Og det er samtidig en torn i øjet på FIA som gav det amerikanske team en billet til 2010 sæsonen, blandt andet fordi man mente at de havde en god base at starte ud fra samt det rette koncept. I hele perioden har US F1 cheferne Ken Anderson og Peter Windsor ellers fortalt alt og alle at de var på vej - og at alt var i den skønneste orden. Men sandheden har været en anden, og i stedet er alle medarbejdere blevet bedt om at tage hjem igen. Der er nemlig ingen penge til lønninger! Nu går meldingen fra Andersson om at man nu forsøger at blive klar til 2011 - men når man efter mere end et års optakt til 2010 stadig ikke er klar, så er det spørgsmålet om teamet overhovedet nogen sinde bliver klar til at køre Formel 1.
US F1 mangler dog stadig at trække sig officielt, og indtil det er sket melder FIA ikke noget ud. Og i baggrunden sidder det serbiske statsfinansierede team Stefan Grand Prix og håber at kunne indsætte deres Toyota-racere. FIA er sat i lidt af et dilemma - for de havde jo stor tiltro til de nye teams. Og hvis der skal komme 'eftertilmedte' med i Formel 1, så virker det mere desperat end velovervejet. Derfor kan muligheden være at der kun er 12 teams til start i 2010 - men at der så åbnes op for pladser til 2011.
Yderligere mangler Sauber også en officiel placering. Pedro de la Rosa og Kamui Kobayashi har endnu ikke noget startnummer. Man må håbe at det officielle program til løbet i Bahrain ikke er kommet i trykken endnu...
Der har været mange problemer for teamet - især økonomiske problemer. Oprindelig så det eller ud til at være et af de teams der havde den bedste organisation i ryggen, men teamet har indtil videre ikke kørt en eneste testomgang. På torsdag bliver teamet officielt præsenteret i Murcia. Teamet forventes at komme til at bestå af Bruno Senna, der for adskillige måneder siden skrev kontrakte med teamet, og inderen Karun Chandhok. "Selvom vi er et nyt team i pitten, så er vi stolte over at være ved siden af legendariske navne som Ferrari, McLaren, Williams og Lotus, så vi håber at vi kan opbygge vores eget renomme de kommende år," siger Colin Kolles der har noget af en opgave med overhovedet at få racerne til at rulle.
Og så er det spørgsmålet hvor længe teamet holder til de mange ydmygelser der må forventes at blive tildelt det lille team.
Den russiske stat som sponsor for et vesteuropæisk Formel 1 team, ja hvem skulle have troet det. Men ifølge flere medier, så er det noget som er på vej til at blive ført ud i livet. Det skal dog lige nævnes at det endnu ikke er bekræftet af Renault selv.
Ifølge medierne har Renault chefen Carlos Ghosn været på besøg hos den russiske premierminister Vladimir Putin. Renault Formel 1 teamet er mere eller mindre ejet af investeringsselskabet Genii Capital. Putin udelukker ikke at man i fremtiden vil øge det økonomiske tilskud. Putin skulle også have udtalt at man via sponsoreringen vil "brande" det russiske bilmærke Lada, som har Renault som en af aktionærerne. Bliver aftalen til noget skal Renault reklamere for Lada.
Det er vurderingen - en vurdering som er meget svær til 2010 hvor ingen rigtig ved hvem der har det stærkeste kort. Den ene dag ser Mercedes stærk ud, den næste er det Red Bull, så kommer McLaren pludselig med igen og så er Ferrari selvfølgelig også godt med. 7.353 kilometer har teamet kørt af test - og er kommet ud af de fire store tests med en god fornemmelse.
"Vi er tilfredse med det arbejde vi har udført i de fire tests, især at vi har gennemført det program som vi havde lagt. Først og fremmest er det vigtigt at have et godt niveau af holdbarhed, og jeg mener at vi kan sige at vi har nået vores mål. Selvom vi skal være fokuserede på at koncentrere os og forbedre os hvor vi kan. Vi må sige at teamet har gjort et godt stykke arbejde henover vinteren for at få det bedst mulige ud af de 15 dage med test. Med en så begrænset tid til at teste, var det at miste nogle timers test på grud af tekniske problemer virkelig en skam," siger Domenicali.
Han erklærer sig enig i at Ferrari er med i topgruppen efter at der er blevet analyseret på data fra testen i Barcelona. "Det er svært at sige hvem der er favoritter efter det vi har set de sidste uger, selv for os der har arbejdet der. Jeg giver normalt ikke forudsigelser, men det er klart at det bliver et meget tæt mesterskab, ikke ligesom sidste år," forklarer han. Sidste år kørte Brawn GP fra alt og alle, men det bliver ikke aktuelt til 2010 hvor ingen rigtig ser ud til at være altdominerende. "Før testen troede vi at der måske var fire teams i stand til at kæmpe om titlen, men efter det vi har set kan der være flere. Derudover er der også nogle spørgsmål som der skal besvares, såsom dækkenes opførsel ved høje temperaturer og løbsstrategier, blot for at nævne nogle få. Med en så tæt præstation vil den mindste fejl føre til at man ikke kommer med i Q3," siger han.
I næste uge bliver vi forhåbentlig meget klogere på hvem der har farten i racerne.
De kombinerede tider fra Circuit de Catalunya:
Pl. | Kører | Team | Best | Omg. | 25th | 26th | 27th | 28th |
1 | Hamilton | McLaren | 1:20,472 | 227 | - | 1:22,152 | - | 1:20,472 |
2 | Webber | Red Bull | 1:20,496 | 168 | 1:21,487 | - | - | 1:20,496 |
3 | Massa | Ferrari | 1:20,539 | 228 | - | - | 1:22,344 | 1:20,539 |
4 | Sutil | Force India | 1:20,611 | 160 | - | - | 1:22,606 | 1:20,611 |
5 | Hulkenberg | Williams | 1:20,614 | 180 | 1:22,407 | 1:20,614 | - | - |
6 | Alonso | Ferrari | 1:20,637 | 208 | 1:24,170 | 1:20,637 | - | - |
7 | Vettel | Red Bull | 1:20,667 | 252 | - | 1:21,258 | 1:23,123 | 1:20,667 |
8 | Rosberg | Mercedes | 1:20,686 | 235 | 1:22,514 | - | 1:20,686 | - |
9 | M.Schumacher | Mercedes | 1:20,745 | 207 | - | 1:21,689 | - | 1:20,745 |
10 | Barrichello | Williams | 1:20,870 | 184 | - | - | 1:21,975 | 1:20,870 |
11 | Kobayashi | Sauber | 1:20,911 | 172 | - | - | 1:26,216 | 1:20,911 |
12 | de la Rosa | Sauber | 1:20,973 | 187 | 1:23,144 | 1:20,973 | - | - |
13 | Liuzzi | Force India | 1:21,056 | 154 | 1:24,064 | 1:21,056 | - | - |
14 | Buemi | Toro Rosso | 1:21,413 | 193 | - | - | 1:21,413 | 1:22,135 |
15 | Button | McLaren | 1:21,450 | 205 | 1:23,452 | - | 1:21,450 | - |
16 | Alguersuari | Toro Rosso | 1:21,571 | 215 | 1:24,869 | 1:21,571 | - | - |
17 | Petrov | Renault | 1:22,523 | 141 | 1:24,173 | - | 1:22,523 | - |
18 | Kubica | Renault | 1:23,175 | 159 | - | 1:24,912 | - | 1:23,175 |
19 | Trulli | Lotus | 1:25,059 | 172 | - | 1:25,524 | 1:25,059 | - |
20 | Kovalainen | Lotus | 1:25,251 | 65 | - | - | - | 1:25,251 |
21 | Glock | Virgin | 1:25,942 | 83 | - | 1:25,942 | 1:26,305 | - |
22 | di Grassi | Virgin | 1:26,160 | 78 | 1:27,057 | - | - | 1:26,160 |
23 | Fauzy | Lotus | 1:28,002 | 76 | 1:28,002 | - | - | - |