Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.3.2002
 Montoya erkender at M. Schumacher er hurtigst
 Michelin må gøre det bedre
 Får Ferrari F2002 sin debut i Malaysia?
 Coulthard skuffet
 Skoda i Formel 1?
 Toyota fik point
 
4.3.2002
 Podieplads til Williams
 Michael bekymret for Ralf
 

Hop til top5.3.2002

Montoya erkender at M. Schumacher er hurtigst

Inden søndagens australske GP var det ligesom lagt lidt op til at duellen mellem Montoya og Schumacher den ældre bl.a. skulle begynde at vise hvem af de to der er hurtigst.

Den længe ventede duel mellem Montoya og M. Schumacher skal måske finde sted i år. Første afsnit blev vundet af M. Schumacher i en hybrid af sidste års bil, mod Montoyas spritnye Williams. Efter GP'et erkendte Montoya da også, at han ikke ventede at Michael Schumacher var så hurtig som han vitterligt var.

Montoya:
"Jeg havde en ret god duel med Michael. Da jeg overhalede ham troede jeg at jeg kunne slippe væk fra ham, men jeg indså ret hurtigt at jeg rent faktisk holdte ham tilbage i stedet for. Han kunne køre hurtigere end jeg, så det var kun et spørgsmål om tid inden jeg ville miste føringen igen."

Montoya var tæt på at miste andenpladsen også da Räikkönen kom ud fra et pitstop, men Montoya bevarede sin position. Fra teamet lyder der stor tilfredshed med Montoyas kørsel. Han måtte køre offensivt for at tage føringen, men måtte også bevise sine defensive kvaliteter da han ved et par lejligheder blev truet af Kimi Räikkönen.

Nu bliver det store spørgsmål så hvordan det kommer til at gå mellem Montoya og M. Schumacher når Ferrari deltager med deres F2002 model. En anden faktor er hvor hurtigt at Williams kan udvikle yderligere på deres bil. Og endelig vil Ralf Schumacher sikkert gerne frem og vise noget også.

PDL  


Hop til top
Michelin må gøre det bedre

Selvom de syv af de otte biler der kom i mål i Albert Park i søndags kørte på Michelin, så var det ikke det bedste resultat for nogle af parterne.

Syv af de otte biler der kom i mål i søndags i det australske GP kørte på Michelin. Kun Michael Schumacher der vandt kørte på andre dæk, nemlig Bridgestone. At der så kun kom de otte biler mål, skyldtes især de mange afkørsler i forbindelse med den meget kaotiske start. Men Michelin ville helst have kunnet hente førstepladsen under alle omstændigheder.

Efter løbet var der ikke ret mange Michelin teams der var tilfredse med dækkene. Den skarpeste kritik kom vel fra Montoya der mente at der var for lidt forskel og fremskridt i forhold til sidste år. Men det skal der gøres noget ved.

Pierre Duspasquier, Michelin:
"Vi må gøre det bedre, meget bedre. Vi har ikke længere den undskyldning at vi ikke kender banen. Vi vil forstærke samarbejdet med de store veletablerede teams. Den store udfordring er nu at vise at Michelin kan levere de resultater som alle forventer at vi kan efter den gode debut og succes sidste år. Det var et atypisk resultat vi fik i Australien, men vi fik hentet en masse gode data. Vi har et nyt dæk klar til det næste GP i Malaysia, hvor det godt kan blive 50º grader (på asfalten) og det gør det yderligere vanskeligt for dækkene."

Det noget omskiftelig vejr ved dette års australske GP havde dog den fordel for Michelin, at man virkelig fik testet og afprøvet både regnvejrsdækkene og intermediatedækkene.

PDL  


Hop til top
Får Ferrari F2002 sin debut i Malaysia?

Ferrari stillede - som vi alle ved - til start i Australien med sidste års model, tilsat lidt ting fra den nye. Men hvornår ser vi den nye F2002?

Ferrari havde til det australske GP valgt at satse på det sikre. Man stillede op med en F2001 bil i en meget modificeret udgave. Et eller andet sted viste man faktisk ikke om denne bil kunne vinde løbet, og man håbede bare på at være konkurrencedygtig nok til at være med fremme.

Hjemme i Italien tester man i hele denne uge den nye F2002 model. Og efter lørdagens test vil det højest sandsynligvis blive afgjort om man vil bruge den nye model i Malaysia om godt halvanden uge.

Jean Todt:
"Vi havde ikke forventet at vinde i Australien, vi ønskede bare at vi kunne være gode nok til at være med fremme. Sejren har fjernet noget af det store pres på os. Hvis vi ikke havde været med helt fremme og ikke kunne følge med, ville vi have været i en meget vanskelig situation. Vi vil teste den nye bil i denne uge og efter lørdagens test vil vi afgøre om vi bruger den nye bil. Vi vil ikke have nogle problemer med at få den sendt til Malaysia i tide."

Testen af den nye bil forsætter som beskrevet i denne uge og foregår på Mugello banen.

PDL  


Hop til top
Coulthard skuffet

Mens åbningsløbet i Australien ikke startede alt for godt for en stor del af feltet, så var det en god start for McLaren køreren David Coulthard. Efter at have placeret sig som nummer fire i kvalifikationen, så befandt han sig forrest i feltet af de kørere der kom igennem det kaos der opstod i forbindelse med Rubens Barrichello og Ralf Schumacher's sammenstød i det første sving, og som kostede otte kørere deres deltagelse i løbet.

Coulthard førte feltet an bad safety car'en, men da løbet blev givet frit så begyndte problemerne. Det var gearkassen der drillede skotten, og han måtte af banen da løbet igen gik i gang på grund af at raceren ikke ville geare ned, så i selve restarten faldt han tilbage til 4. pladsen.


(Foto: West McLaren Mercedes)

Hermed var Coulthard's problemer ikke ovre, gearkassen fortsatte med at gøre knuder, og han faldt langsomt tilbage gennem feltet, men havde dog håbet på at kunne fuldføre løbet. 25 omgange før mål måtte han dog konstaterer at det definitivt var slut, gearkassen låste sig fast i 6. gear.

Efter løbet udtalte David Coulthard:
"Da først problemerne begyndte og jeg flere gange var af banen, tænkte jeg det her ser ikke godt ud. Men jeg prøvede at få raceren hjem, med sådan skulle det altså ikke være. Det er ret svært at være positiv lige nu, vi var langsomme i kvalifikationen, vi var heller ikke hurtige i det fugtige føre og jeg fuldførte ikke racet."

AN  


Hop til top
Skoda i Formel 1?

Vi kender alle vittighederne om Skoda. Måske dukker der i nær fremtid flere frem af den simple årsag, at en engelsk avis skriver at Skoda skal levere motor til de nye ejere af det tidligere Prost team.

Den engelske avis Observer mener at vide at Skoda skal levere motorer til de nye ejere af det tidligere Prost team. Men mon ikke det er en avis and. I hvert fald er der ingen hos Skoda som kender noget til noget, udover at de selvfølgelig føler sig smigrede over at være sat i forbindelse med Formel 1.

Heller ikke den kommende chef for VW motorsport, Bernd Pischetsreider, kender noget til at Skoda skulle være på vej i Formel 1. Skoda har siden 1995 været ejet af VW koncernen. Skoda bruger i øjeblikket sin energi indenfor motorsport i rally VM. Skoda direktørerne i Tjekkiet har ingen planer om at deltage i Formel 1, hverken nu eller i den nærmeste fremtid. VW kunne måske finde på at deltage med Skoda navnet, ligesom Ford bruger Jaguar navnet. Men VW bosserne har tidligere i år også udtalt at VW ikke vil deltage i Formel 1 i øjeblikket.

Muligheden er der ellers ifølge Observer. Man påstår at Max Mosley skulle have knyttet en kontakt til Skoda, da han kender Bernd Pischetsreider. Arrows chefen Tom Walkinshaw er med i gruppen omkring Charles Nickerson som har købt det tidligere Prost GP. TWR skal stå for alt det praktiske med at bygge, vedligeholde og reparere bilerne. Observer siger endda at man indtil en VW/Skoda motor er bygget vil anvende Arrows motorerne fra sidste år.

Mon ikke at Observers udtalelser er en for tidlig bragt aprilsnar.
Hvem ved?

PDL  


Hop til top
Toyota fik point

I deres Formel 1 debutløb i Australien. Panasonic Toyota Racing scorede et point ved deres debutløb! Det dramatiske løb begyndte med et massesammenstød ved det første sving. Allan McNish var indblandet og måtte udgå med et brækket venstre forhjulsophæng. Desværre for ham blev der ikke foretaget omstart hvilket gjorde hans debut alt for kort.

"Sådan er motorløb", udtalte Allan McNish. "Jeg så ikke hvad det var der udløste uheldet, men det var oppe foran, og det havde effekt ned gennem hele feltet. Der var biler der spandt i alle mulige retninger. Jeg så Olivier Panis spinde, og jeg kørte over græsset for at undgå at ramme noget, men da jeg kom tilbage på banen, kom en bil fra venstre og ramte mig hvorved forreste venstre hjulophæng brækkede".

McNish måtte således skuffet acceptere beslutningen om at fortsætte løbet med "safety car", og at der ikke blev foretaget omstart. "Det er jo klart at fra mit synspunkt, ville det have været en god beslutning hvis der var blevet omstart. I så fald ville jeg have været i stand til at komme tilbage til reservebilen der var klar,"udtalte han.

Også Mika Salo var indblandet i uheldet og var nødsaget til at køre i pit umiddelbart efter starten. Men takket være bilens tilstand, var det muligt for ham at fortsætte løbet og køre et stabilt løb, slutte på en 6. plads og dermed køre point hjem til Panasonic Toyota Racing ved teamets første grandprix. Salo var ude i en nervepirrende situation på sidste omgang hvor bilen skred af banen idet han prøvede at fravriste den australske debutant Mark Webber sin 5. plads. Det lykkedes for Salo at holde motoren i gang, komme tilbage på banen og komme over stregen til stor glæde for hele teamet.

"Vi havde et godt løb i dag. Jeg blev i forbindelse med massesammenstødet ramt af en anden bil, og vi måtte skifte en stabilisator i bagvognen, men bilen føltes efterfølgende stabil og hurtig. Jeg er meget tilfreds med teamet, og de har arbejdet virkeligt godt i denne weekend. Jeg har tidligere kørt point hjem, men dette point er måske det vigtigste af dem alle".


(Foto: Toyota F1)

Team manager Ange Pasquali havde svært ved at skjule sin tilfredshed med teamets point-givende sæsonstart. "Det er bare helt ufatteligt! Først og fremmest har vi været udsat for lidt af hvert i løbet af denne weekend. Løbet startede med et kæmpe uheld, og jeg må tilstå jeg var bange da jeg så hvad der skete oppe foran. Jeg ved at Salo og McNish lå midt i feltet, og jeg blev straks bekymret for dem".

"Vi kaldte Salo ind for et tjek af baghjulsophænget fordi vi vidste han var blevet ramt, men der var ingen panik. Vi lagde vægt på sikkerheden fordi vi var klar over at det var et langt løb, og der var tyndet noget ud i feltet. Vores hovedformål i Australien var at samle erfaring og fuldføre løbet".

Såvel BMW Williams og Ferrari, Fisichellas Jordan-Honda, Massa og Nick Heidfelds Sauber-Petronas, Buttons Renault, Panis BAR-Honda og Allans TF102 forulykkede alle før det første sving. Begge Arrows-Cosworth var gået i stå inden starten - så feltet var reduceret til det halve da sikkerhedsbilen kom ud og førte feltet an.

Da løbet blev genoptaget kørte David Coulthard af banen og overgav dermed føringen til Trulli i Renault inden han dog spandt og ramte barrieren ved udgangen af første sving. Montoya benyttede denne fordel til at gå forbi Michael Schumacher, men var dog ikke i stand til at holde verdensmesteren i Ferrari bag sig ret længe.

Herefter havde Schumacher fuld kontrol over løbet og sluttede 18,6 sek. foran Montoya i BMW Williams og finnen Raikkonen, der debuterede for McLaren-Mercedes. Eddie Irvine i Jaguar, Mark Webber i Minardi-Asiatech og Mika i Toyota TF102 fuldførte og opnåede point ud af de kun otte biler der fik det ternede flag.

Toyota Motorsport

XT  


 

Hop til top4.3.2002

Podieplads til Williams

Williams er udset til at være et af de to teams der kan gøre sig forhåbninger om at udfordre Ferrari i kampen om VM. Selvom meget allerede nu tyder på at Ferrari fortsætter som i 2001, så bed Williams pænt fra sig.

Juan Pablo Montoya duellerede over flere omgange med den forsvarende verdensmester, og de to kørere leverede lidt spænding i et ellers noget tamt race. "Jeg havde en meget god kamp med Michael, men da jeg passerede ham troede jeg at jeg kunne komme hurtigt væk, men da jeg fandt ud af at jeg i virkeligheden holdt ham tilbage, vidste jeg at det kun var et spørgsmål om tid før jeg mistede føringen," fortæller Montoya der fortsætter trenden med at slutte på podiet. I de syv Grand Prix'er han til dato har gennemført har han fem gange været på podiet!

Han var dog tæt på at kunne have mistet andenpladsen til McLarens nye kører Kimi Räikkönen. "Efter mit pitstop så jeg Räikkönen komme ud af pitten ved siden af mig, og jeg frygtede at jeg mistede min plads, men da jeg så ham bremse så sent, vidste jeg at han ikke kunne klare det, og det gjorde han heller ikke! Det er godt for teamet at vi fik nogle point i det første løb," slutter colombianeren der nu har løbet på Sepang foran sig.

Til gengæld havde Ralf Schumacher en hovedrolle i årets første megacrash, da tyskeren kørte op bagi Rubens Barrichello, hvilket kostede en voldsom dominoeffekt og deraf exit til flere andre kørere. Som altid er der ingen der vil tage skylden for noget, så ikke så overraskende var Ralf Schumacher sur over den hurtige exit. "Jeg havde fået en god start og havde allerede passeret Michael og ønskede at komme forbi Barrichello, så jeg forsøgte at køre ind på indersiden, men der lukkede han døren. Så kørte jeg på ydersiden og han lukkede den igen. Jeg forsøgte en sidste gang ved køre på indersiden og så lukkede han i og bremsede på samme tid," forklarer han hændelsesforløbet.

Han går dog så langt som til at han accepterer at Barrichello skal bremse - hvilket alle kørerne jo skal på et eller andet tidspunkt. "Jeg kan ikke brokke mig over nedbremsningen, da vi er på vej til det første sving, selvom jeg mener at det var lidt for tidligt, men han skiftede bane to gange, og vi har kun lov til at gøre det én gang," siger Ralf Schumacher rasende. Derefter var han blot passager i en flyvende racer, hvilket også kunne ses på de dramatiske TV-billeder fra onboard-kameraet. Ralf giver så også Charlie Whiting ret i at løbet ikke burde være stoppet. "Whiting tog den rigtige beslutning ved ikke at stoppe løbet, da han havde gjort det meget klart for os at han ikke ville stoppe løbet med mindre der var tvivl om sikkerheden, og det var ikke tilfældet. Uheldet er virkelig en skam, da min racer var meget godt, og vi havde ingen problemer overhovedet," slutter Ralf der så må se frem til løbet i Malaysia for oprejsning.

BB  


Hop til top
Michael bekymret for Ralf

Michael Schumacher kørte med hjertet oppe i halsen efter ulykken ved den urolige start på søndagens GP. Selv var han sluppet uskadt forbi kaoset, men kun for at se sin bror komme flyvende op over Ruben Barrichellos racer.

"Jeg var selvfølgelig meget bange, for når man rammer et baghjul, og bilen bliver skudt op i vejret, kan den ende det helt forkerte sted og man kan komme frygteligt til skade,” sagde Schumacher, der vandt sin 54. sejr. ”Jeg var meget bekymret, og jeg fik fat i teamet på radioen med det samme for at finde ud af, hvad der var sket med ham, og jeg fik at vide at han havde det godt, og jeg så ham løbe ned ad langsiden, så han var heldig Det er ikke noget, man ønsker skal ske. ”

CBA  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk