Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.3.2009
 Barrichello forsætter hos Brackley F1
 Jerez test - tirsdag - dag 3
 
3.3.2009
 Ny Toro Rosso i shakedown
 Jerez test - mandag
 Liuzzi kigger på Le Mans sæde
 

Hop til top4.3.2009

Barrichello forsætter hos Brackley F1

Rubens Barrichello forsætter tilsyneladende hos Brackley F1. Én løb-til-løb aftale sikrer Rubens Barrichello et sæde i år.

Rubens Barrichello kan blive den mest erfarne kører i Formel 1 feltet i år. Tilsyneladende har Brackley F1 indgået en aftale med Rubens Barrichello der er baseret som en løb-til-løb aftale. Dermed får Rubens Barrichello lov til at beholde både farten i kroppen samt holde formen ved lige til næste sæson.

I næste sæson ser det efter alt at dømme ud til at det nye team i Formel 1 i 2010 - USF1 - henter Rubens Barrichello for at få en erfaren kører i det patriotiske amerikanske Formel 1 team. Oprindeligt var det planen at der kun skulle være amerikanske kørere i teamet, men Peter Windsor har trukket lidt tilbage på den holdning, og vil lade det ene sæde i teamet besætte med en erfaren kører. Hvem der så havner i det andet sæde, er endnu ganske uvist. Mediernes favorit i øjeblikket er Marco Andretti. Om det er en profeti der kommer til at holde kan kun tiden og USF1 vise.

Får Rubens Barrichello held med begge kontrakter, er han tilsyneladende sikret endnu en flerårig periode i Formel 1. Dette fordi USF1 gerne vil have en erfaren kører i teamet i mindst 2 år. Nu mangler vi bare at se kontrakten underskrevet.

PDL  


Hop til top
Jerez test - tirsdag - dag 3

Tirsdagens testkørsler så fra morgenstunden ud til at blive en gentagelse af de foregående dage med regnvejr, men de fremmødte Formel 1 kørere slap med skrækken, for allerede tidligt på formiddagen klarede vejret op over Jerez banen, og dagens viste sig med ialt 896 omgange som den mest produktive indtil nu.

For anden dag i træk var det Toyota køreren Timo Glock der satte den hurtigste tid, og i løbet af de 142 omgange han kørte i TF109-03'eren nåede han både en fuld løbsdistance, testede diverse setup samt kvalifikations sprintomgange.
Han bliver i dag afløst af Jarno Trulli.

Næsthurtigst var Felipe Massa fra Ferrari teamet, der medbragte Michael Schumacher som rådgiver og konsulent.
Dagsprogrammet bestod først af wet setup og derefter udvikling af dry setup, kombineret med lange stints.
Dagen var ikke uden problemer for Massa, der måtte en tur af banen under wet testen, hvor han begravede Ferrari F60 raceren i et af sandfangene.

Den tidligere verdensmester Fernando Alonso fra Renault teamet sluttede dagen med 3. hurtigste tid.
Alonso var dagens flittigste tester, han nåede op på 152 omgange, hvorunder han testede setup og forskellige slicks dæk, ligesom der blev afprøvet nogle nye komponenter på R29-03 raceren.

Finnen Heikki Kovalainen placerede sin McLaren MP4-24 på 4. pladsen i tidstabellen, efter først at have fortsat gårsdagens wet test, for derefter at gå over til udvikling af dry setup - i forbindelse med sidstnævnte skiftede teamet fra 2008 til 2009 udgaverne af front og hæk spoilerne.
Kovalainen bliver i dag afløst af Lewis Hamilton.

På 5. pladsen kom Force India køreren Adrian Sutil, der brugte formiddagen på generelt setup, samt test med og uden 'shark's fin' på hen over motoren. Eftermiddagen blev brugt på medium længde stints.

Mark Webber afløste Sebastian Vettel i Red Bull teamet, og hans dagsprogram bestod i at simulere en hel raceweekends 'slid' på RB5 02 raceren.

7. hurtigste kører var Robert Kubica fra BMW Sauber lejren, der testede wet setup om formiddagen, samt dry setup om eftermiddagen. Derudover blev der afprøvet forskellige aerodynamiske komponenter på F1.09-03 raceren. Kubica bliver i dag afløst af Nick Heidfeld.

8. og sidste mand på Jerez banen i går var Williams køreren Nico Rosberg, der under sine 125 omgange i FW31'eren fik testet forskellige setup.

Tirsdagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeamTidOmg.
1Tomo GlockToyota1:19,814141
2Felipe MassaFerrari1:20,238134
3Fernando AlonsoRenault1:20,296152
4Heikki KovalainenMcLaren1:20,53585
5Adrian SutilForce India1:20,62163
6Mark WebberRed Bull1:21,02198
7Robert KubicaBMW Sauber1:21,06998
8Nico RosbergWilliams1:21,412125

AN  


 

Hop til top3.3.2009

Ny Toro Rosso i shakedown

Sebastien Bourdais kørte tirsdag en shakedown af Toro Rossos nye STR4 racer. Dermed er teamet ved at være klar til at indsætte raceren i fuld offentlighed når der i næste uge testes i Barcelona.

Det var ellers forventet at det var den anden kører, Sebastian Buemi der skulle have stået for testen, men i stedet blev det franskmanden der fik de første runder. Testen foregik som en privat test uden offentlighedens adgang. Siden teamet har så stort hemmelighedskræmmeri må man så også forvente meget af dem når stortesten åbnes.

BB  


Hop til top
Jerez test - mandag

Anden testdag i den runde på Jerez banen i Spanien blev lidt af en våd fornøjelse for deltagerne i Formel 1 testen, noget der næsten har kørerne hver gang der har været arrangeret testkørsler forud for 2009 sæsonen, et stort problem med tanke på at antallet af testdage er blevet stærkt reduceret op til denne sæson.

Regnvejret startede tidligt på formiddagen, og derefter nåede banen ikke at tørre op på noget tidspunkt i løbet af dagen.
Det våde vejr og den deraf følgende fedtede bane, bevirkede at testen flere gang måtte afbrydes, for at fjerne bilder der var kørt af banen.

De dårlige testforhold fik Ferrari teamet til at holde deres biler i pitten hele dagen, mens de øvrige teams høstede megen erfaring med Bridgestone's regndæk.
Den kører der klarede sig bedst på regndækkene var Timo Glock fra Toyota teamet, der brugte dagen på setup og dæktest.

Robert Kubica fra BMW Sauber teamet der var næsthurtigste kører på Jerez i går, var knapt 0,4 sekund langsommere end Glock.
Kubica's dagsprogram bestod af setup og dataindsamling på F1-09-03 raceren.

Tredje hurtigst var Williams køreren Nico Rosberg, der også var flittigste tester med 114 omgange på den regnvåde bane.
Rosberg udførte dæktest samt testede forskellige aerodynamiske komponenter på Williams FW31 raceren.

Giancarlo Fisichella kunne med sin store erfaring køre den ny Force India racer ind på 4. pladsen, selv om han med kun 54 omgange var den af kørerne der kørte færrest omgange.
Fisichella's test blev afbrud midt på formiddagen af et problem med benzin tilførslen, men efter at det var blevet løst foregik resten af dagen uden yderligere problemer, og teamet fik indsamlet mange data fra VJM02 racere, ligesom der blev testet både extreme wet og standard wet regndæk for Bridgestone.

På 5. pladsen kom søndagens hurtigste kører, Sebastian Vettel fra Red Bull teamet, der benyttede en stor del af dagen til at teste pitstop med RB5 raceren. Dagens testprogram blev afsluttet med en fuld løbsdistance i regnvejret.

6. kører på banen var Heikki Kovalainen fra McLaren teamet brugte dagen på test af forskellige bremsebelægninger, samt generelt setup på teamets MP4-24.
Ligeledes blev der også brugt en del tid på hvordan KERS systemet virker under fugtigt forhold.

Sidste kører på banen var Nelson Piquet Jr. der kørte 66 omgange i sin Renault R29-03 racer, og de blev primært brugt på lange stints på den våde bane.

Mandagens tider fra Jerez:
Plac.KørerTeam TidOmg.
1Timo Glock Toyota 1:30,97989
2Robert Kubica BMW Sauber 1:31,32770
3Nico Rosberg Williams-Toyota 1:31,451114
4Giancarlo Fisichella Force India-Mercedes 1:31,54754
5Sebastian Vettel Red Bull Racing 1:32,220102
6Heikki Kovalainen McLaren-Mercedes 1:33,37191
7Nelson A. Piquet Renault 1:33,47666

Testkørslerne fortsætter i dag.

AN  


Hop til top
Liuzzi kigger på Le Mans sæde

Force India testkøreren Vitantonio Liuzzi får sandsynligvis ikke megen tid på asfalten i år. Derfor kigger han sig nu om efter et Le Mans sæde.

Vitantonio Liuzzi får grundet det noget reducerede testtid i denne sæson ikke kørt nok i Formel 1. Han har allerede kørt udenfor Formel 1 i Speedcar Series hen over vinteren, men for at bevare følingen og farten i kroppen, ser han sig nu om efter andre muligheder også.

Her kan et Le Mans sæde være en mulighed, og han har da også haft kontakt med flere teams uden at det er kommet noget konkret ud af det endnu.

Selv siger han at hans fokus primært er på Formel 1, men for at få kørt, må han også kigge andre steder hen idet han ikke får de store testmuligheder i år. Dog skal han køre en shakedowntest på Silverstone inden afrejsen til Australien. Men det er et begrænset antal kilometer en shakedowntest giver. Han står dog altid standby for teamet, så både han og teamet får det optimale udbytte ud af hinandens tjenester.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk