
(Foto: Minardi)
Minardi præsenterer så godt som altid deres biler meget sent. Heller ikke i år blev der lavet om på det. Minardi præsenterede deres nye bil i dag, præsentationen blev delt i to.

(Foto: Minardi)
Første afdeling af præsentationen var mest forbeholdt en snæver kreds og var nærmest en lukket præsentation. Men blot nogle få timer senere blev der åbnet for dørene igen, og den egentlige officielle præsentation fandt sted. Og som sædvanligt ved den slags begivenheder, blev teamets to nye kørere præsenteret. Også en nærmere præsentation af sponsorerne fandt sted.
Ved de to tests som Minardi har gennemført i år, har bilen været helt sort, men ifølge de tilstedeværende kilder har bilen fået lidt flere farver end den eksempelvis havde i sidste sæson. Billeder fra præsentation følger senere.

Gerhard Berger.
(Foto: BMW-Williams F1)
Som grund til stoppet angiver den tidligere Ferrari og McLaren kører, at han vil have mere tid til sit privatliv og sin familie. "Det er et spændende job, og det har ikke været nogen let beslutning", forklarer Berger, "men det er en nomade-tilværelse, ligesom den jeg levede som proffesionel kører fra 1979 og fremefter".
Gerhard Berger kørte Formel 1 fra 1984 til 1997 og vandt 10 sejre undervejs. Den første i 1986 i Mexico for Benetton, med en BMW motor - i øvrigt Benettons første sejr. Den sidste kom i Tyskland i 1997, også i en Benetton - teamets sidste sejr!
Siden 1998 har Berger været ansat som direkøtr hos BMW motorsport, hvor han i samarbejde med den tekniske chef Mario Thiessen har lagt fundamentet for BMW's nuværende engegement i motorsport. Blandt succeserne for Berger og Thiessen har været Le Mans sejren i 1999. Siden 2000 har BMW leveret motorer til Williams i Formel 1.
Berger og BMW regner dog med, at de kan finde en passende form for samarbejde i fremtiden. Berger bliver i job frem til september, hvor hans kontrakt udløber, men vil gradvist trappe ned. Der vil ikke blive ansat en ny mand, men Mario Thiessen vil overtage Bergers opgaver.
Men selvom det kunne ligne "et roligt år" på kontoret, så forventer han sig meget af sæsonen. Derfor er motivationen ikke faldet - noget som der flere gange har været rygter om. Men tyskeren er stadig sulten efter mere. "Man kan altid gøre det bedre. Man kører, kæmper og kontant udfordrer sig selv eller bliver udfordret af andre. Der altid noget nyt at opnå," siger tyskeren der i 2002 slog alle rekorder.
Netop det at Schumacher er det ultimative 'benchmark' for resten af feltet gør at han på ingen måde kan slappe af. "De ønsker blot at slå mig, og sådan har jeg det også med dem. Det er derfor motivationen ligger i konkurrencen og i forsøget på at være så hurtig som mulig." Han føler også at det vil være umuligt at hvile på laurbærrene, selvom han har opnået alt. "Formel 1 bevæger sig så hurtigt at der altid er noget nyt at lære. Jeg fortsætter med at forsøge at blive bedre og når jeg rammer det punkt hvor jeg ikke er i stand til at svare på ændringerne i sporten, så er det tiden at stoppe," siger han - dermed skulle et fremtidigt karrierestop ikke være nært forestående!
Forud for sæsonen er der sket en masse, og selvom Ferrari af alle er udskreget til at være favorit så forventer han ikke at det bliver endnu en walk over ligesom sidste år. "Jeg er sikker på at Ferrari ikke kommer til at dominere så meget som før. Og ud fra det som jeg set til McLaren og Williams, vil de være med fremme denne gang, selvom vi stadig må se hvor tæt de er på. Det bliver også interessant med de nye regler for kvalifikationen, som vil gøre det mere spændende, selvom de tekniske ændringer får meget lidt indflydelse på tilskuerne," slutter han. Dermed lægger han også en smule afstand til FIAs tekniske ændringer - blandt andet med fjernelsen af to-vejs telemetri.
Et helt år har han alene testet for Renault inden han fik kontrakt af Flavio Briatore til at køre den ene af Renault R23'erne. Og spanieren glæder sig. "Når man sidder på grid'en og der er de røde lys, så får man denne specielle følelse, ventede på at koblingen bider. Der er slet ikke noget som det," siger han meget passioneret. En del af målet er selvfølgelig også at få nogle point - og gerne allerede i første forsøg. "Hvis jeg også gennemfører er der selvfølgelig en god chance for at score point. Der er altid mange der udgår i Melbourne, så hvis man kommer igennem løbet kan man hente noget. Det vil være mit første point i Formel 1 - og det er selvfølgelig en af mine prioriteter," siger Fernando Alonso.
Den yderligere banetid som han og teamet får fredag, vil give en fordel. "Det er umuligt at teste der i løbet af året, så selvom man har kørt der i syt år, er det altid en bane som man glemmer i løbet af sæsonen og har brug for at lære den ugen. Det er fantastisk for mig at have de to ekstra timer, især til kvalifikationen fredag eftermiddag," slutter han.
"Der er sket meget siden sidste år. Jeg forstår bedre bilen, og jeg er total integreret i teamet, og det mest vigtige er at jeg kender mine ingeniører meget bedre og ved hvordan man arbejder med dem," forklarer italieneren indledningsvis. Netop det større kendskab, og det at teamet har rykket sig gør at der burde være mere i vente fra den franske bilgigant til denne sæson.
Teamet har valgt at køre fredagens frie test over to timer. "For mig handler det mest om forberedelse. Den ekstra kørsel sætter os i stand til at forberede os meget bedre end de andre teams. Vi har arbejdet hårdt henover vinteren, og vi ved hvad der skal gøres for at få mest ud af ændringerne. Jeg tror at det vil være en god fordel for os," siger Trulli.
Ellers har Trulli blandede erindering om løbet i Melbourne - han førte rent faktisk løbet sidste år efter den kaotiske start, men måtte sidenhen udgå efter et spin.
Et tilbagegang i seertallene på omkring 23.000 er åbenbart nok til at den licensfinansierede public service kanal, føler det rimeligt at tage Formel 1 af programmet. Men hvorfor skulle Danmarks (snart) eneste offentlige kanal bruge penge på at vise noget for motorsports fans, når der er mange flere seere i at konkurrere med TV2 om at vise flest håndboldkampe. Og gad vide om de stopper ved Formel 1, eller om det er en tendens, at alle sportsgrene skal fjernes fra æteren, med undtagelse af håndbold.
Smukt er det i alle tilfælde ikke. At sidste sæson ikke var noget at råbe hurra for, skal man vist være blind fanatiker for ikke at kunne se. Men derfra og så til at stoppe helt med dækningen er der et stort spring. At udmeldingen ovenikøbet kommer mindre end en uge før sæsonstart, må nærmest tages som hån, mod alle de der trofast har tilbragt deres søndag eftermiddage med at kigge på DR.
Lad os tilgengæld håbe at Formel 1 næste sæson bliver en svimlende succes, og at seerne strømmer tilbage, mens DR viser 2. divisions håndboldkampe søndag eftermiddag.
Williams og McLaren går enegang på enkelte områder i øjeblikket. Voldgiftssag mod FIA og til tider kontrære holdninger når andre teams skal støttes økonomisk, som det er sket for Jordan og Minardi.
I de seneste uger har Williams og McLaren givet udtryk for at skal nogle teams hjælpes økonomisk, skal det være Jordan, men ikke Minardi. Ron Dennis skulle have udtalt at Jordan har større betydning historisk end Minardi. Williams ser ikke nogen grund til at skulle støtte Minardi.
Frank Williams:
"Vi gennemgår alle en svær økonomisk tid, men ikke en krise. Solide forretninger og investeringer vil klare det. Paul kan muligvis ikke klare det, men jeg håber at Eddie Jordan vil. Hvis der er 100 små hjørneforretninger rundt omkring i Oxford og de går ned, er der så nogen der tror at Safeway vil hjælpe dem, nej vel."
Disse holdninger, og vel nok specielt Frank Williams ærkeengelske holdning har fået Paul Stoddart til at fare i blækhuset. Kort før hans hjemlands Grand Prix giver han udtryk for den holdning som tilsyneladende huserer specielt hos de engelske teams.
"Uheldigvis er det sådan i Formel 1 at visse personer kun ser hvad der sker i deres egen lille verden og nægter at se på hvad der vil være godt for sporten. Jeg er ikke en af dem. Begrænses feltet til under 10 teams vil det være selvmord for Formel 1, fordi det vil nedgøre niveauet til et uacceptabelt niveau hvor fans og sponsere vil forsvinde helt."
Både Williams og McLaren har udtalt at de er klar til at indsætte en ekstra bil hvis et team skulle forsvinde. FIA har regler om et minimum antal deltagende biler hvor grænsen netop er 20 biler.
Ferrari har netop indgået en tre årig sponsoraftale med Olympus. Olympus har tidligere været sponsor i Formel 1. Tilbage i 1970'erne var Olympus hovedsponsor for bl.a. Lotus på deres flotte sorte biler. Også Wolf teamet nød godt af Olympus på daværende tidspunkt. Bl.a. var man sponsor for Lotus da Mario Andretti blev verdensmester.
Olympus er et af de store kendte japanske kamera mærker. I de seneste år har man gjort mest ved de digitale kameraer. Men også den medicinske industri benytter Olympus udstyr. Firmaet har igennem rigtig mange år produceret højkvalitets mikroskoper. Og nu er Olympus så altså tilbage i Formel 1.
Tom Walkinshaw har travlt i retssalene i øjeblikket. Der verserer adskillige retssager mod hans tidligere Arrows team. Teamet eksisterer principielt indtil konkursbegæringerne er afsluttet. Noget tyder dog på at dommeren ikke er tilfreds med bevisførelsen.
En af sagerne som får stærk kritik, er en sag rejst af investeringsfirmaet Morgan Grenfell. Dommeren er stærkt utilfreds med Tom Walkinshaw. I forløbet er det blevet tydeliggjort at Tom Walkinshaw kan risikere at skulle betale op til ca. $ 16 millioner. Dog helt afhængig af de efterfølgende retssager og forløbet af disse. Et enkelt eksempel er sluppet ud fra retssalene. På et dokument fra 1999 betyder en underskrift af Tom Walkinshaw, at han binder sig til at betale Morgan Grenfells omkostninger ved evt. retssager. De er foreløbigt løbet op i $ 600.000. Tom Walkinshaw har også fået alvorlig kritik og påtale fra dommeren, Mr. Pumfrey.
Efter en høring, udtrykte Pumfrey at Tom Walkinshaw efter hans mening ikke er uærlig, men at hans opførsel var under standard som man normalt forventer fra en respektabel forretningsmand. Hans bevisførelse er svag og ufokuseret.
"Walkinshaw gav mig et klart indtryk af en mand som er ved at miste overblikket. Han synes at have mistet evnen til at se nødvendigheden af at følge en fast linie. Han har helt klart sin egen mening om hans egne forretningsevner, men min opfattelse er meget anderledes."
Dommeren har blandt modsat sig Walkinshaws påstand om at han har aftaler med to selskaber der skal være med til at nedbringe gælden, og dommeren skulle også have udtrykt at Tom Walkinshaw har udvist en generel ligegyldighed over for investeringer foretaget af Arrows teamets mange kreditorer.
Det er ikke den bedste kritik man kan få fra en dommer. Det kan få indflydelse på de kommende afgørelser. Tom Walkinshaw kan sikkert ikke klare sig med at sælge en lystyacht for at klare yderligere udbetalinger, som det skete da Arrows skulle betale for Cosworth motorerne i slutningen af sidste sæson.