Super Aguri vil forbedre den gamle Arrows bil med en mindre aerodynamisk opgradering. Det skal give bedre fart på Albert Park banen. Man har også et mindre problem med holdbarheden på dækkene, og selvom det nu igen er tilladt med dækskifte undervejs, så er det en ting der skal forbedres. Og det prøver man allerede. En bedre vægtfordeling i bilen skal sikre det, ligesom det også generelt vil gøre balancen i bilen bedre. Også rarere for kørerne når de skal bestemme sig for det endelige setup. Det første mål for Super Aguri er at få begge biler i mål, og kan man så slutte et Grand Prix bedre end sidst og næstsidst, så kan man vist ikke drive det til ret meget mere med de gamle Arrows biler.
Super Aguri håber på bedre slutplaceringer
(Foto: Super Aguri F1)
Den lille mangedobbelte verdensmester på 2 hjul, Valentino Rossi, har lovet at give både Ferrari og Yamaha besked om hvad han vil. Rossi har ved flere lejligheder testet hos Ferrari. Hans kontrakt med Yamaha udløber efter denne sæson. Men mon ikke det bliver de tohjulede der får glæde af den lille italiener. I hvert fald udtrykker han, at han i forvejen kun har en sparsom fritid til rådighed og den vil ikke blive større hvis han skifter til Formel 1. Rossi udtaler at han træffer sit valg indenfor et par måneder.
Red Bull ejeren, Dietrich Mateschitz, ejer også A1-Ring i Østrig. Man er i øjeblikket ved at istandsætte og opgradere banen. Mateschitz har planer om at gøre banen til Red Bulls hjemmebane, således at begge Red Bull teams kan teste på deres egen bane. Renoveringen ventes at koste ca. $ 120 millioner. Spørgsmålet er om banen kan få den nødvendige licens så Mateschitz kan få sit ønske opfyldt. Sandsynligheden er ikke ret stor.
Cosworth vil ikke ud med hvad der var årsag til at Rosbergs motor gik op i røg i Malaysia efter ganske få omgange. Til gengæld oplyser Cosworth, at man i den forgangne uge har testet indtil flere motorer der hver især har kørt i 3 dage uden problemer. I en udtalelse fra Cosworth siger chefingeniør Simon Corbyn blandt andet:
"Cosworth CA2006 Serie 3 testmotoren kørte i 3 dage i Valencia i sidste uge. Vores primære mål var at få kørt så mange testkilometer som muligt med et antal nye komponenter, som en del af vores foresatte udviklingsprogram. Denne motor havde også en ændring i forhold til den fejl som Nico Rosberg havde på motoren i Malaysia. Denne ændring er implementeret i motorerne til det australske Grand Prix.
I 2007 køres det japanske Formel 1 Grand Prix på Fuji banen efter at have været af kalenderen siden 1977. Det er kort fortalt ordlyden i meddelelsen fra FOA, som har udsendt meddelelsen efter at de endelige forhandlinger med Fuji banen er afsluttet.
Fuji banen blev bygget i 1966 og der har siden været afholdt en lang række løb på banen. Når snakken drejer sig om Formel 1, har banen hidtil været vært 2 gange i henholdsvis 1976 og 1977. Begge gange med store beretninger i historiebogen. 1976 var året hvor Niki Lauda afgav sit verdensmesterskab til James Hunt på banen efter 3 kørte omgange. Lauda kørte i pit efter de 3 omgange fordi han mente at det var for farligt at køre på banen. Ikke på grund af banen, men på grund af et mere end voldsomt regnvejr. Hunt blev nr. 3 i løbet og vandt VM det år. Året efter blev 2 baneofficials dræbt, og så var det slut for Fuji banen som Grand Prix bane, indtil nu hvor det er besluttet at den kommer med igen i næste sæson. Faktisk betød ulykken i 1977 at Japan ikke havde noget Formel 1 Grand Prix indtil 1987 hvor Suzaka banen blev vært.
"Iceman" vandt på Suzuka i 2005, hvem vinder i år?
(Foto: McLaren)
I de seneste år har Fuji banen - som er Toyota ejet - gennemgået en stor og omfattende renovation. Så stor at banen har fået status af Grade 1 hos FIA. Suzaka derimod har tabt slaget i første omgang. Også denne bane planlægger nu en større forbedring, således at man igen kan blive vært for det japanske Formel 1 Grand Prix. Alternativt kan man evt. søge om at blive vært for et andet Grand Prix, nemlig Pacific GP, som Aida banen har været det i 1994 og 1995. Et andet navn for et ekstra Grand Prix på Suzuka kan være det asiatiske GP. Det sidste Grand Prix i år køres på Suzuka banen.
2 points har BMW fået kørt hjem i årets første 2 GP'er. Villeneuve har stået for dette resultat. Måske ikke helt fortjent at det lige er ham, men han har kørt konstant i begge GP'er i år. Dog udgik han af det første hvor motoren sagde stop. Men på Sepang banen fik han kørt raceren ind på én syvende plads.
Villeneuve har scoret pointene hidtil i år
(Foto: BMW)
Det var også et race hvor man så at BMW havde fået mere fart i bilerne. Det er så også det at man har arbejdet videre på under testen på Sepang. Man er for så vidt tilfreds med bilerne, men der udvikles til stadighed på dem. BMW har lige som stort set alle andre teams erfaret, at udviklingstiden og i særdeleshed testtiden med de nye V8 motorer har været for kort. Konceptet med V8 motorer kan man diskutere, men basis er ens for alle med bl.a. den samme vinkel mellem cylinderrækkerne. Som det ser ud pt. er det ikke alle ingeniører der har ramt det helt rigtigt endnu.
Heidfeld har kørt stærkt men har endnu ingen point
(Foto: BMW)
BMW ser derfor det første år under det nye reglement som et udviklingsår - både når det chassis og motor. Og det gør man noget ved. Både i München og Hinwill arbejdes der på højtryk. Vi vil derfor se løbende udviklinger på bilen som helhed.
For kørerne er det med en lidt underlig fornemmelse man tager til Australien. Det australske har i det sidste tiår været åbningsløbet i kalenderen. Men ikke i år. Melbourne har været vært for Commonwealt Games og har derfor fået flyttet løbet. Gensynsglæden med den lidt tilbagelænede australske livsstil er stor. Begge kørere oplever Australien som noget specielt. Den lidt vanskelige bane må dog ikke være det store problem for kørerne der begge har mange løbs erfaringer herfra. Dog ikke altid med det samme team, men det må betragtes som en fordel. Stabilitet og en højere gennemsnitsfart er hvad man håber på hos BMW teamet.