Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.3.2002
 Brasiliens GP - kvalifikation
 Barrichello mister hurtigste tid
 Brasiliens GP - 4. fri træning
 Brasiliens GP - 3. fri træning
 Er Nissan på vej til F1?
 Vodafone sponsor for det italienske GP
 JV klar til det brasilianske GP
 
29.3.2002
 Brasiliens GP - 2. fri træning
 Brasiliens GP - 1. fri træning
 

Hop til top30.3.2002

Brasiliens GP - kvalifikation

Kvalifikationen på Interlagos blev en tæt duel i toppen mellem Williams-kørerne og Michael Schumacher. I bagende solskin duellere de nok tre mest markante VM-kandidater om pole på den bumlede og hårde Interlagos-bane i Sao Paulo.

Det var dog ikke hjemmebane-favoritten Rubens Barrichellos dag - han sluttede udenfor top-6 i den gamle Ferrari, men derimod en anden sydamerikansk kører der sikrede sig pole. Montoya holder forrest med Michael Schumacher ved siden af sig, og det giver minder om sidste års dueller mellem de to kørere!


Montoya styrede sig til pole position - hans fjerde i Formel 1-karrieren
(Foto: BMW Motorsport)

Forud for kvalifikationen var der også gået yderligere spænding i billedet, idet Renault var godt med fremme i træningerne, og indikerede at de er på vej frem. Og som det ser ud i øjeblikket er der ikke så langt frem til de bedste, og mon ikke de kommer til at hægte sig meget godt fast i McLaren-racerne?

Der blev som altid ventet en hel del i pitten, så de første minutter var ikke videre begivenhedsrige. Kimi Raikkonen havde derfor tid til at kunne droppe et forsøg da der blev lidt knas med raceren - det kører fortsat ikke rigtig for McLaren med deres holdbarhed, der snart i flere år har været deres akilleshæl.

Men da der endelig kom lidt fart over feltet var det duoen Ralf Schumacher og Juan Pablo Montoya der satte sig i front. Derefter kiler Michael Schumacher sig ind imellem de to kørere - hvorefter Montoya i næste forsøg igen er tilbage på andenpladsen.

Således holder det også inden tredje forsøg skal køres. Her hopper Montoya op på pole med tiden 1:13,114 - en tid der ikke bliver forbedret af andre. I sidste forsøg kommer Michael Schumacher dog tilbage på andenpladsen og skubber dermed lillebroder Ralf ned på tredjepladsen. Banen taber dog tid i de sidste minutter og det er kun de færreste af kørerne der kan forbedre deres tider i de sidste minutter, hvor der ellers er "prime time" for en masse action.

McLaren slutter af med et sidste raid og kører sig ind i top 6 med Coulthard en lille smule hurtigere end Raikkonen. Renault kan holde hovedet højt efter kvalifikationen - de er meget tæt på McLarens tider, og ser ud til at kunne blive en mulig joker i løbet af sæsonen. Det ville jo også være rart med et fjerde team til at skubbe lidt til!


McLaren har begge kørere med i top 6 når starten går i morgen
(Foto: Daimler Chrysler)

Rubens Barrichello får strøget sin bedste tid 1:13,919, men det gør ikke så meget i sidste ende. Hans næstbedste tid - som ogsåp bliver den han noteres for som udgangspunkt for det brasilianske Grand Prix er lyder 1:13,935 og rækker også til den skuffende 8. plads.

Nick Heidfeld ligger igen hvor han skal - indenfor de ti første, mens Mika Salo med en sidste hurtig tid fik kilet sig ind i top-10. Hvorom alting er, så har Toyota mere og mere vist at de har potentialet til at komme videre! Mon ikke Honda kigger lidt langt efter at Toyota på den måde har sat begge deres teams til vægs på så eftertrykkelig måde?

Bedste Honda-kører er nemlig Giancarlo Fisichella på en 14. plads! Villeneuve som nummer 15, Panis som nummer 17 og Sato tilbage på 20. pladsen - det er ikke lige den PR som Honda står og har brug for i konkurrencen med rivalerne fra Toyota. Jaguar - det svært prøvede team klarede sig pænt igennem kvalifikationen. Pedro de la Rosa starter fra 11. pladsen - et pænt udgangspunkt taget i betragtning at teamet føler at R3'eren dårlig kan blive langsommere. Irvine starter som 13'er.

<

BB  


Hop til top
Barrichello mister hurtigste tid

Rubens Barrichello mister også sin hurtigste tid der bliver sat under kvalifikationen. Det samme gør sig gældende for Takuma Sato.

De to kørere har nemlig kørt ud på banen før det har været tilladt - Barrichello overtrådte reglerne og kørte ud til trods for at der var rødt lys, og konsekvensen er at han mister den hurtigste tid han sætter i kvalifikationen der køres om ikke mange timer.

Taget i betragtning at det er på Barrichellos hjemmebane og at han ikke har fået den bedste start på sæsonen 2002, så har han været ret uheldig.

BB  


Hop til top
Brasiliens GP - 4. fri træning

Tiderne fortsatte med at blive barberet ned - og nu blander endnu et team sig i topstriden. Renault vil nemlig også være med!

Det bliver derfor meget spændende at se hvordan feltet bliver sammensat når kvalifikationen er overstået. Ralf Schumacher er den første til at vise at der fortsat er masser af tid at hente i banen, og tyskeren der sejrede i Malaysia og som også har gode forventninger til løbet i Brasilien, bliver den tredje kører der kommer til at køre på 1:13.

Problemer slap kørerne ikke for - Frentzen fik tekniske problemer, mens Takuma Sato igen-igen var af banen i sin Jordan - og denne gang ender han i muren!

I toppen af tabellen ligger Ralf og Michael nu og dominerer, men så kommer Renault lige pludselig på banen. Jenson Button kører ind i tiden 1:13,686 - det hurtigste der er kørt. Og sekunderne efter hopper Trulli ind efter ham!

Samtidig har Felipe Massa haft problemer med sin racer og stopper på banen - på et uheldigt sted og derfor bliver træningen stoppet med få minutter igen. Men billedet er altså helt "forkert" - to Renault'er i front!

Da træningen bliver givet fri igen er der tid nok til at kunne sætte en sidste omgang, og her er Ralf Schumacher skarpest. Han kører ind i tiden 1:13,543 og David Coulthard lægger sig ind på andenpladsen med tiden 1:13,563. Men billedet er klart - der er virkelig flere om budet. De forskellige team kører måske nok med forskellig compound, men billedet kan blive meget broget. Og det gør jo ikke så meget at der bliver vendt lidt op og ned på det traditionelle billede! Samtidig kan det bemærkes at de ti første kørere alle ligger indenfor samme sekund!

Du kan se alle tiderne fra den 4. frie træning her.

BB  


Hop til top
Brasiliens GP - 3. fri træning

Lørdagens første frie træningsperiode på 45 minutter gav igen føring til Michael Schumacher. Men den unge finske McLaren-kører Kimi Raikkonen pressede sig også godt på i toppen.

Første mand på banen var Mark Webber i Minardi - ganske som vi kender det. Men der var også en stor sværm af biler der skulle køre en kort runde for lige at checke alle systemer af, og det er først efter næsten ti minutter at den første tid sættes - det bliver Alex Yoong der får den forret.

Træningen bød ikke på det helt store - Enrique Bernoldi tog sig en hurtig snurretur. Derudover tager Takuma Sato også en tur udenfor banen - japaneren har bestemt ikke været meget imponerende i sine første løb i Formel 1!

Tid sidst bliver det meget tæt - Raikkonen er den første til at komme ned under 1 minut 13 sekunder - men det bliver dog Michael Schumacher i den nyeste Ferrari-model der kører sig i front.

Men det lover godt - McLaren er måske på vej frem og det ligger tæt i toppen. Ellers var billedet som vi plejer at se det - den store overraskelse i går, Allan McNish i Toyota faldt tilbage på en 20. plads.

Du kan finde tiderne fra den 3. frie træning her

BB  


Hop til top
Er Nissan på vej til F1?

Den Japanske bil producent, Nissan offentliggjorde I den forgangene uge at de har tætte relationer til den Franske bil fabrik Renault (Renault ejer 44.4% af Nissan)

Nissan køber 13.5% af Renault, hvilket vil koste dem i omegnen af 1.6 billioner US $. Disse penge stryger dog ikke helt ud af Nissan, for Renault geninvestere dem I Nissan.

Mange forventer at Nissan og Renault indenfor en overskuelig årrække vil blive lagt sammen til et selskab. Romancen imellem Nissan og Renault har foreløbigt kostet Nissan 21.000 ansatte og 5 fabrikker, men alle smiler fortsat.

Nissan er lige som Renault, aktiv i International motorsport, men Nissan koncentrere sig om de Amerikanske baner, hvor de levere Infiniti motoren til Indy Racing League.

Men nu er der virkeligt skab grobund for et godt rygte, for kunne det tænkes at samarbejdet imellem Nissan og Renault kunne udmønte sig i at der kommer en Nissan motor I F1? Det kunne jo tænkes at Renault ville tilbyde en sidste sæsons motor til potentielle kunder, og kalde den motor for Nissan, der vil helt sikkert være købere til sådan en maskine.

HVJ  


Hop til top
Vodafone sponsor for det italienske GP

Det store teleselskab Vodafone har netop tegnet kontrakt med arrangørerne af det italienske GP. Vodafone vil markere sig mere og mere i Formel 1.

Vodafone som er en gigantisk telekoncern har tegnet kontrakt med arrangørerne af det italienske GP. Vodafone er nu hovedsponsor for det italienske GP, ligeså vel som firmaet er en af de primære sponsorer for Ferrari. Det har sikkert kostet Vodafone dyrt at få denne aftale i stand. Man var i meget skarp konkurrence med Arrows sponsoren, Orange, om at blive hovedsponsor for løbet.

Et eller andet kunne tyde på at vi i et eller andet omfang er inde i en form for sponsorkrig. Orange havde tydeligt ønsket at markere sig netop i Italien, men det glippede altså i denne omgang. Orange er udover sit engagement med Arrows også sponsorer i større eller mindre omfang ved andre løb. Vodafone har tilkendegivet at de ønsker at markere sig i et meget større omfang end tidligere. Først fik man en aftale i stand med Ferrari, nu er man sponser for en af de større begivenheder på Formel 1 kalenderen. Vodafone har yderligere planer, men disse er endnu ikke offentliggjort.

PDL  


Hop til top
JV klar til det brasilianske GP

Jacques Villeneuve har alvorlige problemer med ryggen. Det har været lige ved at sætte ham ud af spillet til det brasilianske GP.

Jacques Villeneuve har siden det australske GP sidste år, haft alvorlige problemer med ryggen. Han gennemførte faktisk hele sidste sæson med disse rygproblemer. Nu er de dukket op igen. Hans rygproblemer skulle ellers være blevet kureret igennem vinterens løb, men efter det malaysiske GP er de dukket op igen.

Ved testen i sidste uge i Barcelona blev han afløst af Anthony Davidson, og det var måske lige før at Davidson kunne være kommet ud at køre sit første GP. Ifølge forlydender havde JV ingen problemer efter dette års australske GP, men nu er problemet åbenbart dukket op igen. Måske vil det være en god ide for den iltre canadier at få ryggen undersøgt meget grundigt og få gjort noget ved problemet.

PDL  


 

Hop til top29.3.2002

Brasiliens GP - 2. fri træning

Så har teams og kørere haft en lille times tid til at foretage justeringer på deres racere ud fra de erfaringer de fik i løbet af 1. fri træning, og der er nu igen 60 minutter til deres rådighed her i 2. fri træning.

2 fri træning:
TidHændelse
17:00 Så tændte de grønne lamper, og dagen anden fri træning er igang.
17:01 Banetemperaturen er i øjeblikket 39 C. og ingen har tilsyneladende lyst til at vre&aeli de første på banen her i den anden fri træning.g;
17:02 Villeneuve, Button, McNish og Webber kører nu ud på banen.
17:03 Barrichello på banen.
17:06 Barrichello - 1:16,523 - 2. pladsen.

Yoong - 1:20,254 - 22. pl.

Sato spinder og de gule flag er fremme.
17:10 Montoya - 1:17,081 - 6. pl.
de la Rosa - 1:18,108 - 17. pl.
17:12 Panis - 1:17,340 - 12. pl.

Montoya - 1:17,071 - 6. pl.
17:15 Villeneuve - 1:16,809 - 5. pl.

Irvine - 1:18,202 - 19. pl.
Webber - 1:18,417 - 21. pl.

Fisichella - 1:16,539 - 3. pl.
17:18 Salo - 1:18,216 - 20. pl.

Coulthard - 1:15,301 - 206,005 km/t.
Det sikre ham første pladsen i øjeblikket.

Massa - 1:16,732 - 7. pl.
AN  


Hop til top
Brasiliens GP - 1. fri træning

Årets 3. løb, Brasiliens Grand Prix, er nu ved at løbe af stablen, og her i den første fri træning får vi at se om det stadig er Ferrari og Williams kørerne der er de dominernede, ligesom de har været det i de to foregående Grand Prix'er.

Vejret her til dagens første fri træning højt solskin og asfalt temperaturen er her før starten på 37 C.

1. fri træning:
TidHændelse
14:58 De to Jordan kørere holder allerede klar ved pitudkørslen, og flere andre kørere er på ved ned gennem pitlane.
15:00 Så tændes de grønne lamper, og kørerne har nu 60 minutters banetid foran sig.
15:01 Der er allerede nu 15 vogne på banen.
Fisichella, Sato, Webber, Massa, Irvine, Yoong, Trulli, Bernoldi, Ralf, de la Rosa, Frentzen, Villeneue, Salo, Cuolthard og McNish.
15:02 Så er også Montoya, Heidfeld og Raikkonen på banen.
15:05 Alle kørerne er nu tilbage i pitten, og de eneste der endnu ikke har været på banen er de to Ferrari kørere samt Button.
15:06 Button på banen.
Barrichello på banen.
15:08 Sato ud på banen igen.
15:10 Dagens første tider:
Sato - 1:22,039
Webber - 1:22,740
McNish - 1:23,404

Yoong på banen.

15:11 Michael Schumacher på banen.

Sato - 1
AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk