Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.3.2000
 Prost med ny motor
 Schumacher kritiserer FIA
 Hakkinens problemer løst?
 
30.3.2000
 Ralf hurtigst
 Fisichella igen i front
 Michelin leverer dæk til Jaguar
 Michael Schumacher glemte sit trofæ
 Hakkinen tror på stadigvæk på chancen
 Ferrari Test - onsdag
 Sauber analyser vol. 2
 

Hop til top31.3.2000

Prost med ny motor

Prost brugte to dage på Silverstone med Jean Alesi bag rattet til at teste en ny motorspecifikation og ændringer på raceren. Onsdag blev ændringerne på raceren testet - blandt andet for at finde et bedre mekanisk og aerodynamisk setup. Det gik uden problemer.

Det kunne man dog ikke sige om den efterfølgende dags test. Den nye specifikation af Peugeot-motoren, der skal bruges i det kommende grand prix, blev ikke gennemtestet fordi der opstod tekniske problemer. Elektronikken fungerede ikke og der udvikledes en vandlækage i motoren. Derfor blev det kun 34 omgange til det franske team.

Men teamet er på rette vej. "Vi har endnu ikke fundet løsningen på alle holdbarhedsproblemerne og vi er ikke tilfredse med det udviklingsarbejde vi har udført i denne test," siger John Walton noget skuffet. "Vi ved dog at vi er på rette vej og alle er meget fokuserede på at fortsætte med at arbejde så hårdt som muligt for teamet," siger han videre.

BB  


Hop til top
Schumacher kritiserer FIA

I forbindelse med en udstilling af historiske Alfa Romeo biler i Dublin, hvor Schumacher var indbudt som ekstra blikfang, var der arrangeret et interview med Schumacher. En af de væsentlige der ting der kom frem under interviewet, var et angreb på FIA omkring manglende sikkerhed vedrørende dækkene.

Michael Schumacher mener, at FIA har udvist en manglende vilje til at gå ind i arbejdet omkring sikkerheden på dette område. Han siger selv, at han har kikket specielt på de meget spektakulære ulykker, hvor dækkontakt mellem bilerne har været årsagen.

"Hvis man får dækkontakt med en anden bil, letter bilen. En dag vil en bil havne ude blandt tilskuerne. Det er noget som FIA bliver nødt til at finde ud af. Vi som kørere er til en vis grad betalt for at acceptere risikoen, men vi prøver at minimere den. Men med tilskuerne involveret er det en helt anden sag. Jeg forstår ikke, hvorfor FIA ikke har arbejdet meget mere med netop dette. Man er nødt til at spørge, hvorfor de ikke har gjort noget. FIA har været meget modvillige til at lave de ændringer, som er nødvendige." Og så henviser han i øvrigt til en ulykke på Monza tilbage i 1993, hvor Christian Fittipaldi var involveret.

Michael Schumacher har siden Sennas ulykke og død på Imola banen, været meget interesseret og også involveret i sikkerheden i F1.

PDL  


Hop til top
Hakkinens problemer løst?

Motorfabrikken Ilmor der bygger Mercedes motorene til McLaren teamet, mener nu at have fundet fejlen der var skyld i at Mika Hakkinen for anden gang i år måtte udgå fra et Grand Prix løb. Årsagen skulle være at trykket fra koblingen og hen imod krumtapsakslen var ekstremt højt i starten af løbene. Og da samtidig Mika Hakkinen var på en et stop strategi i Brasilien, så gav det så meget belastning på de dele, specielt på stigningen op til og væk fra startlinien, at delene gik i stykker. Det var specielt belastningen på de bagerste hovedleje som blev for stort, og som derfor begyndte at lække olie.
Ilmor er i øjeblikket ved at foretage omdesign af de overbelastede dele, og forventer at have dem klar til San Marino's Grand Prix. Således at det ikke skulle kunne gentage sig.
AN  


 

Hop til top30.3.2000

Ralf hurtigst

I går kørte han ingen omgange - i dag var han den hurtigste af alle. Ralf Schumacher har haft en op-og-ned test på Silverstone. Tiden 1:25,99 blev dagens hurtigste hvor han sluttede foran Olivier Panis i McLaren. Den franske reserve var ellers hurtigst til morgen.

Eddie Irvine sluttede dagen på en opmuntrende 3. plads, mens Heinz-Harald Frentzen fik mulighed for at køre tests mens familien hjemme i Monaco venter en forøgelse af Frentzen-familien.

Ricardo Zonta var hurtigere end Villeneuve på henholdsvis 5. og 7. pladsen. Sauber havde igen Mika Salo i aktion. Hos Arrows havde man byttet Verstappen ud med Pedro de la Rosa, der brugte dagen til at teste set-up på det nye Arrows-chassis. For Jean Alesi var der mere fra den dårlige skuffe - han sluttede dagen med den dårligste tid.

Testtider fra Silverstone, torsdag den 30. marts 2000

BB  


Hop til top
Fisichella igen i front

I går blev der testet på Silverstone, og for anden dag i træk var det Giancarlo Fisichella der havde bedste tid foran Jacques Villeneuve. Testen er nu overstået for deres vedkommende, og de var bestemt tilfredse. Teamet har især arbejdet på at forbedre koblingen som har givet dem problemer i de to første løb. "Det har været en rigtig god test. Jeg er meget glad for raceren, der har en god balance og opfører sig godt både i regn- og tørvejr," siger italieneren der overtog 2. pladsen på Interlagos. Der har været lidt regnvejr på Silverstone i løbet af de to dage.

Benetton tager nu til Santa Pod for at øve starter og fortsat evaluere koblingen. Hos BAR var begge racere i aktion, med Villeneuve som den hurtigste. Zonta fik problemer og satte således kun den bedste tid mens banen var våd. Han kørte ikke da banen var tør på grund af gearkasse-problemer, som teamet fik travlt med at løse til dagens test.

Olivier Panis var i aktion for McLaren - han var over et sekund efter Fisichellas bedste tid, uden at man dog skal lægge for meget i Panis' tid. Franskmanden kørte i øvrigt i 99-raceren. Jean Alesi var nummer 4, på en dag hvor der fortsat skulle arbejdes med raceren.

Der var ingen problemer for Jaguar-kørerne, hvor de to kørere deltes om raceren - Herbert om formiddagen (og dermed ikke en særlig hurtig tid) og Irvine efter middag. Teamet arbejde med udviklingen af Cosworth og lidt aerodynamik. Irvine blev nummer 5. Han slutter testen for Jaguar i dag.

Jos Verstappen var tilbage på arbejde - på den kolde Silverstone-bane. Teamet har bygget chassis nummer 4 og dagen blev mest brugt til at køre shakedown på raceren. Sauber var tilbage med Salo efter at de havde trukket sig til det brasilianske grand prix. "Jeg havde kun et mindre problem med at justere selen. Jeg glad for at få bekræftet at raceren føles rigtig. Nu skal vi blot få det bedste ud af den og vise den rigtige potentiale," siger Mika Salo.

Jarno Trulli kørte 15 omgange på den våde bane, og teamet fik derfor ikke testet en ny specifikation af Mugen-motoren. Frentzen ventes at komme til en hurtig test i dag.

Det var også meningen at Ralf Schumacher skulle teste, men BMW-Williams løb ind i problemer. Han nåede kun at rulle et par omgange da hans racer fik problemer med en olielækage. "På grund af tekniske problemer kunne vi ikke gennemføre dagens program," siger Ralf Schumacher. Teamet skulle ellers bruge testen til at videreudvikle V10-motoren.

Testtider fra Silverstone, onsdag den 29. marts 2000

KørerTeamBedste tid
Ralf SchumacherBMW-Williams1:25,99
Olivier PanisMcLaren-Mercedes1:26,42
Eddie IrvineJaguar-Cosworth1:26,58
H.-H. FrentzenJordan-Mugen1:27,32
Ricardo ZontaBAR-Honda1:27,35
Mika SaloSauber-Petronas1:27,36
Jacques VilleneuveBAR-Honda1:27,38
Pedro de la RosaArrows-Supertec1:27,42
Jean AlesiProst-Peugeot1:28,06
KørerTeamBedste tid
Giancarlo FisichellaBenetton1:27,47
Jacques VilleneuveBAR-Honda1:27,61
Olivier PanisMcLaren-Mercedes1:28,59
BB  


Hop til top
Michelin leverer dæk til Jaguar

Michelin har nu offentligt gjort deres tredje team som skal benytte deres dæk i næste sæson. Williams, som Tom Kristensen i øjeblikket tester de nye dæk med, har også skrevet under med Michelin. Endvidere har Toyota også bekræftet at de får dæk af Michelin når de kommer ind i Formel 1 igen. Jaguar er meget glade for at have underskrevet kontrakten med Michelin, da de synes at Michelin har fine traditioner indenfor motorsport.

Jaguar og Irvine skiftet til Michelin
Foto: Allsport

Det bliver spændende at se om de kan være konkurrence dygtige overfor Bridgestone.

PH  


Hop til top
Michael Schumacher glemte sit trofæ

Michael Schumacher som vandt søndagens Brasiliens Grand Prix og som fik trofæet overrakt at fodboldslegenden Pelé, må været blevet overvældet at glæde, at han glemte sit trofæ på podiumet.

Foto: Allsport

Sikkerhedsfolk fandt tirsdag trofæet bag podiumet, og vil nu blive sendt til Italien, hvor Ferrari teamet høre hjemme.

BKP  


Hop til top
Hakkinen tror på stadigvæk på chancen

Mika Hakkinen, dobbelt verdensmester, har tangeret Michael Schumacher's rekord med 23 pole positions.

Mika Hakkinen udtaler til pressen "Jeg er sikker på at jeg kunne have kørt hurtigere under kvalifikationen, men det er svært at koncentrere sig, når alting falder ned om ørene på dig "Se under bandereklamer", men hvis man ser på det på en positiv måde, så fik vi mere tid til at sætte bilens set-up perfekt.
Jeg er glad for, at de problemer der var i Melbourne, ser ud til at være løst, nu mangler jeg bare at gennemføre et løb, så der kan komme nogle point på kontoen.
Vi skal nok komme stærkt tilbage i San Marino, der skal vi vise racens rigtige styrke, så vi må bare se fremad til næste løb om 10 dage."

BKP  


Hop til top
Ferrari Test - onsdag

Onsdag testede Luca Badoer igen på Ferrari's egen testbane i Fiorano. Det regnede det meste af dagen, så man lavede et set-up til regnvejr til San Marinos grand prix, hvis det skulle regne.
Igen brugte man dagen på at øve starter, og nye dele til bilen.

Det var en kort test man lavede onsdag, den tog kun 1½ time, så pakkede man det hele sammen igen. LB kørte ialt 25 omgange, hvor den bedste var på 1'07.755".

Torsdag vil Michael Schumacher forsætte med at teste på banen.

BKP  


Hop til top
Sauber analyser vol. 2

Som bekendt trak Sauber sine biler ud af GP'et i Brasilien, men det var ikke de eneste der havde alvorlige skader. Dem der så løbet på DR2, har muligvis bemærket de to kommentatorer sige, at Michael Schumacher kørte med et helt nyt karosseri. Det var der en årsag til, bilen var ved knække sammen. Om årsagen så har været den omdiskuterede langside, eller der var hans afkørsel under kvalifikationen, vides endnu ikke. Jacques Villeneuve oplevede det samme med sin bil. Frentzens bil brød sammen efter kvalifikationen. McLaren skiftede bagvinge på Coulthards bil under fredagens træning, idet man konstaterede et brud ved baglygten, som er en integreret del af bagvingen.

Mika Salo havde et ret voldsomt crash lørdag efter at bagvingen var røget af. Telemetrien har afsløret, at farten var 303 km/t da uheldet skete. Og man fandt i løbet af lørdagen også brud på Diniz's bil. Og det medvirkede alt sammen til at Sauber trak bilerne ud.

Følgende udtalelse er kommet fra teamet: "Når vi er på banen, er vi ikke i stand til at analysere årsagen til uheldet ordentligt. Derfor ønsker vi ikke at forsætte. Da vi ikke er i stand til at gennemføre en ordentlig undersøgelse af skaden, returnerer vi hjem. Vi er kede af, at skulle skuffe vores kørere, specielt Diniz, da det er hans hjemmebane. Vi må beklage overfor vores sponsorer og andre partnere. Vi er sikre på, at de vil respektere vores beslutning. Vi har altid gået ind for sikkerhed for vores kørere - og også de andre kørere - og det giver os ikke noget alternativ i den pågældende situation."

Jackie Stewart roser Sauber teamet for deres beslutning: "Jeg tror faktisk, at Peter Sauber lavede ikke bare en modig, men også en klog beslutning ved at trække bilerne ud. Det var ikke det eneste team, der havde problemer. Bl.a. Prost havde også deres problemer. Det er primært banen som er skyld i det. Der er godt nok kommet ny belægning på, men problemerne i underlaget er der stadig."

Selvom banen er meget bumpet, og altid har været kendt for det, er der en anden faktor der også spiller ind. Nemlig den, at mange teams i dag bygger bilerne sådan, at de rent faktisk vejer for lidt. Det gør man for at kunne placere balanceklodser rundt omkring i bilen, af hensyn til en bedre vægtfordeling. Det må betyde, at bl.a. brudstyrken i karosseriet bliver mindre, og når der så kommer de voldsomme belastninger som Interlagos-banen øjensynligt giver, så kommer uheldene. Man kan nemt få den tanke at hvad er en kørers liv værd? Måske 30 - 40 kg. bly?

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk