Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.3.2006
 Vallelunga test - tirsdag
 Løftet pegefinger til Nico Rosberg
 Nyt dækfirma i Formel 1?
 Paul Ricard test - tirsdag
 
21.3.2006
 Fortsat tvist om Ferraris vinger
 

Hop til top22.3.2006

Vallelunga test - tirsdag

Honda teamet startede tirsdag et tre dages test program op på Vallelunga banen i Italien.

Regn dagen igennem lagde en helt naturlig dæmper på tiderne, men ikke på selve testprogrammet.
Teamets tredje kører Anthony Davidson testede dæk, mens testkører James Rossiter arbejde med forskellige setup på Honda raceren.

Tirsdagens tider fra Vallelunga:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Anthony DavidsonHonda F11:15,775140
2James RossiterHonda F11:16,41697

Igen i dag er det Anthony Davidson og James Rossiter der skal på banen.

AN  


Hop til top
Løftet pegefinger til Nico Rosberg

Efter det malaysiske Formel 1 Grand Prix, fik debutanten en løftet pegefinger fra Williams teamet. Han var ved at køre Mark Webber af banen da starten gik.

Debutanten hos Williams teamet, Nico Rosberg, fik en løftet pegefinger af Williams teamet og for så vidt også af Mark Webber efter søndagens Grand Prix i Malaysia. Nico Rosberg var ved at køre både sig selv og teamkammeraten af banen allerede inden første sving.

I bestræbelserne på at få den rigtige linie til første sving - og dæmme op for Fernando Alonso - trak Nico Rosberg over mod Mark Webber. Det medførte faktisk at de 2 teamkammerater begge endte i det beskidte spor hen mod første sving - og Fernando Alonso fik frit løb. Havde Nico Rosberg ikke lettet lidt på speederen, kunne de meget vel være kørt af banen begge to. Den noget mere erfarne Mark Webber holdt nemlig presset, og havde Rosberg ikke trukket sig i sidste øjeblik, kunne det være endt galt. Det viser en analyse af starten foretaget hos Williams. Og det har givet en løftet pegefinger til Nico Rosberg.


Rosberg måtte stå skoleret for Patrick Head
(Foto: Williams F1)

De to teamkammerater sagde efterfølgende om hændelsen:

Mark Webber:
"Nogle få meter mere og han havde kørt mig ud i muren."

Nico Rosberg:
"Jeg prøvede at blokere for Mark, men han gav sig ikke. Jeg mener at i GP2 havde de fleste givet sig."

Nico Rosberg indrømmede da også at han stadig har noget at lære om at overhale konkurrenterne. Rosberg og Webber havde kvalificeret sig henholdsvis som nr. 3 og 4 til Grand Prixet.

PDL  


Hop til top
Nyt dækfirma i Formel 1?

I de seneste år har der været 2 spillere på banen, når snakken drejer sig om dæk. Michelin forlader serien efter denne sæson, men er et nyt firma på vej ind?

Et nyt dækfirma kan være på vej til Formel 1 klassen. Det antyder rygter i Italien i hvert fald. Og så behøver vi kun at nævne navnet. Pirelli. Firmaet har tidligere deltaget i Formel 1.

Grunden til rygterne i Italien, er den at Pirelli har formået at øge salget i de senere år. Sidste år øgede man således salget med små 15 % hvilket medførte et nettooverskud i omegnen af godt 30 %. Med til de gode tal hører dog at Pirelli er involveret i flere andre ting end lige netop dæk. Pirelli er også involveret i teleindustrien. Man har dog solgt et af datterselskaberne som ikke har givet overskud i en årrække. Og måske dette salg influerer på de pæne tal i regnskaberne.

Det overvejes i øjeblikket om koncernens dækafdeling skal gå på børsen. I så fald vil Pirelli kun sælge en del af aktierne, så man stadig selv bevarer det bestemmende flertal. Men Pirelli er stadig et af de små dækfirmaer. Goodyear, Michelin og Bridgestone/Firestone er de helt store på det marked. Pirelli har modsat de andre specialiseret sig i dæk til supersportsvogne, og har et rigtig stort marked her.

Når det drejer sig om motorsport, så har Pirelli i de senere år været eneleverandør til Superbikes serierne. Historisk set har Pirelli tidligere været dækleverandør i Formel 1. Mellem de to verdenskrige var firmaet næsten enerådig som dækleverandør. Også i de første år efter anden verdenskrig var Pirelli mærket man dengang talte om. Men i slutningen af 1950'erne trak firmaet sig ud. Og siden har der kun været sporadisk deltagelse i Formel 1. Firmaet var med i årene 1985 - 1987 og igen i 1989 - 1991. Pirelli har dog deltaget i andre klasser inden for den firhjulede motorsport, men aldrig som den helt store leverandør. Kommer det nu?

PDL  


Hop til top
Paul Ricard test - tirsdag

McLaren teamet havde planlagt en solo testdag på Paul Ricard banen i går, men på grund af regnvejr blev testen kun kørt med en mand.

McLaren teamet valgte at bruge en af deres 36 testdage i går, selv om det dagen igennem regnede på den franske bane.
Teamet havde både Gary Paffett og Pedro de la Rosa klar i pitten, men det var kun sidstnævnte der kom på banen.

Paul Ricard tider - tirsdag:
Plac.KørerTeam /modelTidOmg.
1Pedro de la RosaMcLaren MP4-211:14,264155

Testkørslerne fortsætter i dag, hvor også Toyota (Ralf Schumacher og Ricardo Zonta), Renault (Heikki Kovalainen) og BMW-Sauber (Nick Heidfeld) vil være på banen.

AN  


 

Hop til top21.3.2006

Fortsat tvist om Ferraris vinger

Siden i fredags, har der i Formel 1 været utilfredshed med Ferraris frontvinger, som nogle mener er mere fleksible end reglementet tillader. Otte af de andre teams advarede i fredags om en forestående protest, der dog ikke blev til noget. Angiveligt skulle der være indgået et kompromis.

Hurtig forklaret går sagen ud på at Ferrari har en ny vinge, hvor en del af den, ifølge tv-billeder, tydeligt flekser. Fordelen ved dette er at når bilen kører med høj fart ligger den sig ned og genererer ikke noget downforce. I sving, hvor hastigheden er lavere, rejser den sig og genererer downforce.

Ifølge reglerne er der en grænse for hvor meget en vinge må flekse, og denne regel holder Ferraris vinge sig angiveligt ikke inden for. For at håndhæve regle måler FIA's teknikere på nogle bestemte punkter på vingen. Og tricket er så, at Ferraris vinge faktisk overholder reglerne, på de punkter hvor man måler.


Nærbillede af Ferraris frontvinge. Det er stykket der hæver sig op over resten der er i centrum for debatten
(Foto: Ferrari)

De andre teams er svært utilfredse med dette og bad på et tidspunkt FIA's tekniske delegerede, Charlie Whiting, om at skabe klarhed omkring reglerne. Som sådan er der to muligheder, FIA er tilfreds hvis man vingen ikke flekser mere end tilladt, der hvor man måler. I så tilfælde er Ferraris vinge lovligt, og det står alle de andre frit at komme med deres egen udgave. Alternativt, skal hele vingen, også punkter der ikke måles, overholde kravet om den maksimale fleksibilitet. I så tilfælde er Ferraris vinge ulovlig og de må finde på noget andet.

Da der i Malaysia ikke var skabt klarhed over dette, advarede de otte af de 11 deltagende teams, FIA om at de ville nedlægge en protest mod Michael Schumacher, efter løbet. Charlie Whiting holdt herefter møder med både de otte teams og med Ferrari. Enden på det hele blev at de otte teams ikke ville nedlægge protest og FIA ville præcisere reglerne inden Det Australske Grand Prix om to uger. Ifølge flere rygter lovede Ferrari også at stille med nye vinger til Det Australske Grand Prix.

Det sidste punkt virker dog mindre sikkert. Her, dagen efter løbet på Sepang, har Ferrari udtalt at de ikke har planer om at ændre vingerne medmindre de bliver bedt om det, af FIA.

Så nu er det op til FIA at skrive det næste lille afsnit i denne historie. Som nævnt vil de præcisere reglerne inden løbet i Australien.

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk