Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.3.2008
 Ferrari - "Det var ikke en defekt"
 
26.3.2008
 Jubelår for Williams teamet
 

Hop til top27.3.2008

Ferrari - "Det var ikke en defekt"

Felipe Massa udgik i Malaysias Grand Prix. Han mente ikke selv at han havde begået en fejl. Ferrari afviser at det var en defekt på bilen der afgjorde løbet for Felipe Massa.

Felipe Massa havde travlt med at fjerne fokus fra hans person, da han udgik i det malaysiske Grand Prix. Kommentaren fra Felipe Massa efter Grand Prixet var at man skulle se på om der var en defekt på bilen, der gjorde at han kørte af.

For at udelukke alle muligheder, har Ferrari selvfølgeligt kigget alle muligheder efter i sømmene. Den tekniske stab i teamet har nu gennemgået alle data fra bilen, og har tjekket alle de mekaniske funktioner, og har fundet at det ikke var fejl på bilen der gjorde at Felipe Massa udgik. Dette er bekræftet af en talsmand fra teamet.


Felipe Massa
(Foto: Ferrari Media)

Felipe Massa har selv udtalt at der skete noget da han kørte over en af kerb kanterne på banen. Peter Sauber som tidligere har været Felipe Massas arbejdsgiver siger at når det ikke går Felipe Massas vej, så er han slem til at miste koncentrationen.

I hvert fald har Ferrari for så vidt ikke noget at udsætte på Felipe Massa - endnu - men fremhæver derimod at han nu får alle chancer for at viske tavlen ren i Bahrains Grand Prix. Fordelen er her på Ferraris side idet man har testet på banen tidligere på året i adskillige dage.

PDL  


 

Hop til top26.3.2008

Jubelår for Williams teamet

Det er ikke blevet til mange succeser for Sir Frank Williams i de senere år. Men på et punkt får han lov til at overhale Ferrari. Nærmere bestemt - Enzo Ferrari.

2008 bliver noget af et jubilæumsår for Sir Frank Williams og teamet i det hele taget. Flere jubilæer rundes i denne sæson. En af de mere markante er den situation at Sir Frank Williams i år vil overhale selveste Enzo Ferrari som den person der har stået bag et team i flest Grand Prixer.

Det er 39 år siden at Williams for første gang deltog i et Grand Prix. Dette skete i en privat anmeldt Brabham hvor man stod bag Piers Courage. Det skete i det spanske Grand Prix. I år vil man køre Grand Prix nr. 600 hvilket vil ske i Monacos Grand Prix.

Men der er mere:
Det er også i år at man kan fejre 30 året for én Patrick Head designet bil.
Det tyrkiske Grand Prix vil lægge asfalt til Grand Prix nr. 500 for Williams Grand Prix Engineering. Og i det italienske Grand Prix vil man køre Grand Prix nr. 500 som egentlig konstruktør.

Og for at runde tingene af, så vil man i løbet af i år runde 50.000 kørte omgange i forbindelse med et Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk