”Første halvdel af løbet gik usandsynligt godt – andet halvdel var god, men jeg kunne ikke klare presset. Jeg var fuldstændigt færdig. Jeg var træt, og alting gjorde ondt, men jeg tror, det bare er et spørgsmål om at få kørt nogle kilometer i bilen og træne hårdere”.
Foto: Allsport
Verstappen klagede specielt over styretøjet, som han mente var utroligt tungt og krævede mange kræfter.
”Vi skal koncentrere os om servo styring. De grundlæggende elementer er der, det er bare om at få tingene til at passe sammen”.
Også teamets anden kører Pedro de la Rosa havde sine problemer at slås med. På grund af en fejl i radio anlægget blev han først kaldt ind til sit pitstop fire omgange for sent - han kunne høre alle andre end sin pit ingeniør og havde derudover også problemer med at se sit pit board.
Problemer til trods lykkedes det som nævnt begge vogne at gennemføre løbet på pæne placeringer, så der er god grund til tilfredshed i teamet, i modsætning til sidste sæson, hvor de som oftest måtte kæmpe med Minardi om placeringerne bagerst i feltet.
Button kan nu kalde sig den yngste point-scorer i Formel 1 - den rekord blev forbedret med to måneder af Jenson Button der i januar blev 20 år. Den tidligere rekordholder, mexicaneren Ricardo Rodriguez, kørte sig til en fjerdeplads i det belgiske grand prix i 1962 for Ferrari. Med til den historie hører også at han siden hen døde i et uheld senere på året.
Button har fået en god start i Formel 1 - med point i Brasilien
Foto: Allsport
Selvfølgelig var Button glad over at have klaret sig så godt, selvom det ikke var på den "rigtige" måde at pointet kom i hus. "Det ville have været bedre hvis jeg kunne have vundet mit første point, men det skete ikke," siger han. Ralf Schumacher var en plads foran - men tyskeren har fået hård kamp af en ung kører - der endda slog Ralf i kvalifikationen.
Mens tribunerne hele banen rundt var et bølgende hav i Ferraris røde farver af fans, der havde købt caps til støtte for RB, bragte det dog ikke Barrichello noget held: Efter 27 omgange begyndte der at komme blå røg fra hans Ferrari,og den sidste omgang kørte han langsomt rundt, mens han vinkede til alle de skuffede fans.
Efter løbet udtalte RB: "Jeg er SÅ skuffet, det eneste jeg ønskede var at gøre det godt foran alle mine mange fans. Desværre var der ikke noget jeg kunne gøre. Jeg fik problemer med hydraulikken, og jeg mistede alt trykket til gearboksen, styretøjet og gaspedalen. Det eneste jeg kunne gøre i denne situation, var at køre tilbage i pitten."
Selvom det er anden gang Rubens Barrichello har ført det brasilianske grand prix, så har han som før nævnt kun gennemført løbet 1 gang, og det var i 1994, da han sluttede på en fjerde plads.
Formel-1.dk vil selvfølgelig følge op på historien, når der er mere at fortælle.
Og der er noget at gå i gang med. I denne weekend led teamet meget af holdbarhedsproblemer, man blev udsat for nedfaldne reklameskilte og en bagvinge der fløj af.
I selve løbet fik Heidfeld en ikke alt for god start. "Bilen var faktisk udmærket, selvom jeg ikke lavede nogen særlig god start. Jeg mistede dog ikke nogen pladser, og var endda i stand til at overhale nogle enkelte på de første omgange. Bilen føltes dog lidt nervøs pga. en noget løs bagende. Motoren begyndte pludselig at miste noget af kraften, og så vidste jeg, at jeg ikke ville få et langt løb i dag. Der bliver noget at arbejde videre med."
Ret meget bedre gik det ikke for Jean Alesi. Han udgik tre omgange efter Heidfeld, dog ikke med samme fejl, det var elektroniske problemer der var skyld i at Alesi udgik. "Jeg fik ikke nogen særlig god kvalifikation. Næsten alt gik galt. Reklameskiltet der faldt ned lige foran mig, alle de røde flag der førte til afbrydelser og til sidst regnen. Warm-uppen var heller ikke bedre, der forsvandt bagvingen pludselig. Men der er fremgang at spore. Vi fik løst en del problemer i den sidste test på Silverstone, men der er flere ting der skal løses. Alle i teamet har arbejdet utrolig hårdt op til løbet, vi er på vej fremad, så håbet er ikke opgivet."
Nick Heidfeld og co. havde ikke en god weekend
Foto: Allsport
Nick Heidfeld udtalte efter løbet til tysk tv, at årsagen til at bagvingen pludselig forsvandt fra Alesis bil, menes at være at netop denne bil har været brugt til både test og kvalifikation, og derfor kunne nogle elementer på bilen være slidt. Skal nok tolkes som en form for metaltræthed pga. vibrationer osv.
Trulli kørte med en 2-stop strategi som gjorde at han kunne komme hurtigt op gennem feltet med en let racer. Frentzen kørte med en 1-stop strategi - blandt andet imod Fisichella, der så viste sig at have en strategi der var lige det bedre. Frentzen satte løbets næsthurtigste tid - 1.15,192 som var 4/10 dårligere end Schumachers bedste tid i løbet. "Det er et meget godt resultat," siger Frentzen - der på det tidspunkt udtalte sig om hans 4. plads. "Jeg er glad for at score tre point (senere fire) og det var godt at Jarno fik to, så teamet nu er nummer 4 i mesterskabet," siger Frentzen videre.
Frentzen fik en 3. plads - og de første point til Jordan i år
Han var dog skuffet over ikke at have været i stand til at slå Fisichella. "Mit bagdæk blev ret slidt og jeg måtte gå tidligere ind i pit for at skifte dem. Mod slutningen af løbet var i stand til at komme tættere på ham, men det var ikke muligt at hente ham i dag," siger Frentzen med lidt skuffelse.
For Jarno Trulli var løbet en opmuntring. "Efter gårsdagens forfærdelige kvalifikation er jeg meget glad for dette resultat," siger Trulli, der efter diskvalifikationen af Coulthard fik 4. pladsen. "At gå fra 12. til 5. pladsen er fantastisk," siger italieneren der lagde hårdt ud med en let tank. Dog virkede raceren ikke nær så hurtig efter det første pitstop. "Efter mit pitstop virkede raceren tung, men til slut blev den bedre," siger Trulli der nu ser frem til løbet på Imola - på hjemmebane.
Eddie Jordan hæftede sig ved at teamet kom så godt tilbage i løbet, samt at de har elimineret problemerne med holdbarheden. Dog var det ikke helt optimalt. "Det var skuffende at vi ikke nåede Fisichella til sidst i løbet, men vi kommer på podiet snart," siger Jordan - og det fik han jo egentlig ret i - Frentzen fik 3. pladsen nogle timer efter.
Teamet tager nu til Silverstone for at teste, men det ventes at det kun er Trulli der kommer i aktion, mens Frentzen må tage lidt "fædreorlov".
"Da vi checkede frihøjden ved frontvingen, blev man opmærksom på at der kun var en frihøjde på 43mm, men iflg. FIA-reglementet for 2000 artikel 3.12.1, skal der være 50mm frihøjde ovet et speciferet reference-punkt." udtaler en af FIA's kontrollør.
Efter en nøje undersøgelse af bilen, blev teamet underrette om afgørelsen, og at David Coulthards bil ikke overholdt FIA's reglsæt, og heller ikke er inden for en margin på 2mm, som er den tilladte tolerance.
McLaren Mercedes fik lov til selv at undersøge bilen, og man fandt at der var sket skader på chassis og bund, og at front
vingen havde flyttet sig fra sit normale leje.
Teamet mener, at det skyldes de mange stød mod bunden og vibrationer bilen modtager under et løb på Sao Paulo banen.
Det er derfor at teamet har appelleret FIA's dom, da man mener at der er nogle formildende omstændigheder.
Coulthard var allerede på vej til lufthavnen, da han hørte om sin diskvalifikation. Kendelsen kom flere timer efter at løbet var slut.
Grunden til at Coulthard blev disket, var at hans frontvinge kun var 43mm over jorden, men den skulle være 50mm over jorden iflg. de tekniske reglement bestemmelser.
Kilder nær McLaren teamet, siger at beslutningen er blevet appelleret. Man mener at slitagen på træpladen skyldes at banen er meget bumpet.
Der er ikke sat nogen dato for appellen.
Hov! Coulthards racer blev ikke godkendt af FIA
Efter flere timers undersøgelse fandt FIA at skottens McLaren ikke levede op til reglementet. "Da fronthøjden blev checket blev det noteret at frontvinden kun var 43 mm. i stedet for 50 mm. over reference-planet (træplanken under raceren) som beskrevet i artikel 3.12.1 i FIA-reglementet for 2000," siger en official.
McLaren har endnu ikke appeleret men det er værd at bemærke at det er den samme pargraf som der var debat om da Ferrari blev udelukket i Malaysia - der var det blot 5 mm. det drejede sig om... Så der kan helt sikkert komme endnu mere ballade mellem de to teams efter denne episode.
Dermed kommer top-6 til at se ud som følger:
Nr. | Kører | Team |
1. | Michael Schumacher | Ferrari |
2. | Giancarlo Fisichella | Benetton |
3. | Heinz-Harald Frentzen | Jordan-Mugen |
4. | Jarno Trulli | Jordan-Mugen |
5. | Ralf Schumacher | BMW-Williams |
6. | Jenson Button | BMW-Williams |
Jenson Button kan altså glæde sig over at have scoret et point - og han har allerede klaret sig utrolig godt i Formel 1 - det er fortjent at han er med!
Balladen kan nu fortsætte - og vi er kun i sæsonens første løb...
Men Michael Schumachers racer blev siden hen godkendt og hans sejr er bekræftet - mens Coulthard fortsat ikke har fået sin McLaren-racer godkendt. Også Giancarlo Fisichella er kommet i søgelyset, så intet er endnu blevet bekræftet.
Det er træplanken under raceren der er tvivl om - og der er åbentbart så stor tvivl om de lever op til FIAs regler, at de skal igennem yderligere målinger før løbsledelsen på Interlagos vil bekræfte resultatet.
Så indtil videre er det sikkert at Michael Schumacher har vundet, mens alt andet stadig kan ændre sig.
"Jeg mistede 3. gear på de første par omgange og kunne ikke bruge anden heller. Senere i løbet gik også 4. gear ud," siger skotten der fik 6 point for andenpladsen.
Han var derfor utrolig lykkelig for pointene - "det er et mirakel at jeg overhovedet genneførte," siger skotten. "De seks point sætter gang i mit mesterskab, men vi fik ikke det maksimale ud af det idag, så jeg er optimistisk omkring fremtiden," sluttede David Coulthard - og derfor er skotten undskyldt at han ikke kunne følge med i løbet.
Schumacher havde let spil - og vandt på en ren walk-over
Foto: Allsport
Løbet begyndte med en ren McLaren front, men Schumacher pressede sig hurtigt op på 2. pladsen – og det var tydeligt at Mika Hakkinen ikke ville kunne holde Schumacher stangen. Schumacher kom da også allerede på 2 omgang forbi Hakkinen i Senna-S'et – og trak fra resten af feltet – gående efter 2 pitstops.
Hakkinen holdt Barrichello bag sig i en del omgange, inden brasilianeren på fornem vis kom forbi – men alt for sent til at han reelt mere var med i kampen om sejren i forhold til Schumacher. Rubens Barrichello fik dog et problem, hvor der kom røg fra raceren og derfor måtte Brasiliens største håb parkere sin Ferrari-racer i garagen.
Hakkinen kørte flere omgange i Brasilien – men heller ikke han kunne stå distancen. 30 omgange blev det til i denne omgang. Men de to andre kørere i de to topteams holdt sig på banen.
David Coulthard fik en oplagt chance for at forsøge sig, men var slet ikke i nærheden af sejren – og Schumacher kunne endda tillade sig at tage en halv snes omgange for halv kraft, uden at Coulthard kom tæt på. Schumacher havde et mindre problem med raceren – som han dog ikke var villig til at uddybe hvori det bestod.
Til gengæld var der kamp om 3. pladsen – Jos Verstappen var med fremme på den sidste plads på podiet, men kampen kom til at stå mellem de to Jordan-racere og Giancarlo Fisichella i Benetton. Det blev italieneren der sikrede sig den sidste plads på podiet, og sluttede en flot weekend med 4 point.
For Michael Schumacher har de første "fly-away"-løb været utrolig gode – to sejre og inden point til Mika Hakkinen. Samtidig er Barrichello og Coulthard, som de nærmeste alternative konkurrenter sat tilbage. Schumacher kan nu tage til Europa med 20 gode point på kontoen, mens McLaren igen tager fra et Formel 1-grand prix som taber. Sådan var det ikke i 1998 og 1999. Hvor de i 1999 totalt tabte det australske debutløb kom de stærkt igen i Brasilien – men sådan var det ikke i år. McLaren er virkelig i krise når det drejer sig om at skulle forsøge at genvinde VM! Dog ville det have været interessant at se hvordan løbet ville have været hvis Hakkinen havde været med i løbet – han var den eneste trussel til Michael Schumacher.
Schumacher igen øverst - foran Coulthard og Fisichella
Foto: Allsport
Det næste grand prix er i San Marino på Imola – og mon ikke der er lagt op til Ferrari-fest i hjemlandet? McLaren skal i hvert fald til at tage sig sammen! Samtidig er det efterhånden tydeligt at det bliver Mika Hakkinen der kommer til at være den eneste der kan true Schumacher – Coulthard viste i hvert fald ikke at han er McLarens hurtigste mand…
"For tiden bevæger jeg mig ikke så langt væk fra Ralfs set-up. Men det er kun fordi jeg ikke ønsker at risikere at fare vild, her ved de første løb. Ralf er meget erfaren nu og hans set-up virker tydeligvis. Så jeg tilpasser bare mig selv for at få dem til at virke. Men når vi for mere tid vil jeg forsøge at udvikle min egen type set-up, bare for at se hvor det fører hen."
Ralf Schumacher bryder sig ikke om at diskutere sig selv, men siger: "Jeg vil ikke sammenligne mig selv med andre kørere. Nogle af dæk- og bremsemekanikerne har kommenteret hvordan både Michael og jegselv bruger dæk og bremser mere end mange andre kørere. Men jeg ved ikke hvad de andre gør, det er egentlig ikke særlig vigtigt for mig."
Norbert Haug forklarer det ved at sige hvorfor han tror der er en stor fremtid i formel-1 "Inden for de næste par år, så vil der være 7 bilfabrikanter i formel-1.
Der har ikke været så mange bilfabrikanter i formel-1 siden 50erne. Når man ser på det engagement bilfabrikanterne lægger for dagen, så ser det meget lovende for sporten i fremtiden."
Norbert Haug fortalte også at man har ordnet de problemer, de havde med det pneumatiske ventilsystem, som skabte mange problemer i det Australske Grand Prix.
Vores engagement er at skaffe en bil der køre hurtig, og vi regnede ikke med at vi skulle have pålideligheds problemer ved årets løb.