Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.3.2001
 Hakkinen: Få nu ordnet den bil !
 Billeder af den nye Toyota i aktion
 Jean Todt - 'Begge kørte et fantastisk løb'
 Barcelona test - Torsdag
 Så er Toyota præsenteret
 Barrichello får mundkurv på
 Franchitti stadig varm på F1
 Barrichellos forberedelser til hjemmebanen
 Ron Dennis uddyber McLarens problem
 Hakkinen tilskrive Ron Dennis sin succes
 Ingen er urørlig i Formel-1
 Ron Dennis - Ferrari er lovlige
 Ralf - Ferrari er vores udgangspunkt
 
22.3.2001
 Barcelona test - Onsdag
 Fisichella - Undskyld!
 Todt - Stop det!
 Barrichello får mundkurv
 Rahal vil ikke forsikre
 Head ikke så bange for rillede dæk
 Toyota præsenterer ny bil
 Er der panik på hos McLaren- Mercedes?
 Patrick Head ønsker et alternativ til tracktion control
 

Hop til top23.3.2001

Hakkinen: Få nu ordnet den bil !

Enten skal team'et have rettet fejlene inden Imola, eller også kan McLaren glemme alt om titler i 2001.

Hakkinen er grundig træt af, at årets racer MP4-16 er for vanskelig at håndtere og dermed for langsom. Både i forhold til ærkerivalerne, Ferrari - og som man kunne se på Sepang, betydelige kvaler med at distancere Williams og sågar Arrows. Problemerne ligger ikke så meget i kræfter og accelleration, men i dårlig balance så man ikke kan udnytte potentialet på rette tid og sted: hvad hjælper det at man kan sætte hurtigste omgang, når man ikke kan overhale !

"Vi kan håbe på at problemerne er løst inden sæsonen starter i Europa," sagde Hakkinen forleden. "Men fungerer det ikke på Imola, kan vi glemmer alt om at gøre os gældende i denne sæson. Det er ærgerligt at vi mister kostbare points her i de første løb, simpelthen fordi bilen ikke er klar!"

Dermed er begge de faste kørere enige, og medicinen er test, test, test - og så lige en test for at være sikker !

Teamchef Ron Dennis er dog ikke helt så pessimistisk: "Over de seneste tre år har vi demonstreret vor evne til at skabe en perfekt racer. MP4-16 har for øjeblikket en dårlig karakteristik i vognens balance, men vi ved hvad der skal til for at rette det."

Holdets erfarne testkører, Alexander Wurz kom dog til at tale over sig under denne uges test i Barcelona: "Vi har ikke en ny bil med herned, og kan heller ikke regne med en til testen efter Grand Prix'et i Brasilien."

Så er der noget at sige til, at Hakkinen er frustreret ?

GRN  


Hop til top
Billeder af den nye Toyota i aktion

Som vi tidligere har skrevet på Sportal F1, har Toyota præsenteret deres nye Formel 1-racer. Teamet skal teste og udvikle på den nye racer som blev præsenteret for verdenspressen i dag.


Toyota'en set fra siden – den holder sig til 2001-reglementet, og designerne har fået tegnet en pæn racer – nu skal det så vise sig om den også er hurtig

Kort efter præsentationen var det så tid til at give raceren de officielle første meter, og det var Mika Salo der kørte Toyotas store satsning rund på Paul Richard-banen i Frankrig. Teamet fik en meget god debut, og Mika Salo kunne få lov til at give den nye racer lov til at køre igennem, og i betragtning af at hele verdenspressen stod klar, så klarede raceren debuten og dermed må det siges at være en fornem entré til Toyota, der de kommende måneder får masser at se til når de nu skal have en racer klar til 2002-sæsonen.


Tilbage på arbejde – nu er ferien slut for Salo, der kommer til at arbejde hårdt for at føre Toyota frem i top
BB  


Hop til top
Jean Todt - 'Begge kørte et fantastisk løb'

Ferraris Teamchef, Jean Todt, var tydeligvis tilfreds med indsatsen i Malaysia efter en fornem 1-2 sejr. Adspurgt måtte han dog indrømme at det ikke var så nemt som det så ud og slet ikke under de vanskelige forhold der var til stede.

På trods af den lange tid brugt i pitten, da de begge var inde på en gang, så hjalp det kloge dækvalg til at begge biler var i stand til at køre sig gennem feltet til en flot 1-2 sejr, den første siden Indianapolis sidste September. Rubens sluttede 23,5 sekunder efter Michael Schumacher på trods af 3 pit stops, et mere end Schumacher. Jean Todt roste begge kørere og fremhævede det som det vigtigste der var sket i starten af denne sæson 2001.

" Det var et stort løb, under specielle omstændigheder. Efter en kaotisk start med et mislykket pitstop efter at begge var røget af banen, så lavede vi et godt dækvalg og kom godt igennem feltet. Vi vidste at regn var en mulighed, men havde dog ikke regnet med at det ville komme i de mængder. Derfor startede det kaotisk, men endte efter planen. Det var et rent held at der ikke skete noget med bilerne ved afkørslen så vi var i stand til at forsætte uden problemer. Michael Schumacher kørte et flot og professionelt løb, hvor vi ikke må glemme den fantastiske opbakning og kørsel Rubens Barrichello udviste. Bilerne har været fantastiske fra sæsonstart og har klaret sig godt under alle vejrforhold.

Selvom det går godt, kan vi ikke hvile på laurbærerne, vi må forsætte udviklingen så vi er i stand til at bibeholde forspringet til konkurrenterne. Indtil nu ser det ud til at andre halter efter os, men det kan hurtigt vende rundt og blive os der render efter de andre. Det må ikke ske, derfor skal vi forsat arbejde hårdt".

Jean Todt har jo forlænget med Ferrari og fremhæver også dette som et plus for teamet, der har en minimal udskiftning i personalet hvilket sørger for kontinuitet og ro i teamet på lang sigt. Teamet har været stabilt siden 1997 og ligeså bilerne. Alle er opsat på at yde en optimal indsats og når vi har 2 biler der kører 4-5 sekunder hurtigere pr. omgang, så går tingene lidt lettere. Vi var hurtigere i træningen og opvarmningen og så at vi var hurtige på regnvejrsdæk, derfor vidste vi hvad vi skulle gøre da forholdene ændrede sig".

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Barcelona test - Torsdag

Torsdag var første dag, hvor Michael Schumacher testede i Barcelona. De andre dage har Luca Badoer været ene Ferrari mand på banen. Michael Schumacher forsatte hvor han slap i Malaysia.

Ikke alene lagde han ud med at være den hurtigste på banen torsdag, han satte også den foreløbige hurtigste tid i denne uge. Luca Badoer forsatte sin test i F1-2000 hvor den nye elektronik forsat testes. Michael Schumacher kørte i F2001, hvor der blev arbejdet primært med setup til løbet i april måned. Og selvfølgelig var der også lidt nyt elektronik proppet i Schumachers bil. Torsdag røg Luca Badoer så lidt ned af listen over de hurtigste tider.

BAR havde Olivier Panis og Jacques Villeneuve bag rattet i bilerne i går. Og det kan nok være at BAR fik fart i bilerne. Panis satte dagens næsthurtigste tid, mens Villeneuve fik 11 hurtigste tid. JV blev sat lidt tilbage pga. et spin, mens Olivier Panis havde lidt problemer med motoren, og måtte også køre rundt i sidste års model.

Jordan teamet havde både Frentzen og Trulli med ved testen i går. De delte bilen i mellem sig, så Frentzen kørte om formiddagen, hvor han skulle afprøve nogle ændringer på bremserne og affjedringen. Over middag overtog Trulli bilen. I mellem tiden var der blevet skiftet motor i bilen. Trulli arbejde udelukkende med test af dæk. De to kørere havnede på henholdsvis 3 og 7 pladsen.

Benetton har problemer i år. Det er vist ikke nogen hemmelighed mere. Det gælder også når de tester. Jenson Button skulle i går afprøve bilen med nogenlunde det setup, som man regner med at vil bruge i Brasilien. Men efter kun 15 omgange blev han nødt til at afbryde testen pga. af elektroniske problemer med bilen. Ifølge teamet var det problemer med den elektronik der styrer det elektroniske gasspjæld. Testkøreren Mark Webber udførte udelukkende test af dæk i samarbejde med Michelin.

Williams havde erstattet Montoya med Marc Gene. Marc Gene kørte i FW22B hvor han afprøvede nogle ændringer ved affjedringen. Ligeledes blev elektronikken omkring tracktion control systemet testet og afprøvet. Ralf Schumacher afbrød testen pga. af nogle mislyde fra motoren som ikke umiddelbart kunne identificeres. Fredag vil Ralf Schumacher ikke teste, da han allerede i går havde problemer med halsen.

Hos McLaren var både Mika Hakkinen og David Coulthard i gang. Og de havde travlt. Det var et af de teams der fik kørt virkelig mange omgange. Teamet havde flere ting der skulle afprøves inden det næste løb i Brasilien. Der har været problemer med at holde det pace, som specielt Ferrari lægger for dagen.

Jaguar fik kørt over 150 omgange. Størstedelen tog Eddie Irvine sig af. Formålet var simpelt. Man skulle have hevet mere fart ud af bilen. Man mener hos, Jaguar at holdbarheden er ved at være i orden, men at der mangler fart. Det forsøger man bl.a. at finde ved at ændre nogle ting ved aerodynamikken. Pedro de la Rosa arbejdede videre med arbejdet omkring tracktion control, og fik "kun" kørt små 60 omgange.

Jos Verstappen tog over for Johnny Herbert, og forsatte testarbejdet. Jos Verstappen arbejde således videre med aerodynamiske forbedringer, samt at affjedringen også fik en tur. Bernoldi testede videre med elektronikken til tracktion control systemet. Samtidig arbejde begge kørere også med dæktest.

Hos Prost forsatte den spanske én mandshær Oriol Servia testen for teamet. De to Grand Prix har fået fri indtil det brasilianske Grand Prix.

Plac.KørerTeamT
PDL  


Hop til top
Så er Toyota præsenteret

Endnu en stor aktør i Formel 1 er blevet præsenteret. Toyota kommer ind i Formel 1 fra næste sæson, og i dag har de præsenteret deres nye team, der bliver et totalt fabriksteam.

Teamet får base ved Paul Ricard-banen i Frankrig, hvor de nu er klar til at påbegynde testarbejdet forud for den kommende sæson. Toyota satser mange milliarder kroner på projektet der har base i Köln. Men de mange penge kan ikke føre teamet til tops med det samme. "En stor check kan ikke alene vinde løb. De ter der mange eksempler på," siger Ove Andersson der kommer til at stå i spidsen for den del af Toyotas storstilede projekt.


Her er den nye Toyota som de to udviklingskørere præsenterede

De erkender derfor at de ikke går direkte ind og vinder fra dag 1. "Det er noget som tager tid, og det vil være meget svært at opnå. Vores første opgave er at bygge den bedst mulige racer. Når vi har nået det, så kan vi måske begynde at tænke eller rette drømme om at køre efter titlen," siger Andersson. Toyota er dog ikke en novice indenfor motorsport. De har været et af de førende teams indenfor rally, som de dog har stoppet den helt store indsats indenfor. De har også været med på Le Mans, uden dog at sejre - de har dog været tæt på, men noget tydede på at de altid var ramt af sort uheld i det legendariske langdistanceløb.

"Formel 1 er et helt nyt felt for Toyota, og vi ved hvor mange bilmærker der deltager. En af vores bevæggrund for at gå ind i det verdenskendte Formel 1, er at 'brande' vores image gennem sporten," siger Tsutomo Tomita, der er leder for Toyota Motorsport.

Teamet har to erfarne kørere til at udvikle for dem. Det er Mika Salo som den mest erfarne og Allan McNish, der har været tilknyttet Toyota i længere tid.

BB  


Hop til top
Barrichello får mundkurv på

Bernd Fisa, pressetalsmand for Ferrari, fortæller at Rubens Barichello ikke udtaler sig før officiel pressekonference i næste uge. Dette efter Rubens uheldige udtalelser efter det Malaysiske Grand Prix, da han udtalte sig om Michael Schumachers overhalingsmanøvre.

"Det gør ærlig talt en lidt ked af det, udtaler Rubens. Jeg havde allerede fortalt Ross Brawn over radioen at jeg ville køre lidt forsigtigt pga der stadig var våde områder på banen". Ross Brawn bekræfter at have vidergivet disse oplysninger til Michael Schumacher under løbet.

"Men jeg kom for tæt på en Jordan foran mig, tabte moment og Schumacher tog hans chance. Jeg skulle mene at en teamkollega ville holde sig tilbage og afvente situationen. Når alt kommer til alt, så skulle jeg alligevel have et ekstra stop i forhold til Michael Schumacher".

Dog har Rubens fortrudt sine udtalelser siden løbet og udtalt at han ikke mente det og at det var i et øjebliks vrede. Barrichello forventer dog at de stadig kan bevare deres venskab på trods af deres indbyrdes rivalisering. "Jeg håber alt forsætter som hidtil, indtil nu har det jo kørt perfekt og uden problemer. Rivaliseringen er jo samtidig også sundt for teamet."

"I år er jeg tættere end nogensinde på Michael Schumacher. Jeg kender teamet bedre end før jeg startede." Motivationen er utrolig høj for tiden og til forskel fra sidste år, er jeg nu konstant tæt på Michael i alle løb".

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Franchitti stadig varm på F1

Jan Magnussens tidligere teamkollega og holdkammerat, Dario Franchitti, gør sig i øjeblikket i den amerikansk Champ Car serie.

Sidste år havde han et par følere ude i Formel 1 verdenen, og fik da også en test hos Jaguar, men forskellige omstændigheder gjorde, at det ikke blev den store succes. Han tog hjem til USA for at opfylde sin kontrakt hos Team Kool Green. Nu er han tilbage i England igen, men med et helt andet formål.

Han benyttede en pause fra Cart til at se nærmere på den nybyggede engelske ovalbane i Rockingham, som til efteråret skal være vært for en afdeling af den internationale Cart serie. Ved et møde med pressen på banen sagde han bl.a. følgende:

Dario Franchitti:
"Jeg har altid sagt, at det ikke er nogen hemmelighed, at jeg gerne vil køre i Formel 1. Min kontrakt udløber ved slutningen af denne sæson, så lad os se om det bliver muligt. Lige nu er jeg glad for at være hvor jeg er. Jeg nyder at køre. Lige nu er det spild af kræfter at tænke for meget over fremtiden. Bobby Rahal har udtrykt nogle pæne ting, og konkluderede også, at min test ikke foregik under de optimale forhold, og at det bl.a. var derfor, at jeg ikke fik så meget ud af det. At vinde Cart titlen vil være helt enestående. Det er mit mål, det er det jeg har tænkt på i de 4 år jeg har været her."

Ved det seneste løb i Mexico, fik Franchitti en tidsstraf, fordi han angiveligt havde kørt for stærkt i pitten. Endnu kan han ikke forstå hvorfor han fik straffen. Men har accepteret den, og har store forhåbninger for resten af sæsonen.

"Jeg er stadig lidt forvirret over hvorfor jeg fik denne straf. Jeg føler at vi blev berøvet for noget. Men jeg skulle have gode chancer for et mesterskab i år. Der er faktisk mindst 20 kørere, der har en chance for at vinde løb, og af dem er der nok mindst 10, som har en reel chance for at vinde mesterskabet. Jeg er en af dem. Det gør det selvfølgelig spændende, men også hårdere."

Fra Jaguar forlyder det, at der i øjeblikket ikke er aktuelle planer om, at lade Dario Franchitti teste, eller at tegne kontrakt med ham. Der er nok kørere på kørerlisten i øjeblikket. Vi har ingen planer for Dario Franchitti i øjeblikket eller i en overskuelig fremtid."

Det kunne være interessant hvis Dario Franchitti kom i Formel 1. Så vil der være mulighed for 3 skotter. I øjeblikket er der kun David Coulthard, men Allan McNish kan få chancen næste år hos Toyota, når de debuterer. Og hvis Franchitti også kan finde et sæde, vil Skotland være godt repræsenteret.

Motorsporten.DK
DONS

XT  


Hop til top
Barrichellos forberedelser til hjemmebanen

Alt imens Michael Schumacher tester i Barcelona, sammen med Luca Badoer, slapper Rubens Barrichello af i Brasilien. Den 1. april skal Rubens køre hans måske vigtigste løb i hele formel-kalenderen, Interlagos. Efter hans 2.plads søndag i Malaysia, rejser han direkte til Brasilien for at forberede sig mentalt sammen med hans kone og resten af familien. Han er opsat på at levere et godt løb og håber han kan frembringe en sejr til det italienske team.

"Jeg rejser direkte til Brasilien fra Malaysia og planlægger lidt afslapning inden løbet, som uden tvivl er det vigtigste for mig i hele sæsonen. Sådan har det været lige siden jeg startede i Formel 1. Jeg håber at se ligeså stort et publikum som sidste år, så jeg kan give dem en sejr. Muligheden er i hvert fald til stede sådan som vores F2001 kører i øjeblikket".

Hans første løb for Ferrari i Brasilien sidste år, forløb ikke helt som planlagt og hans største konkurrent i år vil være teamkollega Michael Schumacher der jagter hans syvende sejr i træk. Selvom Michael Schumacher tester i Barcelona og Rubens ikke vil være til stede, mister han ikke kontakten med teamet. Han er i konstant online kontakt med testteamet og bliver løbende opdateret pr. computer eller telefon.

"Jeg er i daglig kontakt med teamet og bliver løbende orienteret af bl. a Ross Brawn og Jean Todt vedr. udviklingen af bilen. Der findes også en ganske bestemt procedure ved sådanne tests hvor vi bliver løbende opdateret".

Gordon Poulsen

XT  


Hop til top
Ron Dennis uddyber McLarens problem

Begge McLaren kørere indrømmer at der har været problemer i årets første 2 Grand Prix. David Coulthard har kæmpet en ulige kamp for at finde den rigtige balance i raceren, men teamet tror at man har løst problemet til det Europæiske Grand Prix.
Begge kørere er dog enige om, at man er kommet bedre fra start i år, end man gjorde sidste år.

Ron Dennis uddyber teamets problemer ved at sige "Vi har p.t. svært at løse de problemer vi har med racerne, specielt dem der omhandler styreegenskaberne. Heldigvis er det problemer som vi ved hvordan skal løses, og jeg er sikker på at om et par løb, så har vi løst problemerne.
Problemet er at vi ikke har kunne finde den rigtige balance med de nye dæk."

BKP  


Hop til top
Hakkinen tilskrive Ron Dennis sin succes

McLaren køreren Mika Hakkinen siger at megen af hans succes i Formel-1 skyldes holdets teamchefen Ron Dennis.

Mika Hakkinen forklarer hvorfor: "Ron har en mentalitet som gør at han vil gøre alt for at vinde, så længe det ligger indenfor det tilladte. Han kan noget med mennesker som mange andre chefer ikke kan. Han kan få dem til at give sig 110%, uden at få dem til at føle sig pressede.
Han har gjort et fantastisk stykke arbejde, og uden ham, så er jeg ikke sikker på at jeg var blevet verdensmester 2 gange."

BKP  


Hop til top
Ingen er urørlig i Formel-1

Selv om de er kommet dårligt fra start, og har set ærkerivalerne fra Ferrari totalt dominere Formel-1 med 2 sejre i år, så er man i McLaren teamet sikker på at tingene vender når man kommer til det Europæiske Grand Prix. Begge kørere, Mika Hakkinen og David Coulthard, har allerede indrømmet at man har problemer med racerne, og selv om det lige nu ser ud til at Ferrari er urørlige, så ved de at de nok klarer sig igennem den svære tid, og man vil indhente, og overhale Ferrari.

Mercedes motorsport chef Norbert Haug er enig med teamets kørere, og husker at man i 1998 sagde at: "ingen vil være i stand til at indhente McLaren teamet". Men som så mange andre forudsigelser, så holdt de ikke stik.
Så Norbert Haug er glad for at ikke alle forudsigelser holder stik, og selv om Ferrari lige nu er stærke, så er de ikke urørlige.

BKP  


Hop til top
Ron Dennis - Ferrari er lovlige

Mange Formel-1 fans er overraskede over den dominans Ferrari i øjeblikket har. Det har bragt rygter frem om at Ferrari teamet allerede bruger traction control, selv om man først må bruge det fra det Spanske Grand Prix.
McLaren som normalt er helt fremme i kampen om mesterskaberne, har været bemærkelsesværdige langsomme, og det har bragt sindene i kog hos deres fans, og de har beskyldt Ferrari for at snyde med traction control.

Disse beskyldninger kunne ikke være længere væk fra sandheden, og Michael Schumacher har tidligere sagt, at han ikke kan acceptere at folk sætter sådan nogle rygter i gang, og hvorfor kan folk ikke bare acceptere at vores hårde testarbejde nu viser hvad vores racer virkelig kan præstere.

Selv Ron Dennis har tidligere sagt, at han er bekymret for at Ferrari ville bruge noget ulovligt udstyr, som kunne give dem et forspring i de første løb. Men ved det seneste Grand Prix i Malaysia, sagde Ron Dennis, at han er sikker på at der intet ulovligt er ved Ferrari racerne, og hvis han troede at der var noget galt, så ville han være en af de første til at påtale det.

BKP  


Hop til top
Ralf - Ferrari er vores udgangspunkt

I det Malaysiske Grand Prix gjorde Williams teamet en god figur. Her kæmpede Ralf Schumacher en hård kamp med Mika Hakkinen, og henviste ham til en 6. plads.

I et interview med ITV, siger Ralf Schumacher at det er Ferrari der er deres sammenligningsgrundlag, og ikke McLaren.
Ralf Schumacher er citeret for at sige "Faktisk ser det ud til at vi er en smule stærkere end McLaren. Vi er ihverttilfælde hurtigere end dem på langsiderne. Det var dejligt at vinde en kamp mod Mika Hakkinen. Ikke for at sige noget ondt om McLaren eller deres kørere, men for os lige nu, så er det vigtigere at vinde over de 2 Ferrari racere, end at vinde over Mika Hakkinen og David Coulthard.
McLaren teamet har lige nu nogle problemer de slås med, og vi ser selvfølgelig frem til det næste løb, hvor jeg regne med at vi igen gør en god figur, og er med til at præge løbet."

BKP  


 

Hop til top22.3.2001

Barcelona test - Onsdag

Det er ikke kun i Grand Prix løbene, at Ferrari synes næsten uovervindelige i øjeblikket. Også på testbanen er Ferrari i front.

På den anden testdag i Barcelona, var Luca Badoer igen hurtigst. I går havde han fornøjelsen af at køre nogle omgange i F2001. Det skete som en forberedelse før Michael Schumacher i dag kommer til Barcelona og deltager i testen også. Luca Badoer fik dog kørt langt de fleste omgange i F1-2000 modellen, som i den grad er fyldt med elektronik, som man skal teste inden tracktion control bliver genindført fra og med det spanske Grand Prix.

Køreren der kom ind sommer nr. 2 i går var Heinz-Harald Frentzen. Frentzen var eneste Jordan kører der var på banen i går. Det ser ud til at Jordan virkelig har fået vind i sejlene igen. Nu skal det bare omsættes til et resultat i Grand Prix'erne også. Men spændende bliver det at se om man kan holde forspringet foran BAR.

McLaren havde igen Alex Wurz på banen. Det ser ud til at det kniber noget for McLaren også under test. Igen i går koncentrerede man sig om at teste det nye tracktion control system. Det skete i en modificeret 2000 model. Men Alex Wurz var ikke speciel tilfreds med forløbet:
"Jeg kan faktisk ikke rigtig li' det her. Jeg kan godt li' at lege med gaspedalen, og nu er der to ekstra knapper på rattet. Den eneste gode ting er, at jeg måske kan koncentrere mig om andre ting når jeg kører."
Det er ikke specielt optimistiske toner. De sidste to dage af testen vil Mika Hakkinen og David Coulthard efter planerne teste en dag hver, måske det vil give et andet indtryk.

Arrows som under det seneste Grand Prix overraskede positivt, i hvert fald hvad Jos Verstappen angår, er også i Barcelona. I går var Enrique Bernoldi med ved testen også. Sammen med Johnny Herbert testede de både A21 prototypen og A22 modellen. Teamet testede primært setup. Men også affjedringen fik en tur i testmaskineriet, og man udførte også nogle tests for Bridgestone. Setup arbejdet var rettet mod at have et basalt setup, som skal bruges i resten af sæsonen, som udgangspunkt til de forskellige Grand Prix baner. Efter testen i går lød det fra begge kørere, at de havde haft nogle enkelte problemer undervejs, men at man forventer at løse dem undervejs.

Benetton har haft lidt problemer hidtil i sæsonen. I går var fokus sat på dæktest. Og på trods af motorproblemer, så mener man at testen foreløbig har vist, at man måske skal bruge en anden compound end først antaget, hvilken compound det drejer sig om, har man ikke villet oplyse.

Jaguar var i går repræsenteret af Eddie Irvine og Pedro de la Rosa. På trods af at Eddie Irvine kun fik kørt ganske få omgange, så var han faktisk 5 hurtigst da dagen var omme. Samtidig var han også den hurtigste på Michelin dækkene. de la Rosa fik kørt nogle flere omgange. Hans fokus var på test af dæk. I dag er det meningen at de to kørere skal arbejde med test af aerodynamik, og selvfølgelig test af tracktion control systemet.

For Prost og BAR, kom der ikke så meget ud af dagen i går. BAR havde Patrick Lemarie men han nåede ikke at få sat en tid. Prost teamet har givet de kørere en mindre ferie indtil det brasilianske Grand Prix. Deres test bliver i øjeblikket foretaget af nogle unge forholdsvis ukendte kørere. I går havde man således den unge spanske CART kører Oriol Servia bag rattet. Han noterede sig for dagens langsomste tid.

Williams teamet gav de fleste en overraskelse i det Malaysiske Grand Prix. Nu er man så i fuld gang med forberedelserne til både det brasilianske Grand Prix, og det spanske Grand Prix hvor tracktion control bliver lovligt igen. Montoya skulle kun teste i går, da turen nu går videre for hans vedkommende til Brasilien, hvor han skal i det pæne tøj, for at lave noget promotionarbejde for teamet. I stedet vil Ralf Schumacher tage over de sidste dage. Montoya arbejdede primært med motortest. Han havde visse problemer i det seneste Grand Prix. Marc Gene, teamets testkører, arbejdede også med motorerne, men det var mere med motors

PDL  


Hop til top
Fisichella - Undskyld!

Giancarlo Fisichella præsterede at parkere sin racer på tværs på grid'en i stedet for at finde sin plads. Derfor måtte starten afbrydes, og nu undskylder han og giver en forklaring.

Han var totalt optaget og flere tanker end det at holde på den rigtige plads, fløj gennem italienerens hoved. "Jeg undskyldte med det samme fejlen. Jeg undskyldte overfor teamet via radioen," siger han til den italienske avis Gazzetta dello Sport. I et forsøg på at komme ind på den rigtige plads, placerede han sig i stedet i midten af banen. "Hvordan kunne det ske?" spørger han sig selv.

Han var simpelthen ikke koncentreret nok om at skulle køre. "Jeg koncentrerede mig meget om at sikre mig at raceren var sat rigtigt op, og jeg så kun på raceren foran mig. Da jeg fandt ud af fejlen var det for sent at lave en sådan manøvre," siger han undskyldende. Flavio Briatore kalder den lille episode for meget tidstypisk. "Hvad der skete søndag er også et resultat af den situation vi er i. Desværre blev Giancarlo distraheret!"
BB  


Hop til top
Todt - Stop det!

Jean Todt er træt af de mange rygter om at teamet anvender en skjult eller legal form for traction control. Teamchefen vil derfor gerne have at rygterne stopper - men det er han næppe herre over!

Til det tyske blad Bild har han udtrykt sig meget kritisk overfor de rygter der har været angående Ferrari og deres dominerende form i de to første løb. "Det er tid til at stoppe det! Vores racere er blevet stemplet som lovlige i Australien og Malaysia. Alt hvad vi har gjort hos Ferrari har været lovligt," siger Jean Todt.

Rygterne om anvendelsen af traction control har rullet de sidste par uger, og løbet i Malaysia har ikke endegyldigt været med til at begrave det rygte når man så racernes måde at køre på. Jean Todt mener dog at det er de andre teams der søger en undskyldning for ikke at kunne følge med. "Når en racer er overlegen i forhold til andres, så vil alle med det samme vide hvorfor. Jeg mener at mange blot fisker efter undskyldninger, mens vi foretrækker at arbejde og blive hurtigere," siger Todt, men det er nok en kommentar der ligger noget fra sandheden!
BB  


Hop til top
Barrichello får mundkurv

Står det virkelig galt til hos Ferrari? Noget kunne tyde på der er rav i den - i tiden op til Barrichellos hjemmebaneløb må han ikke give nogle presseudtalelser!

Det kommer sandsynligvis efter at Rubens Barrichello har udtalt sig meget kritisk overfor Michael Schumacher og dennes overhaling af brasilianeren under det malaysiske grand prix. Kritikken prellede af på Michael Schumacher (som altid, fristes man til at sige) mens Ross Brawn var lidt mere vag i sine kommentarer - 'det var synd for Rubens, men det er nok snart glemt,' hvilket tyder på at teamet fejer det til siden som værende en ubetydelig ting.

Det er dog en tydelig indikation af at Barrichello skal sættes på plads, og det kan meget vel være første skridt til at brasilianeren får en lidt mere kølig behandling. Det er set før når Schumacher har fået kritik af holdkammeraten.
BB  


Hop til top
Rahal vil ikke forsikre

Luciano Burti er i højere grad blevet udsat for de barske rygter - er han allerede ved at være færdig som grand prix-kører? Teamet har ellers slået på stortromme over at de tog en kører ind som de selv har været med til at uddanne!

Teamchef Bobby Rahal vil nemlig ikke give nogle garantier for Burtis fremtid. Pedro de la Rosa, der er kommet til teamet som testkører, har fået lovning på at han er deres grand prix-kører senest i 2002, men det kan meget vel blive aktuelt før tid. De seneste rygter går på at Burti får hjemmebane grand prix'et til at vise sit værd, og så vil det blive besluttet om de la Rosa er et bedre alternativ. "Alt kan ske, men hvis der bedes om et nej til enhver situation, så kan jeg ikke give det," siger Rahal om kørersituationen i teamet.

Teamet har dog givet sine forvisninger til Burti og Irvine for den sags skyld. Selv er Burti ikke så bekymret. "Jeg er forberedt til det ved at have fulgt Johnny Herbert og alle de rygter der var om at erstatte ham, som ikke var sande. Det er ikke behageligt, men sådan er Formel 1," siger Burti der dog i sidste ende blev den der vippede Herbert ud. Nu er han selv i skudlinien!
BB  


Hop til top
Head ikke så bange for rillede dæk

Den tekniske direktør hos Williams, Patrick Head, har tidligere udtrykt sin bekymring om reglementet omkring slidte dæk. Et område som også især Michelin har peget på. Der er ingen deciderede specifikke regler om nedslidningen af dæk fra FIA.

Efter de 2 første Grand Prix'er i år, er Patrick Heads vurdering og bekymring om reglementet faldet lidt. Erfaringen fra tidligere har vist at jo mere af mønstret eller rillerne der forsvinder jo bedre grip giver dækket. Men bl.a. fordi at Bridgestone i år har fået konkurrence fra Michelin, ser det ud til at konstruktionen af dækket er blevet anderledes. Nu kan det stadig betale sig at køre dækkene langt ned, men man kan ikke køre så langt på "nedslidte" dæk, som tidligere. Basiskernen af gummi er meget anderledes end tidligere, og holder ikke ret længe.

Patrick Head:
Når dækkene når det punkt hvor der kun er meget lidt rille tilbage, opfører de sig næsten som hvis de var nye. Men det var kun nogle ganske få omgange, så bliver de faktisk væsentligt langsommere og farlige at køre på."

Men snakken om reglementet er ikke forbi. I år har der endnu ikke været nogle klager eller protester. Måske kommer det i forbindelse med det brasilianske Grand Prix der pr. tradition har et ret lavt dækslid, og hvor det så kan være nogle der bliver fristet til at køre meget langt på et sæt dæk. Meget afhænger selvfølgelig af hvilken compound der bliver valgt.

Patrick Head:
"Det bliver muligvis det første løb, hvor der vil være en ekstra fokus på problemet. Som reglerne er nu, tolkes de som, at er der bare lidt rille eller mønster tilbage, er det et mønstret eller rillet dæk."

Da Michelin meldte deres tilbagevenden til Formel 1, var Williams et af de første teams til at tegne kontrakt med Michelin. Michelin var ret tidligt ude med kritik af reglerne, som efter deres, og for øvrigt også flere andres mening, ikke er særligt klare vedr. dæk. FIA har måske været lidt under pres fra Bridgestone. I hvert fald er der endnu ikke ændret noget, og FIA har hidtil sagt, at man ikke vil ændre noget foreløbig. Hvor længe foreløbig så er, vides ikke.

PDL  


Hop til top
Toyota præsenterer ny bil

På fredag præsenterer Toyota deres nye testbil. Det sker på den tidligere franske Grand Prix bane Paul Ricard.

Som et led i den forsatte proces, der har til formål at være klar til debut i Formel 1 til næste år, så præsenterer Toyota på fredag deres nye testbil. Og efter forlydender, vil teamet straks efter præsentationen, gå i gang med at teste. Det bliver dog nok mest nogle præsentationsrunder til ære for pressen.

Men til gengæld bliver der noget at kikke på fremover. Toyota har lavet en aftale med Paul Ricard banen for i hvert fald de næste 11 måneder. Dermed bliver banen hjemmebane for Toyota teamet indtil sæsonstarten næste år. Om det forsat skal være hjemmebane, er der ikke oplyst noget om. Men noget kan måske tyde på det. Først og fremmest er der blevet bygget et topmoderne garage- og værkstedsanlæg. Det skal huse Toyotas testteam og ingeniørerne.

Det er ikke helt tilfældigt at netop Paul Ricard banen er blevet valgt som foreløbig hjemmebane. Toyota brugte også banen i forbindelse med deres indsats i Le Mans i 1998 og 1999. Resultaterne var at i 1998 førte den ene af Toyota bilerne i en meget lang periode løbet, og i 1999 blev det til en andenplads.

De to kørere som der i første omgang er tegnet kontrakt med, nemlig Mika Salo og Allan McNish, er begge meget spændte på og ivrige efter at komme i gang.

Allan McNish:
Jeg kan ikke vente med at komme bag rattet. Toyota har evnerne og mulighederne for at få succes i Formel 1. Jeg ville ikke selv være involveret, hvis jeg ikke vidste at der er hold i deres langtids planlægning. Toyota er ikke så arrogante at de går ud og siger at de vil vinde det første løb. Selvom de har haft meget succes i deres engagement i rally og andre typer racerløb, så er de også klar over den kolossale udfordring der er at møde konkurrenter som McLaren, Williams og Ferrari."

Mange ting skal testes og testes. Men det er ikke det hele. Et helt team skal til at fungere sammen så man virkelig arbejder som et team. Alt skal mere eller mindre startes op fra bunden. Der bliver rig mulighed for at få prøvet tingene af, da det ikke kun er på Paul Ricard der skal testes. Det er planen, at de fleste europæiske Grand Prix får besøg af teamet, som udover at teste, også vil samle så mange data som muligt. På kører området tegnede man i februar måned testkontrakt med en ung australier, Ryan Briscoe. Nu har man tegnet en kontrakt mere, der er den kun 16 årige franske gokart kører, Franck Perera. Han har været tidligere Formula A mester, og har i den seneste sæson været tæt på mesterskabet i både Super A og Formula C kategorierne. Det er en form for talentskole, som Toyota har startet sideløbende med Formel 1 engagementet. Meningen er at udvikle talenter som senere i karrieren skal være i stand til at kunne klare sig i Formel 1. De to unge kørere skal i første omgang deltage i den europæiske Formel Renault serie.

PDL  


Hop til top
Er der panik på hos McLaren- Mercedes?

Måske, måske ikke. McLaren har ikke haft den bedste begyndelse på sæsonen 2001. Men trods alt er der kommet points på tavlen, det var der ikke sidste år ved samme tid, og det er trods alt pointene der tæller ved sæsonens slutning.

Men mange har undret sig over at McLaren ligesom har været en del efter speciel Ferrarierne. Flere steder har det endda været antydet, at Ron Dennis har forlangt en ny bil, eller i hvert fald en meget ombygget bil, og det helst i går. Hidtil har Ron Dennis og andre fra McLaren benægtet, at det skulle være tilfældet. Men fakta er, at McLaren hænger lidt, i hvert fald i forhold til Ferrari, eller også kan man ikke følge med udviklingen hurtigt nok, samtidigt med at det ser ud til at Williams er rykket meget tættere på.

Især Ralf Schumacher glæder sig over fremgangen og mener at der er stor sandsynlighed for en sejr i år. Det vil være den første sejr til Williams længe. Det vil samtidigt være den første sejr til BMW siden turbotiden. Og endelig vil det være den første sejr til Michelin efter tilbagekomsten til Formel 1. Det kræver dog at der ikke er andre Michelin monterede biler vinder. Det ser i hvert fald ud til at den nye BMW P80 motor som blev brugt første gang i Malaysia, virkelig har noget power.

Det huer garanteret ikke McLaren lejren, at situationen er sådan i øjeblikket. Slet ikke når den tyske presse, og især bladet "Bild" antyder, at Williams-BMW i øjeblikket ser ud til at være den største trussel mod de røde Ferrarier. Men noget skal gøres. Mercedes motorbyggeren, Mario Illmor, siger at der ikke er nogen ny motor på vej, kun de naturlige videreudviklinger eller evolutionsmodeller. Hvis det er tilfældet, må problemet ligge i bilen. Er chassiset godt nok, er aerodynamikken god nok? Heldigvis har McLaren nogle eksperter der sikkert kan løse problemet. Men hvor hurtigt?

PDL  


Hop til top
Patrick Head ønsker et alternativ til tracktion control

Patrick Head, Williams tekniske direktør, er ikke så vild med tracktion control. Og slet ikke som det er udformet i regelsættet. Tværtimod. Han har i stedet fremlagt forslag om at den tekniske Jeg og mange ønsker at bilerne har mulighed for at drifte eller skride ud under acceleration, også igennem et sving. arbejdsgruppe under FIA finder et alternativ. Patrick Head har flere begrundelser for dette.

"Det må være en udfordring for gruppen at komme op med et nyt forslag. Det kan de ikke med tracktion control. Hvis en eller anden kan udforme en måde hvorpå, at det er kørerens højre fod der regulerede bilens motor totalt, så er jeg med på det. Al denne regulering frem og tilbage i reglementet dur ikke. Det er altid kun til fordel for nogle få. Det var tydeligt specielt sidste år. Den måde man har lavet det på i år, er ikke særlig god. Har man fornemmelsen af, at man kører mod nogle, som har fundet en måde at omgå reglerne på, er det ikke rart. Man kan sige, at jeg er tilhænger af tracktion control, men ikke på den måde som det fungerer på i år. Det er ikke til gavn for motorsporten."

Det Patrick Head hentyder til, er at man har lavet en overgangsløsning, så tracktion control er tilladt fra og med det spanske Grand Prix. Dvs. sige at man kører en del af året uden tracktion control, og resten af året med. Mon der er nogen der allerede benytter det, godt skjult i noget software?

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk