Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.3.2000
 Arrows på rette vej
 Button sætter rekord
 Rubens Barrichello skuffet
 Tom K tester Williams igen
 Ingen Prost biler i mål
 Jordan med forskellig taktik
 McLaren appellerer
 Coulthard diskvalificeret (vol.2)
 Bøder til R. Schumacher og Frentzen
 Coulthard diskvalificeret
 Resultat ikke bekræftet
 
26.3.2000
 Coulthard uden gear
 Walk-over til Michael Schumacher
 Jenson & Ralf om Jenson & Ralf
 Norbert Haug spår en hård kamp i toppen af F1
 

Hop til top27.3.2000

Arrows på rette vej

Det Brasilianske Grand Prix blev en understregning af at Arrows teamet er i fremgang. Denne gang lykkedes det udover en hæderlig kvalifikation midt i feltet også at få begge vogne hjem på henholdsvis 7. og 8. pladsen, hvilket må siges at være meget tilfredsstillende. Jos Verstappen lå en overgang endda på tredje pladsen, men kunne som løbet skred frem ikke holde tempoet:

”Første halvdel af løbet gik usandsynligt godt – andet halvdel var god, men jeg kunne ikke klare presset. Jeg var fuldstændigt færdig. Jeg var træt, og alting gjorde ondt, men jeg tror, det bare er et spørgsmål om at få kørt nogle kilometer i bilen og træne hårdere”.


Foto: Allsport

Verstappen klagede specielt over styretøjet, som han mente var utroligt tungt og krævede mange kræfter.

”Vi skal koncentrere os om servo styring. De grundlæggende elementer er der, det er bare om at få tingene til at passe sammen”.

Også teamets anden kører Pedro de la Rosa havde sine problemer at slås med. På grund af en fejl i radio anlægget blev han først kaldt ind til sit pitstop fire omgange for sent - han kunne høre alle andre end sin pit ingeniør og havde derudover også problemer med at se sit pit board.

Problemer til trods lykkedes det som nævnt begge vogne at gennemføre løbet på pæne placeringer, så der er god grund til tilfredshed i teamet, i modsætning til sidste sæson, hvor de som oftest måtte kæmpe med Minardi om placeringerne bagerst i feltet.

TNR  


Hop til top
Button sætter rekord

Unge Jenson Button har markeret sig efter sin debut i Formel 1. I går kørte han sig til en flot 7. plads - men den blev opgraderet til en sjetteplads og dermed til 1 point. Det kommer til at gå over i rekordbøgerne i Formel 1.

Button kan nu kalde sig den yngste point-scorer i Formel 1 - den rekord blev forbedret med to måneder af Jenson Button der i januar blev 20 år. Den tidligere rekordholder, mexicaneren Ricardo Rodriguez, kørte sig til en fjerdeplads i det belgiske grand prix i 1962 for Ferrari. Med til den historie hører også at han siden hen døde i et uheld senere på året.

Button har fået en god start i Formel 1 - med point i Brasilien
Foto: Allsport

Selvfølgelig var Button glad over at have klaret sig så godt, selvom det ikke var på den "rigtige" måde at pointet kom i hus. "Det ville have været bedre hvis jeg kunne have vundet mit første point, men det skete ikke," siger han. Ralf Schumacher var en plads foran - men tyskeren har fået hård kamp af en ung kører - der endda slog Ralf i kvalifikationen.

BB  


Hop til top
Rubens Barrichello skuffet

Rubens Barrichello, som var et godt bud på en vinder af det brasilianske grand prix, sluttede sit løb i skuffelse.Han har kun gennemført det brasilianske grand prix 1 gang ud af 8 forsøg.
Foto: Allsport

Mens tribunerne hele banen rundt var et bølgende hav i Ferraris røde farver af fans, der havde købt caps til støtte for RB, bragte det dog ikke Barrichello noget held: Efter 27 omgange begyndte der at komme blå røg fra hans Ferrari,og den sidste omgang kørte han langsomt rundt, mens han vinkede til alle de skuffede fans.

Efter løbet udtalte RB: "Jeg er SÅ skuffet, det eneste jeg ønskede var at gøre det godt foran alle mine mange fans. Desværre var der ikke noget jeg kunne gøre. Jeg fik problemer med hydraulikken, og jeg mistede alt trykket til gearboksen, styretøjet og gaspedalen. Det eneste jeg kunne gøre i denne situation, var at køre tilbage i pitten."

Selvom det er anden gang Rubens Barrichello har ført det brasilianske grand prix, så har han som før nævnt kun gennemført løbet 1 gang, og det var i 1994, da han sluttede på en fjerde plads.

BKP  


Hop til top
Tom K tester Williams igen

Så er Tom K på spil i pitten hos BMW Williams igen. Meningen er at Tom skal teste nogle nye Michelin dæk, da Michelin gør comeback i Formel 1 i år 2001.

Formel-1.dk vil selvfølgelig følge op på historien, når der er mere at fortælle.

MEL  


Hop til top
Ingen Prost biler i mål

En rigtig dårlig weekend er slut for Prost-teamet. Efter at have været forfulgt af uheld i stort set hele weekenden, er Prost-teamet på vej til tilbage til Europa. Der er flere destinationer for teamet inden næste løb. Udover hjemmebasen i Frankrig, er det meningen at der skal testes både på Silverstone og på Catalonya.

Og der er noget at gå i gang med. I denne weekend led teamet meget af holdbarhedsproblemer, man blev udsat for nedfaldne reklameskilte og en bagvinge der fløj af.

I selve løbet fik Heidfeld en ikke alt for god start. "Bilen var faktisk udmærket, selvom jeg ikke lavede nogen særlig god start. Jeg mistede dog ikke nogen pladser, og var endda i stand til at overhale nogle enkelte på de første omgange. Bilen føltes dog lidt nervøs pga. en noget løs bagende. Motoren begyndte pludselig at miste noget af kraften, og så vidste jeg, at jeg ikke ville få et langt løb i dag. Der bliver noget at arbejde videre med."

Ret meget bedre gik det ikke for Jean Alesi. Han udgik tre omgange efter Heidfeld, dog ikke med samme fejl, det var elektroniske problemer der var skyld i at Alesi udgik. "Jeg fik ikke nogen særlig god kvalifikation. Næsten alt gik galt. Reklameskiltet der faldt ned lige foran mig, alle de røde flag der førte til afbrydelser og til sidst regnen. Warm-uppen var heller ikke bedre, der forsvandt bagvingen pludselig. Men der er fremgang at spore. Vi fik løst en del problemer i den sidste test på Silverstone, men der er flere ting der skal løses. Alle i teamet har arbejdet utrolig hårdt op til løbet, vi er på vej fremad, så håbet er ikke opgivet."

Nick Heidfeld og co. havde ikke en god weekend
Foto: Allsport

Nick Heidfeld udtalte efter løbet til tysk tv, at årsagen til at bagvingen pludselig forsvandt fra Alesis bil, menes at være at netop denne bil har været brugt til både test og kvalifikation, og derfor kunne nogle elementer på bilen være slidt. Skal nok tolkes som en form for metaltræthed pga. vibrationer osv.

PDL  


Hop til top
Jordan med forskellig taktik

Jordan fik begge deres racere igennem det brasilianske grand prix - i det der har vist sig at give dem en 3. og 4. plads. Teamet satsede på forskellige strategier, sådan at Frentzen og Trulli kom frem fra deres 7. og 12. positioner.

Trulli kørte med en 2-stop strategi som gjorde at han kunne komme hurtigt op gennem feltet med en let racer. Frentzen kørte med en 1-stop strategi - blandt andet imod Fisichella, der så viste sig at have en strategi der var lige det bedre. Frentzen satte løbets næsthurtigste tid - 1.15,192 som var 4/10 dårligere end Schumachers bedste tid i løbet. "Det er et meget godt resultat," siger Frentzen - der på det tidspunkt udtalte sig om hans 4. plads. "Jeg er glad for at score tre point (senere fire) og det var godt at Jarno fik to, så teamet nu er nummer 4 i mesterskabet," siger Frentzen videre.

Frentzen fik en 3. plads - og de første point til Jordan i år

Han var dog skuffet over ikke at have været i stand til at slå Fisichella. "Mit bagdæk blev ret slidt og jeg måtte gå tidligere ind i pit for at skifte dem. Mod slutningen af løbet var i stand til at komme tættere på ham, men det var ikke muligt at hente ham i dag," siger Frentzen med lidt skuffelse.

For Jarno Trulli var løbet en opmuntring. "Efter gårsdagens forfærdelige kvalifikation er jeg meget glad for dette resultat," siger Trulli, der efter diskvalifikationen af Coulthard fik 4. pladsen. "At gå fra 12. til 5. pladsen er fantastisk," siger italieneren der lagde hårdt ud med en let tank. Dog virkede raceren ikke nær så hurtig efter det første pitstop. "Efter mit pitstop virkede raceren tung, men til slut blev den bedre," siger Trulli der nu ser frem til løbet på Imola - på hjemmebane.

Eddie Jordan hæftede sig ved at teamet kom så godt tilbage i løbet, samt at de har elimineret problemerne med holdbarheden. Dog var det ikke helt optimalt. "Det var skuffende at vi ikke nåede Fisichella til sidst i løbet, men vi kommer på podiet snart," siger Jordan - og det fik han jo egentlig ret i - Frentzen fik 3. pladsen nogle timer efter.

Teamet tager nu til Silverstone for at teste, men det ventes at det kun er Trulli der kommer i aktion, mens Frentzen må tage lidt "fædreorlov".

BB  


Hop til top
McLaren appellerer

McLaren Mercedes-teamet, har bekendtgjort at de vil appellere FIA's beslutning om diskvalifikation af David Coulthard i det Brasilianske Grand Prix.

"Da vi checkede frihøjden ved frontvingen, blev man opmærksom på at der kun var en frihøjde på 43mm, men iflg. FIA-reglementet for 2000 artikel 3.12.1, skal der være 50mm frihøjde ovet et speciferet reference-punkt." udtaler en af FIA's kontrollør.

Efter en nøje undersøgelse af bilen, blev teamet underrette om afgørelsen, og at David Coulthards bil ikke overholdt FIA's reglsæt, og heller ikke er inden for en margin på 2mm, som er den tilladte tolerance.
McLaren Mercedes fik lov til selv at undersøge bilen, og man fandt at der var sket skader på chassis og bund, og at front vingen havde flyttet sig fra sit normale leje.
Teamet mener, at det skyldes de mange stød mod bunden og vibrationer bilen modtager under et løb på Sao Paulo banen.

Det er derfor at teamet har appelleret FIA's dom, da man mener at der er nogle formildende omstændigheder.

BKP  


Hop til top
Coulthard diskvalificeret (vol.2)

McLaren-køreren, David Coulthard, er blevet diskvalificeret i brasilianske grand prix, og har dermed mistet sin anden plads.

Coulthard var allerede på vej til lufthavnen, da han hørte om sin diskvalifikation. Kendelsen kom flere timer efter at løbet var slut.

Grunden til at Coulthard blev disket, var at hans frontvinge kun var 43mm over jorden, men den skulle være 50mm over jorden iflg. de tekniske reglement bestemmelser.

Kilder nær McLaren teamet, siger at beslutningen er blevet appelleret. Man mener at slitagen på træpladen skyldes at banen er meget bumpet.

Der er ikke sat nogen dato for appellen.

BKP  


Hop til top
Bøder til R. Schumacher og Frentzen

2 tyske kører blev 5000$ fattigere. Det drejer sig om Ralf Schumacher og Heinz-Harald Frentzen, der begge kørte ud til warm-up, mens der var rødt lys. Det har FIA så takseret til en bøde på 5000$ (35,000 kr).
Det er da godt, at man ikke får sådan en bøde her hjemme for at køre over for rødt, men det kan da være at Ole Stavad vil have folk ansat fra FIA i skattevæsenet til at lave det nye bøde-regelsæt.
BKP  


Hop til top
Coulthard diskvalificeret

David Coulthards ellers flotte løb, uden brug af tre gear, giver ikke de 6 point som han tjente. Skotten er blevet diskvalificeret for andenpladsen og dermed rykker alle en tand op - det er andet løb i træk at der sker en sådan udelukkelse af en kører efter løbet.

Hov! Coulthards racer blev ikke godkendt af FIA

Efter flere timers undersøgelse fandt FIA at skottens McLaren ikke levede op til reglementet. "Da fronthøjden blev checket blev det noteret at frontvinden kun var 43 mm. i stedet for 50 mm. over reference-planet (træplanken under raceren) som beskrevet i artikel 3.12.1 i FIA-reglementet for 2000," siger en official.

McLaren har endnu ikke appeleret men det er værd at bemærke at det er den samme pargraf som der var debat om da Ferrari blev udelukket i Malaysia - der var det blot 5 mm. det drejede sig om... Så der kan helt sikkert komme endnu mere ballade mellem de to teams efter denne episode.

Dermed kommer top-6 til at se ud som følger:

Nr.KørerTeam
1.Michael SchumacherFerrari
2.Giancarlo FisichellaBenetton
3.Heinz-Harald FrentzenJordan-Mugen
4.Jarno TrulliJordan-Mugen
5.Ralf SchumacherBMW-Williams
6.Jenson ButtonBMW-Williams

Jenson Button kan altså glæde sig over at have scoret et point - og han har allerede klaret sig utrolig godt i Formel 1 - det er fortjent at han er med!

Balladen kan nu fortsætte - og vi er kun i sæsonens første løb...

BB  


Hop til top
Resultat ikke bekræftet

Ud på de sene timer begyndte det brasilianske grand prix at tage en uventet drejning - Michael Schumacher og David Coulthard kunne vente at blive fjernet fra de to første placeringer, efter at FIA havde set på racerne.

Men Michael Schumachers racer blev siden hen godkendt og hans sejr er bekræftet - mens Coulthard fortsat ikke har fået sin McLaren-racer godkendt. Også Giancarlo Fisichella er kommet i søgelyset, så intet er endnu blevet bekræftet.

Det er træplanken under raceren der er tvivl om - og der er åbentbart så stor tvivl om de lever op til FIAs regler, at de skal igennem yderligere målinger før løbsledelsen på Interlagos vil bekræfte resultatet.

Så indtil videre er det sikkert at Michael Schumacher har vundet, mens alt andet stadig kan ændre sig.

BB  


 

Hop til top26.3.2000

Coulthard uden gear

David Coulthard fik trods forholdene en god start - han fik problemer med gearkassen og manglede tredje og fjerde gear - og derfor var han ikke i stand til at komme rigtig tæt på Michael Schumacher i de sidste omgange af løbet.

"Jeg mistede 3. gear på de første par omgange og kunne ikke bruge anden heller. Senere i løbet gik også 4. gear ud," siger skotten der fik 6 point for andenpladsen.

Han var derfor utrolig lykkelig for pointene - "det er et mirakel at jeg overhovedet genneførte," siger skotten. "De seks point sætter gang i mit mesterskab, men vi fik ikke det maksimale ud af det idag, så jeg er optimistisk omkring fremtiden," sluttede David Coulthard - og derfor er skotten undskyldt at han ikke kunne følge med i løbet.

BB  


Hop til top
Walk-over til Michael Schumacher

Michael Schumacher understregede at det bliver ham der er manden der skal slås – med sæsonens anden sejr af lige så mange mulige, har tyskeren lagt sig suverænt i front i VM-kampen. 20 point – og de nærmeste konkurrenter hedder Barrichello, Coulthard og Fisichella med 6 point hver.

Schumacher havde let spil - og vandt på en ren walk-over
Foto: Allsport

Løbet begyndte med en ren McLaren front, men Schumacher pressede sig hurtigt op på 2. pladsen – og det var tydeligt at Mika Hakkinen ikke ville kunne holde Schumacher stangen. Schumacher kom da også allerede på 2 omgang forbi Hakkinen i Senna-S'et – og trak fra resten af feltet – gående efter 2 pitstops.

Hakkinen holdt Barrichello bag sig i en del omgange, inden brasilianeren på fornem vis kom forbi – men alt for sent til at han reelt mere var med i kampen om sejren i forhold til Schumacher. Rubens Barrichello fik dog et problem, hvor der kom røg fra raceren og derfor måtte Brasiliens største håb parkere sin Ferrari-racer i garagen.

Hakkinen kørte flere omgange i Brasilien – men heller ikke han kunne stå distancen. 30 omgange blev det til i denne omgang. Men de to andre kørere i de to topteams holdt sig på banen.

David Coulthard fik en oplagt chance for at forsøge sig, men var slet ikke i nærheden af sejren – og Schumacher kunne endda tillade sig at tage en halv snes omgange for halv kraft, uden at Coulthard kom tæt på. Schumacher havde et mindre problem med raceren – som han dog ikke var villig til at uddybe hvori det bestod.

Til gengæld var der kamp om 3. pladsen – Jos Verstappen var med fremme på den sidste plads på podiet, men kampen kom til at stå mellem de to Jordan-racere og Giancarlo Fisichella i Benetton. Det blev italieneren der sikrede sig den sidste plads på podiet, og sluttede en flot weekend med 4 point.

For Michael Schumacher har de første "fly-away"-løb været utrolig gode – to sejre og inden point til Mika Hakkinen. Samtidig er Barrichello og Coulthard, som de nærmeste alternative konkurrenter sat tilbage. Schumacher kan nu tage til Europa med 20 gode point på kontoen, mens McLaren igen tager fra et Formel 1-grand prix som taber. Sådan var det ikke i 1998 og 1999. Hvor de i 1999 totalt tabte det australske debutløb kom de stærkt igen i Brasilien – men sådan var det ikke i år. McLaren er virkelig i krise når det drejer sig om at skulle forsøge at genvinde VM! Dog ville det have været interessant at se hvordan løbet ville have været hvis Hakkinen havde været med i løbet – han var den eneste trussel til Michael Schumacher.

Schumacher igen øverst - foran Coulthard og Fisichella
Foto: Allsport

Det næste grand prix er i San Marino på Imola – og mon ikke der er lagt op til Ferrari-fest i hjemlandet? McLaren skal i hvert fald til at tage sig sammen! Samtidig er det efterhånden tydeligt at det bliver Mika Hakkinen der kommer til at være den eneste der kan true Schumacher – Coulthard viste i hvert fald ikke at han er McLarens hurtigste mand…

BB  


Hop til top
Jenson & Ralf om Jenson & Ralf

I den temmelig kaotiske kvalifikation i går lykkedes det Jenson Button at kvalificere sig foran Ralf Schumacher, og i den forbindelse kunne det måske være interessant at se hvad de to kørere selv siger deres løbsforberedelse og kørestil. Button siger: "Jeg ser altid ud til at have en lille bitte smule forskellig kørestil i forhold til andre. Nogle gange, når man nærmer sig svingene, kan man se de linier andre taget ud fra hvor bremsesporene er, og det sker ofte at jeg slet er på de linier. Jeg ved ikke hvordan, men det er bare sådan det virker for mig."

"For tiden bevæger jeg mig ikke så langt væk fra Ralfs set-up. Men det er kun fordi jeg ikke ønsker at risikere at fare vild, her ved de første løb. Ralf er meget erfaren nu og hans set-up virker tydeligvis. Så jeg tilpasser bare mig selv for at få dem til at virke. Men når vi for mere tid vil jeg forsøge at udvikle min egen type set-up, bare for at se hvor det fører hen."

Ralf Schumacher bryder sig ikke om at diskutere sig selv, men siger: "Jeg vil ikke sammenligne mig selv med andre kørere. Nogle af dæk- og bremsemekanikerne har kommenteret hvordan både Michael og jegselv bruger dæk og bremser mere end mange andre kørere. Men jeg ved ikke hvad de andre gør, det er egentlig ikke særlig vigtigt for mig."

CBA  


Hop til top
Norbert Haug spår en hård kamp i toppen af F1

Norbert Haug, motorsport chef fra Mercedes, spår at der er en stor fremtid i formel-1, men den bliver også hård og tæt, måske den hårdeste i formel-1's historie.

Norbert Haug forklarer det ved at sige hvorfor han tror der er en stor fremtid i formel-1 "Inden for de næste par år, så vil der være 7 bilfabrikanter i formel-1.
Der har ikke været så mange bilfabrikanter i formel-1 siden 50erne. Når man ser på det engagement bilfabrikanterne lægger for dagen, så ser det meget lovende for sporten i fremtiden."

Norbert Haug fortalte også at man har ordnet de problemer, de havde med det pneumatiske ventilsystem, som skabte mange problemer i det Australske Grand Prix.
Vores engagement er at skaffe en bil der køre hurtig, og vi regnede ikke med at vi skulle have pålideligheds problemer ved årets løb.

BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk