Michael Schumacher er også engageret i velgørenhedsarbejde. Således har han flere gange optrådt på diverse All-Stars fodboldhold når der skulle samles penge ind. Et projekt han så vidt muligt stiller op i, er at støtte Unicefs børnearbejde. Unicef arrangerer med mellemrum fodboldkampe, hvis primære formål er, at samle penge ind til organisations arbejde verden over.
I går onsdag fandt sådan en kamp sted netop i Brasilien. Michael Schumacher deltog på et udvalgt hold af forskellige stjerner. Således var han på hold med de brasilianske verdensstjerner, Ronaldo og Zico. Kampen endte 10-9 i Ronaldo og kompagnis favør. Ronaldo selv scorede 5 mål og var med i alle 90 minutter. Michael Schumacher brillerede ved selv at score et mål og lægge op til det ene af Ronaldos mål.