Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.3.2000
 Målet er sejre til BAR
 Prost beklager sig - igen
 
2.3.2000
 Jaguar-drenge advarer
 Irvine om Coulthard
 Irvine om Jaguar i 2000
 Irvine om VM 2000
 Barrichello bedre
 God start er vigtigt
 Intet bliver lovet
 Sidste shakedown
 Ferrari nr. 200
 Estoril er godkendt
 Mika Salo har brugt hovedet
 

Hop til top3.3.2000

Målet er sejre til BAR

Så er der mindre end en uge til at Formel 1-sæsonen for alvor begynder med træning i Melbourne. De 11 teams har pakket deres grej og er på vej til løbet "down under". Mens de enkelte teams er i gang med at forberede sig til sæsonen, ses der også frem til sæsonen og der opstilles flere målsætninger. Hos BAR satser man igen i år på sejre.

Det er i hvert fald det som Craig Pollock lægger op til. "Vi skal stile så højt som muligt. Hvis vi ikke tror på sejr, skal vi gå efter at være middelteam, og så ender vi som middelteam. Derfor forsøger vi at vinde sammen," siger han om den kommende alliance mellem BAR og Honda. Målet for det første løb er at komme hjem med racerne, og der er optimisme at spore, eftersom teamet har forbedret deres holdbarhed. "I alle testene har vi ikke haft nogen problemer med raceren," siger Pollock, hvilket dog er en sandhed med store modifikationer - der har været problemer med raceren, men slet ikke i samme omfang som forud for den forrige sæson.

Der er flere kort som er blevet spillet rigtigt ud for BAR-teamet. "Vi har fået den rette motorleverandør. Vi tror at chassiset vil være solidt. Vi tror at vi har meget gode kørere," siger Pollock.

Pollock er fortsat overoptimist og fuld af store ord - hele sidste sæson viste at Pollock er god til at sælge sig selv og sit team. Den anden part i teamet deler nemlig ikke de samme betragtninger som Craig Pollock. "Vi stiler ikke efter en bestem placering i løbet. Men for Honda har selv set sig på førstepladsen," siger Takeo Fukui. At der er lidt problemer med raceren afviser Takefumi Hosaka heller ikke. "Vi har lidt problemer som vi vil løse en efter en. Vi er også tæt på den placering som vi gået efter, efter top-teams'ene," siger Honda-lederen.

Der er ikke helt enighed mellem BAR og Honda om målsætningen for 2000

BB  


Hop til top
Prost beklager sig - igen

Sidste år var Alain Prost ikke helt tilfreds med hans motorleverandør, Peugeot, som han mente ikke overholdte deres forpligtigelser. Og der var endda tale om at deres samarbejde skulle ophøre efter at Peugeot fandt ud af, at Prost havde været ude og sondere terrænet for evt. at finde en ny motorleverandør. Det lykkedes af forskellige årsager ikke, samtidig med at Nick Heidfeld "blev" ny kører i teamet.

Nu er den så gal igen. Prost mener, at Peugeot igen ikke overholder deres forpligtigelser. Problemet nu er, at Prost åbenbart har fået de nye motorer for sent, og at det bl.a. har gjort, at teamet ikke har kunnet løse nogle elektriske problemer, de har kæmpet med længe. Og ifølge nogle uofficielle rygter, er Prost klar til igen at gå ud på markedet for at finde en nye motor, dog først med virkning fra næste år, idet Prost og Peugeot har lavet en aftale om at overholde deres forpligtigelser overfor hinanden, men det knager åbenbart allerede nu så meget, at Prost tager affære, og allerede nu kikker efter en ny motorleverandør. Måske Mercedes kunne gøre noget der. De har allerede "leveret" en kører.

Men det lader så også til at teamet er i fremgang. Her kort inden afrejsen til Australien, har man været på Silverstone for at lave de sidste test. Og man er nu nået så langt, at kørerne kan mærke at der er en væsentlig fremgang at spore. Nick Heidfeld som har været ude med kritik af teamet tidligere - måske forårsaget af Prost's problemer med Peugeot - er nu ved at være glad for bilen, og føler sig nu meget bedre tilpas i bilen.

Han udtalte efter testen på Silverstone: " Bilen var rigtig god i dag. Vi kan endnu ikke præstere det vi skal, men nu går det i den rigtige retning. Nu kan jeg for alvor se frem til det første GP i år 2000, og mit første rigtige løb i F1."

PDL  


 

Hop til top2.3.2000

Jaguar-drenge advarer

Utallige kørere har givet deres synspunkt om Michael Schumacher til kende for at advare Rubens Barrichello om de "farer" han går ind til i den kommende sæson som holdkammerat med Formel 1-feltets hurtigste kører. To af de kørere der blev slidt op under Schumachers regimer, er nu hos Jaguar - og de har i fællesskab forsøgt at give Rubinho et par ord med på vejen.

Johnny Herbert var i 1995 holdkammerat til tyskeren, men briten havde ikke meget indflydelse i et team der udelukkende fulgte Schumachers råd og anvisninger. Derfor har Herbert ikke mange positive minder. "Til at begynde med havde jeg ikke noget problem med Michael," siger han og fortæller at der var en åben kommunikation mellem de to kørere under det første løb, men at tonen ellers blev en helt anden. Han beretter om en begivenhed under det argentinske grand prix. "Vi var på vej tilbage til hotellet hvor Michael sagde: 'du klarer det godt, men der er hemmeligheder som jeg har i min kørestil og der er hemmeligheder som du har i din. Jeg ønsker ikke at du skal kende dem, og du skal heller ikke fortælle hvad du laver,'" beretter Herbert.

Derefter var der ellers lukket for al kommunikation mellem de to kørere - Briatore bekræftede at de fulgte Schumachers holdning - Herbert havde ikke adgang til Schumachers dato fra den dag. "Det var det - fra da af blev det rigtig svært," siger Herbert og lader beretningen være en advarsel til Barrichello om at når først Schumacher lukker i, så lukkes der helt af.

Eddie Irvine har de sidste fire sæsoner været holdkammerat med Schumacher hvor "samarbejdet" har været det samme - men Irvine har klaret sig igennem og blev ikke totalt ødelagt af tyskeren. "Det første år hos Ferrari var det værst fordi raceren var en katastrofe. Det er den værste racer jeg har kørt," siger han bramfrit. Løbet i Melbourne kom til at bestemme Irvines fremtid hos Ferrari. "Jeg udkvalificerede Michael i det første løb, og derefter tilbragte jeg resten af sommeren på en strand i Dublin, ventende på at teste," siger Irvine.

Derefter havde Schumacher selv taget teten for at undgå at Irvine fik en chance for at blande sig i udviklingen af raceren. Tyskeren blev i 1996 næsten arbejdsnarkoman. "Teamet arbejdede hårdt for at rette op på det, og Michael testede, testede og testede," siger Irvine videre.

Selvom Herbert og Irvine er de tabende parter i deres tid som holdkammerater til Schumacher, har det været Schumachers store dominans der har gjort at de direkte er blevet kørt ud på et sidespor - og så er det ikke så underligt at det bliver en sur tjans at køre Formel 1 - også selvom det er for Ferrari! Det bliver interessant at se om Barrichello kan fortælle en anden historie om et par år.

BB  


Hop til top
Irvine om Coulthard

Der uddeles også masser af verbale tæv til andre kørere i feltet, når Eddie Irvine lufter sin mening. En anden kører - Irvine har vist ikke mange venner i Formel 1-feltet skal det siges. - der får et par verbale lussinger er David Coulthard, endnu en kører som ireren ikke svinge med. "Jeg mener at Coulthard skulle koncentrere sig om ikke at køre af under det sidste løb i sæsonen og tabe McLarens VM," siger han om Coulthard.

Ireren tror ikke meget på Coulthards ambitioner om at gå efter VM. "Jeg bliver ved med at læse at dette er sæsonen hvor Coulthard har i sinde at vinde VM, men det siger han hvert år. Han er bare ikke hurtig nok," lyder den barske dom fra Eddie Irvine. "Hakkinen har haft overtaget de sidste tre år og jeg tror ikke at det ændrer sig," konkluderer han.

BB  


Hop til top
Irvine om Jaguar i 2000

Det er et skridt tilbage for Eddie Irvine at skulle gå fra Ferrari til Jaguar, og derfor kan han ikke forvente at være i den bedste udgangsposition til at vinde løb i 2000. Han ser det dog som en mulighed at de kan slå Jordan i kampen om 3. pladsen. "Jeg kan lide at begynde rimelig konkurrencedygtigt og så bygge videre fra det, end jeg vil have et heldigt resultat i begyndelsen af sæsonen og det så derefter går ned ad bakke," siger Irvine, og er godt klar over at Jaguar-raceren har nogle problemer, men at raceren og motoren har et stort potentiale.

Men på et helt andet område kan Jaguar få stor succes. "Williams og McLaren er store teams, men de kan ikke relatere sig på samme måde som Jaguar kan. De virker ikke menneskelige. Formel 1 er populært i England, men jeg tror at det i år stiger et niveau," siger Irvine om Jaguar og den støtte teamet kan forvente at få fra utallige Jaguar-fans, både i England men også i resten af verden.

BB  


Hop til top
Irvine om VM 2000

Selvom der ikke var videre varme følelser mellem Michael Schumacher og Eddie Irvine, har sidstnævnte udnævnt den tidligere holdkammerat til at være det mest oplagte bud på en verdensmester i denne sæson. "Mika Hakkinen er en god kører, men han er ikke Michael, som har været i en meget mere underlegen racer de sidste par år, og har været tæt på at vinde titlen. Jeg tror at Michael har haft en god ferie denne vinter, og han bliver hård at slå," siger Irvine.

Ireren mener også at Ferrari sandsynligvis er kommet tættere på McLaren når det drejer sig om aerodynamikken, men mener at konstruktørernes VM kan gå begge veje.

BB  


Hop til top
Barrichello bedre

Der skulle komme en returnering på Irvines udtalelser om Coulthards manglende evner som Formel 1-kører. Men hvor Irvine siger det lige på og hårdt, er Coulthard meget mere diplomatisk - og vender det på en helt anden måde. For på den ene side er det støtte til Barrichello, der fra højre og venstre advares mod Michael Schumachers dominans i teamet, men på den anden side er det en kritik af Irvines kvaliteter som kører.

"Rubens er en bedre allround kører, da han er mere professionel i den måde han håndtere ting. Om han er hurtigere end Eddie eller ej ved jeg ikke. Det kommer vi aldrig til at vide, men man kan stole på Rubens da han er langt mere engageret," siger David Coulthard som støtte til Barrichello og som kritik af Irvine. Ifølge skotten kommer meget til at afhænge af den måde han arbejder sammen med Schumacher.

BB  


Hop til top
God start er vigtigt

Selvom Luca di Montezemolo advarer om at være alt for optimistisk inden man for alvor har set de andre teams imod hinanden, er Michael Schumacher sikker på at Ferrari kan få et godt udgangspunkt i denne sæson. Det er meget vigtig for teamet og deres kørere at de kommer hurtig ud af "startblokken".

En svag start kan gøre at teamet skal bruge sæsonen til at hale det tabte ind, men teamet skulle være rustet stærkt til at dette ikke bliver tilfældet. "Det er utrolig vigtigt at begynde så godt som de andre teams. Vi kender af erfaring at det er en ulempe at miste point i begyndelsen af sæsonen. Det gør det svært at hente det ind," siger Schumacher der forventer at vinde det første løb og opbygge et forspring som der kan faldes tilbage på hvis der sæsonen igennem opstår mindre problemer.

BB  


Hop til top
Intet bliver lovet

Der er lukket for forudsigelserne om sæsonen 2000 når man henvender sig til Ferrari, eller i det mindste til teamets præsident, Luca di Montezemolo. Både Schumacher og Barrichello har stor tiltro til F320'eren og satser på at det bliver den racer der kører sig til VM-titlerne.

Men di Montezemolo er ikke over-optimist - og det af gode grunde. Han hæfter sig ved de mange positive tests vinteren igennem, men maner til besindelse. "Vi skal være meget forsigtige med at give forudsigelser allerede. Vi har en hård og lang sæson foran os, hvor alt kan ske - positivt såvel som negativt, sådan som vi så det i sidste sæson," siger Luca di Montezemolo.

Mon ikke Ferrari efter så mange år hvor de har været tæt på, bliver nødt til at passe på ikke at gentage dem selv - "i år bliver det". De mange Ferrari-fans vil helst ikke skuffes igen!

BB  


Hop til top
Sidste shakedown

Onsdag blev den sidste test forud for det australske grand prix gennemført. Testen havde mest karakter af en shakedown, men blev alligevel brugt af flere teams. Vinterens mest omtalte Formel 1-kører, Jenson Button kan nu tage til Melbourne med en god tid i bagagen.

Det var tørt på Silverstone, men ret blæsende. Button kørte dagens bedste tid - 1:26,38 og han gennemførte 47 omgange. "Vi må ikke lægge for meget i tiderne ved testen, men jeg er selvfølgelig glad for at være med fremme," siger den unge brite. Han ser frem til at køre debutløbet. "Jeg vil gøre mit bedste, men vi må huske at det et langsigtet program," erklærer han.

David Coulthard sluttede som nummer 2 efter 47 omgange - et godt stykke fra Buttons tid. Trulli blev nummer 3 for Jordan. Italieneren kørte 66 omgange i reserveraceren - chassis 02 - hvor han forsøgte med forskellige set-ups og fik testet dæk. Slutteligt kørte han en kort shakedown på hans egen racer - chassis 03. Holdkammeraten Frentzen satte 7. bedste tid, efter 14 omgange i hans racer - chassis 04. Teamet er klar til at give kamp til stregen til de to store teams - McLaren og Ferrari.

Hos BAR havde man Zonta og "evalueringskører" Patrick Lemarie i aktion. Hos Arrows kørte man også shakedown, sådan at alle systemer er blevet tjekket inden racerne sendes til Melbourne. De la Rosa kørte 12 omgange og testede pit-stops, mens Verstappen blot kørte 5 omgange. Teamet er allerede på vej til Melbourne med deres racere. Testen blev også brugt til at fremvise den nye orange bemaling.

Jaguar havde testkører Luciano Burti i aktion, der på sidstedagen havde mange problemer med motoren. "Den ene dag er alt fantastisk, den næste skal man være tålmodig og vente til det bliver ens tur. Vi havde et par få problemer med raceren og jeg kørte kun sammenlagt en halv time i dag," siger Burti - og indikerer at Jaguar-raceren lider lidt af "humørsyge" fra den ene dag til den anden.

For det pressede Prost-team var den sidste testdag en opmuntring. 32 omgange blev det til og teamet var tilfredse med testdagen. "Raceren føltes god i dag. Vi er ikke på det niveau som vi skulle være, men vi er på rette vej," siger Heidfeld der glæder sig til hans første Formel 1-løb.

Benetton sluttede som de sidste - men brugte ikke dagen til at teste raceren, men derimod til at gennemføre adskillige pit-stops - over 50 stop blev det til i løbet af dagen. "Det var en travl dag, da vi skulle køre shakedown på 3 racere og lave en masse pitstop-træning, men jeg elsker den sidste session inden det første løb - der er altid en intens og spændt atmosfære," siger Fisichella. Wurz er også sikker på at vinterens tests kommer til at give bonus. "Vi har udført et solidt testarbejde denne vinter og kørt mange kilometer, så jeg tror at vi er klar til sæsonen," siger Alexander Wurz.

Testtider fra Silverstone, onsdag den 1. marts 2000

KørerTeamOmg.
Jenson ButtonBMW-Williams1:26,38
David CoulthardMcLaren-Mercedes1:2
BB  


Hop til top
Ferrari nr. 200

Ferrari er det eneste team der har været med i hele Formel 1 serien siden den startede i 1950. Og i går testede Michael Schumacher Ferraris formel 1 racer nr. 200 på Fiorano banen i Italien. Han kørte 20 omgange på fugtig asfalt, og fik så også lejlighed til at afprøve Bridgestones nye regndæk.

Dagens bedste tid blev 1:08,311.

I dag er det så Rubens Barrichellos tur til at teste på Fiorano banen.

AN  


Hop til top
Estoril er godkendt

Estoril banen, som sidst afholdte et Grand Prix i 1996, har de sidste par år gennemgået nye ændringer for at forhåbenligt kunne afholde et Grand Prix i fremtiden. I går skrev FIA under på at der igen må testes på banen, der ligger i Portugal. De største ændringer er sket i pitten hvor der er kommet helt nye pit-garager, nyt presse- og V.I.P. faciliteter. Men også selve banen har gennemgået nogle ændringer. Således er det første sving blevet meget hårdtbremsende hvor efter det munder ind i et anden/tredje gear sving. Der er desuden også blevet lavet bedre sandgrave i siderne af banen.
PH  


Hop til top
Mika Salo har brugt hovedet

Men så er spørgsmålet om han har gjort det på den rigtige måde? Det kan kun tiden vise, om end det måske er en lidt speciel måde at markere sig på. Forklaring følger her.

Forhistorien er, at Mika Salo kommer fra ét team og nu er i et andet team. Så han har kikket lidt tilbage, og den vej prøvet at finde ud af, hvor store hans og Saubers chance måske kan være.

Han har nemlig regnet ud, at hvis man "bare" hænger på de to store (Ferrari og McLaren), så skal bare vente på at de begår fejl og udgår, så er der gratis point at hente. Som han siger: "I sidste sæson kiksede de begge et par gange og "lod" andre vinde. Sauber har en chance der. Godt nok er elektronikken ældgammel i forhold til Ferrari, men vores nye motor er meget bedre i år, samt at samarbejdet mellem Ferrari og Sauber er meget større end før, og det skal vi udnytte. Det skulle være muligt at blande sig i kampen næsten på lige fod med Jaguar og Jordan, og det burde vi kunne."

Om mesterskabet siger han: "Det vil blive en kamp mellem Mika Hakkinen og Michael Schumacher igen. Jeg tror, at Michael vil være meget hurtig i år. Han havde vundet sidste år, hvis han ikke var kørt galt. Han er bare utrolig god. Jeg tror at Ferrari vil gøre alt for at han skal vinde i år. Der vil ikke blive meget plads til Barrichello, han bliver holdt nede, de har ikke engang testet sammen endnu."

Den sidste udtalelse om Barrichello må vist stå for hans egen regning.

Så sender han også en lille hilsen til Jenson Button: "Jeg håber, at han klare omstillingen til F1. Jeg kan selv huske hvordan det var at komme i en F1 racer første gang. Min første tanke var, hvordan i alverden kan de håndtere alle de hestekræfter. En ting er at teste i en F1, hvor du er mere eller mindre alene på banen, noget andet er løb, hvor der er 21 andre biler omkring dig. Jeg håber ikke at han kommer til at skade sig selv eller andre."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk