Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.3.2012
 Sepang - kvalifikation - resultat
 Sepang - 3. fri træning - tiderne
 
23.3.2012
 Sepang - 2. frie træning
Dobbelt op for Hamilton

 Sepang - 1. frie træning
 

Hop til top24.3.2012

Sepang - kvalifikation - resultat

Temperaturen var steget nogen grader i forhold til den 3. fri træning, da kvalifikationen skulle afvikles.
Et af de store spørgsmål var om Ferrari kørerne kunne vise noget efter en for mange noget skuffende indsats i 3. fri træning.
Og ikke mindst - er McLaren så hurtige som de var i de første frie træninger?

I Q1 var der lidt forskellige twists. Jenson Button klagede allerede efter 3 omgange at dækkene ikke helt var i form til banen. Bilen begyndte at skride ud med bagenden og Button var ikke specielt begejstret over tilstanden. Bruno Senna mente at han blev forstyrret af en af konkurrenterne og gestikulerede ret voldsomt fra bilen mod konkurrenten.

Fans af den stejlende hingst var vel ret nervøse for hvordan det ville gå med Felipe Massa og Fernando Alonso. Kunne de klare at gå videre til Q2 efter en noget paver indsats i 3. fri træning. Det lykkedes for ude efter Q1 var Jean-Eric Vergne/Toro Rosso, Heikki Kovalainen/Caterham, Vitaly Petrov/Caterham, Timo Glock/Marussia, Charles Pic/Marussia, Pedro de la Rosa/HRT og Nahrain Khartikeyan/HRT.


Hurtigst i kvalifikationen - Lewis Hamilton
(Foto: McLaren Media)

I Q2 skærpes intensiteten. Williams kørerne er faktisk helt godt med trods at Pastor Maldonado kører af banen, men redder den og kan returnere til pittet for et ekstra tjek af bilen. Ude efter Q2 er Pastor Maldonado/Williams, Felipe Massa/Ferrari, Bruno Senna/Williams, Paul di Resta/Force India, Daniel Ricciardo/Toro Rosso, Nico Hülkenberg/Force India og Kamui Kobayashi/Sauber.

Q3 er stedet hvor den endelige startrækkefølge slås fast. Det ser dog forholdsvis hurtigt ud til at det igen er McLaren der skal være i front. De får dog kamp til stregen af Michael Schumacher - Mercedes AMG og til dels af Mark Webber i Red Bull bilen, men ingen af dem formår for alvor at true de to McLaren kørere hvor Lewis Hamilton er den hurtigste foran Jenson Button.Kimi Raikkonens bliver på grund af gearkasseskiftet rykket tilbage til en startplacering som nummer 10.

Resultatet af kvalifikationen:
Pos. Kører Team Team Omg
1. Lewis Hamilton McLaren 01:36.219 14
2. Jenson Button McLaren 01:36.368 14
3. Michael Schumacher Mercedes 01:36.391 14
4. Mark Webber Red Bull 01:36.461 19
5. Kimi Räikkönen Lotus 01:36.461 13
6. Sebastian Vettel Red Bull 01:36.634 14
7. Romain Grosjean Lotus 01:36.658 14
8. Nico Rosberg Mercedes 01:36.664 14
9. Fernando Alonso Ferrari 01:37.566 16
10. Sergio Perez Sauber 01:37.698 17
Ude efter Q2
11. Pastor Maldonado Williams 01:37.589 14
12. Felipe Massa Ferrari 01:37.731 15
13. Bruno Senna Williams 01:37.841 13
14. Paul di Resta Force India 01:37.877 15
15. Daniel Ricciardo Toro Rosso 01:37.883 14
16. Nico Hülkenberg Force India 01:37.890 13
17. Kamui Kobayashi Sauber 01:38.069 12
Ude efter Q1
18. Jean-Eric Vergne Toro Rosso 01:39.077 7
19. Heikki Kovalainen Caterham 01:39.306 9
20. Vitaly Petrov Caterham 01:39.567 6
21. Timo Glock Marussia 01:40.903 8
22. Charles Pic Marussia 01:41.250 8
23. Pedro de la Rosa HRT 01:42.914 4
24. Narain Karthikeyan HRT 01:43.655 6

PDL  


Hop til top
Sepang - 3. fri træning - tiderne

McLaren kunne eller ville ikke holde stilen fra de første to frie træninger hvor de ellers var dominerende.
I stedet var det Mercedes køreren Nico Rosberg der præsterede at køre hurtigste tid efterfulgt af de to Red Bull Racing kørere, Sebastian Vettel og Mark Webber. Men hvor var Ferrari?

Kimi Raikkonen er sat tilbage i forhold til starten af Grand Prixet søndag. Teamet har desværre nødsaget til at skifte gearkassen i hans bil, og det koster som bekendt 5 placeringer i starten. Lotus teamet gjorde det ellers godt i denne session med Kimi Raikkonen på fjerdepladsen efterfulgt af teamkollega Romain Grosjean. Den helt store skuffelse i denne session må så absolut være Ferrari teamet. Hvor var de henne?

Det er i hvert fald ikke manglende kørte omgange der har gjort udfaldet, for de to kørere lå begge i den høje ende i antallet af omgange. Er det bilens svagheder der nu begynder at skinne tyderligere igennem?

Tiderne fra 3. fri træning:
Pos. Kører Team Tid Omg
1. Nico Rosberg Mercedes 01:36.877 16
2. Sebastian Vettel Red Bull 01:37.320 15
3. Mark Webber Red Bull 01:37.338 12
4. Kimi Räikkönen Lotus 01:37.356 13
5. Romain Grosjean Lotus 01:37.382 13
6. Jenson Button McLaren 01:37.404 12
7. Pastor Maldonado Williams 01:37.455 13
8. Michael Schumacher Mercedes 01:37.663 15
9. Lewis Hamilton McLaren 01:37.776 8
10. Kamui Kobayashi Sauber 01:37.977 17
11. Bruno Senna Williams 01:38.091 20
12. Sergio Perez Sauber 01:38.178 15
13. Fernando Alonso Ferrari 01:38.246 17
14. Nico Hülkenberg Force India 01:38.285 16
15. Daniel Ricciardo Toro Rosso 01:38.423 13
16. Jean-Eric Vergne Toro Rosso 01:38.640 11
17. Paul di Resta Force India 01:38.794 18
18. Felipe Massa Ferrari 01:39.209 16
19. Vitaly Petrov Caterham 01:39.704 15
20. Heikki Kovalainen Caterham 01:40.189 14
21. Charles Pic Marussia 01:41.901 14
22. Timo Glock Marussia 01:42.007 14
23. Pedro de la Rosa HRT 01:42.464 14
24. Narain Karthikeyan HRT 01:43.378 17

PDL  


 

Hop til top23.3.2012

Sepang - 2. frie træning
Dobbelt op for Hamilton

Fredagens træninger var helt udramatiske på banen, men ser man på tiderne og ikke mindst de udfordringer der ligger foran kørerne, så er der ingen der kan gå hjem i dag og føle sig tilfreds. Tiderne er der nok, men holdbarheden og de konstante tider på dækkene er en stor udfordring - også for de store teams.

Regnen blev væk - og så var der mulighed for at fortsætte arbejde med at få styr på opsætningen. Og ser man henover hele træningen, så var der nok ingen der kan komme ud og sige de er virkelig tilfredse. I de forskellige kombinationer af dæk og mængde af benzin, gav det udfordringer for kørerne. Mange kørere havde deres problemer med at finde den rigtige vej rundt i svingene. Ellers kom kørerne ud på weekendens bløde udgave af Pirelli dækket, som på Sepang er medium compound. Især i de sidste minutter blev der satset på at køre nogle gode tider, mens andre fortsætter arbejdet på de samme dæk med meget benzin for at simulere følelsen af raceren fra starten af løbet.

Ifølge Pirelli er der et halvt sekunds forskel mellem de to dæk, så der er stadig god grund til at bruge dækket i kvalifikationen, mens det nok mere er interessant at køre med hard compound i løbet. Ellers mindede det meget om en almindelig test hvor alle har deres eget program, og det virkede ikke særlig dramatisk. Men under overfladen er der masser af udfordringer med at få sat det rigtige kompromis sammen - hurtig racer på få omgange eller en mindre hurtig der holder længere på dækkene?


Hamilton pressede sin racer til det yderste og fik hurtigste tid
(Foto: McLaren Media)

Billedet ser ellers meget ud som det "plejer" - McLaren er i front og igen var det Hamilton der satte bedste tid. Også Michael Schumacher og Mercedes har set gode ud og tyskeren tikkede ind på 2. pladsen. I den overraskende ende af skalaen finder vi Ricciardo i Toro Rosso på en 5. plads mens der er opmuntring for Alonso og Ferrari der sluttede på 6. pladsen. Derimod lå Red Bull længere tilbage, men de synes at have satset mere på at sætte tider med mere benzin i raceren, og de havde deres problemer. Vettel klagede et par gange over at raceren bestemt ikke var så let at håndtere - den forsvarende verdensmester sluttede på en uvant 10. plads.

Resultatet af den anden frie træning

Nr. # Kører Team Tid Omg.
1 4 Lewis HamiltonMcLaren1:38.17228
2 7 Michael SchumacherMercedes1:38.53334
3 3 Jenson ButtonMcLaren1:38.53530
4 8 Nico RosbergMercedes1:38.69634
5 16 Daniel RicciardoToro Rosso1:38.85333
6 5 Fernando AlonsoFerrari1:38.89127
7 2 Mark WebberRed Bull1:39.13329
8 17 Jean-Eric VergneToro Rosso1:39.29733
9 10 Romain GrosjeanLotus1:39.31122
10 1 Sebastian VettelRed Bull1:39.40225
11 18 Pastor MaldonadoWilliams1:39.44435
12 12 Nico HülkenbergForce India1:39.46426
13 11 Paul Di RestaForce India1:39.62520
14 14 Kamui KobayashiSauber1:39.68716
15 9 Kimi RäikkönenLotus1:39.69629
16 6 Felipe MassaFerrari1:40.27128
17 19 Bruno SennaWilliams1:40.67834
18 15 Sergio PérezSauber1:40.94733
19 21 Vitaly PetrovCaterham1:41.46425
20 24 Timo GlockMarussia1:41.68120
21 20 Heikki KovalainenCaterham1:42.59418
22 25 Charles PicMarussia1:42.87424
23 23 Narain KarthikeyanHRT1:43.65818
24 22 Pedro de la RosaHRT1:43.82322

PDL  


Hop til top
Sepang - 1. frie træning

Lewis Hamilton og McLaren fortsatte de gode takter fra årets første Grand Prix i en meget udramatisk første fri træning. Forholdene er varme - og kørerne får noget at se til på søndag med kombinationen af varme og dæk der hurtigt bliver slidt.

Vejret viste sig fra sin pæne side da der blev åbnet op for at få prøvet racerne af i den første halvanden times træning. Der blev kørt flere omgange i træk for kørerne i et forsøg på at finde ud af hvordan sliddet på dækkene udvikler sig.

Hos Williams har man valgt til at skifte ud i træningen, så Bruno Senna må kigge med i den første frie træning og i stedet har de sat Valtteri Bottas i raceren. Han kommer i aktion flere gange i år, så det er der ikke noget overraskende i.

Træningen var uden den store dramatik - nogle racere fik lidt problemer der skulle arbejdes på - eksempelvis havde Grosjean problemer med gearkassen som dog hurtigt blev klaret. Det lille HRT team måtte igen stoppe lidt for tidligt da Karthikeyan måtte parkere sin racer ude på banen. Ellers stod det meget på at få testet racerne i forhold til dækkene, og det var tydeligt at mange kørere havde svært ved at holde en ren linje til sidst. Det bliver spændende hvilken betydning det får for løbet på søndag.

Lewis Hamilton satte den bedste tid foran Sebastian Vettel - forskellen var på et halvt sekund. Men mere interessant var det at følge de tider der blev sat til sidst, hvor Vettel på de ældre dæk var hurtigere end Hamilton. Mercedes GP er stadig med fremme - og nu kan de uden problemer anvende deres bagvinge efter at FIA endeligt har givet den grønt lys. Lotus har også noget at byde ind med - Romain Grosjean blev nummer 5 og Kimi Raikkonen nummer 7. Ferrari har igen problemer - Massa blev nummer 13 mens Alonso var nede på 15. pladsen. Det ser ikke godt ud for dem.


Karthikeyan stod for det eneste dramatik da han parkerede sin racer på banen - igen!
(Foto: HRT F1)

Den anden frie træning køres om et par timer - og hvis vejrudsigten passer, så kan det betyde at der ikke bliver kørt så meget senere. Der forventes nemlig regn - men selv her kan det blive vigtigt at få information om Pirellis regnvejrsdæk.

Tiderne fra den første frie træning

Nr.# Kører Team Tid Omg.
1 4 Lewis HamiltonMcLaren1:38.02119
2 1 Sebastian VettelRed Bull1:38.53521
3 8 Nico RosbergMercedes1:38.81321
4 7 Michael SchumacherMercedes1:38.82619
5 10 Romain GrosjeanLotus1:38.91917
6 2 Mark WebberRed Bull1:39.09220
7 9 Kimi RäikkönenLotus1:39.12822
8 11 Paul Di RestaForce India1:39.29823
9 3 Jenson ButtonMcLaren1:39.32315
10 12 Nico HülkenbergForce India1:39.44019
11 19 Valtteri BottasWilliams1:39.72423
12 18 Pastor MaldonadoWilliams1:39.78323
13 6 Felipe MassaFerrari1:39.89616
14 14 Kamui KobayashiSauber1:39.91021
15 5 Fernando AlonsoFerrari1:39.98023
16 17 Jean-Eric VergneToro Rosso1:40.09923
17 20 Heikki KovalainenCaterham1:40.24719
18 16 Daniel RicciardoToro Rosso1:40.46923
19 21 Vitaly PetrovCaterham1:40.85725
20 15 Sergio PérezSauber1:41.08523
21 24 Timo GlockMarussia1:43.17018
22 25 Charles PicMarussia1:44.58014
23 23 Narain KarthikeyanHRT1:45.3608
24 22 Pedro de la RosaHRT1:45.52818

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk