi skal til at teste officielt i morgen og overmorgen," siger Kolby. "Der skal vi lige teste nogle forskellige ting så vi er klar til Imola," slutter han.

Kristian Kolby har derudover fået sin egen hjemmeside som formel-1.dk har stablet på benene. I øjeblikket er den meget skrabet, men inden for kort tid bliver sitet yderligere udviklet, med artikler, baggrund om Kristian og hans sæson i Formel 3000.

KristianKolby.dkEksternt link

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk