Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.3.2005
 De nye baner i DTM
 
22.3.2005
 Sepang som sæsonåbner?
 Dobbelt Ferrari test i går
 Dommerne har bestemt sig - ´Gult kort´ til Fisichella
 Ryger Villeneuve ud?
 Er det et PR stunt fra Stoddard?
 

Hop til top23.3.2005

De nye baner i DTM

DTM serien skal i år køre på tre nye baner i forhold til tidligere. Spa, Avignon og Otodrom i Tyrkiet. Vi kigger her lidt nærmere på den tyrkiske bane.

I Tyrkiet begyndte man i september 2003 at bygge en ny Grand Prix bane, bl.a. fordi at man gerne vil være vært for Formel 1. Men andre serier skal selvfølgelig også køre på banen, og til 2005 sæsonen er der lavet aftale med DTM organisationen om at afvikle et af DTM seriens løb.

Otodrom som er navnet på banen, er beliggende lige uden for Istanbul ret tæt ved lufthavnen. Banen er 5,333 km lang og er designet af den tyske banearkitekt, Herman Tilke, som er arkitekt på næsten alle nye baner i de sidste mange år. Bl.a. er det hans streger der har ført til GP banerne i Bahrain og Malaysia. Banen er mellem 14 og 21,5 meter bred og har otte venstresving og seks højresving. Start/mål langsiden er godt 650 meter lang. Pittet er opbygget med pt. 33 garager. Hovedtribunen kan rumme 25.000 tilskuere.

Formel 1 feltet indvier banen med det tyrkiske GP d. 21. august, og senere kommer så DTM der kører seriens næstsidste løb i år d. 2. oktober inden sæsonfinalen på Hockenheim.

PDL  


 

Hop til top22.3.2005

Sepang som sæsonåbner?

Eftersom det australske Grand Prix i 2006 efter alt at dømme bliver flyttet til april eller maj måned, står de malaysiske arrangører på spring til at sikre sig sæsonåbningen i den kommende sæson. Den store 'ring-master' Bernie Ecclestone er blevet spurgt.

Ahmad Mustafa har henover sidste weekend været i kontakt med Ecclestone om netop dette spørgsmål, og han er fortrøstningsfuld over at feltet ruller de første runder på Sepang. "Han tog ikke nogen bestemt beslutning til det, men vi er optimistiske om at vores forespørgsel vil blive overvejet positivt. Det vil selvfølgelig være helt nyt for os at organisere det første løb. Det vil være en ny udfordring for os, men jeg er sikker på at det vil give gode resultater for os og Malaysia som et hele," siger Mustafa.

Kabelen for 2006 bliver dog ikke helt så let. Australierne har ønsket en dato omkring april måned, da Commonwealth Games skal afholdes i byen stort set på samme tidspunkt som Formel 1 Grand Prix'et plejer at lægge vejen forbi. Hvis Malaysia får åbningsløbet bliver det dog nok sammen med et eller flere løb i Østen, for at begrænse for meget transport. Som det er nu, tager teams'ene først den lange vej til Australien for derefter trinvis at hoppe tilbage til Europa. Nu kan teams'ene blive tvunget til endnu en tur afsted rundt i verden.

BB  


Hop til top
Dobbelt Ferrari test i går

Ingen kan vel være i tvivl om at Ferrari teamet har problemer med at følge med i år, og mindst af alle teamet selv, derfor tester de nu på højtryk.

Ferrari teamets problem er at de stadig kører med F2004 modellen, sidste års racer, som godt nok er blevet opdateret til denne sæson, men som kan slet ikke følge med de øvrige topteams i Formel 1 feltet.

Derfor er planerne for lanceringen af F2005 modellen fremrykket - og for at kunne det, så har teamet måtte speede deres testprogram op.
Dette var årsagen til at teamet testede på to baner i går.

På Fiorano - teamets egen bane - var Marc Gene ude og teste i en F2004 model, han kørte primært dæktest for Bridgestone, og i den forbindelse kørte han 173 omgange med en bedste tid på 0:57,796.

Luca Badoer testede på Autodromo del Mugello i en F2005 model, der var her tale om udviklingstest af de ny racer. Badoer kørte 85 omgange på den 5245 meter lange bane, hans bedste tid blev 1:21,380.

Ferrari teamet fortsætter deres testkørsler på Mugello banen i dag, hvor Rubens Barrichelle skal køre sin første test i F2005 modellen.

AN  


Hop til top
Dommerne har bestemt sig - ´Gult kort´ til Fisichella

Giancarlo Fisichella slap med et 'gult kort', og dermed en advarsel, for sin mildest talt uheldige bremseteknik under weekendens Grand Prix.

Efter at løbs kommissærerne og dommerne har foretaget deres undersøgelser og afhøringer, efter Mark Webber og Giancarlo Fisichella's "uheld" med 19 omgange tilbage af det Malaysiske Grand Prix, har man besluttet at det eneste man vil foretage sig, er at udstede en advarsel til Fisichella, og dermed anse sagen som afsluttet.


Webber mens han stadig havde alle hjul tilbage
(Foto: BMW Motorsport)

"Uheldet" skete efter Mark Webber havde overhalet Fisichella, efter en længere duel sammen med Ralf Schumacher, hvor alle 3 kæmpede en hård og særdeles tæt kamp, hvor der blev byttet en del maling.
Under nedbremsningen til venstre svinget på banens bagerste langside, "glemte" Fisichella sit bremsemærke, og fortsatte ind i siden på Webber som lå på ydersiden i en position som han troede var rimelig sikker.

Læs alt om Malaysias Grand Prix 2005 her.

KD  


Hop til top
Ryger Villeneuve ud?

De fleste ved at traditionen tro er Peter Sauber en mand som af natur, er meget konservativ og ikke drager nogen forhastet beslutninger, hvilket han har bevist mere end en gang.

Dette kan og vil muligvis blive til Jacques Villeneuve's fordel, da hans resultater og formåen denne sæson, ikke har levet helt op til alles forventninger.

Dette faktum, har allerede nu sat rygterne i gang i de indvendige Formel 1 cirkler, hvor det forlyder at Sauber på trods af sin tålmodige natur, allerede på nuværende tidspunkt, han haft møder med McLaren teamet, for at diskutere muligheden om at "låne" Alexander Wurz, som i givet fald så vil erstatte Villeneuve.

Vi må dog lige huske på, at dette kun er løse rygter, men som bekendt så er der jo sjældent røg uden ild!


Ja chef, han kom tilbage uden bilen igen
(Foto: Sauber)

Det bedste som Villeneuve kan gøre, for at stoppe disse rygter, er helt klart at levere varen, men indtil da vil spekulationerne og snakken dog fortsætte ufortrødent...

KD  


Hop til top
Er det et PR stunt fra Stoddard?

Minardi Teamet's vanskeligheder tårner sig "tilsyneladende" op til uanet mængder denne sæson.

I kølvandet på alle de vanskeligheder, som teamet rodede sig (mere eller mindre) frivilligt ind i ved sæsonpremieren i Melbourne. Der kunne de ikke få starttilladelse, på grund af deres ønske om at stille op med sidste sæsons biler, hvilket blev nægtet, da alle teams ikke ville godkende/ acceptere ønsket herom.
Derfor blev Minardi nødsaget til at "fremtrylle" de nødvendige opdateringer (i løbet af ganske få timer!) som kunne gøre det ud for en hybrid model, som kunne accepteres af alle.


Minardi's garage var lukket i Australien under forhandlingerne.
(Foto: Minardi)

Men denne bil har langt fra vist sig at være særligt meget bevendt, hvilket teamet måtte konstatere efter sidste weekends Grand Prix i Malaysia, hvor bilerne var hele 7 sekunder langsommere end de førende vogne under kvalificeringen om lørdagen.

Dette betyder nu at teamet mere eller mindre er tvunget, til at bruge yderligere ressourcer på disse biler, da dette ifølge teamet er hurtigere og billigere end at fremskynde den nye model.
Denne ændring af planerne betyder yderligere forsinkelser med deres opstart af PS05 bilerne, som er dette års model. Minardi havde ellers planlagt at introducere disse nye biler til San Marinos Grand Prix på Imola banen.


Stoddart fik meget (gratis) omtale, på grund af sine problemer.
(Foto: Minardi)

Tilbage sidder man så med det store ubesvaret spørgsmål: er dette et gennemtænkt træk fra Paul Stoddart, i et forsøg på at tiltrække sig pressens opmærksomhed?
Hvis dette er tilfældet, så kan man kun sige, at det virker efter hensigten!

KD  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk