McLaren er godt med i toppen, men har absolut ikke været alt for heldige endnu i denne sæson. Kan teamet få manøvreret Raikkonen uden om uheld denne gang?Kimi Raikkonen har en karriere i Formel 1 der tit går op ad bakke. I de første GP'er i denne sæson er bakken blevet endnu længere. Det må da vende for ham på et tidspunkt. Montoya har ikke gjort meget væsen af sig endnu, men har trods alt scoret points hver gang. Men ingen tvivl om at ambitionerne er til mere i hele teamet.
I den forgangne har kørerne været optaget af både ferie men sandelig også af kommercielle opgaver. Det betyder at testarbejdet som er foretaget på Paul Ricard i Frankrig, er varetaget af Pedro de la Rosa og Gary Paffett. Gary Paffett har lavet dæktest til både Australiens GP og San Marinos GP. Denne test er foretaget i interim bilen MP4-20. Pedro de la Rosa har derimod kørt i en spritny MP4-21 (chassis nr. 4. red.) til hans test som har været fokuseret på den foresatte udvikling af bilen. De to testkørere tilbagelagde i alt små 3300 km, fordelt over 4 dage.
McLaren vil gerne længere frem, lykkedes det i Australien?
(Foto: McLaren)
Kimi Raikkonen håber selv på at hans uheldskvote er opbrugt i denne omgang. Starten på 2006 sæsonen har ikke været særlig spændende for hans vedkommende. Montoya virker som om at han ikke rigtig kan finde rytmen i den nye bil, men håber dog på at Albert Park banen kan give ham et skub i den rigtige retning. Måske han skulle teste noget mere selv. Forhåbningerne i teamet bærer i retning af, at man meget gerne snart vil have en sejr på kontoen.
Det australske Grand Prix kan i fremtiden blive nedtonet af Bernie Ecclestone. Han har visse spekulationer omkring Grand Prixet.Herhjemme er det sådan at et rygeforbud i det offentlige rum venter lige om hjørnet. I Australien er man endnu ikke nået helt så langt, men der arbejdes på et forbud mod tobaksreklamer. Dette års Grand Prix - nu her i weekenden hvis nogen skulle have glemt det - bliver det sidste under det nuværende regelsæt i Australien. Og hvad så?
Sagen er den at kommer der et forbud i Australien, så må arrangørerne betale kompensation for at være med. Tilsyneladende er der i kontrakten med Bernie Ecclestone visse ting indføjet der gør, at i tilfælde af forbud mod tobaksreklamer, så skal der betales kompensation. Sjovt nok blev kontrakten mellem arrangørerne af det australske Grand Prix og FOM/Bernie Ecclestone fornyet så sent som sidste år og varer nu til og med 2010.
Bernie Ecclestone er tilsyneladende selv lidt i tvivl om kontraktens indhold desangående idet at han i udtalelser til flere medier blandt andet har udtalt følgende:
"Vi har altid haft den opfattelse, at i Australien kan vi køre med tobaksreklamer, men jeg forstår nu, at der kan opstå problemer med det. Vi har en kontrakt med arrangørerne i Australien, og vi må nu se nærmere på indholdet."
Bliver de her reklamer forbudt i Australien, kan det koste dyrt
(Foto: Ferrari)
Ligeledes stiller Bernie Ecclestone også spørgsmålstegn ved om Australien kan blive ved med at være stedet hvor der tages hul på Formel 1 kalenderen. I år er løbet flyttet pga. Commonwealth Games. Bernie Ecclestone udtaler at han på sin vis hellere vil have et Grand Prix der er tættere på Europa for at få bedre ratings. Allerede nu har det vist sig at Bahrains GP som åbnede sæsonen i år, havde flere seere end Australiens GP har haft i de senere år.