Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.3.2004
 Flere kørere på kontrakt i CCWS
 
24.3.2004
 Justin Wilson til CCWS
 

Hop til top27.3.2004

Flere kørere på kontrakt i CCWS

Efter at vi forleden kunne fortælle at Justin Wilson havde skrevet kontrakt med Mi-Jack Conquest teamet, er flere kørere kommet på kontrakt i CCWS serien.

Justin Wilson meddelte forleden at han havde skrevet kontrakt med Mi-Jack Conquest teamet. Nu har teamet selv bekræftet dette, samt at man også har skrevet kontrakt med en kører mere. Det drejer sig om Alex Sperafico som bl.a. tidligere har kørt i den internationale Formel 3000 serie. Sidste kørte han et par enkelte CCWS løb for Dale Coyne Racing med en 14 plads som bedste placering. Altså kørerne i Mi-Jack Conquest teamet hedder i denne sæson Justin Wilson og Alex Sperafico.

Michael Jourdain kørte i sidste sæson for Team Rahal. Han har dog valgt ikke at være på kontrakt med Team Rahal efter at Bobby Rahal besluttede at teamet skulle skifte til ICS. Dette hænger sammen med at en af Michael Jourdains sponsorer ikke vil sponsorere en indsats i ICS. I stedet ser det nu ud til at Michael Jourdain nu har fundet plads hos RuSPORT teamet. Her afløste han AJ Allmeindinger ved en test på Sebring, Allmeindinger er ude med en skade i øjeblikket. Meget tyder på at han er tæt på at underskrive en kontrakt med RuSPORT. AJ Allmeindinger ventes snart klar og teamet regner med at vil indsætte to biler med førnævnte kørere. RuSPORT er et nyt team i CCWS sammenhænge. Teamet vandt sidste år mesterskabet i Formel Atlantic serien og rykker nu op i graderne.

Forsythe Racing indsætter i år tre biler i CCWS. Sidste års vinder, Paul Tracy, er den ene af kørerne. Teamet har også tegnet kontrakt med Rudolfo Lavin, som kommer fra et sæde i Walker Racing, og har forlænget kontrakten med Patrick Carpentier, som ellers var på vej til ikke at få en plads i teamet.

Disse og andre teams har nu travlt med at få klargjort bilerne. Der skal bl.a. testes på Sebring, Homestead og Fontona inden sæsonen starter i Long Beach d. 18. april.

PDL  


 

Hop til top24.3.2004

Justin Wilson til CCWS

Efter en reorganisation af CCWS efter konkursen sidste år, er de fleste ting godt på vej til at falde på plads. Nu begynder der snart at mangle sæder til kørerne.

Den nye CCWS organisation har siden det lykkedes at bevare så godt som alle rettigheder til løbsserien, haft travlt med at få sat gang i tingene. For ikke så længe siden blev løbskalenderen præsenteret, og siden har de deltagende teams haft travlt med at sikre kørernes underskrifter til kontrakterne.

Justin Wilson som debuterede sidste år for Minardi og undervejs blev hentet til Jaguar, fik ikke et sæde i Formel 1 i år. Til gengæld vendte han blikket mod vest for at søge mulighederne i USA. Det blev bl.a. til en test for Conquest Racing på Sebring, og nu har Justin Wilson meddelt at han har skrevet kontrakt med teamet i hvert fald for denne sæson. Det forlyder også at Ralf Firman som i sidste sæson også var inde omkring Formel 1, ligeledes er på vej til en kontrakt i USA. Der er dog ikke kommet aktuelle forlydender frem om hvor langt han er nået i sin søgen efter et sæde.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk