Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
31.3.2004
 Bahrains GP - teams preview - toppen
 
30.3.2004
 Ferrari test og shakedown
 Ørkenrace
 

Hop til top31.3.2004

Bahrains GP - teams preview - toppen

Et nyt Grand Prix løber af stabelen i den kommende weekend. For første gang køres der et Grand Prix i den arabiske verden.

For en gangs skyld er alle teams ens stillet når de i weekenden kører det nye Grand Prix i Bahrain. Banen er hel nyanlagt og ingen kender noget til den - næsten da. Marc Gene har i hans Williams racer kørt 15 omgange på banen, men spørgsmålet er hvor mange data der er anvendelige for Williams teamet. Får varmen denne gang den afgørende indflydelse som mange ønsker sig, så det ikke igen bliver Ferrari sejr.

Ferrari - 33 points:
Ferrari har udover at teste på Fiorano, også haft gang i simulatoren, eller rettere simulatorerne. Man har i den seneste uges tid simuleret hvordan motorerne ventes at opføre sig på den nye bane i Bahrain. Det eneste man næsten ikke kan gardere sig imod i en simulation, er de mekanisk fysiske forhold. Én defekt del kan sætte en bil ud af spillet, spørg Williams om det. Kørerne vil gå banen rundt og lave diverse notater. Derudover bliver der nok flere omganges test end sædvanligt fordi det er en ny og ukendt bane. Michael Schumacher er en del bekymret for om ørkensandet får indflydelse på bane og biler. Det fine ørkensand kan være meget ødelæggende. Man har endnu ikke afgjort om der skal bruges en form for filter i bl.a. indsugningen eller ej. Teamet mener at have styr på alle data der har været tilgængelige hidtil, resten må man opsamle om fredagen under testsessionerne.

Williams - 17 points:
Banen i Bahrain må være noget der passer Williams racerne. Nogle små korte sving og en laaang langside på over én kilometer. Lige noget for en power motor. Williams har smugkikket på banen. Ralf Schumacher har været på et kort visit i vinterens løb, og testkører Marc Gene har kørt 15 omgange på banen. Måske er der nogle data der kan bruges for teamet. Defekten som sendte Ralf Schumacher ud i Malaysia er lokaliseret og fra teamet lyder det at det var en defekt komponent der forårsagede den tidlige exit for Ralf Schumacher. Montoya kommer med en god andenplads i bagagen, og agter at forbedre den i Bahrain. Ralf Schumacher glæder sig til gensynet med banen. Og begge kørere er som resten af teamet overbeviste om at her kan de være med. Teamet har sammen med Michelin udvalgt to forskellige compounds som skal testes om fredagen. Den næsten største bekymring, som man deler med alle teams, er hvor vidt og hvor meget sand der vil være banen og risikoen for at der flyver sand ind på banen. Teamet har testet på Paul Ricard i forberedelserne til Grand Prixet.

Renault - 14 points:
Kun 3 points skiller i øjeblikket Renault fra Williams teamet på andenpladsen. Det vil Renault selvfølgelig gerne ændre på. Det kan man gøre ved at forbedre sig i kvalifikationen som ikke var helt vellykket i Malaysia. Man har nøje studeret data på motoren, og mener at den næsten uanset forholdene klarer sig fint, altså også i den forventede høje temperatur der meget nemt kan forekomme i Bahrain. En faktor som vil være anderledes end i Malaysia, vil være luftfugtigheden. Den er så at sige på nul i Bahrain. De fysiske forberedelser som kørerne brugte forud for det seneste Grand Prix, er videreført fordi netop varmen kan blive en vigtig faktor. Kørerne ser frem til mødet med den nye bane. Begge er fokuseret på indlæringen af den nye bane. Hvor hurtigt kan man lære banen at kende? De tekniske direktører i teamet er overbeviste om at man taget forbehold for alle de ukendte faktorer som man vil møde i Bahrain. Varme, manglende luftfugtighed og sandet som kan være en væsentlig faktor på flere områder.

BAR - 9 points:
BAR teamet har fået noget at leve op til. Jenson Buttons flotte tredjeplads må gerne gentages, og mon ikke moralen er helt i top i teamet? BAR teamet har testet i Frankrig som forberedelse til det kommende Grand Prix. Man ved også at det bliver svært at gentage succesen, men er optimistiske på trods af at det er en ny bane man nu kommer til. Man kan dog genkende visse lighede

PDL  


 

Hop til top30.3.2004

Ferrari test og shakedown

I slutningen af sidste uge testede Ferrari på hjemmebanen Fiorano, hvor Michael Schumacher og Luca Badoer foretog testen.

Forud for det nye Grand Prix i Bahrain, er det vigtigt at dækkene er i orden. Varmen har det med at påvirke Bridgestone dækkene, og selvom Bridgestone efter eget udsagn har forbedret deres dæk væsentligt på flere punkter, så er det vigtigt at være forberedt. Derfor har Ferrari med Michael Schumacher i F2004 og Luca Badoer i F2003-GA testet dæk.

Fredag kørte Michael Schumacher 106 omgange på banen, hvoraf de 3 var på den korte udgave af banen. Bedste tid for Michael Schumacher var 0:59.425. Luca Badoer holdt fri fredag, men var på banen torsdag.

Mens Grand Prixerne så forlod Italien for at tage til Bahrain, foretog Luca Badoer så den endelige shakedown test inden bilerne blev sendt til Bahrain. Nogle få ny udviklinger blev testet samtidigt. Fra Italien meldes alt klart, og bilerne er nu sendt til Bahrain til den endelige opbygning, justering og finpudsning.

PDL  


Hop til top
Ørkenrace

På søndag vil 20 Formel 1 racere storme ud i den arabiske ørken i jagt på det gode resultat. For allerførste gang er en afdeling af den ypperste gren i motorsporten henlagt til den arabiske verden.

Med start i den lokale oase går jagten ud gennem ørkenen inden man vender tilbage til oasen. Men det er nu ikke første gang at Formel 1 feltet er kommet på ørkenjagt. I 1981 og 1982 kørte man løb i Las Vegas, på parkeringspladsen bag et af de store casinoer. Måske er Las Vegas en storby, men ikke desto mindre ligger den ude i Nevadas ørken. Men 22 år efter, er det nok ikke mange erfaringer fra dengang Ron Dennis og Frank Williams kan bruge. De to herrer er, sammen med et par få andre, de eneste der var med dengang.

Men nu hedder det altså 2004, stedet er altså Bahrain i den Persiske Golf, og målet for alle hedder 10 point. For de fleste er det mere en drøm end det er konkrete forhåbninger, mens det for andre burde være et realistisk mål. Kampen om VM blev blæst i gang i Melbourne, hvor den regerende mester Michael Schumacher vandt i overlegen stil. 14 senere var Australien skiftet ud med Malaysia, men vinderen var den samme. Sejren var knap så stor og nummer to kørte i det mindste ikke i Ferrari, men på en eller anden måde virkede tyskerens anden sæson sejr endnu mere knusende end den første.

Er man pessimist, er det svært at se hvordan resultatet i Bahrain skal blive anderledes. Michael Schumacher virker afslappet og klar på en 7. titel. Bridgestone dækkene har indtil videre haft overtaget i forhold til Michelin. Selv starterne, som ellers har været herr Schumacher akilleshæl, har han fået styr. Den eneste trussel er næsten hans holdkammerat Rubens Barrichello. Sidste sæson var Barrichello flere gange hurtigere end Schumacher, men i denne sæson har han ikke været i nærheden. Og hvis han endelig var i nærheden, er der jo altid muligheden for at Ferraris forkærlighed for teamordrer træder frem.

Hvis man derimod prøver at tage de optimistiske briller på, er der flere ting man kan lægge vægt på. Det er muligt at Bridgestone var de bedste dæk i Malaysia, men der var også overraskende køligt. Tidligere har Michelin traditionelt haft fordelen ved høje tempraturer. Og chancen for køligt vejr i Bahrain er nok ikke overvældende. Så hvis Michelin skal bide tilbage, så skal det næsten være nu - eller også ser det for alvor sort ud.

Der var stor forskel på indsatsen fra McLaren og Williams i de to første løb. Fra at være næsten degraderet til mellemklasse teams i Australien, var de begge med i front i Malaysia. Specielt McLaren havde gjorde store fremskridt siden det første løb. Det skal blive spændende at se om udviklingen er fortsat, eller om de to store engelske teams igen er sakket bagud i forhold til Ferrari.

Montoya viste gode takter i Malaysia, men var simpelthen ikke i stand til for alvor at konkurrere med Schumacher, men Formel 1 står aldrig stille. Williams kan have fundet et par mikrosekunder hist og pist - og uanset hvad skal Montoya nok banke speederen i bund og gøre sit yderste.
Holdkammeraten Ralf Schumacher har også noget at kæmpe for. I Australien blev han ganske vist bedre placeret end Montoya, men det må tilskrives omstændighederne. I Malaysia var tyskere næsten fraværende i løbet. Hvis han vil gøre sig forhåbninger om at fortsætte karrieren hos Williams, skal han snart have gang i resultaterne og vise at han kan køre lige op med de bedste. Den bedste reklame for Ralf, ville være at vinde en hård duel over Schumacher Den Ældre.

Hos McLaren har den fyrede Coulthard hentet alle sæsonens point hjem. Den pålidelige skotte, der nok har nået toppen af sin udvikling som kører, har gjort en glimrende reklame for sig selv. Uden de store armbevægelser og uden den store dramatik har han fået bilen hjem til point i begge løb.
Flere middelmådige teams ville kunne drag stor nytte af Coulthards evner som testkører. Mens Coulthard har hentet point har Kimi Raikkonen været mere uheldig

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk