Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
3.3.2004
 Ny sponsor til Sauber
 Ny mand hos Williams
 
2.3.2004
 Max Mosley flytter hjemmefra
 Minardi præsentation i Melbourne i morgen
 

Hop til top3.3.2004

Ny sponsor til Sauber

Sauber teamet har underskrevet ny sponsorkontrakt med it firmaet AdNovum Informatik. Den nye sponsor bliver bl.a. ansvarlig for Saubers hjemmeside.

AdNovum er den førende i Schweiz når det gælder softwareudvikling. AdNovum skal hoste Saubers hjemmeside i de kommende år. Et af firmaets datterselskaber har specialiseret sig i softwareudvikling for større firmaer hovedsagligt i Schweiz. Bl.a. er UBS, PostFinance, Telekurs Services, Swisscom og andre blandt kunderne. Firmaets ry er i de senere år vokset utroligt meget.

Peter Sauber:
"AdNovum har opnået et enestående ry i de senere år, og jeg glad for at vi har fået dem som partner."

Stefan Arn, CEO:
"I forbindelse med min store lidenskab, motorsport, så deler jeg også den store interesse der er i teknologi, præcision og fart, med Sauber-Petronas teamet. Og da det er med øjeblikkelig virkning aftalen træder i kraft, så bliver det at hoste Sauber-Petronas teamets hjemmeside, en stor og spændende udfordring både for mig og for AdNovum."

Som beskrevet ovenstående så er Sauber teamets hjemmeside flyttet over i AdNovums hænder med øjeblikkelig virkning. Hjemmeside adressen er dog stadig den samme.

PDL  


Hop til top
Ny mand hos Williams

Minardis nu tidligere chefaerodynamikker, Loic Bigois, har valgt at skifte arbejdsgiver. Nu hedder arbejdsgiveren fremover BMW-Williams.

Loic Bigois har valgt at forlade Minardi til fordel for Williams. Minardi har næsten som altid haft en meget anstrengt økonomi, og specielt sidste år var det meget skidt. Det var da også sidste sæson der gjorde udslaget. Der var ikke råderum til at få lavet de ønskede ændringer på bilen.

Loic Bigois har valgt at sige ja tak til et tilbud fra Williams hvor han nu skal arbejde sammen med Dr. John Davies i teamets udviklingsafdeling for aerodynamik.

Loic Bigois har indtil nu været 13 år i Formel 1. Han startede hos det daværende Ligier team i 1991, skiftede til Sauber i 1994, men kom senere tilbage til Ligier og blev teknisk direktør indtil teamet blev overtaget af Alain Prost. Hos Prost GP blev han forfremmet til chefdesigner og var i denne stilling indtil teamet lukkede. Siden kom han så til Minardi, som han nu har sagt farvel til.

PDL  


 

Hop til top2.3.2004

Max Mosley flytter hjemmefra

Max Mosley flytter hjemmefra. Han og familien forlader England og flytter til Monaco. Med sig tager han også FIA's kontor i London.

Max Mosley tager som vist nok den første konsekvensen af EU's nye Arrest Ordre lovgivning der giver en stort set hvilken som helst dommer ret til at arrestere - i denne forbindelse - Formel 1 personale, høj som lav, i forbindelse med ulykker hvor der kan forekomme dødsfald eller alvorlige personskader. Det gælder ikke kun ved afvikling af Formel 1 Grand Prixer, men også ved tests og andre ting.

Britiske medier fortæller at Max Mosley allerede har solgt sit hjem i London, ligeledes skulle kontorerne hvor FIA's engelske afd. holder til, være solgt. Planen er at alt skal være på plads inden den europæiske del af sæsonen starter.

Beslutningen om flytningen er taget i samråd med advokater og andre juridiske rådgivere der har nærlæst forslaget fra EU om den fælles europæiske Arrest Ordre lovgivning. Den er en lov som endnu ikke er vedtaget, men som ser ud til at blive vedtaget uden de store problemer. Følgerne af denne nye lov ser så allerede nu. Et af spørgsmålene nu er så om den ansvarlige for løbene og sikkerheden, Charlie Whiting, gør det samme.

Max Mosley:
"Dette er ikke bare en hurtig beslutning. Vi har diskuteret dette gennem et stykke tid og rådet til os er, at dette er det bedste for vores egen beskyttelse. Så længe at jeg er præsident for FIA, er jeg nødt til at bo i Monaco for min egen skyld, og for at undgå en lov som der slet ikke virker særlig fornuftig i forhold til Formel 1. Hvis en eller anden lokal dommer ønsker en syndebuk for en ulykke der er sket på en bane, kan de søge efter mig eller Charlie Whiting. Og de har endda ret til at gøre det i vores eget hjem, men ikke hvis jeg er i Monaco."

"Vi ønsker ikke at omgå nogen lov. Lige meget hvor Formel 1 er, følger vi den lokale lov. Men denne er lov er virkelig farlig og vi kan ikke have at Formel 1 personale bliver arresteret og sat i varetægt. Det kan ske under en lokal dommers lunefuldhed og den eller de personer kan endda ende med at blive tilbageholdt i op til flere måneder før deres sag kommer fra retten."

Max Mosley er måske den første der drager konsekvensen af denne lov - der endnu ikke er blevet vedtaget. Da BAR teamet præsenterede deres 2004 bil, udtrykte David Richards sine bekymringer vedr. dette lovforslag. Allerede på det tidspunkt forud så han at flere engelske baserede teams, godt kunne finde på at flytte deres base væk fra England og måske også fra Europa - i hvert fald fra et EU land.

PDL  


Hop til top
Minardi præsentation i Melbourne i morgen

Som det har været en tradition siden Poul Stoddart overtog Minardi teamet, så sker den officielle præsentation af teamets racere i hans hjemland i forbindelse med årets første grand Prix løb.

Den nye Minardi PS04B har allerede testet på både Misano og Imola banerne i Italien, med teamets to nye kørere Gianmaria Bruni og Zsolt Baumgartner.
Men modsat de øvrige Formel 1 teams, der har testet intensivt siden 1. december sidste år, så har de to Minardi kørere kun kørt 250 omgange tilsammen, hvilket næsten er hvad de øvrige teams kører pr testdag!

Det forlyder at Minardi i forbindelse med præsentationen, også vil præsenterer deres test- og tredjekører.
Denne plads er ifølge de sidste oplysninger gået til Tiago Monteiro, der sidste sæson kørte for Fittipaldi-Dingman Racing i Champ Car World Series, og som i år sideløbende med jobbet hos Minardi skal deltage i 'World Series by Nissan' for hollandske Carlin Motorsport.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk