Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.3.2003
 Første sejr til Raikkonen
 
22.3.2003
 Malaysia GP - Renault - lørdag
 Malaysia GP - Ferrari - lørdag
 Malaysia GP - 2. kvalifikation
 Malaysia GP - 3. fri træning
 Malaysia GP - 2. fri træning
 

Hop til top23.3.2003

Første sejr til Raikkonen

Med en ren Renault-front og ellers et meget broget felt, var der fra starten lagt op til at der kunne ske ting og sager i det malaysiske Grand Prix. Løbet blev en stor succes for Kimi Raikkonen der fik sin første Formel 1-sejr.

Løbet blev ikke helt så dramatisk som åbningsløbet hvor det var mere sportsligt i starten. Men en anden side af Formel 1 blev præsenteret - kontakt! Michael Schumacher oversatsede i starten i et forsøg på at komme forbi Jarno Trulli. Det kostede et spin til Trulli og en bøjet vinge til Schumacher. Han blev også idømt en drive-trough straf, hvilket var ganske korrekt, hvis man ser på tidligere straffe der er blevet præsenteret.

Oppe i front trak Alonso fra mens det på de efterfølgende pladser var meget blandet - Coulthard oppe som 2'er og Heidfeld helt fremme til 3. pladsen. Montoya blev påkørt af en anden kører og mistede bagvingen - hans pitstop kostede derefter flere omgange og colombianeren var derefter helt ude af løbet.

Efter de første pitstops blev der vendt op og ned på billedet. Kimi Raikkonen fik arbejdet sig ind på føringen og da David Coulthard udgik, var han McLarens mand. Barrichello kørte også et meget stabilt men udramtisk løb, og kunne have presset Raikkonen. Men afstanden blev hele tiden udvidet til fordel for den unge finne, der med over 50 sekunders forspring kunne tage sit sidste pitstop - og dermed fastholde et solidt forspring.

Hvad der også er ganske interessant er at se forskellen på strategierne. Alonso var på en mere "rendyrket" 2-stop strategi, mens Raikkonen trak sine stop lidt længere, og det var det der gjorde forskellen.

Fernando Alonso kronede en flot weekend med 3. pladsen. Han kunne måske have fået mere, men den samlede kraft over en hel løbsdistance er stadig ikke helt optimal. Men der er bestemt mere i vente fra Renaults side. Ralf Schumacher kørte sig stille og roligt til en anonym 4. plads. Han holdt sig udenfor al ballade og vandt på den baggrund flere pladser. Trulli fik reddet sig en 5. plads hjem. Han var ellers på de sidste omgange indblandet i en større duel med Jenson Button, der siden tabte meget tid. Et spin blev det til i det sidste sving, hvorefter Trulli måtte forsvare sig overfor Michael Schumacher. Tyskeren kunne dog ikke presse sig forbi og måtte tage til takke med en 6. plads. Det har ikke ligefrem været en særlig god start på titelforsvaret for den 5. dobbelte verdensmester!

Button nåede frem på en 7. plads og dermed kom der også velfortjente point til BAR. Sidste point fik Heidfeld med sig.

Efter to Grand Prix'er er det således Kimi Raikkonen der har indtaget føringen i VM med 16 point foran holdkammeraten David Coulthard. En noget andet start på sæsonen end det var forventet. Næste Grand Prix køres om 14 dage på Interlagos, Brasilien. Og det kan meget vel give et nyt og uventet udfald. Formel 1 er mere åbent end det har været i flere år.

BB  


 

Hop til top22.3.2003

Malaysia GP - Renault - lørdag

Det var en historisk dag i dag på Sepang banen i Malaysia, da Fernando Alonso, som kører for Renault teamet, var dagens hurtigste mand rundt på banen.
Det er Fernando Alonso første pole position i karrieren.

En måske lige så stor overraskelse er, at teamkammeraten Jarno Trulli, kom ind på en flot 2. plads i dagens tidskørelse. Det er første gang siden 1984 at Renault har pole position i et Formarl-1 løb, og den gang var det Patrick Tambay der stod for bedriften.

Med pole position i dag, er Fernando Alonso den yngste kører i hele Formel-1 historien der har taget pole position i et løb. Den hidtidige rekord havde Rubens Barrichello, da han tilbage I 1994 i det Belgiske Grand Prix tog pole position. Den gang var Rubens Barrichello 22 år og 4 måneder. Set i lyset af at Fernando Alonso i dag havde feber da han vågnede i morges, så er det meget flot af den unge kører at være dagens hurtigste mand.

Med de nye regler i kvalifikationen, hvor man skal starte morgendagens løb med samme mængde brændstof som man sluttede kvalifikationen med, så var man ikke helt sikker på i teamet, om man havde putte for lidt eller for meget på Renault racerne. Selv om det måske kan vise sig at være i underkanten af hvad de andre teams har i tanken, så kan der ikke røres ved den flotte præstation teamet lavede i dag, og så man arbejde ud fra det man har i tankene, i den 56 omgange lange løb.


Fernando Alonso skrev i dag Formel 1 historie.
(Foto: Renault F1)

Fernando Alonso:
"Først en stor tak til hele teamet, for at hjælpe Jarno Trulli og mig selv til det flotte resultat vi opnåede i dag. Det er helt fantastisk at teamet har indtaget hele første række på gridden.
Det er endnu ikke helt gået op for mig hvor stort det er at indtage 1. pladsen på gridden. Jeg er simpelt hen så lykkelig for min første pole position i karrieren, og jeg er sikker på at vi nok skal opnå et godt resultat i morgen. Med resultat i dag, skulle der være chance for at score nogle point til teamet."

Jarno Trulli:
"Jeg er ekstremt glad for dagens resultat. Det er det man godt kan kalde en behagelig overraskelse. Det var rigtig dejligt at se hvor gode vores racere var i dag, og jeg glæder mig til løbet i morgen.
Det er en dejlig følelse at være på den forreste starts række, og jeg syntes at det afspejler bare hvor meget teamet arbejde på at forbedre raceren hele tiden."


Jarno Trulli.
(Foto: Renault F1)

Mike Gascoyne:
"Vi havde en perfekt kvalifikation i dag, og det var utroligt spændende for hele teamet. Begge kørere kørte nogle helt perfekte omgange, og vi glæder os meget til i morgen.
Angående selve kvalifikationen, så havde vi forventet at vi var mere konkurrencedygtige end for 14 dage siden i Melbourne, men helt ærlig, så havde vi ikke forventet at det skulle gå så godt."


Glæden i renault teamet var naturligvis stor.
(Foto: Renault F1)

Denis Chevrier:
"Vi er mere end tilfreds med at have begge racere på forreste række på gridden. Det bekræfter bare at vi er på rette spor, hvad angår udviklingen af raceren. Selvfølgelig er det også kørernes fortjeneste, at vi er der hvor vi er i dag. Hele teamet har arbejdet godt op til dette Grand Prix, og jeg er fuldt tilfreds med hvordan tingene fungere i teamet. Vi har endnu ikke haft mekaniske problemer, og vi ser frem til løbet i morgen."

BKP  


Hop til top
Malaysia GP - Ferrari - lørdag

Michael Schumacher var nødt til, at affinde sig med en 3. plads, efter dagens kvalifikation på Sepang banen. Dagens hurtigste team var de to kørere fra Renault.

Michael Schumacher er ikke videre bekymrede over dagens 3. plads, da han er sikker på at teamet har valgt den rigtige strategi. Michael Schumacher skal starte side om side med McLaren køreren David Coulthard.


Michael Schumacher.
(Foto: Ferrari)

Michael Schumacher:
"Først vil jeg takke hele teamet, for det store stykke arbejde de har gjort, for at få gjort min racer klar til kvalifikationen. Jeg havde problemer med min gearkasse under opvarmningen, og vi havde faktisk ikke tid til at lave noget om på mit setup, da vi brugte tiden på at få raceren klar.
Jeg er meget tilfreds med dagens 3. plads. Jeg kunne ikke gøre det bedre, og jeg syntes at Renault har gjort en fantastisk stykke arbejde, og jeg ønsker dem tillykke med pole position.
Jeg er nu ikke bange for at vi ikke har en chance for at vinde i morgen, og jeg tror at vi har den rigtige strategi hvad angår løbet i morgen, men det vil vise sig i morgen eftermiddag.
Hvad angår den nye måde at køre kvalifikation på, så tænker jeg ikke på at jeg kun har et forsøg. Jeg gør bare mit bedste, lige som jeg altid plejer at gøre. Med de nye regler, er pole position ikke så vigtig som før i tiden, men den er da dejlig at have. I dag er det vigtigere at fokusere på selve løbet"


Rubens Barrichello.
(Foto: Ferrari)

Michael Schumachers holdkammerat Rubens Barrichello, skal starte side om side med Nick Heidfeld. Rubens Barrichello starter som nummer 5 på gridden.
Rubens Barrichello var tilfreds med dagens placering, og håber at den er god nok til at være med i kampen om en podium plads i morgendagens løb.

Rubens Barrichello:
"Det var en helt normal dag for teamet. Det ser ud til at vi har det rigtige setup til racerne, men vi skal selvfølgelig være på tæerne, når mulighederne er der. Det gælder om ikke at komme i klammeri i starten, og hvis vi kan undgå det, så tror jeg vi har gode muligheder for at vinde løbet."

Jean Todt:
"Med en racer i 2. og 3. start række, så syntes jeg det ser fornuftigt ud, og det lover godt forud for løbet i morgen. Med de nye regler er man nødt til at køre med mere brændstof, da vi ikke må påfylde på racerne før det første pitstop. Det betyder også at der er mange flere måder at man kan vælge at køre selve kvalifikationen på.
Selve løbet bliver meget hårdt for racerne på grund af varmen, og specielt dækkene vil blive udsat for en enorm belastning, og derfor vil de være en vigtig faktor i morgen."

Ross Brawn:
"Det vil blive et meget hårdt løb i morgen, men vi må vente med at se hvordan tingene udvikler sig. Vi skal starte 1 time senere end vi plejer, og som vejret har udviklet sig de par dage vi har været her, så kan vejret meget hurtig slå over i regnvejr, og det kan ske meget hurtigt.
Hvis det er overskyet i morgen, så vil det være en fordel for os, men det er meget svært at forudsige.
Dagens kvalifikation er et resultat af de nye regler. Det viser at selv mindre teams har chance for at vinde pole positionen. Det gør det bare sværere at vinde løbet, da man hurtigere skal i pit. Men i først i morgen finder vi ud af hvor meget brændstof Renault havde i deres tanke under kvalifikationen."

BKP  


Hop til top
Malaysia GP - 2. kvalifikation

For anden gang skal det nye kvalifikationsystem i brug, og hvor kørerne i gårsdagens kvalifikation kørte om den rækkefølge de skal på banen i dagens kvalifikation, så gælder det nu placeringerne på startgridden til selve løbet.

Den langsommeste kører fra i går, skal først på banen i dag.

Vejret over Sepang banen i Malaysia er stadig tørt og det er meget varmt under den bagende sol.
TidHændelse
07:00 Første kører på banen er Antonio Pizzonia i Jaguar.
07:03 Antonio Pizzonia - 1:38,516 - 202,554 km/t.

Til sammenligning var Michael Schumacher's pole tid sidste år 1:34,9.
07:06 Justin Wilson - 1:40,559 - 2. pl.

Og samtidig er den anden Minardi med Jos Verstappen på banen.
07:08 Jos Verstappen - 1:40,417 - 2. pl.
Verstappen kommer dermed op foran sin teammate.
07:10 Ralph Firman - 1:40,910 - 4. pl.
Jordan køreren havde lidt problemer med kontrastyring i det sidste sving, og det kostede han noget tid.
07:12 Mark Webber - 1:38,624 - 2. pl.
Så er det dobbelt Jaguar føring i øjeblikket.
Kun 0,108 sek. skiller de to Jaguar kørere.
07:18 Jacques Villeneuve - 1:38,289 - 203,022 km/t.
Dermed er han hurtigst i øjeblikket, og det på trods af et blokeret forhjul på vej ind i det sidste sving.
07:21
AN  


Hop til top
Malaysia GP - 3. fri træning

Her i dagen anden 45 minutters fri træning, vil vi nok få racerne at se i deres sande kvalifikationstrim, og det kan gå hen og give et fingerpeg om hvem der vil satse på lette og tunge racere i morgendagens løb på Sepang banen i Malaysia.

Der bygges her i denne træning videre på de tider som blev opnået i dagens foregående træning.

TidHændelse
03:15 Så er der atter grønt lys i pitudkørslen.
Det er stadig tørvejr i Malaysia, men der er lovet regn i løbet af dagen.
03:19 Efter fire minutter af denne fri træning kører de første racere nu ud på banen, og det er de to Williams racere samt Wilson i Minardi.
03:20 Der er nu god trafik på banen.
03:22 Wilson kører af banen, og rykke et hjul af Minardi raceren.

da Matta - 1:37,093 - 2. pl.
Alonso - 1:37,282 - 4. pl.
03:25 Frentzen - 1:38,616 - 15. pl.
Heidfeld - 1:38,651 - 17. pl.
Det var en lille forbedring til begge Sauber kørerne.
03:27 Montoya er en flittig træner i dag, og er nu oppe på 25 omgange i alt.

Barrichello - 1:37,467 - 7. pl.
03:28 da Matta - 1:37,093 - 2. pl.
03:30 Stillingen i top 6:
1 - Coulthard
2 - da Matta
3 - Trulli
4 - Alonso
5 - Montoya
6 - Fisichella
AN  


Hop til top
Malaysia GP - 2. fri træning

Dagen starter med to frie træninger af hver 45 minutter, som optakt til dagens kvalifikation.

TidHændelse
02:00 Så tændes det grønne lys i pitudkørslen, og første mand på banen er Mark Webber.
02:02 De fleste kørere har nu været ude på en installationsrunde, og nogle få er blevet på banen.
02:04 De første tider:
Button - 1:38,671
Montoya - 1:38,823
Ralf Schumacher - 1:38,361 - 1. pl.
02:05 Michael Schumacher - 1:38,361 - 1. pl.
Villeneuve - 1:39,343 - 5. pl.
Webber - 1:39,438 - 6. pl.
da Matta - 1:39,911 - 7. pl.

Villeneuve - 1:38,329 - 203,471 km/t.
Så er BAR køreren hurtigst.
02:07 Firman - 1:40,017 - 10. pl.
Barrichello - 1:38,581 - 5. pl.
02:08 da Matta - 1:38,787 - 6. pl.
02:10 Heidfeld - 1:39,246 - 10. pl.

Alonso - 1:37,370 - 204,938 km/t.
Så er han hurtigste mand på banen.

Trulli - 1:37,871 - 2. pl.
02:12 Montoya - 1:37,388 - 2. pl.
Ralf Schumacher - 1:38,080 - 5. pl.
02:13 Barrichello - 1:38,573 - 9. pl.
AN  

 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk