Bernie Ecclestone, nærmere præsentation vist overflødig, er på vej mod det amerikanske kontinent for at indtage amerikansk motorsport. Nærmere bestemt drejer det sig om CART. Ikke så meget direkte selve serien, som i dag hedder CCWS, men snarere selve organisationen bag. Bernie Ecclestone er til forhandlinger om at overtage op til 50 % af aktierne i organisationen.
Det vil i første omgang betyde en vigtig ting for CART organisationen. Det sure liv på børsen i New York vil se lysere ud. Og faktisk er CART kommet godt fra start i år. De første par løb i CCWS serien er godt bedre end forventet, og da man i år vil køre i Asien, Europa og Australien, ser det ud til at interessen igen er vendt til fordel for CCWS. Der er i øjeblikket flere kørere end sidste år.
Det forlyder at forhandlingerne og en evt. handel vil være afsluttet i løbet af april måned. Falder forhandlingerne ud til fordel for Bernie Ecclestone, vil han ikke alene være en magtfuld person i Formel 1, men vil ret hurtigt også være en bestemmende faktor i CART også.
Mazzacane var en af kørerne i Prost Grans Prix teamet da det lukkede, og siden har han ikke været særligt synlig inden for motorsporten.
Men nu oplyses det at han er ved at skrive kontrakt med det nye team i Formel 3000 spanske BCN Competición.