McLaren er ellers ude efter Schumacher og er villige til at give mere end de godt 250-300 millioner kroner som Schumacher tjener hos Ferrari. Og at der er noget om snakken bekræfter Schumacher. "Hvis jeg skifter til et bekendt team, der har givet mig adskillige tilbud, så er har jeg dobbelt så ofte været verdensmester," siger Michael Schumacher. Da der kun er to kørere i feltet der har vundet to mesterskaber, er det tydeligvis kun Mika Hakkinen han kan rette denne udtalelse mod.
Men indtil videre må McLaren vente indtil 2002 før Schumacher er ledig - og der er rygter om at Ford og Jaguar har rettet skytset mod Hakkinen og vil tilbyde ham en enorm sum for at skifte til Jaguar - så.
Button får støtte af John Watson, der er Storbritanniens svar på Niki Lauda når det kommer til ekspert-kommentarer fra en ex-Formel 1-kører. "Jeg er ikke enig med hvad så mange har sagt om Jenson - jeg er langt mere positiv," siger Watson og peger på at der fra nogle ligefrem kommer hykleriske udtalelser. "Det er underligt at Scheckter siger at Jenson er for ung til Formel 1, men er ret glad for at hans søn, Tomas, som i modsætning til Jenson ikke engang har kørt et Formel 3-løb, vil være testkører for Jaguar," siger Watson om det absurde i Jody Scheckters udtalelser.
John Watson tror at Button kommer til at klare sig, og uagtet hans alder kan lære og formidle informationer videre til teamet. Den yngste kører i Formel 1-historien, Mike Thackwell er enig med John Watson. "Han skal gøre det på samme måde som i kart - og hvis han er hurtig nok og kan klare kravene til ham, vil han klare det godt - og det håber jeg han gør," siger Thackwell og mener at alder ikke gør nogen forskel.
Derimod er en anden "ekspert", Martin Brundle ikke sikker på at Button er moden til at køre Formel 1. "Jeg mener ikke at den unge Button skal være på griden til det australske grand prix," kommer det bramfrit fra Martin Brundle, der selv kom fra Formel 3 til Formel 1, men dog på et tidspunkt hvor forholdene var væsentligt anderledes end de er i dag. "Han er en talentfuld knægt med store muligheder - det er klart efter at have talt med folk der kender ham. Men det er stadig for tidligt for ham - ikke kun med en sæson, men med to eller tre år," siger Brundle.
Ifølge Martin Brundle har Button stort set ingen erfaring. "Et år i Formel Ford, et år i Formel 3, går dig ikke i stand til at håndtere det som Formel 1 byder på - og et par testkørsler på Barcelona viser intet!" lyder Brundles analyse af Jenson Button.
Man kan så efterfølgende undre sig over at BMW og Williams valgte en nybegynder i et år hvor teamet mest af alt har behov for en erfaren kører. Mon ikke flere takkede nej, eftersom sædet kunne tilhøre Juan Pablo Montoya i 2001, og så er Button blot en udtjent kører?
Martin Brundle erkender dog at der er noget modsigende i hans udtalelser - for på den ene side arbejder han for at få britiske kørere ind i Formel 1, men på den anden vil han også være realistisk. "Der er utrolig meget fokus på Jenson og jeg håber at han kommer igennem det hele, for hans egen og karrierens skyld," siger Brundle - og mon ikke pressen kommer til sable Button ned hvis han sæson ikke kommer på skinner?
På falderebet kan vi så berette om yderligere en ligegyldig men alligevel godt reklameret nyhed om Jenson Button - han er den første kører der er ankommet til Melbourne. Vigtigt ikke? Han har allerede vist sig at have så stor selvsikkerhed at han nok skal få ørerne i maskinen. "Jeg vil lade min kørsel tale," siger Button der har brugt dagen til at cruise rundt for at blive fotograferet. Han kunne dog ikke køre BMW'en - han for ung til at bilen kan forsikres. Er man for ung til at køre i BMW, så er man godt nok også for ung til at køre i Formel 1.
"Uheld er som en bold - jo mere uheldige ting der sker for end, des hurtigere ruller bolden og den er sværere at stoppe," siger Herbert om det uheld der fulgte ham gennem store dele af 1999-sæsonen. Men det kan også virke når heldet er på en kørers side. "Det er det samme med held - efter sejren i det europæiske grand prix, tog jeg til test i Barcelona og alt begyndte at falde på plads," siger Herbert der i de sidste løb af sæsonen var bedre end Barrichello.
Alderen begynder dog efterhånden at presse sig på for Johnny Herbert - og han kan være på vej ud af Jaguar teamet efter denne sæson, eftersom Ford har planer om at få fat i nogle af de allerbedste i feltet. Herbert forsøger allerede nu at mane dette til jorden. "Jeg har stadig meget at tilbyde teamet - min tekniske tilbagemelding til ingeniørerne er god, og jeg har vist at jeg stadig er hurtig," siger Herbert. "Jeg kan ikke vente på at sæsonen begynder," siger en spændt Herbert - og sådan har vi andre det også.
Der er i hvert fald det som en talsmand fra Jaguar giver udtryk for - og det vel ikke så underligt. Med Ford i ryggen er det en kærkommen mulighed for at reklamere for Ford-koncernen og dens datterselskaber. "Indianapolis vil være et stort løb. Der er en utrolig interesse omkring opbygningen og udfordringen med Formel 1 er stor," udtaler talsmanden.
Der kommer dog ikke til at blive kørt på de berømte kurver - da der skal køres på den store inderkreds i midten af banen. Desværre...
Filmoptagelserne går i gang i juni og forventes at få premiere i år 2001. Da samarbejdet med CART-serien blev offentliggjort, udtalte Stallone bl.a.: "Det er ekstremt vigtigt for mig at vi laver en film der nøje gengiver CART's sande ånd - følelsen, spændingen, farten, teknologien og glamouren der er Champ Car-racing." Gad vist hvad han ville have sagt om formel 1?
Det kunne Barrichello naturligvis ikke have siddende på sig, så han har svaret, at Villeneuve næppe er den rette til kritisere eftersom han aldrig selv har siddet i bilen ved siden af Michael Schumachers. Om Barrichello herved mener, at han har taget Eddie Irvines lignende advarsler til sig, blev ikke uddybet. I stedet fortalte Barrichello at år 2000 vil give ham chancen for at sammenligne sine evner med Michael Schumachers. Det er vi vist flere der er spændte på at finde ud af.
Jaguar har under vinterens tests haft nogle problemer. "Jeg tror ikke vi har nogle alvorlige problemer," siger Anderson og forsøger at minimere omtalen af Jaguars problemer. Det var igen aktuelt da Jaguar testede på Silverstone - der havde Luciano Burti to dage, en god og en dårlig.
Teamet har selv lagt op til at der er meget mere i vente fra den springende Jaguar. Om de tider der er blevet sat vinteren over siger Andy Miller, der er operationel leder i teamet: "Det afleder fra det man forsøger at opnå, og vi er glade for at vide hvor vi er." Han konkluderer derfor: "Vi finder ud af hvor konkurrencedygtige vi er når vi kommer til Melbourne," siger Miller.
Måske har McLaren i år arbejdet på et andet område - at få en mere holdbar racer. Det er i hvert fald det som Adrian Newey senest har lagt op til. Den er mere holdbar end raceren fra sidste sæson. "Vi føler at vi har fået mere teknisk holdbarhed med raceren under forberedelserne til sæsonen, end vi havde sidste år. Men hvordan sæsonen udvikler, kan ingen sige!"
Sidste år udgik begge McLaren-kørere med tekniske problemer - faktisk ret tidligt i løbet.
"Prost-raceren lever 100% op til reglementet når det drejer sig om sikkerhed, såvel som i andre aspekter. Sikkerhed er mere end nogensinde i mine overvejelser," siger Alain Prost. "Vi har allerede lavet vores beregninger og vi skulle være i stand til at bekræfte inden for kort tid, at AP03'eren lever op til normerne for 2001," siger han videre. Som bekendt er der internt mellem teams'ene aftalt en højere sikkerhed end det er beskrevet i reglementet.
Han mener at Ferrari i år bør have fundet den helt rigtige 'pakke'. "Aerodynamikken, motoren, styringen og farten har været der næsten fra den første omgang. Holdbarheden har været meget bedre end i alle tidligere år på det samme tidspunkt i udviklingen," siger tyskeren videre. Schumacher går ind til sæsonen som nok den største favorit til mesterskabet - men der kan ske meget over en hel sæson.
Irvine har altid kunnet lide den udfordrende bane. "Albert Park er en ret udfordrende bane - man skal have raceren sat rigtig, fordi man altid mister bagenden på vej ind og midtvejs i svingene. Der er et par gode sektioner - den hurtige chikane er meget god, og det er det sidste sving også," siger Irvine der nu har skiftet til Jaguar.
Han kørte 16 omgange i chassis 198, 10 i 199'eren og 7 i chassis-200. Der var ingen problemer med de tre racere, der nu er blevet sendt til Melbourne. Den bedste tid ved shake-down blev 1:00,746.
Tidligere på ugen har Rubens Barrichello også været i aktion og blandt øvet en hel del pitstops.
Teamet har deres to løbsracere og en reserveracer med.
Sponsoraftalen med Arrows vil være en bredtdækkende aftale. Der indgår elementer som markedsføring af både Orange og Arrows, og noget så vigtig som forplejning, både til teamet, og også til gæster både på fabrikken, men også under løb. Der skal desuden samarbejdes om udvikling af telemetri og trådløs videooverførsel. Noget andet som Orange vil lancere på Arrows's hjemmeside er omgangstider, både de uofficielle, men også status på omgange under løb. Og så bliver der mulighed for at få informationer på det WAB-baserede mobilnet. Det skulle efter planen gå i gang allerede fra det første løb i Australien.
Det må siges, at være en kærkommen penge-indsprøjtning til teamet. Teamets aktier har haft en nedadgående kurs det sidste stykke tid. Men det ser ud til at bøtten er vendt. Men helt problemfrit er det dog ikke. Morgan Grenfell, et navn der har været nævnt flere gange det sidste stykke tid, i forbindelse med køb og salg af aktieandele i Formula One Holding - - det selskab der ejer aktierne i FIA - skulle efter sigende, være interesseret i at sælge den andel som de har i Arrows. Det er en aktiepost, som er ejet uafhængig af interesserne i FOH.
Det har været tydeligt at Prost-teamet ikke har haft den bedste start på sæsonen med en langsom og upålidelig racer, hvilket kunne dømme teamet til en elendig sæson. For at rette op på dette er der påbegyndt mange ændringer på raceren. "Når vi ankommer til Australien er det med en helt ny racer, og med det mener jeg selv i forhold til den vi har brugt indtil nu," siger Alain Prost og siger selv at løbet i Melbourne bliver en offentlig test af den nye racer. "Det er den eneste måde vi kan indhente de forsinkelser der har ramt os," siger den 4-dobbelte verdensmester.
Under den sidste testdag på Silverstone havde teamet sat flere nye dele på raceren og den var totalt forandret, hvilket Nick Heidfeld bemærkede. Men det bliver en meget svær weekend for Prost, så dem skal vi vist ikke forvente os det store af.
Sidste år formåede teamet at slå alle tidligere rekorder i teamets historie ved at blive nummer 3 i både kørernes og konstruktørernes VM. "Jeg vil være meget skuffet hvis vi slutter dårligere end nr. 3. At stå stille eller gå tilbage, er ikke det vi ønsker," siger Eddie Jordan.
Teamet har sikret sig en dynamisk kører-duo og kan blive en farlig outsider til McLaren og Ferrari - om de så kan passere de to teams, er nok en anden snak! Efter sig har teamet også farlige konkurrenter, men dem anser Eddie Jordan ikke for farlige. "Der vil være en stor udfordring fra Williams og Jaguar, og uden at være respektløs over for dem, er det op til dem at hente os," siger Eddie Jordan.
"Skal jeg mon vælge dette her dæk?"
Til løbet i Australien medbringe Bridgestone deres bløde (soft) og medium-compounds. "I Australien vil teams'ene blive forsynet med blød og medium specifikationerne," siger Ickikawa. Der kan indledningsvis blive lidt problemer for de enkelte teams. Blandt andet er Albert Park meget snavset eftersom det ikke er en permanent racerbane. "Raceren er tilbøjelige til at understyre på grund af kombinationen af snævre sving og en glat overflade - dette forvirrer valget fordi de bløde dæk forventes at give mere vejgreb men kan også påvirke balancen," siger Bridgestone-lederen.
Derudover er det australske grand prix Brigestones 50. Formel 1-grand prix.
Men under alle omstændigheder kan Benetton være på vej til at gå på andre hænder, uagtet om Renault kommer med som leverandør eller ej. Det eneste Renault i givet fald kan være med til at påvirke er prisen - der jo vil være højere hvis Benetton har sikret sig Renault. Rygter vil derfor vide at Benetton-teamet i Formel 1 kan være til salg for godt 1,4 milliarder kroner. Det ventes ikke at Renault vil købe hele teamet - det er for dyrt!
Der er stort tiltro til at Jordan-raceren kommer til at føre Jordan endnu tættere på de to store teamet i Formel 1 - McLaren og Ferrari. "Vi har set at vores racer er konkurrencedygtig og den er bedre end sidste års racer. Vi havde lidt problemer med holdbarheden, men vi har løst dem og er sikre på at alt er i orden til det australske grand prix," siger Trulli der har i forhold til Frentzen har klare sig meget fornuftigt.
Så er der lige lidt mere fra Irvine, der skiftevis er realistisk og siden hen skruer forventningerne uhørt op. "Hvis vi kan komme ud af mesterskabet på 3. pladsen, er det næsten som at vinde titlen," siger Irvine, der mener at det vil være at overdrive hvis det skulle blive til mere.
"Jeg ønsker at vinde og få point. Vi skal slå Jordan - det er mit mål," siger Irvine.
Den ene sponsor skulle være det hollandske multimediaselskab, Lost Boys, som er et selskab i kraftig ekspansion, specielt på IT-området. Således planlægger selskabet at åbne kontorer i Barcelona, San Francisco og New York. Udover at man skal have lavet et nyt layout af bemaling og sponsormærker, vil Lost Boys kreere en ny hjemmeside til Arrows. Alt skulle ifølge forlydender blive præsenteret når Arrows-præsentationen finder sted.
En anden sponsor er Eurobet, et bookmakerfirma. Det er et af de største bookmakerfirmaer i verden, og udover aftalen med Arrows, har firmaet også indgået kontrakt med Manchester United i fodboldens verden. En del af deres services kan findes på Internettet og WAP-mobilnettet. Aftalen er toårig.
Og nu vi er i gang med IT-sponsorerne er der også indgået en kontrakt med UPC. Et selskab der har specialiseret sig i udsendelser og transmission af mere specielle sportsgrene. Men de siger i deres pressemeddelelse det som de andre, nemlig at verden skal vide at de eksisterer, og at de vil bruge F1 til at promovere sig selv.
Og hvis de nu skulle blive trætte, så er den sidste sponsor klar. Nemlig det hollandske, Enorm Food Company, som er et stort navn i sit hjemland. Et af deres produkter er en energidrik. Det må være noget for teamets mekanikere, når de i løbsweekenderne sommetider skal arbejde til kl. 100 om natten. Skulle man få lyst til at smage firmaets forskellige produkter, findes de hovedsageligt på cafeer i Holland, indtil videre.
Onsdag havde Arrows deres afsluttende test på Silverstone inden afrejsen til Australien. Det var den såkaldte shakedowntest, hvor de sidste ting bliver afprøvet og justeret. Pedro de la Rosa kørte 12 omgange i sin bil incl. pitstop-træning. Derefter lige en enkelt omgang i reservebilen, for at se om tingene var i orden inden afrejsen. Verstappen kørte kun 5 omgange i sin bl.a. på grund af at sædet ikke var i orden endnu.
1. SP: Vi ved at den gennemgribende test af AP03 har været ramt og forstyrret af forskellige problemer. Hvor står teamet nu, her kort før det australsk GP?
SV: Vi kan nu klassificere de fleste af problemerne som småproblemer, typiske problemer for en helt ny bil. Det der var uheldigt, var at vi blev forsinket utrolig meget i løbet af vinteren, hovedsageligt på grund af motorproblemer. Vi blev også forsinket af en del forskelligartede elektriske problemer. Bl.a. kunne vi ikke downloade data, så vi mistede en masse tid, fordi vi ikke kunne identificere problemerne. Teamet reagerede egentlig hurtigt på dette, og begyndte at bruge data fra testbænken, for at modificere specielt bagenden af bilen, som ikke var som den skulle være. Men næsten alle problemer blev løst, hvilket Nick Heidfeld viste på Silverstone.
2. SP: Hvordan føler du for den kommende weekend i Australien?
SV: Jeg er helt sikkert meget mere optimistisk nu, end jeg var for 10 dage siden. Det betyder ikke, at der ikke er nogen bekymringer. Vi kommer jo rent faktisk til Australien med en helt ny bil. Vi bliver nødt til at arbejde på højtryk indtil løbet starter, fordi vi har stadig nogle mekaniske og aerodynamiske dele, som vi ikke har testet endnu. Men det er, lige nu, den eneste måde hvorpå vi kan indhente forsinkelsen.
3. SP: Vil det være muligt at indhente det tabte, eller skal målsætningen ændres for sæsonen?
SV: Jeg tror vi kan indhente det. Forudsat at stabiliteten er i orden, kan vi arbejde på bilen, mens Peugeot arbejder med motoren. Vi har allerede planlagt en todages test på Silverstone ,mellem løbene i Australien og Brasilien. Vi mangler mange testkilometer, det får vi mulighed for nu på fire vidt forskellige baner. Vi er sat tilbage, men ikke mere end at vi håber på at kunne indhente det igen.
4. SP: Hvordan vil du sammenligne A20 motoren med 1999 A18?
SV: I øjeblikket er det svært at sige, fordi vi ikke helt ved endnu hvad vi får. Der er helt sikkert forbedringer i størrelse og vægt, som har hjulpet os i konstruktionen af bilen. Men i forhold til ydelse, ved vi ikke helt hvor vi står. Det bliver først til løbet på Imola, at vi får den første store evolution af motoren.
5. SP: Hvordan har kørerne reageret siden præsentationen af AP03?
SV: Som resten af teamet - perfekt. De er begge to professionelle og entusiastiske. De har været meget utålmodige, men de har fuldt testprogrammet til punkt og prikke, selvom vi har haft de omtalte problemer.
6. SP: FIA har indført en ny sikkerhedstest. Hvordan har du det med den?
SV: Disse test er lavet på foranledning af strammere regler omkring roll-bar'en, som skal træde i kraft næste år. Otte teams har sagt, at de allerede nu vil bruge de nye regler, dog ikke os endnu. Det betyder, at vi følger reglementet 100 %. Sikkerheden er absolut væsentlig. Vi har ikke de samme muligheder, som mange andre teams har for at prioritere, men jeg kan sige, at de mål som vi bruger omkring roll-bar'en svarer til regulativet for næste sæson.
Under den sidste test på Silverstone, kørte bilen med farverne orange og sort, som er farverne på Repsol, det spanske olieselskab. Men der var ingen firmanavne eller andre reklamer på bilen. Men ifølge flere forlydender er en af de nye sponsorer det hollandske multimediaselskab, Lost Boys. Det er et selskab i kraftig ekspansion, med kontorer Holland og Spanien, sjovt nok de to lande som kørerne i teamet kommer fra. Man er dog kraftigt på vej ind på det amerikanske marked. Og blandt deres mere eksklusive kunder er bl.a. Philips, Shell og Disney. De vil selvfølgelig også stå for Arrows's hjemmeside på Internettet.