Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.3.1999
 Tom K. eller Jan M. afløser Badoer
 Kameler i formel 1
 
29.3.1999
 Supertech i problemer
 Williams får kun en test
 Schumi på krigstien
 Badoer kørte galt under test
 McLarens hemmelige test på Jerez
 Stewart tester på Lurcy-Levis
 

Hop til top30.3.1999

Tom K. eller Jan M. afløser Badoer

Det blev i går fortalt i DR sporten at Jan Magnussen eller Tom Kristensen, stod som bejlere til at afløse den skadede Luca Badoer i Minadien, til det kommende Brasilianske Grand Prix.
 
Vi har nu på formel-1.dk undersøgt denne ellers meget spændende sag, men må desværre skuffe alle Formel 1 freaks. Der er absolut ingenting i denne sag. Vi har været i forbindelse med flere mennesker, som alle afkræfter denne historie...
HVJ  


Hop til top
Kameler i formel 1

Camel kommer måske tilbage i formel 1, efter at have været ud i 7 år. Aftalen skulle lyde på 8 milliarder dollars.
 
Det gule look er sidst set i sporten i slut 80’erne, da Lotus kørte med den gule Camel reklame. Camel ejes af Japan Tobacco, og Benetton er i forvejen er sponsoreret af Mild Seven, som ejes af samme firma.
 
Det store Japanske konsortium, er i øjeblikket det 3. største tobaksfirma i verden. De har brugt formel 1 til at reklamerer for Mild Seven, i et forsøg på at komme ind på det internationale marked. Nu bliver det så Camels tur til at blev ført frem på det internationale cigaret marked.
HVJ  


 

Hop til top29.3.1999

Supertech i problemer

Flavio Briatore har fået et stormfuldt comeback til Formel 1. Den tidligere Benetton-boss står i spidsen for Supertech som levere motorer til Williams, Benetton og BAR. Supertech er det andet 'klistermærke' for de aflagte Renault-motorer der for nogle år siden var totalt dominerende i Formel 1. Men siden Renault trak sig ud og overlod udviklingen til andre er det gået drastisk ned ad bakke - eller også er de andre motorer blot blevet bedre. Det er dette budskab som de tre teams udsender - de er ikke vildt begejstrede over at betale høje summer for motorer der er underlegne i forhold til konkurrenternes, og flere mener at Briatore kun er ude på at tjene penge på foretagendet. Ifølge Ralf Schumacher mangler motorerne mindst 50 hestekræfter for at være oppe på siden af de stærkeste motorer - Ferrari, Mercedes og nu også Ford. Problemet er at motoren ikke kører optimalt ved høje omdrejninger og derfor mister kørerene de vigtige hestekræfter. Benetton og BAR overvejer at finde andre motorer for næste sæson. Williams er allerede på plads med deres samarbejde med BMW. Så måske er det igen farvel og tak til Briatore inden næste sæson begynder.
BB  


Hop til top
Williams får kun en test

Williams-Supertech har ikke fået de bedste betingelser efter det australske grand prix. Teamet havde oprindelig planlagt at deltage i testen på Barcelona-banen, men eftersom der var problemer med at komme tilbage til England efter løbet i Australien - et problem som flere teams havde. Williams var også tilmeldt til testen på Magny-Cours i sidste uge, men ligesom mange andre teams mødte de slet ikke op til testen. Nu har teamet efterhånden fået lidt travlt, så derfor vil teamet være med i næste uges test på Barcelona-banen, hvor begge kørere vil få mulighed for at få kørt nogle kilometer inden teamets racere og reservedele bliver sendt til Brasilien - Williams vil i øvrigt være de eneste ved testen, eftersom de er de eneste tilmeldte.
BB  


Hop til top
Schumi på krigstien

Michael Schumacher langer ud efter både Bridgestone og Ferraris rådgiver Niki Lauda, tidligere ferrari-stjerne og verdensmester. At de nye dæk bliver kritiseret for at gøre formel 1 mere kedeligt og usikkert er der ikke noget nyt i, men Lauda, der har udtalt at han heller ikke tror Ferrari får titlen i år, får dette svar igen: "Han (Lauda) kan kritisere Ferrari alt det han vil men han får altså ikke venner af hans beskyldninger. Han har mistet evnen til at se hvad det er der er galt.", fortalte Schumacher "Welt am Sonntag". Han forklarer at Lauda ganske vist var en nøglefigur under opbygningen af Ferrari for fem år siden, men "nu da teamet klarer sig fint alene er der ikke noget job til Lauda." Dækkene får disse ord med på vejen. "Som kører er det min intention at give alt i mig. Jeg vil helt ud til grænsen. Men som sagerne står nu er det svært at gøre. Dækkene gør virkelig bilerne langsomme." Schumacher selv er ikke i tvivl om at han kan vinde verdensmesterskabet i år: "Alt hvad der kunne gå galt i Mebourne gik galt. Men hvis folk tror, at det er sådan resten af sæsonen kommer til at gå, tager de fejl. I den her bil kan jeg blive verdensmester. Jeg har en realistisk chance." Til sidst beder Schumacher sine fans om at være tålmodige ved at sige at "det tager tid at omdanne et team". I øvrigt kan det nævnes at Corinna Schumacher, d. 25/3, fødte parrets andet barn, en dreng der indtil videre kaldes Mick.
CBA  


Hop til top
Badoer kørte galt under test

Luca Badoer kørte galt under testen på Fiorano i går. Han var i gang med at teste Minardien, men han endte i muren på grund af en fejl på drive-by-wire systemet.
 
Ulykken skete i slutningen af dagen, da Badoer kørte ud på sin 49. omgang. Badoer fik en lille flænge i sin højre hån på grund af uheldet, og blev derfor kørt til Modenas Policlinico. Efter undersøgelse hos læge, Dr. Claudio Castagnetti blev det beslutte at Badoer skulle gennemgå en lille operation, i et forsøg på at han skulle komme til hægterne lidt hurtigere.
 
På grund af ulykken, har Minardi aflyst dagens test på Mugello. Men testen starter igen i morgen på Mugello med Marc Gené bag rattet.
HVJ  


Hop til top
McLarens hemmelige test på Jerez

McLaren-Mercedes teamet har været på Jerez bane siden i torsdags, og de bliver der til i morgen. Formålet er at lave en helt privat test, som ikke giver adgang for hverken andre teams eller pressen, så det er derfor sparsom med oplysninger fra denne test. Det eneste vi ved er at der er fragtet to MP4/14 til banen. Men testen har indtil nu være hæmmet af kraftig blæst og regn.
HVJ  


Hop til top
Stewart tester på Lurcy-Levis

Stewart har endnu engang inviteret 1998 British F3 champion Mario Haberfeld til at forbedre aerodynamiken på Stewart bilen. Testen forgår på Lurcy-Levis circuit i Frankrig. Team er stadig helt oppe og rulle over det første løb, som gik over alles forventning. Stewart teamet forventer at køre den sidste shake down test af bilerne til det næste GP, på torsdag på Santa Pod.
HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk