Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.3.2000
 Ralf hurtigst
 Fisichella igen i front
 Michelin leverer dæk til Jaguar
 Michael Schumacher glemte sit trofæ
 Hakkinen tror på stadigvæk på chancen
 Ferrari Test - onsdag
 Sauber analyser vol. 2
 
29.3.2000
 Løbsarrangører indkaldes
 Kun i Formel 1 som kører
 Benetton tog forholdsregler
 Bridgestone tilfredse
 David Coulthard er sur
 Berger står bag sine kørere
 Ferrari test - tirsdag
 Hemmelig klausul i Barrichellos kontrakt?
 Eccelstone bliver!
 Silverstone test tirsdag
 Mandag afgøres appelsagen
 Sauber analyser vol. 1
 Ferraris succes ingen overraskelse for Haug
 

Hop til top30.3.2000

Ralf hurtigst

I går kørte han ingen omgange - i dag var han den hurtigste af alle. Ralf Schumacher har haft en op-og-ned test på Silverstone. Tiden 1:25,99 blev dagens hurtigste hvor han sluttede foran Olivier Panis i McLaren. Den franske reserve var ellers hurtigst til morgen.

Eddie Irvine sluttede dagen på en opmuntrende 3. plads, mens Heinz-Harald Frentzen fik mulighed for at køre tests mens familien hjemme i Monaco venter en forøgelse af Frentzen-familien.

Ricardo Zonta var hurtigere end Villeneuve på henholdsvis 5. og 7. pladsen. Sauber havde igen Mika Salo i aktion. Hos Arrows havde man byttet Verstappen ud med Pedro de la Rosa, der brugte dagen til at teste set-up på det nye Arrows-chassis. For Jean Alesi var der mere fra den dårlige skuffe - han sluttede dagen med den dårligste tid.

Testtider fra Silverstone, torsdag den 30. marts 2000

BB  


Hop til top
Fisichella igen i front

I går blev der testet på Silverstone, og for anden dag i træk var det Giancarlo Fisichella der havde bedste tid foran Jacques Villeneuve. Testen er nu overstået for deres vedkommende, og de var bestemt tilfredse. Teamet har især arbejdet på at forbedre koblingen som har givet dem problemer i de to første løb. "Det har været en rigtig god test. Jeg er meget glad for raceren, der har en god balance og opfører sig godt både i regn- og tørvejr," siger italieneren der overtog 2. pladsen på Interlagos. Der har været lidt regnvejr på Silverstone i løbet af de to dage.

Benetton tager nu til Santa Pod for at øve starter og fortsat evaluere koblingen. Hos BAR var begge racere i aktion, med Villeneuve som den hurtigste. Zonta fik problemer og satte således kun den bedste tid mens banen var våd. Han kørte ikke da banen var tør på grund af gearkasse-problemer, som teamet fik travlt med at løse til dagens test.

Olivier Panis var i aktion for McLaren - han var over et sekund efter Fisichellas bedste tid, uden at man dog skal lægge for meget i Panis' tid. Franskmanden kørte i øvrigt i 99-raceren. Jean Alesi var nummer 4, på en dag hvor der fortsat skulle arbejdes med raceren.

Der var ingen problemer for Jaguar-kørerne, hvor de to kørere deltes om raceren - Herbert om formiddagen (og dermed ikke en særlig hurtig tid) og Irvine efter middag. Teamet arbejde med udviklingen af Cosworth og lidt aerodynamik. Irvine blev nummer 5. Han slutter testen for Jaguar i dag.

Jos Verstappen var tilbage på arbejde - på den kolde Silverstone-bane. Teamet har bygget chassis nummer 4 og dagen blev mest brugt til at køre shakedown på raceren. Sauber var tilbage med Salo efter at de havde trukket sig til det brasilianske grand prix. "Jeg havde kun et mindre problem med at justere selen. Jeg glad for at få bekræftet at raceren føles rigtig. Nu skal vi blot få det bedste ud af den og vise den rigtige potentiale," siger Mika Salo.

Jarno Trulli kørte 15 omgange på den våde bane, og teamet fik derfor ikke testet en ny specifikation af Mugen-motoren. Frentzen ventes at komme til en hurtig test i dag.

Det var også meningen at Ralf Schumacher skulle teste, men BMW-Williams løb ind i problemer. Han nåede kun at rulle et par omgange da hans racer fik problemer med en olielækage. "På grund af tekniske problemer kunne vi ikke gennemføre dagens program," siger Ralf Schumacher. Teamet skulle ellers bruge testen til at videreudvikle V10-motoren.

Testtider fra Silverstone, onsdag den 29. marts 2000

KørerTeamBedste tid
Ralf SchumacherBMW-Williams1:25,99
Olivier PanisMcLaren-Mercedes1:26,42
Eddie IrvineJaguar-Cosworth1:26,58
H.-H. FrentzenJordan-Mugen1:27,32
Ricardo ZontaBAR-Honda1:27,35
Mika SaloSauber-Petronas1:27,36
Jacques VilleneuveBAR-Honda1:27,38
Pedro de la RosaArrows-Supertec1:27,42
Jean AlesiProst-Peugeot1:28,06
KørerTeamBedste tid
Giancarlo FisichellaBenetton1:27,47
Jacques VilleneuveBAR-Honda1:27,61
Olivier PanisMcLaren-Mercedes1:28,59
BB  


Hop til top
Michelin leverer dæk til Jaguar

Michelin har nu offentligt gjort deres tredje team som skal benytte deres dæk i næste sæson. Williams, som Tom Kristensen i øjeblikket tester de nye dæk med, har også skrevet under med Michelin. Endvidere har Toyota også bekræftet at de får dæk af Michelin når de kommer ind i Formel 1 igen. Jaguar er meget glade for at have underskrevet kontrakten med Michelin, da de synes at Michelin har fine traditioner indenfor motorsport.

Jaguar og Irvine skiftet til Michelin
Foto: Allsport

Det bliver spændende at se om de kan være konkurrence dygtige overfor Bridgestone.

PH  


Hop til top
Michael Schumacher glemte sit trofæ

Michael Schumacher som vandt søndagens Brasiliens Grand Prix og som fik trofæet overrakt at fodboldslegenden Pelé, må været blevet overvældet at glæde, at han glemte sit trofæ på podiumet.

Foto: Allsport

Sikkerhedsfolk fandt tirsdag trofæet bag podiumet, og vil nu blive sendt til Italien, hvor Ferrari teamet høre hjemme.

BKP  


Hop til top
Hakkinen tror på stadigvæk på chancen

Mika Hakkinen, dobbelt verdensmester, har tangeret Michael Schumacher's rekord med 23 pole positions.

Mika Hakkinen udtaler til pressen "Jeg er sikker på at jeg kunne have kørt hurtigere under kvalifikationen, men det er svært at koncentrere sig, når alting falder ned om ørene på dig "Se under bandereklamer", men hvis man ser på det på en positiv måde, så fik vi mere tid til at sætte bilens set-up perfekt.
Jeg er glad for, at de problemer der var i Melbourne, ser ud til at være løst, nu mangler jeg bare at gennemføre et løb, så der kan komme nogle point på kontoen.
Vi skal nok komme stærkt tilbage i San Marino, der skal vi vise racens rigtige styrke, så vi må bare se fremad til næste løb om 10 dage."

BKP  


Hop til top
Ferrari Test - onsdag

Onsdag testede Luca Badoer igen på Ferrari's egen testbane i Fiorano. Det regnede det meste af dagen, så man lavede et set-up til regnvejr til San Marinos grand prix, hvis det skulle regne.
Igen brugte man dagen på at øve starter, og nye dele til bilen.

Det var en kort test man lavede onsdag, den tog kun 1½ time, så pakkede man det hele sammen igen. LB kørte ialt 25 omgange, hvor den bedste var på 1'07.755".

Torsdag vil Michael Schumacher forsætte med at teste på banen.

BKP  


Hop til top
Sauber analyser vol. 2

Som bekendt trak Sauber sine biler ud af GP'et i Brasilien, men det var ikke de eneste der havde alvorlige skader. Dem der så løbet på DR2, har muligvis bemærket de to kommentatorer sige, at Michael Schumacher kørte med et helt nyt karosseri. Det var der en årsag til, bilen var ved knække sammen. Om årsagen så har været den omdiskuterede langside, eller der var hans afkørsel under kvalifikationen, vides endnu ikke. Jacques Villeneuve oplevede det samme med sin bil. Frentzens bil brød sammen efter kvalifikationen. McLaren skiftede bagvinge på Coulthards bil under fredagens træning, idet man konstaterede et brud ved baglygten, som er en integreret del af bagvingen.

Mika Salo havde et ret voldsomt crash lørdag efter at bagvingen var røget af. Telemetrien har afsløret, at farten var 303 km/t da uheldet skete. Og man fandt i løbet af lørdagen også brud på Diniz's bil. Og det medvirkede alt sammen til at Sauber trak bilerne ud.

Følgende udtalelse er kommet fra teamet: "Når vi er på banen, er vi ikke i stand til at analysere årsagen til uheldet ordentligt. Derfor ønsker vi ikke at forsætte. Da vi ikke er i stand til at gennemføre en ordentlig undersøgelse af skaden, returnerer vi hjem. Vi er kede af, at skulle skuffe vores kørere, specielt Diniz, da det er hans hjemmebane. Vi må beklage overfor vores sponsorer og andre partnere. Vi er sikre på, at de vil respektere vores beslutning. Vi har altid gået ind for sikkerhed for vores kørere - og også de andre kørere - og det giver os ikke noget alternativ i den pågældende situation."

Jackie Stewart roser Sauber teamet for deres beslutning: "Jeg tror faktisk, at Peter Sauber lavede ikke bare en modig, men også en klog beslutning ved at trække bilerne ud. Det var ikke det eneste team, der havde problemer. Bl.a. Prost havde også deres problemer. Det er primært banen som er skyld i det. Der er godt nok kommet ny belægning på, men problemerne i underlaget er der stadig."

Selvom banen er meget bumpet, og altid har været kendt for det, er der en anden faktor der også spiller ind. Nemlig den, at mange teams i dag bygger bilerne sådan, at de rent faktisk vejer for lidt. Det gør man for at kunne placere balanceklodser rundt omkring i bilen, af hensyn til en bedre vægtfordeling. Det må betyde, at bl.a. brudstyrken i karosseriet bliver mindre, og når der så kommer de voldsomme belastninger som Interlagos-banen øjensynligt giver, så kommer uheldene. Man kan nemt få den tanke at hvad er en kørers liv værd? Måske 30 - 40 kg. bly?

PDL  


 

Hop til top29.3.2000

Løbsarrangører indkaldes

FIA har indkaldt arrangørerne bag det brasilianske grand prix til en høring efter det ret skandaløse grand prix, der især under lørdagens kvalifikation var hårdt ramt af flere kedelige afbrydelser. "Efter at have undersøgt rapporter fra officials vedrørende forholdene som opstod under kvalifikationen har FIA indkaldt arrangørerne af løbet til at møde frem for motorsportsrådet på det næstkommende møde," siger FIA.

Det vil blive den 6. april at folkene bag løbet på Interlagos skal stå skoleret hos Max Mosley og co. Tre gange måtte kvalifikationen afbrydes fordi reklamebannere røg ned på banen, og det forstyrrede kvalifikationen så meget at den reelt blev ødelagt.

Derudover er der også kritik af selve banen - efter at den er blevet asfalteret har det vist sig at strækningen ved start/mål var så bumlet at det påvirkede racerne, ved at give vibrationer der gad slitage på raceren.

BB  


Hop til top
Kun i Formel 1 som kører

Eddie Irvine har ingen intentioner om at blive i Formel 1-sporten når han en gang lægger hjelmen på hylden. Den 34-årige irer mener fortsat at han har flere år tilbage i Formel 1, men når det bliver tid til at sige farvel bliver det helt farvel til sporten.

"Når jeg slutter med at køre vil jeg ikke længere være involveret i Formel 1," siger Irvine der i øjeblikket kæmper for at gøre Jaguar til et storhold i Formel 1. "Forstå mig rigtig - jeg elsker det jeg udfører og sporten, men når jeg ikke længere er kører, er der så mange andre ting i verden," siger han - og hvad det kan være er fortsat et åbent spørgsmål.

Eddie Irvine har derfor ingen intentioner om at blive teamejer eller sportsdirektør sådan som Alain Prost og Gerhard Berger er det.

BB  


Hop til top
Benetton tog forholdsregler

Pat Symonds, teknisk leder hos Benetton har tidligere været godt involveret i stridigheder om hvorvidt racere er lovlige eller ej - sæsonen 1994 var en lang række af sådanne problemstillinger. Denne gang er det et andet team og en anden kører - og ikke mindst under helt andre omstændigheder - at der igen skal træffes afgørelser hos FIA.

Men måske havde Benetton netop luret faren og derfor taget de rette forholdsregler. "Når man tager i betragtning at Fisichella kørte det meste af løbet med meget benzin i raceren, blev det besluttet at øge racerens højde for at kompensere for den bumlede bane," siger Symonds. Efter løbet var det kun Fisichella der gik rent igennem den tekniske kontrol, mens alle andre i pointene var tvivlsomme og på grænsen, og hvor det så var Coulthard der var den største synder.

BB  


Hop til top
Bridgestone tilfredse

Løbet på Interlagos gav ikke overraskelser for Bridgestone-folkene, der til løbet havde medbragt de bløde og medium dæk. "Medium og Soft-specifikationerne var samstemmende, og omgangstiderne blev væsentligt hurtigere da benzinmængden faldt," siger Ichikawa med henvisning til medium-dækkene. Dette var især årsagen til at Mika Hakkinen forud for Michael Schumachers første pitstop var i stand til at hale en lille smule ind på tyskeren.

Bridgestone har i år forsøgt sig med nye dæk, der har anderledes karakteristika, for at gøre dækvalget sværere. "Vi forventede at dækkenes nedbrydelse ville være sammenstemmende mellem de to specifikationer ud fra resultaterne af fredagens træning, og vi er meget glade for dækkenes præstation og holdbarhed," slutter Ichikawa.

Hvis man ser på hvordan løbet udviklede sig var medium nok det bedste valg - selvom vi ikke endegyldigt fik svaret. Hos Ferrari satsede man på en 2-stop strategi. "Vi vidste at pitstop strategien ville være tæt, men vi fulgte vores politik - 'hvad har vi at miste'?" siger Ross Brawn, der påpeger at det er nødvendigt at differentiere sig fra de andre teams. "At køre på en 1-stop strategi og følge McLaren ville ikke have givet os noget," siger Brawn der igen havde gang i regnemaskinen. Om det så var en gal eller genial taktik får vi ikke svaret på - men det havde været tæt mellem Schumacher og Hakkinen.

BB  


Hop til top
David Coulthard er sur

David Coulthard er alt andet end tilfreds med forløbet af GP'et i Brasilien. Først teknisk defekt på bilen og derefter diskvalifikation. Han har efterfølgende udtalt: "Jeg synes, at hvis resultatet bliver som det er nu, at Jenson Button, som landsmand, skulle give mig 10 % af hans præmiepenge. Han havde ikke fået point, hvis jeg ikke var blevet diskvalificeret."

Hvad i alverden går det af manden? Har han besluttet at blive en kontroversiel person, eller er han misundelig på Jenson Button, som ganske automatisk er blevet rykket en plads frem i placeringen, som man gør når en anden kører foran en selv, bliver frataget point af den ene eller anden årsag?

Men Coulthard siger dog også, at Jenson Button er meget talentfuld: "Det er en flot start på hans F1 karriere han har fået. Han får en stor fremtid."

Og om selve den kommende afgørelse siger han: "Nu må vi hvad afgørelsen bliver, men det kan ikke være rigtigt, at afgørelsen kan være med til at afgøre mesterskabet, det giver ingen mening."

Til det er der sådan set kun at sige, at der er nok ikke uden grund, at man har tekniske tjek af bilerne, og finder man noget der afviger fra regelsættet, skal der selvfølgelig udføres en handling efter de forskrifter der nu engang findes og er vedtaget.

PDL  


Hop til top
Berger står bag sine kørere

Gerhard Berger står bag "sine" to unge kørere. BMW Williams har den yngste kører-sammensætning. Den samlede alder er kun 44 år. Til sammenligning er f.eks. er den samlede alder hos Jaguar faktisk højest, idet Irvine og Herberts samlede alder er 69, og hos Sauber er den samlede alder 62 år for kørerne.

Indtil nu har de køreres præstationer været utroligt flotte. En tredjeplads til Ralf Schumacher i Australien og begge sluttede i pointene i Brasilien, dog afhængig af om McLaren får held af at appellere diskvalifikationen af David Coulthard. Williams og BMW kan kun være tilfredse. En ny motor som ingen har decideret løbserfaring med og en helt ny ukendt kører, hentet i F3. Indtil nu har Jenson Button tilbagevist stort set al kritik, og har lagt sig lige bag Ralf Schumacher i løbene. Det er ikke alle debutanter beskåret at kan gøre det.

"Jeg ville ikke bytte Jenson eller Ralf for nogen som helst andre kørere. Ikke engang for Michael Schumacher eller Barrichello. Det er de to stærkeste kørere i feltet i øjeblikket. Jenson er bemærkelsesværdig god for sin alder. Han er en stjerne i svøb, intet ser ud til at påvirke ham, han bliver en stor stjerne."

PDL  


Hop til top
Ferrari test - tirsdag

Testen startede kl 10.00, på Ferrari's egen testbane i Fiorano. Luca Badoer som stod for testen alene,kørte i sidste års model F399, chassis nr.194, og brugte tiden på at afprøve nogen nyudviklet mekaniske komponenter.
Luca Badoer kørte ialt 59 omgange, og den hurigtste omgang var på 1'01''823.
Testen sluttede kl 17.00.

Da testen var færdig sagde LB til den frmmødte presse "Siden i går, har vi arbejdet meget hårdt på at udvikle og afprøve nogle nye ting, som skal bruges på F1 2000. Jeg har også testet nogle nye dele der skal bruges ved vores starter, og de har givet os en lille forbedring når vi skal starte."

Ferrari teamet vil onsdag forsætte med at teste med LB på Fiorano.

BKP  


Hop til top
Hemmelig klausul i Barrichellos kontrakt?

Rubens Barrichello har hele tiden sagt, at han har samme rettigheder som Michael Schumacher i Ferrari teamet. Aligevel var der vise tegn på at der er forskel på de 2 kører. Mens de var i Sao Paolo, så var Rubens Barrichello privatchauffør for Michael og Corinna, når de skulle i byen.

Rubinho kørte pligtopfyldende rundt i Sao Paolo, og på restaurant torsdag aften. Ved at sætte sig på bagsædet sammen med sin kone, viste Michael Schumacher med al tydlighed hvem der betyder mest for teamet.

BKP  


Hop til top
Eccelstone bliver!

Formel 1-bossen Bernie Ecclestone er ikke ved at forlade den sport som han de sidste årtier har været med til at bygge op som en af de største mediebegivenheder. Hverken han eller hans familie - der står bag Formula One Holdings, holdingselskabet der er lavet som en overbygning over FOA, Bernies TV og administrationsfirma, har i sinde at sælge så meget ud at de reelt trække sig ud af sporten.

Rygterne om at Bernie Eccestone måske var ved at trække sig tilbage, kom efter at EM.TV købte halvdelen af Formel 1 af to andre investorer, og samtidig fik optioner på yderligere aktier. "Jeg bliver hvor jeg er - jeg har ikke engang planer om at gå på pension. Jeg bliver på kontoret hele tiden - de bliver nødt til at bære mig ud i en kasse," siger den 69-årige Eccestone næsten helt kynisk. Dermed er tonen sat - Bernie holder sporten i sin hule hånd indtil sidste øjeblik. Han frygter nemlig at dem der følger efter ikke gør det godt nok. "Jeg ønsker at være i den situation at ledelsen af Formel 1 kan overdrages til et par få gode folk som giver bedre ideer, men jeg håber ikke jeg kommer til at se det," siger han og understreger hvad der er hans dybereliggende frygt.

Bernie Ecclestone siger selv at han har det bedst når han arbejder og at han har meget svært ved at holde sig i ro. Næste punkt på dagsorden er børsnoteringen af Formula One Holdings, sandsynligvis på den tyske børs i Frankfurt. "Det kommer på skinner inden for to eller tre år," siger Ecclestone om de planer - der indtil videre er lagt på is, efter at EU-kommissionen har Ecclestone og hans firmaer under luppen for monopoldannelse i forbindelse med TV-rettighederne.

Et helt andet område som Bernie Ecclestone kan kaste sig over er Internettet - men indtil videre er han ret konservativ på dette område. "Jeg ved ikke hvorfor der er så meget påstyr om det. Det tager sikkert kun cirka tyve minuttet at få Formel 1 på nettet," siger Formel 1-bossen. "Når vi er klar, går vi videre til Internettet," siger han videre. Hvad der så end skal lægges i det må tiden vise.

BB  


Hop til top
Silverstone test tirsdag

Aldrig så snart som de enkelte teams er kommet tilbage fra Brasilien, så genoptager de deres test programmer. Og i går var der 4 teams der testede på Silverstone banen i England. Det var Jaguar, McLaren, Benetton og Jordan.
Om formiddagen var der let regn over Silverstone, men over middag så klarede det op og banen tørrede hurtigt.

Jordan teamet koncentrerede sig om dæktest, og Jarno Trulli kørte i alt 48 omgange.

Jaguar teamet testede med to kørere selv om de kun havde en racer med, dels deres faste kører Johnny Herbert og dels deres testkører Luciano Burti, hvor imod Eddie Irvine holder fri i New York indtil han skal testkøre på torsdag.
Teamet koncentrerede sig om racerens setup samt motorudvikling.

Samtlige teams fik testet regndæk, noget som de meget vel kan få brug for i det meget tidlige Engelske Grand Prix, der bliver afholdet allerede i påsken.

Dagens tider blev følgende:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Giancarlo FisichellaBenetton1:24,444
2Olivier PanisMcLaren1:27,823
3Jarno TrulliJordan1:28,148
4Johnny HerbertJaguar1:31,117
5Luciano BurtiJaguar1:42,310
AN  


Hop til top
Mandag afgøres appelsagen

FIA har offentliggjort at det bliver mandag den 3. april at McLaren skal føre deres sag for at få Coulthards 6 point tilbage efter diskvalifikationen i det brasilianske grand prix. Det finder sted i Paris, hvor 3 medlemmer af FIAs råd er blevet udpeget som dommere.

McLaren-racerens frontvinge var 7 mm. for tæt på asfalten, hvilket på papiret vil give dem en fordel, men McLaren hævder at raceren var helt i orden og at det er banens beskaffenhed der har været skyld i at frontvingen ikke kunne leve op til reglementet.

BB  


Hop til top
Sauber analyser vol. 1

Sauber teamet er i gang med undersøgelser af, hvorfor bagvingen røg af bilen i Brasilien. Og de foreløbige undersøgelse har vist, at det måske er mere kompliceret, end man måske regnede med. På Salo's bil opstod fejlen på den nederste del af bagvingen, og på Diniz's bil opstod fejlen på den øverste del. I hvert fald kunne man ikke finde årsagen i Brasilien, og trak derfor begge biler ud af løbet.

Og den foreløbige efterforskning hjemme i Hinwil, har vist at det skyldes helt usædvanlig omstændigheder. Foreløbig peger man på, at banen har skylden. Der er godtnok lagt ny asfalt ud, og de fleste steder er banen også blevet meget mere jævn. Men på start/mål langsiden, er bumpene faktisk blevet værre, og det kan mærkes især med de hastigheder, som F1 bilerne kører med på strækningen. Teamet rapporterer, at bumpene er så slemme, at de stresser bilerne mere end de egentlig er konstrueret til, og at man derfor får uventede brud og andre fejl som følge af dette.

Selve konstruktionen af vingen og den kombination af materialer der bliver brugt, er noget anderledes fra sidste års model. Man mener, at banen er skyld i at fejlen opstod. Man valgte derfor af sikkerhedsgrunde at trække bilerne ud af løbet, da man ikke kunne garantere for kørernes sikkerhed, og heller ikke for konkurrenternes sikkerhed. Det kunne også være katastrofalt, hvis omstændighederne gjorde at vingen fløj ud blandt publikum.

Teamet skal teste på Silverstone onsdag og torsdag. Man mener i teamet, at der ingen risiko vil være for en gentagelse af uheldene dér.

PDL  


Hop til top
Ferraris succes ingen overraskelse for Haug

Hvis diskvalifikationen af David Coulthard bliver opretholdt efter appelmødet i næste uge, vil McLaren teamet stadig stå uden point, i mens konkurrenten Ferrari med to sejre og en andenplads vil have et forspring på 26 point. Men det giver øjensynligt ikke de store panderynker hos Mercedes' motorsportschef, Norbert Haug. Han har bl.a. udtalt han overhovedet ikke er overrasket over Ferraris succes.

"Ferrari er uden tvivl meget stærke i år. Men jeg er ikke overrasket over dét. Jeg har egentlig regnet med det. Men vi har ikke vist det bedste endnu, og jeg tror, at når vi gør det, så vil alle se hvor stærke vi er. Selvfølgelig bliver det en hård kamp, men der er lang tid til sæsonen er slut."

Han tilføjer, at Schumachers sejr ikke var så let som den så ud til: "I dette løb var det ikke så let for Schumacher som mange tror. Mika Hakkinen førte løbet da han måtte udgå, og jeg er sikker på, at var det ikke sket, kunne forløbet have været helt anderledes. Vi har været plaget af sort uheld, og har ikke kunnet vise vores styrke endnu."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk